Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen
Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder
Hvorfor Tværfaglig tankegang fandt potentiale for forbedring af bundlinjen med årligt 70.000 kr. uden investeringer Større egenproduktion giver mindre risiko
Hvorfor nu det? Svingende råvarepriser øger interessen for selvforsyning
Hvorfor nu det? Faldende indtjening i landbruget gør det nødvendigt at bryde med vanerne
Hvorfor nu det? Omkostninger til transport og håndtering af planteprodukter er steget, så det er en god idé at holde dem på bedriften Hold pengene på bedriften!
Ejendommen ca. 130 ha inkl. forpagtninger, uvandet, fortrinsvis JB1-3 420 søer 10.500 slagtesvin Hjemmeblanderi søer, smågrise Tilskudsfoder 4.000 slagtesvin Indkøbt foder 6.500 slagtesvin
So ejendom med kornlager
Tidligere Sædskifte med 5-marksdrift uanset jordtype og lokalitet (vinterbyg, vinterraps, hvede, triticale/vårbyg, vårbyg) og 20 ha rug til salg ½ byg + ½ hvede i stort set al foder
udbytteniveauer Vinterbyg 45 hkg/ha Vinterraps 35 hkg/ha Hvede 65 hkg/ha Triticale 45 hkg/ha Vårbyg 50 hkg/ha Alle afgrøder er vejet ind på brovægt
Hvorfor interessere sig for dette Henrik Optimering af hele bedriften på bundlinjen Øget selvforsyning
Hvorfor interessere sig for dette - Vibeke Realistiske gennemsnitlige udbytter jordtype, dyrkningssikkerhed, interesse Foderværdi (afgrøder og sorter) Produktionsomkostninger Forskel på købs- og salgspriser Behov for arbejdskraft, arbejdsfordeling og maskinkapacitet
Hvorfor interesserer sig for dette Peter Ofte er foderet låst fast af et kornforhold fra marken Dette mindsker muligheden for optimering
Hvem skal interessere sig for dette? Jordtyper hvor flerårs hvede ikke er optimalt Bedrifter med behov for eller krav om mere vårsæd (græsukrudt, efterafgrøder m.v.) Bedrifter med behov for bedre udnyttelse af arbejdskraft og maskinkapacitet over året Bedrifter hvor der er mulighed for at fordele forskellige kornarter til de rigtige dyregrupper Gerne stor planteproduktion ift.. forbrug Bedrifter der ønsker den bedste totaløkonomi målt på hele bedriften!!
Muligheder Rug ser ud til at kunne bruges til foder Majs til modenhed Øget selvforsyning På god jord kan havre erstatte byg, og dermed give plads til mere hvede og struktur i foderet kan bibeholdes
Hvad skal der til i stald/lade Lagerkapaciteten skal kunne håndtere det ønskede Kornet skal kunne opbevares så de enkelte dyregrupper kan fodres med det ønskede kornforhold
Hvad skal der til i marken Lyst til at bryde med vanerne Gennemsnitlige udbytteniveauer og dyrkningsomkostninger i nu driften Vurdering af tilgængelig/mulig høstkapacitet Vurdering af maskinkapacitet og arbejdskraft
Meget gerne præcis udbytteregistreing
Hvad bliver ændret Nu drift (130 ha) Fremtid (beregnet på 130 ha) Vinterbyg 22 8 Vinterraps 22 (salg) 8 (salg) Vinterhvede 22 8 Triticale 22 17 Vårbyg 22 49 Hybridrug 20 (salg) 40 (eget foder) Fe til stald 487.300 670.350 (+183.050)
Mål for markdriften i fremtiden 5-markssædskifte på de bedste arealer - vinterbyg og raps indgår fortsat for at sikre god forfrugtsværdi, god arbejdsfordeling og udnyttelse af maskiner over året og dermed høj rettidighed Kontinuert hybridrug på lettere arealer samt på arealer længst væk fra bedriften
Mål for markdriften i fremtiden Flest mulige FE billigst muligt under hensyntagen til jordens frugtbarhed, ukrudt, sygdomme og skadedyr Afgrøder inddelt i puljer for at reducere transportomkostninger og tidsforbrug mest muligt På sigt vil hybridrug evt. erstatte en del af vårbyggen/triticalen/hveden i 5- markssædskiftet
Kornlageret slagtesvin Planlager med 1 stor og 2 små celler Tidligere ½ byg ½ hvede Fremover erstattes hveden af rug På sigt forsøges med mindre byg og mere rug
Kornlager søer og smågrise 2*1.000 T amerikaner siloer Ca. halvdelen lejet ud til foderstof, derfor kan der ikke blandes forskellige kornsorter. Der er regnet på 1 silo til bland korn, og 1 til udlejning, men det var ikke arbejdet værd
Forventet effekt i stalden Steffen Hansen Fodringsseminar 2012
Forventet effekt i stalden Steffen Hansen Fodringsseminar 2012
Forventet effekt +1 procentpoint kød (8-9 kr./gris) - 50 gram daglig tilvækst (0-5 kr./gris) Uændret foderforbrug (0 kr./gris)
Foder priser Rug er sat til 10 kr./100 kg. under hvede Øvrige varer er sat til 5 års priser 40% rug = -1,15 kr./100 fesv.
I alt 220 Fesv./gris Øget kød% Sænket tilvækst I alt +2,5 kr./prod. gris +8-9 kr./prod. gris -0-5 kr./prod. gris 5,5-11,5 kr./prod. gris
Forventet effekt i marken i kroner Stykomk. i gennemsnit, kr../ha Nu drift (130 ha) Fremtidig drift (130 ha) Udsæd 500 529 Gødning 497 409 Planteværn 462 393 I alt 1.459 1.331 Maskinomk., standard 2888 2842 Tidsforbruget og dermed arbejdsomkostningerne forventes desuden lavere ved dyrkning af rug kontra andre afgrøder i markplanen + 183.000 Fe mere til stalden
Forventet effekt i marken de skjulte fordele Bedre fordeling af arbejdet over året større rettidighed Afgrøderne er puljet mindre transporttid og lavere transportomkostninger Bedre udnyttelse af maskin- og arbejdskraft Mere halm der kan sælges og samtidig opretholde den organiske pulje i jorden
Forventet udbytte total Stald 4.000 slagtesvin á 11,5 kr. =+ 46.000 kr./år Mark - 25.000 kr. i omkostninger når denne bedrift betragtes som en helhed kan der årligt hentes i alt ca. 70.000 kr. svarende til mere end 500 kr./ha eller 17,5 kr./produceret gris UDEN krav om investeringer
Holder det? Det må tiden vise Afgrødefordelingen i marken er ændret, og hybridrug vil fremover udgøre en endnu større andel af bedriftens nu samlede større arealtilliggende Der blev regnet med et forventet udbytte i rugen på 55 hkg/ha i 2012 blev der indvejet ca. 60 hkg/ha i konventionel rug regnestykket bliver bedre og kan yderligere øges ved fremtidig dyrkning af hybridrug i stedet for konventionel rug
Holder det? Der er ikke regnet med øgede udbytter i vinterbyg, raps og hvede ved fremtidig dyrkning af disse afgrøder på udelukkende sikre arealer Det ændrede foder kommer i stalden fra høst 2012
Hvad bringer fremtiden? Stadigt svingende priser på fodermidler Øget ønske om selvforsyning Proteinkilderne kommer i spil
Skal vi selv dyrke protein? Hvis der er 100% selvforsyning med korn kan det være interessant Evt. for at tilgodese sædskiftet Vi bliver nok ikke selvforsyndende med protein De danske proteinafgrøder kan ikke måle sig med importvarerne endnu (ærter, hestebønner og raps)
Opsummering Fokus på hele bedriften kan give bedre økonomi Det kan ikke rede verden Det er nemt at komme i gang Det kræver ofte lidt ekstra af siloanlæggene at udnytte potentialet fuldt ud Mulighed for øget selvforsyning = mindre risiko
Er det en enlig svale Resultater fra tre besætninger 2011 Besætning Antal ha. Jordtype 1 275 225 ha JB5-6 + 50 ha JB3 2 310 190 JB1-3 + 120 JB1-3 vandet Svineproduktion (hjemmeblandet) 15.000 smågrise 15.000 slagtesvin 1.050 søer 10.500 slagtesvin 3 130 130 JB1-3 400 søer 12.000 smågrise 3.500 slagtesvin Fundet ekstra indtjening 52.500 42.500 68.500
Henriks oplevelser Vigtigt at plante og svinekonsulent har snakket sammen Man bliver sin egen kvalitetschef
Spørgsmål
Ekstra hvis der er tid Ved at dyrke og opbevare eget korn er man selv kvalitetschef hele vejen rundt. Det er en fordel hvis man gør det godt Men et problem hvis man ikke gør det godt Der er mulighed for at påvirke niveauet af toksiner ved at vælge et sundt sædskifte, de rigtige dyrkningsteknikker og den rigtige opbevaring.
Hvordan kan du forebygge meldrøjerangreb Anvend nye pollenplus hybridsorter for at øge muligheden for hurtig og ensartet blomstring Gør alt for at få en ensartet udvikling af afgrøden, så skud blomstrer samtidig Meldrøjer i rug Så ikke afgrøden for dybt (2-3cm) en god buskning allerede i efteråret vil ofte give en mere ensartet udvikling af afgrøden og dermed en mere ensartet og kortvarig blomstring Undgå kørsel med brede dæk i plejesporene (gylle, sprøjtninger) Høst eventuelt træk med plejespor og foragre for sig selv Har der været angreb af meldrøjer i foregående afgrøde er det en fordel af pløje marken, så tabte sclerotier bliver dækket
Hvordan kan du forebygge fusariumangreb? Anvend sorter med lavest modtagelighed for fusarium. De mest dyrkede hvede- og triticalesorter pt. er middelmodtagelige, men hopper fra år til år Undgå hvede (og triticale) efter hvede (og triticale), hvede (og triticale) efter majs Pløjefri dyrkning øger risikoen, men du er ikke fredet fordi du pløjer (det beviser fusariummoniteringen i 2011!) Byg og havre angribes i mindre grad. Rug angribes næsten ikke Fusarium i hvede Svampebekæmpelse med det rigtige middelvalg omkring blomstring (Proline og Prosaro bedre end Rubric og Bell!). Aksbeskyttelsen skal times - alternativt skal der forebygges med en ekstra behandling i blomstringsperioden Fusarium i triticale