ErhvervsCentrum Danske Maj 2014 Ejerledere Sif Jakobs Jewellery Generationsskifte i Strøjer Tegl Den nye Patentlov. Hvad skal vi med den?



Relaterede dokumenter
1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Eksport skaber optimisme

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Harald Børsting 1. maj 2014

Vækst og Forretningsudvikling

Redigering Layout Mandag

25. maj skal du stemme om store. og små. idéers fremtid

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

D ANMAr KS EKSPOr TKr EDi T. Sælg mere. Hjælp dine udenlandske kunder med finansiering, og styrk dit salg

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

25. MAJ SKAL DU STEMME OM STORE IDÉERS FREMTID. og små FOLKEAFSTEMNING OM PATENTREFORMEN

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Stærke værdier sund økonomi

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Fremskaffelse af finansiering og sammensætning af finansiering. - En udfordring i dagligdagen? Title Layout

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Nej til patentdomstolen

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

Iværksætterlyst i Danmark

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Michael Pram Rasmussen overdrager roret til Søren Thorup Sørensen

Globale muligheder for fynske virksomheder

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Det sker i EU: - Kommende EU-sager og aktiviteter af relevans for den

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Jacob Kjeldsen. Motivation for Internationalisering

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån.

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Gå-hjem-møde om Danske Prydplanters Strategi Energipolitisk indspark ved VIP-speaker Lars Christian Lilleholt

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Iværksættere og selvstændige i DM

Danske Andelskassers Bank A/S

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

Region Midtjylland i en international verden

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Brug for flere digitale investeringer

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Finansier din virksomhed

Vi står til regnskab. redmark.dk

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Nødhjælpsarbejdere i jakke og slips

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Fredag den 29.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Kom ud over rampen med budskabet

Årsberetning for året Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

Tables BASE % 100%

DCH International Eksport af dansk knowhow

Transkript:

Magasinet for Danske Ejerledere ErhvervsCentrum Maj 2014 Sif Jakobs Jewellery Det danske smykkefirmas vej fra stuen til Strøget - og videre ud i verden Generationsskifte i Strøjer Tegl Når direktøren skifter sig selv ud med en yngre model Den nye Patentlov. Hvad skal vi med den? Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen giver svar Konkurrence Vind rejsegavekort på 20.000 kr. Bendt Bendtsen på mission for små og mellemstore virksomheder Fototilbud: 10 % på fotodag i juni Billeder af medarbejdere, produkter og andet til f.eks. hjemmesider og reklamer. Bliv medlem af MenuCard og få 10-50 % rabat på HELE regningen hos over 140 spisesteder. Som betalende medlem af ErhvervsCentrum får du lige nu 6 måneders medlemskab GRATIS. Velbekomme! www.menucard.dk Telefon 50 10 10 66 www.dalbyfotografi.dk

Leder Velkommen til første nummer af Magasinet for Danske Ejerledere, der udgives af ErhvervsCentrum forum for ejerledere. Formålet med dette magasin er at underbygge aktiviteten på erhvervscentrum.dk, sætte fokus på ejerledere, deres behov, interesser, politisk fokus og generelt øge opmærksomheden omkring ejerlederens univers. Ejerlederen er den person, som tager risikoen og igangsætter en forretningsmæssig aktivitet. Alene, sammen med en partner eller sammen i en gruppe. Den svære fase i starten kaldes innovation og iværksætteri. Vi mener, at der er en tendens til, at denne fase romantiseres. I dag forveksles iværksætteri typisk med det frie liv, hvor man bestemmer selv, men det er benhårdt arbejde. Efter innovations- og iværksætterfasen kommer en periode med stabilisering af drift og organisationsopbygning. Når det er blevet en succes, kan folk fra lænestolen kalde initiativtageren for kapitalist, udnytter af andres arbejdskraft og generelt gøre hverdagen så sur for denne gruppe af mennesker, at de giver op. Danske ejerledere er nogle af de vigtigste i vort samfund, uanset hvilken fase deres virksomhed er i. De genererer arbejdspladser, de tjener penge hjem til landet, de står for langt den største skatteformidling til samfundet, da ejerlederens medarbejdere betaler skatter. Ligesom virksomheden gør det. Denne første udgave af magasinet udkommer op til Europa-Parlaments-valget. Det er vigtigt at interessere sig for dette valg, for Europa-Parlamentet afgør mange rammebetingelser for erhvervslivet. Ved dette valg er der også en folkeafstemning om Patentdomstolen. Vi informerer her i magasinet om erhvervslivets interesse i at beskytte deres intellektuelle rettigheder og patenter, men vi har ikke kunnet finde negative holdninger til forslaget om den kommende Patentdomstol blandt danske ejerledere. Tvært imod. Interviewet med Bendt Bendtsen, som gennem de seneste fem år i Bruxelles har kæmpet for de små og mellemstore virksomheders interesser, viser noget om vigtigheden af dette valg for erhvervslivet i hele Europa. Bendt Bendtsen er det af de danske medlemmer, som har haft mest fokus på netop dette område. Som erhvervs- og økonominister i en længere årrække og dermed som medlem af Ministerrådet, så kan han navigere bedre og mere resultatskabende på erhvervsområdet end de fleste i Bruxelles. Uanset de mange forskellige motiver og præferencer, man kan have for stemmeafgivningen, så er det vigtigste, at man husker at stemme. I de kommende numre vil vi til stadighed have udsyn til eksportmarkederne i EU og andre relevante markeder. God læselyst! Christian Søgaard Ansvarshavende udgiver ErhvervsCentrum er en del af projekt Institute Of Cooperation, som har til formål at styrke samarbejdsrelationer virksomheder imellem og på tværs af lande. Side 2 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

INDHOLD Side 4 Side 6 Side 10 Side 13 Side 14 Side 17 Side 19 Side 20 Side 22 Side 24 Gammelt rejsebureau med vokseværk Hos Brandstrup Travels Bendt Bendtsen kæmper for danske erhvervsledere i EU På besøg i Europa-Parlementet Fra dagligstue til Strøget Interview med smykkeparret Sif Jakobs og Søren Dahl Eksportkredit - muligheder og umuligheder Mursten, biler og generationsskifte Teglkongen Jørgen Strøjer taler ud Hvad indad tabes skal udad vindes... Interesse for danske SustainAgri på messe i Rumænien Høreapperater med masser af patenter GN Resound håber på europæisk patentdomstol Derfor skal vi have en patentdomstol Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen giver 3 grunde Konkurrence - vind rejsegavekort på 20.000 kr. MB Classic med vækststrategi Hvad gør man, når banken er blevet bange Magasinet for Danske Ejerledere Redaktør Niels Jørgen Langkilde Ansvarshavende udgiver Christian Søgaard Layout & produktion Lene Mollerup forsidefoto Ulrik Jantzen TRYK PrintDivision A/S Oplag 27.000 UDGIVELSER april/maj august/september november/december Annoncesalg erhvervscentrum@erhvervscentrum.dk PRODUCERET FOR ErhvervsCentrum ApS Redhavnsvej 5 2150 Nordhavn Hel eller delvis gengivelse af af artikler og billeder i Magasinet for Danske Ejerledere må alene ske med skriftlig tilladelse fra ErhvervsCentrum. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, billeder eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Ej heller tages der ansvar for eventuelle fejl i magasinet. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 3

Gammelt rejsebureau med vokseværk Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Lars Dalby Brandstrup Travels er et rejsebureau, der har specialiseret sig i at udvikle og tilbyde sammensatte pakkerejser og skræddersyede pakkerejser. Bureauet har fysisk adresse på Godthåbsvej, Frederiksberg. Her træffer vi også ejeren, Per Brandstrup. Bureauet har ligesom mange andre rejsebureauer oplevet en stigende konkurrence fra internetsalg. Vi har også været igennem en afmatning i markedet på grund af finanskrisen, hvilket har efterladt markedet med mange meget små aktører og få store, siger direktøren om dagens udfordringer. Personligt tilpassede rejser hitter Det begyndende opsving, som Danmark har oplevet siden slutningen af 2013, smitter af på den danske rejsebranche. Rejsebureaubranchen er samlet set vokset 3,6 procent fra 2012 til 2013 til over 25 milliarder kroner. Især markedet for oversøiske parkkerejser, hvor man ikke deltager i den klassiske charterrejse, men får en personligt tilpasset rejse, har oplevet stor vækst. Og markedsandelene på dette marked er de seneste 10 år blevet fordelt udover stadig flere bureauer. Nye er kommet til, mens de gamle bureauer, som Brandstup Travels, der har eksisteret i over 30 år, stadig består, fortæller Per Brandstrup og fortsætter: Det er nu gået op for alle, at hvad mange rejsebureauer tidligere har gjort, ikke længere er godt nok. Internettet har været med til at hæve kravene, så vi i dag kan give kunderne mere spændende rejser for færre kroner. Markedet for oversøiske individuelt pakkede rejser var i 2012 13 på mere end 3 milliarder kroner, når man har renset tallene for rejser med Spies, Apollo, Startours og lignende samt rejser planlagt af de rejsende selv. Mere end 45 procent af den samlede omsætning ligger hos meget små rejsebureauer, drevet af de samme, som stiftede dem for mere end 20 år siden. Ganske mange af disse har hverken driften, evnerne eller ressourcerne til at kunne tage konkurrencen op mod aggressive konkurrenter. En branche klar til konsolidering Per Brandstrup er ikke alene om sin vurdering af branchen: Flere af mine kollegaer sidder i en situation, hvor de ønsker, at sælge ud af deres kundearkiver mod en ansættelse i overtagelsesperioden frem til de skal på pension. Denne markedssituation giver os mulighed for at vokse via opkøb og derved skabe et rejsebureau med en størrelse, som giver stordriftsfordele, ressourcer og mulighederne for at overtage større dele af markedet. Jeg er overbevidst om, at Brandstrup Travels vil blive succesfuld grundet vores mangeårige engagement i branchen, så vi kan skabe afkast til vores aktionærer, slutter Per Brandstrup. Virksomhed Brandstrup Travels Selskabsform A/S Direktion Per Brandstrup Ansatte 4 Produkter Individuelle rejser til hele verden Adresse Godthåbsvej 6, Baghuset - 2000 Frederiksberg Yderligere information www.brandstrup.dk Side 4 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

Peria Capital Virksomhed investor Formidling af: egenkapital finansiering garantier partnerskaber Strukturering og placering af virksomhedsobligationer Investering i: mindre virksomheder fra DKK 500.000 mellemstore virksomheder fra DKK 10 mio. puljer af virksomheder afskrivningsprojekter virksomheder i Europa virksomheder udenfor Europa energi infrastruktur PERIA CAPITAL Danmark Rumænien Schweiz Sydkorea Redhavnsvej 5 1-3 Lacul Tei Blvd, 6th floor, Eschenstrasse 9 9 Songpadaero 18 gil DK-2150 Nordhavn room 601-602 CH-6312 Steinhausen (Munjeong-Dong) 020371, District 2, Bucharest Songpa-ku, Seoul Telefon +45 70 22 45 77 - contact@periacapital.com - www.periacapital.com

Bendt Bendtsen kæmper for danske erhvervsledere i EU Af Niels Jørgen Langkilde / Fotos: Europa-Parlamentet I valgkampens hede op til Europa-Parlaments-valget den 25. maj er det svært at få sat erhvervslivets rammevilkår og især de små og mellemstore virksomheders betingelser på dagsordenen. Det virker som om, at det hele som sædvanlig fristes man til at sige lander i en diskussion om for eller imod EU eller om, hvor meget EU i det hele taget skal bestemme. Men som spidskandidaten for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen, påpeger i dette interview med Magasinet for Danske Ejerledere, bør især erhvervsledere interessere sig ekstra meget for, hvordan Europa-Parlamentet arbejder med love og regler. Hvorfor mener du, det er interessant for erhvervslivet, hvad der foregår i Europa-Parlamentet? Fordi vi skal skabe de bedste betingelser for danske virksomheder uden alt det bøvl og administrative besvær, der ofte følger med lovgivning og regulering. I dag er 60 til 70 procent af de regler, der gælder for dansk erhvervsliv, opstået via vores samarbejde i EU, om man kan lide det eller ej. Europa-Parlamentet har reel indflydelse på, hvordan tingene falder ud, og derfor er det vigtigt at følge med og bruge vores indflydelse til at påvirke tingene i en positiv retning for danske virksomheder, siger Bendt Bendtsen, der blev valgt ind i Europa-Parlamentet i 2009 med 177.000 personlige stemmer. Kan du pege på noget helt konkret, hvor du som medlem af Europa-Parlamentet har kunnet rykke noget? Jeg har brugt mange kræfter på at gøre virksomhedernes hverdag lettere blandt andet ved at forhandle det såkaldte COSME-program på plads, der øger konkurrencekraften for de små og mellem- Fakta om Europa-Parlamentet»» Europa-Parlamentet har sammen med de 28 ministre i EU s Ministerråd været medlovgiver på de fleste forordninger og direktiver, der er kommet fra EU siden Lisabon-traktaten trådte i kraft i 2009. Men det er fortsat Europa-Kommissionen, der kommer med forslag til de nye love og regler.»» Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges for fem år ad gangen ved direkte valg i hvert EU-medlemsland. I det nye Europa-Parlament, der vælges mellem den 22. og 25. maj, vil der være i alt 751 medlemmer (mod 766 i dag), hvoraf de 13 medlemmer vælges i Danmark søndag den 25. maj.»» Europa-Parlamentet består af politiske grupperinger, som vi kender det fra Folketinget plus en række medlemmer, der står uden for grupperne. Grupper i parlamentet»» Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP). 274 medlemmer, heraf et dansk medlem valgt ind for Det Konservative Folkeparti.»» Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D). 195 medlemmer, heraf 4 danske medlemmer valgt ind for Socialdemokratiet og et dansk medlem, der oprindeligt blev valgt ind for Socialistisk Folkeparti.»» Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE). 85 medlemmer, heraf 3 danske medlemmer valgt ind for Venstre.»» De Grønne/Europæiske Fri Alliance (GRE- ENS-EFA). 58 medlemmer, heraf et dansk medlem valgt ind for Socialistisk Folkeparti.»» De Europæiske Konservative og Reformister (ECR). 56 medlemmer, heraf et dansk medlem, der oprindeligt blev valgt ind for Dansk Folkeparti.»» Europæiske Venstrefløj/ Nordisk Grønne Venstre (GUE-NGL). 35 medlemmer, heraf et dansk medlem valgt ind for Folkebevægelsen mod EU.»» Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD). 33 medlemmer, heraf et dansk medlem valgt ind for Dansk Folkeparti. Side 6 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

Vi skal have det ja, Bendt Bendtsen er ikke i tvivl om, at en vedtagelse af det europæiske patent og en europæisk patentdomstol er en fordel for danske virksomheder, der vil kunne spare mange penge, når de vil patentbeskytte deres opfindelser. store virksomheder. Vi hjælper de mange virksomheder, der er havnet i en kreditklemme - måske som følge af finanskrisen. Jeg fik sammen med min politiske gruppe trumfet igennem, at hele 60 procent af de 15 mia. kr., der afsættes over de næste 7 år, går til netop at hjælpe de virksomheder, der har ondt i finansieringen. Klare forbedringer og konkrete muligheder, også for danske virksomheder, siger Bendt Bendtsen. Fokus på dansk realkredit Bendt Bendtsen mener, at arbejdet i Europa-Parlamentet handler om at passe på Danmark og danske interesser, borgere som virksomheder. Når der kommer nye forslag til love og regler fra Europa-Kommissionen, er det ikke altid, de passer ind i den danske virkelighed, understreger han. Tag blot hele slagsmålet om den danske realkredit, hvor Kommissionen lægger op til at bedømme danske realkreditpapirer som mindre sikre end græske statspapirer på trods af, at eksperter, inklusive Den Europæiske Centralbank, siger det modsatte. Det er alligevel lykkedes mig, også via gode kolleger i min politiske gruppe, at få Europa-Parlamentet til at anerkende dansk realkredits særdeles høje standard. Nu mangler vi bare, at den danske regering også formår at overbevise Kommissionen. Medlem af Europa-Parlementets største gruppe Igen og igen understreger Bendt Bendtsen betydningen af personlige netværk og det at tilhøre den største politiske familie i Europa-Parlamentet - Det Europæiske Folkeparti (EPP), der sidder på hele 274 ud af de 766 pladser. Som eneste danske medlem af den suverænt største gruppe (EPP, red.) har jeg som konservativ langt større indflydelse på beslutningerne end nogen anden dansker. Min gruppe er for eksempel mere end tre gange så stor som den gruppe (ALDE, red.), Venstre sidder i. Og det er overhovedet ikke for at forklejne de andre gruppers indsats. De arbejder selvfølgelig også hårdt fra deres udgangspunkt, men det betyder rent faktisk noget at være storebror her i Europa-Parlamentet, siger Bendt Bendtsen og tilføjer: De personlige forbindelser og netværket betyder utroligt meget i forhold til at få indflydelse. Det kan være meget godt at sende kraftige politiske budskaber af sted for rullende kameraer i parlamentssalen, men lige som i Folketinget smedes aftalerne i den direkte kontakt med de andre parlamentarikere. Mere erhvervsvenlig retning Den danske stemme i EPP er også særdeles hørbar i de kredse, hvor man beskæftiger sig med vilkårene for de små og mellemstore virksomheder. Som næstformand i den tværeuropæiske SME Europe arbejder Bendt Bendtsen med at forme EU s politikker i en mere erhvervsvenlig retning for de mindre virksomheder. Han er desuden formand for SME-circles arbejde med vedvarende energi, og det er også sager, som han arbejder med i Europa-Parlamentet som ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 7

Vi skal skabe de bedste betingelser for danske virksomheder uden alt det bøvl og administrative besvær, fastholder Bendt Bendtsen fra sit kontor i Strasbourg. medlem af Industri- og Energiudvalget. Han var blandt andet ordfører på EU s såkaldte energieffektivitetsdirektiv, der har stor betydning for alle de danske virksomheder, der arbejder med de grønne teknologier. Hvad vil dine prioriteringer være i den kommende femårs-periode i Europa-Parlamentet? Da jeg blev valgt ind i 2009, besluttede jeg, at jeg ville arbejde med de områder, jeg kendte godt fra min tid som økonomi- og erhvervsminister. Det vil sige erhvervslivets vilkår, energi og finans. Det vil jeg fortsætte med, men så vil jeg tilføje, at hele udenrigshandelsområdet har min store interesse. Vi er ved at forhandle en frihandelsaftale med USA, og jeg forventer, at vi senere kan tage hul på en aftale med Kina. Det er vigtigt for vores fremtidige eksportmuligheder, siger Bendt Bendtsen, der på falderebet minder om, at vi jo også skal igennem en folkeafstemning om en fælles europæisk patentdomstol. Stemmer ja til patentdomstolen Det giver for mig rigtig god mening at være med i en fælles europæisk patentdomstol. Det er noget, erhvervslivet har efterspurgt gennem lang tid ja, vi har faktisk arbejdet på at få det på plads igennem 40 år. Virksomhederne kan spare tusindvis af kroner, når de skal patentbeskytte deres opfindelser, og det giver dem større sikkerhed, når de skal investere i nye produkter, fordi de har et patent, der gælder på et stort europæisk marked. Og fordi regeringen allerede har besluttet, at vi opretter en dansk afdeling af den europæiske patentdomstol, hvis vi siger ja ved folkeafstemningen, vil det i praksis betyde, at en dansk virksomhed, der sagsøger en anden virksomhed for at krænke sit patent, vil få sagen behandlet for en domstol med sæde i Danmark. Vi skal have det ja! fastslår Bendt Bendtsen. Side 8 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

Fra dagligstue til Strøget Af Niels Jørgen Langkilde / Fotos udlånt af Sif Jakobs Jewellery Hvis man magter at kæmpe sig fra Kongens Nytorv til Strøget, så vil man straks i den dyre ende af Østergade se en række butikker med de stærkeste og dyreste brands inden for mode, ure og smykker. Her har ægteparret Sif Jakobs og Søren Dahl (billedet nedenfor) slået sig ned med deres unge og hastigt voksende virksomhed. Ikke nede i gadeplan, men på 1. og 2. sal med udsigt til Metroselskabets betydelige byggerod og Det Kongelige Teater. Firmaet ud af lejligheden Hvorfor har I slået jer ned på en så dyr adresse? Søren Dahl forklaer, at Sif og han - efter at have stiftet firmaet og var kommet rigtig godt i gang - en weekend spadserede ned af Strøget. Vi var ærlig talt trætte af at have smykker, salgsmateriale og papkasser overalt i vores lejlighed på Østerbro. Da soveværelset også begyndte at blive fyldt op, måtte der ske noget. Vi så et ledigt lejemål i Østergade ved siden af vores nuværende. Så handlede vi hurtigt, og fik sikret virksomheden en god og yderst præsentabel adresse. Fra headhunter til smykkedirektør På den tid var Søren Dahl i gang med at bygge et headhunterfirma op. Det kostede mange rejsedage og mange timer, men han fandt også tid til at hjælpe hustruen. Sif Jakobs fortæller, at hun er uddannet guldsmed og designede mange vellykkede smykker i Island til velgørenhedsprojekter. Den succes gav mig lyst til at begynde firmaet og det var vi heldigvis helt enige om. Da der i 2012 kom ekstra skub i salget i flere lande, så besluttede Søren i begyndelsen af 2013 at skifte job og arbejde fuld tid i firmaet. Søren falder ind Ja, jeg var egentlig ved at headhunte en direktør, men en god bekendt sagde til mig: Det

Virksomhed Sif Jakobs Jewellery Selskabsform ApS Direktion og stiftere Ægteparret Sif Jakobs og Søren Dahl Grundlagt 2009 Ansatte 30 (18 i Danmark + agenter og distributører i bl.a. Sverige, Norge, Island, Grønland, Færøerne, Tyskland, England, Schweiz, Belgien og Malta) Adresse Østergade 4, 1100 København Yderligere information www.sifjakobs.com skal du da selv påtage dig. Vi tænkte det godt igennem, og så besluttede jeg at tage springet og blive selvstændig. Husker at være kærester Har I aldrig fortrudt den store satsning? Svaret er 2 x nej. Sif siger: Det kan ikke skjules, at det er hårdt at starte op på et meget konkurrencepræget marked. Det kræver passion. Og det var vi for designet, for kvaliteten og for vores firma. Som selvstændig med en så hurtigt voksende virksomhed er man fristet til at arbejde 7 dage om ugen, men jeg holder på, at vi skal huske ikke kun at være forretningspartnere, men også kærester, så vi har arbejdsfrie (eller næsten arbejdsfrie) kæresteweekender. Det skinner nu godt igennem, at her er to mennesker, som holder meget af hinanden og ikke kun én weekend hver måned. Ferie medførte eksportaftale Hvordan er I kommet så godt i gang med at eksportere smykker? Ja, når man har været i smykkebranchen i mange år, så kender man mange, siger Sif Jakobs og fortsætter: Vi tager på 8-9 smykkemesser hvert år i ind- og udland. Det giver altid en masse nye kontakter, men det er ingen hemmelighed, at det koster mange penge med messedeltagelse. Vi er nu i den situation, at vi må sige nej til mange, der ønsker at sælge vores smykker, for vi vælger at gøre alt for at understøtte vores eksisterende forhandlere. De er alfa og omega for os. Derfor skal vi ikke have alt for mange udsalgssteder. Det er ikke altid det gamle netværk, som leverer kontakterne til nye udsalgssteder, siger Søren. For kort tid siden holdt hele familien ferie på Malta. Ja, som selvstændig holder man ferie; men antennerne er altid ude. Og vi løb da også ind i en spændende distributør og udvekslede visitkort. De kom meget hurtigt tilbage, da de havde kigget lidt på hjemmesiden, og så måtte

vi en tur til Malta igen, for vi kunne ikke forlænge vores ophold på grund af vigtige møder i andre lande. Da vi kom tilbage, mødte vi hele ledelsen og vendte alle relevante problemstillinger. Vi kunne i løbet af få måneder sikre os salg af vores smykker i 7 centralt placerede smykkebutikker. Det lå ikke lige i vores business-plan, men en fremragende kontakt, hvor man møder høj professionalisme og dybt engagement, kan vi ikke lade gå forbi vores næser. Hvor er det dejligt, at vi selv kan bestemme, at vi kan udnytte mulighederne her og nu. I løbet af den næste måned åbner vi i det 12. land, og flere er på vej. Hvordan er arbejdsdelingen mellem jer? Sif Jakobs: Det er meget enkelt. Jeg fokuserer på design og udvikling samt aftalerne med producenterne i Kina og Italien, medens Søren tager sig at salget, markedsføringen, distributionen og præsenterer os i en række sammenhænge. Vi har også fået ansat en økonomiansvarlig, og det var været en god disposition. Har I fået eksportstøtte? Nej, det har der ikke været mulighed for, men vi har ikke givet op, og det er da en mulighed at arbejde videre med, når vi skal ind på nye, store markeder, siger Søren. Svært at beskytte smykkedesign Har i taget patent på designet? Det er meget svært at tage patent på design, forklarer Sif, Designere kopierer små detaljer fra hinanden, og pludselig er der elementer, som du ser over alt. Det mere kobberfarvede guld, kaldet rosa guld plated, ser du nu flere benytte, fordi det er smukt på en solbrændt hud. Vi har indtil videre opgivet at tage patent selv ikke på vore mest ikoniske smykker. Sociale medier vigtige i markedsføringen Hvilken branding-strategi følger I? De sociale medier er meget afgørende. Brugerne spreder oplysningerne om vore smykker utrolig hurtigt. Vi har en medarbejder, som er 100 procent dedikeret til de sociale medier. Det er ikke tilfældigt, at vi på Facebook har nået 15.000 likes inden for relativ kort tid. Vi er aktivt til stede i de sociale medier. Vi markedsfører os her, men vi lærer sandelig også af forbrugerne og ser klart deres præferencer, siger Sif Jakobs, og Søren Dahl følger op: Vi har selvfølgelig også traditionel annoncering selv om helsider og dobbeltsider i de store modeblade har ganske høje priser. En del af brandingopgaven er selvfølgelig også at stille op til interviews og sociale begivenheder. Brandet ser vi også styrket meget, når en prinsesse, en studievært eller en toppolitiker flasher vores smykker. Side 12 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

Eksportkredit muligheder og umuligheder Af Niels Jørgen Langkilde Mange virksomheder bliver i disse tider mødt med spørgsmålet om kredit, når de går ud på eksportmarkederne. I nogle tilfælde er det et faresignal og en risiko at løbe men i andre tilfælde kan det være adgangen til at få afsat ens produkter og skabe et positivt samarbejde med en ny eller eksisterende kunde. Den erhvervsdrivende fond SustainAgri har sammen med flere forskellige danske virksomheder arbejdet med at skabe eksportfinansiering, og derfor har Magasinet for Danske Ejerledere forhørt sig om erfaringerne. Eksportkreditfonden er meget bedre end sit ry Det første spørgsmål der rejser sig er, om det overhovedet kan svare sig for en ny eksportør at begynde at tænke i eksportkredit og ansøgninger om garantier og finansiering. Drukner det hele ikke i administration og bøvl og tager alt for lang tid? Det er absolut ikke SustainAgris opfattelse, at det behøver at være sådan. Direktør Lasse Bork Schmidt siger: Eksportkreditfonden (EKF) har desværre et lidt dårligt ry på sig blandt nogle danske virksomheder og det er synd, for sandheden er, at man især i de senere år virkelig er blevet effektive og meget mere imødekommende overfor specielt de mindre virksomheder. Ros til ordning for små og mellemstore virksomheder I regi af SustainAgri arbejder man specielt meget med den garantiordning fra EKF, som hedder SMV-garantien, der som navnet antyder er målrettet de små og mellemstore virksomheder. Den ordning fortjener ros, fordi den giver den danske eksportør rigtigt gode muligheder for at tilbyde en længere kredit til kunderne (minimum 2 år inden for EØS og minimum 6 måneder uden for EØS) samtidig med, at der er et minimum af administration og næsten ingen risiko for eksportøren. Denne får alle sine penge med det samme, fordi den finansierende danske bank i realiteten køber kontrakt og garanti fra virksomheden. Finansiering kan derfor tilbydes til en (relativt) billig dansk bankrente plus EKF s præmie for at give en garanti. Det er konkurrencedygtig finansiering på de fleste markeder udtaler Lasse Bork Schmidt. Tilbud om eksportfinasiering hjælper på omsætningen Skal jeg nævne en enkelt ulempe, så er det, at EKF s kreditvurdering af den udenlandske kunde er relativt stram. Normalt forlanger man, at kundens egenkapital er 3 gange kreditsummen, og det kan på nogle markeder godt være svært, lyder det fra Lasse Bork Schmidt. Generelt ser SustainAgri dog muligheden for eksportfinansiering som noget flere virksomheder burde gå ind i. Erfaringen fra SustainAgri er, at bare det at have tilbuddet med ude, giver flere kunder til virksomhederne. I SustainAgri hjælper man virksomhederne med alt det administrative specielt med at få oversat tilbud om finansiering fra bank og EKF til en kontrakt, der kan bruges overfor den udenlandske kunde. I artiklen Hvad indad tabes skal udad vindes på side 17 fortæller SustainAgris direktør Lasse Virksomhed SustainAgri Direktion Lasse Bork Schmidt Selskabsform Erhvervsdrivende Fond Grundlagt 2003 Ansatte 8 i Danmark, 3 i Ukraine og 1 i Rusland Adresse Sanderumvej 16B, 5250 Odense SV Yderligere information www.sustainagri.dk og www.sustainhort.dk Bork Schmidt, hvordan danske pakkeløsninger kan skabe god opmærksomhed i udlandet. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 13

Mursten, biler og generationsskifte Af Lars Christensen / Foto: Strøjer Tegl / Strøjer Samlingen Fem generationer i over 150 år. Så længe har teglværket i den lille landsby Vedstaarup på Vestfyn været i den samme slægts eje og med stigende succes. Nu er det tid for et generationsskifte i Strøjer Tegl. Magasinet for Danske Ejerledere mødte Jørgen Strøjer (billedet) og den nye administrerende direktør Flemming Rasmussen i den imponerende udstillingsbygning, der på samme tid viser Strøjers to store passioner: Mursten og biler. Vækst er ikke en selvfølge Når man spørger Jørgen Strøjer, hvordan det er lykkedes at komme godt gennem krisen og med fortsat 50 ansatte, peger han på tre ting: En trofast opbakning fra kunderne, et godt produkt i stadig udvikling samt fornuftige priser. På en måde var krisen god for det danske samfund. Det var nødvendigt at tilpasse sig markedet. Det er ikke en selvfølge, at det vokser af sig selv, så alle må yde en ekstra indsats, siger Strøjer, som også peger på, at virksomheden har gavn af, at folk går meget mere op i deres nye boligers udseende. Der er en stor interesse for et godt udtryk i nye boliger. Aldrig før har der været så meget fokus på produktets udseende. Tilpasset udviklingen Strøjer Tegl har tilpasset sig denne udvikling, så man i dag er gennem-automatiseret. Ingen menneskehånd rører murstenene undervejs i produktionen, siger Strøjer, som ser store muligheder i robotteknologien. En absolut nødvendighed i den benhårde konkurrence. Der er i dag 12 teglværker tilbage i Danmark, for 30 år siden var der mindst 50. Ny direktør fra Vestas Nu mener den 65-årige Jørgen Strøjer, det er tiden at give stafetten videre til en ny leder. Ikke fordi virksomheden skal ud af slægtens eje, men de to sønner er sidst i 20 erne og skal prøve deres uddannelser af, inden de overtager. Derfor trækker Jørgen Strøjer sig lidt tilbage og overlader posten som administrerende direktør til Flemming Rasmussen. Han er 45 år og kommer fra Vestas. Hans opgave bliver at

fortsætte strategien og videreudvikle virksomheden, mens Strøjer vil tage sig af produktudvikling, marketing og eksport. Vigtigt med en aktiv bestyrelse Flemming Rasmussen erkender, at et firma som Strøjer Tegl er noget helt andet end Vestas. Jeg ser det som en proces, hvor kommunikationen mellem Jørgen og mig er afgørende. Jeg har stor respekt for, at han ikke slipper styrepinden helt, og jeg har en ydmyghed overfor opgaven. Han peger på, at det er vigtigt, at Jørgen Strøjer har gjort bestyrelsen aktiv, så der hele tiden kommer indspark derfra: Man skal formalisere og professionalisere bestyrelsesarbejdet. Mange små og mellemstore virksomheder kan starte dér. I en virksomhed af denne størrelse må lederen være noget af en multikunstner og kunne tale med alle. De peger på, at risikostyring er afgørende: De store beslutninger skal være rigtige og velovervejede, fordi fejlinvesteringer kan være fatale. Derfor må man lære af sine fejl: Alle laver fejl, men man må ikke gøre dem to gange, siger Flemming Rasmussen og peger på, at et kodeord er at have en læringskultur i virksomheden, så man lærer af sine fejl og minimerer dem. Udkantsdanmark har brug for bedre infrastruktur Placeringen af Strøjer Tegl kan set med et moderne erhvervslivs krav virke dårlig: Små snoede biveje, et godt stykke til motorvejen dét onde tunger, kalder Udkantsdanmark. Jørgen Strøjer medgiver, at placeringen kan være uhensigtsmæssig; men der er absolut ingen planer om at flytte. Det er vigtigt, at det hele er på én matrikel, ellers er man for afhængig af andre ledere. Og selvom det er en udfordring at få 20 lastbiler à 40 tons mursten fra virksomheden hver dag på de små veje, har det også fordele, ikke mindst for de ansatte. Flemming Rasmussen peger på nærheden til kunderne som afgørende, og produktion af mursten kan ikke flyttes til Kina. Vi har 500 års erfaring i at bygge huse i Danmark, det forlader vi ikke, siger Jørgen Strøjer, der dog gerne giver politikerne en opfordring: Infrastrukturen, både med veje og internet, er afgørende, og

Jørgen Strøjer (t.v.) med sin afløser til direktørstolen hos Strøjer Tegl, Flemming Rasmussen (t.h.). det må politikerne sørge for, siger han, der er stolt af, at den lille Assens Kommune har 10-15 internationalt kendte virksomheder. Industrivirksomheder med ordentlige vilkår kan skabe arbejdspladser Jørgen Strøjer har et simpelt råd til Christiansborg: Bare regeringen ville være solidarisk og se positivt på virksomheder, der skaber arbejdspladser. Han ser absolut positivt på muligheden for fortsat at have industriarbejdspladser i Danmark, hvis de har ordentlige vilkår. En af de ting, han vil beskæftige sig med fremover, er at være med til at renovere Danmarks arkitektoniske kulturarv, hvor Strøjer Tegl kan levere de rigtige produkter. Og så ser virksomheden det også som en mission at være med til at skabe bygninger, som kan stå for fremtiden. Vi har ikke været de bedste i vores generation til at skabe bygninger, der er værd at vise frem. Man må kunne lave noget bedre arkitektonisk. Flemming Rasmussen peger på, at energirenovering af bygninger fra 1960 erne og 1970 erne vil blive blandt de store opgaver i de kommende år, hvor Strøjer Tegl vil udvikle mursten, der er egnet til moderne isolering. Ligheden mellem biler og mursten Når man sidder midt i en bygning fyldt med racer- og veteranbiler Strøjer Samlingen må man uvilkårligt spørge: Hvad har det med mursten at gøre? Jørgen Strøjer peger på, at det er en passion, han har arvet fra sin far, og som har noget at gøre med at skabe mesterværker i bygninger såvel som i biler. Æstetikken var vigtig for folk, og så er det en god parameter for virksomheden, at vi har 10-15.000 mennesker gennem udstillingen om året. Flemming Rasmussen tilføjer, at bilerne er en del af fortællingen om Strøjer: Han har en passion for mursten og for biler, og passionen gør, at ingenting bliver gjort halvt. Jørgen Strøjer slutter: Tingene kommer ikke af sig selv, det har jeg arvet fra min far. Folk må leve som de vil, jeg vil se tingene udvikle sig og arbejde for det. Strøjer Samlingen Samling af unikke biler grundlagt af Thorvald Strøjer og sønnen Jørgen. Biler med spændende historier som James Bonds Aston Martin fra Die another day. Kongelige biler som Frederik IX s Bentley. Racerbiler fra Le Mans og Grand Prix. For besøg og rundvisning: telefon 64 79 10 99 Virksomhed Selskabsform Produkter Ansatte Nyere opgaver bl.a. Adresse Yderligere information Strøjer Tegl Strøjer Tegl er en del af Vedstaarup Gruppen: Strøjer Tegl A/S, Strøjer Ler A/S og Strøjer Samlingen Under 40.000 m 2 tag produceres over 40 millioner sten. 20 procent af det danske marked, 15 procent af produktionen eksporteres 50 + 15 chauffører, der kører for vognmand Peter Falck Frederiksberg Ret, Børnehjemmet i Kerteminde og Møntergården i Odense Strøjer Tegl A/S, Bogyden 12, 5610 Assens www.strojertegl.dk Side 16 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

Hvad indad tabes skal udad vindes Af Niels Jørgen Langkilde / Fotos: SustainAgri Når erhvervsforholdene bliver for brogede i Danmark, er eksport en mulighed. Det gælder også for mindre og mellemstore virksomheder, hvis de går sammen. Denne lettere omskrivning af Dalgas ord om den alvorlige situation som det danske fødevareerhverv stod i efter 1864-krigen, er i virkeligheden nok det mest rammende udtryk for de udfordringer, som samme erhverv står overfor i dag. I 1864 som vi markerer 150-året for i år var det en krig, som fratog det danske fødevareerhverv en væsentlig andel af de arealer, som genererede omsætning til erhvervet; men det blev så også inspirationen til at tænke nyt, at producere på nye områder og intensivere brugen af ny teknologi. I 2014 er det ikke en krig, der sætter begrænsninger på erhvervet. Det er i højere grad politiske forhold og flere politikeres opfattelse af fødevareerhvervene som erhverv, der kan malkes og presses i en uendelighed. Det gør det nødvendigt at tænke nyt og fokusere på at vinde udad, hvad indad tabes PSO-afgift skaber udlængsel Gartnerierhvervet er nærmest lammet, hvad angår ny-investeringer. Årsagen er den forkætrede PSO-afgift på energien, som nærmest umuliggør en rentabel produktion i Danmark. Det går naturligvis i første omgang udover gartnerierne, men det går i anden række også udover leverandørerne af teknologi til gartnerierne. Lige som danske gartnere kigger mod udlandet, så er det derfor også nødvendigt for leverandørerne af teknologi at kigge samme vej. Ud på eksportmarkederne. Sammenhold gør stærkere Nu er eksportfremstød dyre, så derfor kan der være en god pointe i at slå sig sammen med andre. En række teknologileverandører er derfor gået sammen i et projekt, der har fået navnet SustainHort. Tanken er, at minimere omkostningerne for hver enkelt virksomhed på eksportmarkederne, men også at give en bedre basis for markedsføring af dansk teknologi og knowhow ved at vise pakkeløsninger frem for kunderne, frem for bare at vise hver virksomheds produkt. Det er en erfaring, vi egentlig har med os fra landbrugsområdet i Rusland og Ukraine, fortæller Lasse Bork Schmidt, der er direktøren for den erhvervsdrivende fond SustainAgri, som leder projekt SustainHort på vegne af teknologileverandørerne. Lasse Bork Schmidt fortsætter: Vi har arbejdet med et tilsvarende set up af teknologileverandører til landbruget, netop fordi vi på disse markeder har at gøre med kunder, som ikke har den samme faglige baggrund, som vi er vant til, at kunderne på hjemmemarkedet har. Kort sagt, så støder vi på disse markeder på kunder, som har tjent penge på alt muligt andet; men som løbende har investeret i jord og nu vil gå ind i fødevareproduktion. Disse kunder efterspørger samarbejdspartnere, som kan levere en totalløsning til dem. Det har de enkelte mindre danske virksomheder svært ved at klare hver for sig, og derfor er det nødvendigt, at de arbejder sammen, og at de markedsfører sig sammen ellers bliver de fravalgt allerede fra starten. Lasse Bork Schmidt, direktør for SustainAgri, leder projekt SustainHort på vegne af danske teknologileverandører,. Her ses han på SustainHorts stand på Agraria-messen i Rumænien. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 17

Politisk opmærksomhed er nyttigt i Rumænien. Det var derfor glædeligt, at Sustain- Horts stand blev besøgt af flere prominente gæster på Agraria-messen. Fra venstre ses Rumæniens landbrugsminister Daniel Constantin, Gabriel Radulescu fra den danske ambassade og Danmarks ambassadør H. E. Michael Sternberg. De deltagende virksomheder i SustainHort tæller Senmatic A/S, Viemose-Driboga A/S, Fyns Gartneri Maskiner (FGM) A/S, Danvan A/S, DanGardin A/S, Gartnerirådgivningen, Kold College, CN Maskinfabrik A/S m.fl. Potentiale til succes i Rumæsnien Blandt initiativerne er sammensætning af en række pakkeløsninger med fokus på beskrivelse af de energibesparende potentialer og helt konkrete indsatser på en række eksportmarkeder. Samtidig tilbyder SustainAgri at hjælpe med at sikre eksportfinansiering via EKF s (Eksportkreditfonden) tilbud, der giver gode muligheder for specielt de mindre danske virksomheder. Senest deltog gruppen i Agraria-messen i byen Cluj i Rumænien. Det lyder måske ikke som det mest oplagte sted at starte med at promovere dansk gartneriteknologi. Men rent faktisk er der i netop Rumænien nogle af de potentialer, der er en forudsætning for succes. Ganske vist kan vi konstatere, at den rumænske gartnerisektor er noget bagud; men der er et potentiale både hvad angår klima, og hvad angår omkostningsniveau og ikke mindst et hastigt voksende hjemmemarked, er beskeden fra en af deltagerne, Export Manager Pål Knutzen fra Senmatic. Politikere giver opmærksomhed Den danske stand i Cluj fik maksimal eksponering her i blandt national tv-omtale ved at sikre sig, at den danske ambassadør i Rumænien, H. E. Michael Sternberg, stod for åbning af hele messen og ved at sikre sig besøg af den rumænske landbrugsminister Daniel Constantin og flere andre prominente politikere og organisationsfolk. Der er jo nok ikke tvivl om, at i et land som Rumænien betyder opmærksomhed fra ledende politikere meget. Der er stadig væsentlige tilskud til investeringer i landbrug og gartneri og det kombineret med væsentligt lavere lønninger og energipriser end i Danmark gør, at der er et kæmpe potentiale; og når vi kan få vores løsninger vist på nationalt tv sammen med landbrugsministeren, så bliver vi en interessant samarbejdspartner, lyder det fra en af de øvrige deltagere på turen, Ulrik Rasmussen fra FGM A/S. I løbet af turen blev det aftalt, at Cluj County varetager koordinering i forhold til en række potentielle kunder, som allerede inden sommeren skal have fremsendt konkrete tilbud på projekter, og det blev aftalt, at der skal indgås en aftale mellem Kold College og det lokale landbrugsuniversitet i Cluj om evt. praktikophold i Danmark for rumænske elever. Danske virksomheder skal være med Meldingen fra direktør Bo Jørgensen fra Danvan A/S er klar: Rumænien er selvfølgelig meget andet end kriminelle i Danmark. Det er et land med vækst og godt udviklingspotentiale. Det er dumt, hvis ikke danske virksomheder er med til at udnytte det faktum, at EU skyder væsentlige summer i udviklingen i lande som Rumænien. Det vil sige, at de danske virksomheder skal være bedre til at komme ud på eksportmarkederne. Vi kan ikke blive ved med at håbe på, at de danske politikere giver danske gartnerier samme vilkår som de udenlandske konkurrenter. Det er fint nok, at vi stadig kæmper kampen, og at der er enkelte politikere, som støtter dansk gartneri, men vi er nødt til at erkende, at det er ved at være for sent. Derfor skal vi ud på de markeder, som begynder at vokse og få promoveret dansk teknologi. Det kan vi gøre gennem projekter som SustainHort, hvor vi arbejder sammen og så håber vi bare, at politikerne ikke også stopper det. Side 18 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

Høreapperater med masser af patenter Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Louise Damgaard-Bochlas En minister kom forbi Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen kom på besøg hos GN Resound A/S i Ballerup. Han kom, fordi mange gode mennesker havde fortalt, at GN Resound var et godt eksempel på en virksomhed, der ville have god gavn af en europæisk patentdomstol. Nikolai Bisgaard, der er Vice-President i GN Resound, tog imod ministeren (billedet til højre). Det var spændende at få besøg af ministeren, og han udviste stor interesse og forståelse for de udfordringer, vi har, siger Nikolai Bisgaard. Det er givetvis vores lancering af et nyt avanceret høreapparat i samarbejde med Apple, der havde vakt interessen på Slotsholmen. Det er jo klart, at når vi kommer med et nyt og banebrydende stykke teknologi, så skal man sørge for at beskytte teknologien mod kopiering, fortsætter Nikolai Bisgaard. Vi vælger i Europa at få udstedt vores patenter i England, Tyskland, Frankrig, Danmark og Schweiz,. Det er de største markeder, og der hvor der også ligger konkurrenter. Når vi ikke patentbeskytter i alle europæiske lande, så er det et spørgsmål om pris og besvær. For os vil der være store besparelser ved, at komme ind i det store flertal af de europæiske lande med et enkelt patent. Hvis vi skulle have vores patenter udstedt i hele Europa, kunne vi gange vore omkostninger med en faktor 6. Lad os et øjeblik sammenligne os med USA. Her kan vi beskytte os i hele USA med en ansøgning og et udstedt patent. Det er langt bedre. Vi vil hellere bruge penge på at udvikle nye og endnu mere avancerede høreapparater til gavn for de hørehæmmede end at holde folk beskæftiget med juridisk kompliceret og bureaukratisk patentarbejde, fortsætter den engagerede Vice-President. og innovativ måde. Vi er derfor også i gang med at sikre apparaterne med solide patenter ikke bare i Europa, men også i USA, Japan og Kina. Når man har forsket og udviklet i mange år og ofret millioner af kroner, så ønsker man selvfølgelig ikke, at alle og enhver kan kopiere nyskabelserne. De investeringer vi gør i nyudvikling, skal beskyttes af en effektiv patentlovgivning. Har vi ikke sådan en lovgivning i Europa, så bliver vi overhalet af de områder i verden, hvor den slags er på plads og i orden, slutter Nikolai Bisgaard. Høreapperater til iphone og ipad Det var i sin tid Apple, der henvendte sig til den danske høreapparatfabrikant for at få sat gang i en udvikling, som kunne bringe høreapparater til at kommunikere med Appels iphones og ipads. Det lykkedes, selv om udviklerne og forskerne i virksomheden er blevet udfordret ganske alvorligt i forløbet. Det udfordrende ligger i, at høreapparaterne er så små og skal klare en masse komplicerede processer med et minimum af energiforbrug. Læg dertil kravet om den højeste kvalitet. Enhver kan i pressen se, at produktet har skabt betydelig interesse, fordi GNs LiNX høreapparater er bygget op på en ny Navn Selskabsform Direktion GN Resound A/S En del af det børsnoterede aktieselskab: GN Store Nord A/S Lars Viksmoen Ansatte 3.000 Eksporten > 98 procent Produkter Høreapparater og tilbehør til samme Adresse Lautrupbjerg 7, 2750 Ballerup Mere information www.gnresound.dk ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 19

Et fælles EU-patent er helt klart en god idé set fra vores side. Dét vil gøre det lettere for os at søge patenter i Europa, men først og fremmest vil et fælles patent gøre det meget nemmere for os at forsvare vores patenter. Hvis vi ender i en patentsag, så skal vi i dag ofte køre sagen i flere forskellige lande, og i nogle tilfælde kan man opleve, at de forskellige lande dømmer forskelligt i forhold til det samme patent. Med et fælles EU-patent bliver det meget lettere for os at forsvare vores patenter i Europa, fordi vi kun skal køre én sag. Til gengæld lægger man så alle sin æg i samme kurv; mister man sit patent, så er det tabt i hele Europa men fordelene ved et fælles EU-patent opvejer klart dette. Derfor skal vi have en europæisk patentdomstol Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Kim Vadskær FAKTA Thomas Batchelor, Vice President for Intellectual Property, Novozymes. Novozymes havde i 2013 en omsætning på 11,7 milliarder kroner, hvoraf13 % blev brugt på forskning. Novozymes har mere end 7.000 patenter og pantentansøgninger. Magasinet for Danske Ejerledere bad efter ministerens besøg hos GN Resound om tre gode grunde til, at han ville stemme ja ved folkeafstemningen om Patentdomstolen. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen svarede: 1) Med patentreformen bliver det både nemmere og billigere for virksomhederne at beskytte deres opfindelser. Ikke mindst for de mindre virksomheder, som vi har mange af i Danmark. Reformen vil nemlig betyde, at en virksomhed for at sikre sin nye opfindelse kun skal udtage og forsvare patentrettighederne ét sted frem for i hvert enkelt EU-land. Ved at stemme ja sparer vi virksomhederne for unødigt bureaukrati og omkostninger. 2) For navnlig de små virksomheder er det vigtigt, at de har mulighed for at føre deres sager tæt på deres forretningssted og på et sprog, de forstår. Hvis Danmark siger ja, vil regeringen derfor oprette en lokal dansk afdeling af patentdomstolen. Dermed sikrer vi, at danske virksomheder får mulighed for at føre deres sager i Danmark. Samtidig vil virksomhedernes sager kunne føres på dansk og for en dansk dommer. 3) Det er frivilligt for en virksomhed, om den vil bruge det nye enhedspatent. En dansk virksomhed, der kun opererer på det danske og tyske marked, kan således fortsat nøjes med at tage nationale patenter i Danmark og Tyskland, hvis den vurderer, at det er det smarteste. Regeringen vil gerne give de danske virksomheder mulighed for selv at vurdere, hvilken vej til patentbeskyttelse, der passer bedst ind i deres forretning. Side 20 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere

Lowzow & Monberg Advokataktieselskab har betydelig erfaring og ekspertise indenfor internationale forhold, herunder udenlandsk ret og M&A, køb, salg og befragtning af skibe, legal opinions m.v. for og til vore danske og udenlandske klienter. Lowzow & Monbergs ekspertiser dækker desuden: Ehvervsret Selskabsret Dansk og international skatteret Kontraktsret Shipping Søret Finansiering Fondsret Testamenter Landbrug og forstvæsen Landbrugsret Fast ejendom Lejeret Arveret & Dødsbobehandling Kontakt Telefon 33 69 99 99 E-mail jm@law-dk.com www.law-dk.com Regnskab og rådgiving - styrke til vækst Vi tilbyder ydelser indenfor: Revision Skat Rådgivning Corporate finance Prøv os - ring og aftal en uforpligtende samtale. Crowe Horwath er et netværk, som består af mere end 150 uafhængige virksomheder, der yder regnskabs-og rådgivningstjenester i mere end 100 lande. Vi er kendte for vores lokale viden, ekspertise og erfaring. Og for at levere den højeste kvalitet indenfor revision, skat, rådgivning og corporate finance. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din revisionsopgave til meget konkurrencedygtige priser. Kontakt en af vores statsautoriserede revisiorer: Søren Jonassen, Lasse Nørgaard eller Hans Olsen. Rygårds Allé 104 2900 Hellerup Telefon 39 29 25 00 info@crowehorwath.dk www.crowehorwath.net

Vind gavekort til rejser for 20.000 kr. Vind rejsegavekort Værdi: 20.000 kr. For at fejre første udgave af Magasinet for Danske Ejerledere udlodder vi et gavekort til en værdi af 20.000 kr. Gå ind på www.erhvervscentrum.dk for at deltage i konkurrencen. Alt hvad du skal gøre er at svare på et enkelt spørgsmål, som lyder: Hvad koster et bronzemedlemskab på ErhvervsCentrum.dk: 0 kr., 2.500 kr. eller 4.500 kr.? Du finder svaret på hjemmesiden. Vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser den 10. juni. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på ErhvervsCentrum.dk. Gavekortet på 20.000 kr. kan benytes til pakkerejser fra Brandstrup Travels, der har rejser til hele verden. Se også www.brandstrup.dk. Gavekortet kan ikke anvendes til flybilletter alene, og det kan kan ikke veksles til kontanter. Gavekortet skal være indløst inden d. 31. maj 2015. ErhvervsCentrum er en del af projekt Institute Of Cooperation, som har til formål at styrke samarbejdsrelationer virksomheder imellem og på tværs af lande.

Lintrup & Norgart A/S søger ejendomme til seriøse og kapitalstærke købere Type Boligudlejningsejendomme i København Ø Enkeltstående ejendomme og porteføljer Investeringsvolumen DKK 10 100 mio. Tomme kontorejendomme i København K Enkeltstående eller porteføljer udlejet enten til en eller flere lejere, gerne med udviklingspotentiale DKK 25 250 mio. Blandet bolig, kontor eller butiksejendomme Gerne med udviklingspotentiale i City, Hellerup og Østerbro DKK 10 150 mio. Fredede ejendomme i indre København (gerne tomme) DKK 15 300 mio. Udviklingsejendomme Til boliger, kontor og/eller detail og gerne med eksisterende cashflow DKK 15 100 mio. Som inspiration har vi valgt at vise et lille udvalg af de ejendomme, vi har solgt inden for de sidste 6 måneder. SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT 3.031 m² kontor- og butiksejendom Landemærket 19 25, København K 2.434 m² kinesisk kulturhus H.C. Andersens Boulevard 12.260 m² solid investeringsejendom Kigkurren 6 8, Islands Brygge 16.700 m² investeringsejendom Arne Jacobsens Allé i Ørestad 1.983 m² kontor- og boligejendom Gråbrødretorv, København K Kontakt adm. direktør Stig Lintrup allerede i dag på mobil 4097 1717 eller send en mail til sl@linor.dk for yderligere oplysninger. Du kan også klikke ind på www.linor.dk og læse mere om vores ekspertise inden for salg, udlejning og rådgivning i forhold til kontor-, lager- og investeringsejendomme. Lintrup & Norgart A/S Århusgade 88, 2100 København Ø Tlf. 7023 6330 www.linor.dk