BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og har haft en del unge i praktik. Citaterne stammer fra interview med virksomheder i forbindelse med afrapportering marts 2011. Citaterne giver et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvad det vil sige at have unge med særlige behov ansat. 1 Ressource De er en kæmpe gevinst. De er en ressource, men det kræver også ressourcer. De unge skal ud og gøre en forskel, og lære noget og vise det, de kan. Hvor de kan få nogle arbejdsområder, som de skal passe, have ansvar for og værne om. Det ville være smart, hvis virksomheder kunne cirkulere lidt jobbene imellem, så de kunne komme ud og få nogle andre udfordringer. Det tror jeg ville være sundt for dem. Det er skidt, når der er mange unge mennesker uden job, og virksomheder har masser af plads til dem, men de bliver bare hængende i de små kommuner rundt omkring. Det er egoisme, så det batter. Det er en forfærdelig udvikling i kære lille Danmark. Vi skal have råd til dem, det bliver for dyrt på lang sigt. De kan lige så godt investere i dem nu. Jeg synes, at virksomheder, når de kan få dem til den pris, så skulle de tage nogle flere ind. Men måske er der mange virksomheder, som ikke er så gode til at have dem. Det er deri det ligger. Det kunne være fint med jobs i virksomheder, hvor der skal hentes post og andre ting. Der er mange steder, de godt kunne bruge dem. Det er en udfordring at overbevise virksomhederne. Det er ikke godt, hvis det ikke fungerer med den første unge en virksomhed har i praktik. Så er begge parter trætte af det. Hvis der nu var en gruppe på 5-10 medarbejdere på en arbejdsplads, der havde 1 eller 2 unge, og de fik nogle af de penge, arbejdsgiverne får, så tror jeg de er mere behjælpelige med at have en ung. Som det er nu får medarbejderne ikke noget ud af det. Derfor tror jeg mange gange, at de siger nej. Fik de nu nogle af disse mentorpenge i stedet for arbejdsgiveren, så tror jeg det mere var en gulerod for dem. Mange vil sige, at det vil vi ikke bøvle med. Hvis de fik penge, så kan det være, at det var nemmere. De kan bruge mange flere unge ude på virksomhederne, hvis de bruger lidt tid på det. Men spørgsmålet er altid kan det betale sig? Men virksomheden kan altid finde et eller andet arbejde, som virksomheden kan få glæde af, at en unge varetager. Det kan ikke passe andet. Først og fremmest hjælper du det unge menneske, at han ikke skal sidde hjemme på førtidspension.
De udfører et reelt stykke arbejde, det er der ingen tvivl om. Jeg tror også, der er sådan lidt maskot over dem. Vi bliver alle sammen lidt gladere og stolte over, at det fungerer. Vi bliver glade for at se dem håndtere opgaver. De giver jo smil på læben. En ung var sygemeldt på grund at et dårligt ben, men han kom hver dag, og vi kunne ikke sende ham hjem, fordi han så gerne ville arbejde. Det var en nødvendigt at sende ham hjem og forklare ham, at det ikke var fordi, vi ikke ville have ham som arbejdskraft. Han måtte gerne være her og sidde i kantinen, men jeg ville ikke se ham arbejde. Det endte med at han sagde - ja ja, nu skal jeg nok gå hjem. Den største gevinst er, at hvis jeg giver noget, så får jeg det dobbelte tilbage, og det er glæden. Hvis jeg fortæller ham noget eller viser ham noget, han skal lave, og så se hans glæde over, at han kan gøre tingene. Han kommer og fortæller, at han er glad ved at være herude og glad ved mig, selv om jeg skal være hård ved ham engang imellem. Men han bliver aldrig sur. Alle er glade for ham. Han er en solstråle herude. Altid i godt humør. Vi har noget arbejdskraft, som ikke koster så meget. Det er en anden gevinst, og han får samtidig en ordentlig løn. 2 Vi får arbejdskraft til ingen penge. Han er en hjælp og han en gevinst. Hvis han fik fuld løn, så er der nogle ting, der aldrig gik. Så må man nogle gange sige, jamen, vi betaler jo ikke fuld løn for ham. Det tager tid fra arbejdsopgaver. Men han er en hjælp alligevel. Han havde på et tidspunkt søgt andet arbejde og var egentligt holdt, men fik ikke begyndt. Han kom og spurgte om han kunne blive her. Havde det være helt galt, så havde vi ikke beholdt ham. Samarbejdet med Havredal gl. Skole Samarbejdet med Havredal gl. Skole er fantastisk godt. Jeg har haft meget med dem at gøre, så jeg kender mange af dem. Nogle fantastiske mennesker, de er nogle ildsjæle alle sammen. Den unge startede i praktik, og Havredal gl. Skole spurgte, om vi ikke ville beholde ham. I løbet at en måned kan man godt se, om den unge vil. Det er rart at have en måned, hvor den unge kan prøve forskellige arbejdsopgaver. Havredal gl. Skole var ude og hjælpe den unge en gang om ugen til at begynde med. Men det vil kommunen ikke betale for. Så overtog kommunen, hvor der kommer en hjem til den unge engang om ugen, og hjælper ham med papirer. Jeg har helt sikker fået den hjælp jeg havde brug for fra Havredal gl. Skole. Jeg er ikke så meget i dialog med dem mere som i starten. Tværtimod synes jeg ikke, kommunen bakker op. Vi hører ikke fra dem. De skal følge op en gang om året, men det er de ikke gode til. Jeg tænker, Havredal gl. Skole gør et godt stykke arbejde. De sørger for, at de har kørekort og nogle certifikater. De er godt klædt på. Det tror jeg omvendt, kan være
problemet. Det kan godt være, de har bestået et eller andet motorsavskursus, men jeg kan tænke: Hvad kan de nu huske? Men som udgangspunkt har de haft en god ballast med. Viser det sig helt håbløst, så er jeg sikker på, at Havredal gerne vil lave noget genoptræning. De unge på job Den største udfordring er, om man kan være sikker på, at de kan løse den opgave, man giver dem. Sådan kan det også være med alle mulige andre, men så vil jeg kunne spørge ind til det og finde ud af det. Så ville mit tryghedsbarometer stige og falde i takt med, hvordan medarbejderen svarer. Det kan jeg ikke i så høj grad med disse unge. For mig handler det om at have fantasi til, at kunne forestille sig, om de kan klare opgaven. Men det må man jo lære sig hen ad vejen, at tolke dem og finde ud af, hvad de kan klare. En af de unge er verdensmester i det meste, det er dejligt, men ikke altid helt rigtigt. Nogle gange har jeg klart været for nursende og andre gange har jeg givet en opgave, som lige var over stregen. Jeg tror ikke, man kan gå på et kursus og lære det, fordi de unge tænker så forskelligt. Man er nødt til at have en eller anden form for empati eller menneskelig kundskab selv. Havredal gl. Skole kan videre give, de erfaringer de har. De kan give nogle eksempler. Så man derved ved, hvad man har med at gøre. Jeg plejer at spørge, hvad det er for nogle hensyn, man skal tage. Det kan man måske gøre mere ud af. Det er meget vigtigt at komme med en form for varedeklaration - hvad er det for en ung vi har med at gøre. Fordi så kan vi tilrettelægge tingene bedre. F.eks. havde en af praktikanterne svært ved at huske, og vi brugte nogle dage på at udvikle et system. Dog kontaktede jeg Havredal gl. Skole, og de havde allerede trænet og udviklet et system. Det er det, jeg mener med en varedeklaration, og at der følger systemer med. Vi kan godt klare det selv, men det tager tid og vi skal også først få øje på problemstillingen. Det ville Havredal have sagt til os, hvis de have tænkt på det. De troede måske, at det var han ovre. Hvis jeg vidste det, ville jeg også have hjulpet ham mere på vej. Det er en ambition om, at gøre praktikken og arbejdspladsen bedst muligt. 3 Det er en kæmpe udfordring at lære den unge op og lære den unge at kende. Det kræver flere ressourcer end jeg lige havde regnet med. Jeg bruger meget tid på det. Jeg vil også til at søge nogle mentorpenge, for det synes jeg, jeg har brug for. Jeg bruger nok en time på ham hver dag på den ene eller anden måde. Jeg kunne godt have brug for et kursus, for der er nogle ting, jeg ikke forstår. Hvorfor de reagerer, som de gør. Der mangler jeg nok noget pædagogisk - jeg er pædagog på min måde. Det ville ikke være så ringe, hvis Havredal holdt et kursus. Man skal hele tiden vise ham, hvordan tingene skal gøres. Man skal lige finde ud af, hvordan man skal snakke til dem. Man kan godt stille et spørgsmål eller sige noget til dem, men man skal tænke over tonen. Det er ikke lige meget. Nogle skal måske have det på en
lidt anden måde. Og det skal lige vendes, så de forstår. Det handler om at finde det, de unge går op i. Det er det, de skal arbejde med. Det går nemmest. Omkring sociale kompetencer, så kan han godt gå og sludre, mens han arbejder. Han melder sig ikke til sociale arrangementer. Men spørger man ham, om han ikke kommer alligevel og gir en hånd med - så vil han gerne. Den anden er over det hele, og vil gerne snakke hele tiden. Det kræver noget særligt af medarbejderne, noget empati at forstå og kommunikere med de unge. Han var meget godt rustet med en masse selvtillid. Selvtillid på en lidt falsk baggrund, for han siger, han kan en helt masse, men når han så skal udføre det, er der nogle mangler. Men det er fint med selvtillid, så man tror på sig selv. 4 Han har meget svært ved at huske. Vi kan ikke bare lige give slip på ham. Han har nogle gange været herude alene i ferier, og det er gået ok. Men så skal vi sørge for, at have skrevet det ned, han skal gøre. Da han startede her, kunne han ikke skrive, men det har jeg tvunget ham til at lære. Så alt hvad han skal lave, har jeg lært ham at skrive ned, og sørge for at strege ud, når det er lavet. Hvis han ikke gør det, kan han ikke huske, om han har lavet det. Han bruger sin i-phone, hvor for eksempel alt, hvad han skal lave på sin rengøringsrute er skrevet op. Det er ikke mig, der har lært ham at læse, men jeg sørger for at følge op på det. Han er en solstrålehistorie. Der er folk, der har givet fuldstændigt op overfor ham, selv forældrene. Han har ikke haft det sjovt. Den unge mangler en computer. Han bruger pengene på noget andet, men det kunne være godt, hvis man kunne hjælpe med sådanne redskaber. Noget andet er, hvis jeg f.eks. har sat skældt ham ud, så spørger han tror du, jeg er blevet fyret. Det er han jo ikke, men bare det, at han har tryghed betyder meget, og at han har et arbejde og noget at stå op til hver dag. Bare det, at han har vores arbejdstrøje på, er stort for ham. Jeg sørger for, han får en god dagligdag herude. Vi får snakket sammen hver dag, også om det der hjemme. Han fortæller mig alt. Jeg bruger meget tid på at få det hele til at køre. Det gør andre også, det er ikke bare mig. Nu har vi haft ham i 3 år, og jeg tror vi har reddet noget. Vi har reddet et menneske. Som muligvis bare havde gået der hjemme og ikke gjort noget. Det har været et problem fra starten, at han ikke kan rydde op efter sig. Det tænkte jeg, at det skal jeg nok få ham lært. Men det har han aldrig lært. Om det er en kaffekop eller værktøj det skal man kigge efter. Bruger han noget værktøj, så ligger det alle mulige steder. Hvis jeg beder ham om at rydde op, så siger han ja ja, men en time efter eller i morgen, er det det samme igen. Det har måske hjulpet lidt, men det er det minus, der er. De har arbejdet med det på Havredal gl. Skole, men det kan ikke være anderledes. Man må acceptere, at sådan er det. Han får jo ikke fuld løn. Men når han kører traktor, så fungerer det bare. Hvis han synes, der er noget der er sjovere at lave, så gør han det. Men han får gjort det, der skal gøres. Han vil utrolig gerne køre bil. Det er en god idé, at de får kørekort. Skal vi have nogle stumper, så spørger jeg, hvem skal hente dem, og han siger
straks ja. Han kan ikke læse. Han vil gerne have, at der kom et oplæsningsprogram på computeren, så han kan gå ind og oplæse arbejdsopgaver, når jeg har ferie. Han har en mobiltelefon, der kan læse op, og det er fint. Jeg kan jo ikke skrive ned, hvad han skal lave, men han indtaler, hvad der skal gøres. IT er lige så vigtig for de unge, som en kørestol er for en handicappet. Han finder selv ting på Internet og kommer og fortæller om det næste dag. Når den unge ringer til Havredal gl. Skole, så får han stadig hjælp. Jeg har ikke selv brug for noget fra skolen, når den unge har været her så lang tid. Fritiden Vi har været indover fritiden, men det mener jeg ikke er en virksomhedsopgave, da vi er en arbejdsplads. Det er der nogle andre, der må sørge for. Selvfølgelig snakker man sammen, hvis man f.eks. har en fælles interesse og hjælper hinanden på den måde. Det kan godt være, vi skal initiere, at der er brug for hjælp. Vi skal ikke som arbejdsplads bruge arbejdstimer og ressourcer på at ordne noget, der ubetinget høre til i privatlivet. Ellers skulle vi have nogle mentortimer til det. Havredal har også været god til at få aftaler med nogle hjemmehosser. 5 Jeg hjælper ham sjældent med noget privat. Man forventer, at han er vasket og har børstet tænder, når han kommer om morgenen, men det kniber. Jeg tror nogle gange, han hopper i tøjet og tager af sted. Det er lidt svært at sige til ham. Kommunens medarbejder kunne godt sige dette til ham. Han har nogle ting, han godt kunne have brug for hjælp til. Til at begynde med, da han startede, var han tit syg, hvor han havde ondt i maven. Det er blevet bedre. Jeg fandt faktisk ud af, hvad der var galt. Det var hans hygiejne i forbindelse med madlavning, det er han ikke så god til. Nu får han mad udefra, og efter det, er han blevet mere stabil. Han kan stadig glemme det med hygiejne f.eks. ikke at vaske fingre, før vi spiser. Han kan pludselig komme i tanke om det, og rejser sig og gør det. Den unges mor var ked af det, dengang de opsagde aftalen med Havredal gl. Skole, om at der kom en anden hjem til ham. Det var måske bedre, at det stadigvæk var en fra Havredal, dem har han mere tillid til. Det tror jeg også han får til medarbejderen fra kommunen, men der går et stykke tid. Det kunne jeg godt mærke i en periode, da havde den unge, det ikke så godt. Efteruddannelse Hvis han skal have noget efteruddannelse, så tror jeg, vi kan klare det i vores egne rammer. Dog mangler han noget mere danskundervisning. Jeg ved, de underviser i dansk på Havredal, og jeg ville gerne, at man tog ham med en eller to gange om ugen. Jeg har også sagt, at han gerne må få fri en time før, så han ikke kommer træt til undervisning. Det ville gavne ham så meget, men det kan ikke lade sig gøre for kommunen.