Klagernes advokat har i brev af 13/ til nævnet redegjort for sagen således:

Relaterede dokumenter
932/14. xxxxx xxxxxx xxxxxxxxx xx xxxx xxxx. Privatsikring Gl. Kongevej København V. k e n d e l s e :

867/11. xxxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxx. Codan Forsikring A/S Gl. Kongevej København V. k e n d e l s e :

Klager. J.nr UL/li. København, den 17. oktober 2018 KENDELSE. mod

I klage af 16/ til nævnet har klagernes advokat blandt andet oplyst:

Den 25. oktober 2017 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod. SEB Pension Postboks København V

KENDELSE. Sælger indhentede selv en tilstandsrapport på ejendommen. Rapporten var dateret den 15. februar 2007.

KENDELSE. De indklagede havde en andelsbolig til salg, som klagerne ønskede at købe.

Den 7. oktober 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod

Klager. J.nr UL/li. København, den 21. november 2017 KENDELSE. mod

Kendelse. I november og december 2010 fulgte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og indklagede.

Ankenævnet for Forsikring

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med et erhvervslejemål.

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr

Arbejdsskadeforsikring

Den 1. juni 2016 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod. GF-Forsikring A/S Jernbanevej Odense NV

Aftalen omhandler Rådgivningspakke 3 Vi gør det for dig. Pris Kr.

Klager. J.nr aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

xxxxxx xxxxxx xxxxx xxxxxxxxxx x xxxx xxxx Farvergade København K k e n d e l s e :

KENDELSE. Klager ejede en ideel anpart, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

SKØNSERKLÆRING J.nr

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [X] på vegne af [klager]v/[y] klaget over [indklagede], [bynavn].

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

915/13. xxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxx xxxx xxxxx xxxx xxxxxxxxx. LB Forsikring A/S Farvergade København K. k e n d e l s e :

Klager. København, den 25. september 2009 KENDELSE. ctr.

Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring. Forsikringsvilkår nr

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Forsikringsbetingelser for

Klager. J.nr aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center Solrød Strand

Version December 2017

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

Klager. Klager. J.nr aq. København, den 8. marts 2018 KENDELSE. mod. Lone Bøegh Henriksen A/S Søborg Hovedgade Søborg

KENDELSE. Sagen angår videre spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har givet fejlagtige oplysninger om 1. års bruttoudgifter.

Klagerne. J.nr aq. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Amager A/S Øresundsvej København S

Arbejdsskadeforsikring

Aftalen omhandler Rådgivningspakke 3 Vi gør det for dig. Pris Kr.

Udløber eller opsiges aftalen, betaler sælger både dokumentationsomkostninger og

Klagerne. J.nr aq. København, den 6. maj 2011 KENDELSE. ctr.

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klager som følge af, at der ikke var lavet tilstandsrapport.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal afregne over for klager, samt om indklagede har krav på markedsføringssalær.

KENDELSE. Den 1. februar 2005 indgik indklagede og klagerne en formidlingsaftale om salg af klagernes ejendom.

Klager. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Per Faurholt Nordre Strandvej 77B 8240 Risskov

KENDELSE. Klagerne var interesseret i at købe ejendommen og fik ejendommen fremvist af indklagede.

København, den 21. november 2007 J.nr

Egentlig har jeg kun 2 problemer med huset og det er taget og fyret.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

Den 2. september 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod

Forsikringsbetingelser for

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 *

Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring

Forsikringsbetingelser

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade Roskilde

Ran og røveri fra ekspeditionslokale

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Bolig-Ringen af 2005 ApS v/advokat Vibeke Asmin Hansen Gravene Viborg

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE:

PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard København V

Vilkår for Arbejdsskade forsikring I henhold til Lov om arbejdsskadesikring

KENDELSE. De indklagede havde et fritidshus til salg, som klager ønskede at købe.

København, den 26. september 2014 Sagsnr og /CBW 1. advokatkreds K E N D E L S E

Sælger bekræfter ved sin underskrift, at have modtaget kopi af salgsbudget og underskrevet formidlingsaftale.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej Lyngby. k e n d e l s e :

SKØNSERKLÆRING J.nr

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup.

Stormrådets afgørelse Stormrådet har besluttet, at du får delvis medhold i din klage, således at gøres opmærksom på den uhensigtsmæssige behandling

Klagerne. J.nr UL/bib. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. Realmæglerne Hillerød ApS Frederiksværksgade Hillerød

Klager. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. Dan Risør Slotsgade Hillerød

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

Derudover anneks på ca. 10 kvm med dobbeltseng, skabe og varme, udført af samme tømrer, som har opført huset. Den ideelle løsning til gæster eller

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn].

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at erhverve.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

Kravspecifikation. Overordnet beskrivelse. Aftalens ikrafttræden. Aftalens løbetid og opsigelse. Skadebehandlingsudgift

Forsikringsbetingelser for

DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe.

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Frivillig Arbejdsskadeforsikring

Den 7. november 2014 blev i sag nr : xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxxx. mod

KENDELSE. EDC Kaj Klinkby Ejendomsmægleranpartsselskabet EDC Vejle Nørretorvet Vejle

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager ønskede at købe.

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 30. december 2009.

Klagerne. København, den 3. marts 2010 KENDELSE. ctr. Statsaut. Ejendomsmægler MDE Hans Eigil Jensen Storegade Stege

KENDELSE. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/advokat Verner Sørensen Krøyers Pakhus Krøyers Stræde Svendborg

KENDELSE. Sagen angår endvidere spørgsmålet, om de indklagede har afgivet fejlagtige oplysninger om lovligheden af et badeværelse i ejendommen.

Transkript:

Den 2. marts 2016 blev i sag nr. 88652: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx mod Privatsikring Gl. Kongevej 60 1790 København V afsagt k e n d e l s e : Forsikringstagerne har husforsikring i Privatsikring. De klager ved deres advokat over, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning for en anmeldt rørskade. Selskabet har henvist til, at rørskadedækningen er opsagt, og at klagerne ikke har bevist, at den nye skade hidrører fra mangelfulde eller utilstrækkelige mangelsafhjælpninger af tidligere anerkendte skader. Klagerne har ved deres advokat gjort gældende, at selskabet på et møde den 29/8 2014 har trukket sin opsigelse af 6/9 2012 af rør- og kabeldækningen tilbage. Det er endvidere klagernes opfattelse, at den nye skade skyldes mangelfuld afhjælpning af tidligere skader, herunder særligt at rørene i ejendommen igennem en lang årrække har været udsat for kloakvand hidrørende fra et ødelagt toilet. Klagernes advokat har i brev af 13/11 2015 til nævnet redegjort for sagen således: "Den aktuelle skade er konstateret i juni måned 2015. Der skulle være tale om en tæret vandførende rør på ejendommen... Det er forsikringstagers opfattelse, at denne har været forsikret incl. skjult rørskade og indklagede Privatsikring er derfor forpligtet til at foretage udbedring af den konstaterede skade. Sagen har dog en længere forhistorie, idet indklagede Privatsikring A/S i forbindelse med klagers overtagelse af ejendommen tegnede forsikring incl. skjult rørskade. Forud for indklagedes tegning af forsikring, var ejendommen forsikret gennem forsikringsselskabet...

2. 88652 Dette var tidligere ejers forsikringsselskab. Under den tidligere ejer blev der konstateret en rørskade på ejendommen, jfr. den redegørelse der vedlægges sagen fra skadesservice, hvoraf det fremgår, at der er konstateret rørskade den 5. november 2010. I forbindelse med udbedring af denne skade blev det konstateret, at murpap var fejlagtigt monteret med risiko for opstigende fugt i ejendommens indvendige vægge, hvorfor det under det oprindelige udbedringsforslag blev besluttet, at nævnte murpap skulle frihugges. Dette skete aldrig. I forbindelse med forsikringstagers fortsatte problemer med fugt i ejendommen kontaktedes indklager Privatsikring i foråret 2012, hvor det efter klagers opfattelse fejlagtigt blev konstateret, at opstigende fugt skyldes grundfugt under ejendommen. Det opståede problem blev på daværende tidspunkt afklaret af indklagede, men fugten var fortsat en gene, og den 6. september 2012 fremsendte indklagede meddelelse om, at selskabet valgte at opsige rør og kabeldækning pr. 21. september 2012. Begrundelsen for opsigelsen skulle være den påståede grundfugt, som altså på intet tidspunkt er dokumenteret. Denne opsigelse kunne forsikringstager ikke acceptere, idet den ansås for usaglig, hvorfor klager rettede henvendelse til undertegnede, der den 20. september 2012 gjorde indsigelser overfor indklagede. I de følgende 2 år korresponderes der med Privatsikring omkring den konstaterede skades udbedring, og først i sommeren 2014 anerkendte indklagede Privatsikring, at der var en alvorlig skade på ejendommens kloaksystem, hvilket havde medført voldsom fugtudtrængen under badeværelsesgulvet og tilstødende lokaler. Som anført havde Privatsikring oprindelig afvist at foretage en større afhjælpning i den tro, at der alene var tale om en mindre 'gruppe 3 skade' på kloaksystemet. Det viste sig dog, at der var tale om et ituslået kloakrør umiddelbart under toilettet, formentlig opstået allerede ved ejendommens opførelse. Dette udmøntede sig i en forligsforhandling parterne imellem, der fandt sted på klagers ejendom den 29. august 2014, under deltagelse af indklagede repræsentant bygningskonsulent... Som det fremgår af referatet, og for så vidt efterfølgende bekræftet ved den foreliggende mailkorrespondance, blev der dels indgået forlig omkring udbedring af skaden, og Privatsikrings betaling af denne. Endvidere blev der indgået aftale om, at Privatsikrings opsigelse af rørskadeforsikringen blev trukket tilbage. Bilag. Det skal bemærkes, at det som led i forliget blev aftalt, at der skulle sikres selskabet mulighed for, at kontrollere den påståede grundfugt under ejendommen, og at der skulle foretages fornyet måling 1 år efter mødets afholdelse. Forsikringstager var under skadesagen tillige repræsenteret af bygningssagkyndig... Desværre viste det sig i juni 2015 at der trængte vand ud fra en rørskade. mail korrespondance af 30-6 og 1-7-2015. Dette skyldes efter klagers opfattelse mangelfuld afhjælpning af de tidligere skader, herunder særligt at rørene i ejendommen igennem en lang årrække har været udsat for kloakvand hidrørende fra det ødelagte toilet.

3. 88652 Det er klagers opfattelse, at de konstaterede skader således hidrører fra mangelfulde afhjælpninger af tidligere konstaterede skader, og ikke den påberåbte grundfugt som efter klagers opfattelse ikke eksisterer. Selskabet har fastholdt sin afvisning på trods af min henvendelse til selskabet af 7. juli 2015 Påstand: For Forsikringsankenævnet nedlægger klager påstand om, at Privatsikring tilpligtes at udbedre den nu konstaterede rørskade, idet det gøres gældende, at den oprindelige opsagte dækning vedrørende rørskaden af 6. september 2012 i henhold til aftale med bygningskonsulent, som angav at være 'tegningsberettiget' for Privatsikring under mødet den 29. august 2014, udtrykkelig meddelte, at Privatsikrings opsigelse var trukket tilbage. Kunden har indrettet sig tillid hertil. Det skal hertil anføres, at parterne netop blev enige om, at der et år efter mødet den 29. august 2014 skulle foretages fornyet fugtmålinger, hvilke fugtmålinger angiveligt kunne foranledige Privatsikring til, enten at vedstå den oprindelige police eller opsige rørskade på ny. Hvorfor skulle der ellers aftales en fornyet måling?? Det gøres endvidere gældende, at den nu konstaterede skade hidrører fra tidligere mangelfulde-utilstrækkelige mangelafhjælpninger af anerkendte skader. Der er ikke i skrivende stund er mulighed for en relevant fugtmåling, når henses til de fortsatte rørskader på ejendommen. Rørskader der skyldes, at de foretagne afhjælpninger på intet tidspunkt har været fuldt tilstrækkelige til at afværge nye brud på rørsystemet." Selskabet har i brev af 3/12 2015 til nævnet anført: "Sagen udspringer af en rørskade anmeldt til Privatsikring i april 2012. Ved den telefoniske anmeldes fik vi oplyst, at der kunne være tale om fugt stammende fra rørskade, som tidligere ejer af ejendommen havde haft anmeldt til sit selskab. Efterfølgende trykprøvninger viste ingen utætheder i vand- og varmerør, hvorfor vi i brev af 23.05.2012 meddelte, at der ikke var dækning for den konstaterede fugt. Efterfølgende, i august 2012, viste det sig, at der var en utæthed ved kloakrør, og vi anerkendte at dække udgift til reparation heraf. Imidlertid var der massive fugtforekomster i ejendommen, og disse kunne efter vores opfattelse - der støttes af det firma, der foretog lækagesporingen - ikke stamme fra kloakskaden. Vi bad i mail af 17.09.2012 forsikringstagerne om at oplyse, hvorvidt de ønskede udført en reparation i form af strømpeforing, eller en kontanterstatning. Forsikringstagerne oplyste i mail af samme dato, at de havde valgt at antage en ekstern rådgiver, og at de ville vende tilbage. D. 24.08.2012 konstateres en ny skade, nu i mellemgang. Vi foranledigede udarbejdet en fugtrapport, der konkluderer, at der bliver tilført fugt til skillevægge, hvilket kan stamme fra opstigende grundfugt. Som følge af dette forhold har vi i brev af 06.09.2012 valgt at opsige rør- og kabeldækningen, idet risikoen for fremtidige rørskader var kraftigt forøget som følge af grundfugten. Der blev i overensstemmelse hermed fremsendt ny police til forsikringstagerne uden rørog kabeldækning.

4. 88652 Efterfølgende er der en længere korrespondance med forsikringstagerne, deres tekniske rådgiver samt advokaten. Den af Privatsikring anerkendte skade bliver ikke udbedret i denne periode, og for at få en afslutning på sagen har vi i mail af 14.05.2013 tilbudt udbedring på traditionel vis ved ophugning og udskiftning af defekt kloakrør. Forholdet blev af flere årsager fortsat ikke udbedret, og d. 29.08.2014 blev der afholdt møde på forsikringsstedet. Vores bygningskonsulent har i skaderapport af 02.09.2014 redegjort for den aftale, der blev indgået ved mødet, herunder at Privatsikring anerkendte en erstatning på i alt 72.750 kr. til fuld og endelig afgørelse af de anmeldte skader i toilet og mellemgang. Endvidere blev det aftalt, at advokaten skulle fremsende sit salær-forslag. Skaderapporten blev fremsendt med mail af 02.09.2014 til såvel forsikringstagerne som deres advokat og tekniske rådgiver. Advokaten har med mail af 05.09.2014 fremsendt sin salærredegørelse og timesagsregnskab. Endvidere medsendte han sit referat for mødet d. 29.08. Vi har afregnet det aftalte erstatningsbeløb samt honorar til advokaten og den tekniske rådgiver. Sagen bliver herefter afsluttet. D. 29.06.2015 modtager vi en mail fra VVS, hvorefter der er konstateret en ny rørskade på forsikringsstedet. Vi har i den anledning meddelt, at rørskade-dækningen er opsagt. Advokaten har i brev af 07.07 gjort indsigelse, og henvist til, at han i sit referat af mødet d. 29.08.2014 havde anført, at Privatsikrings bygningskonsulent skulle have tilkendegivet, at opsigelsen af dækningen ville blive trukket tilbage. Vi har imidlertid fastholdt, at dækningen var opsagt og ikke sat i kraft igen. ***** Foranlediget af klagen har vi gennemgået sagen, men finder ikke grundlag for at imødekomme kravet om genoptagelse af rør- og kabeldækningen. Indledningsvis skal vi bemærke, at opsigelsen af den omhandlede dækning i brev af 06.09.2012 er sket i henhold til punkt 17.2 i policens Fællesbestemmelser. Ifølge dette punkt kan opsigelse ske med 14 dages varsel inden 14 dage efter udbetaling af erstatning eller afvisning af skade. Dette varsel er overholdt, og advokaten har da heller ikke påberåbt sig, at opsigelsen er sket med urette. Til støtte for sit krav henviser advokaten til sit mødereferat udsendt med brev af 05.09.2014... I kommentar hertil skal vi pointere, at bygningskonsulenten bestrider at have givet tilsagn om, at dækningen kunne genetableres, endsige trækkes tilbage, se bilag Han har givet udtryk for, at han ville forelægge det for Privatsikrings policeafdeling med henblik på risikovurdering, men han giver aldrig tilsagn om, at der kan ske ændringer i dækningsomfanget på policer. Det skal i den forbindelse pointeres, at der er tale om en ejendom, der er påvirket af grundfugt, hvilket fremgår at den tilstandsrapport, der lå til grund for forsikringstagernes overtagelse af ejendommen i 2010 samt af fugtmålinger foretaget i forbindelse med omhandlede sag, se bilag... Vi er ikke i besiddelse af tilstandsrapporten, men kan opfordre advokaten til at fremlægge den.

5. 88652 Vi beklager, at der ikke er taget afstand til det pågældende afsnit i advokatens mødereferat, hvilket formentlig skyldes, at det er blevet overset i sammenblandingen med selve skadeopgørelsen og salærredegørelsen. Imidlertid må vi pointere, at der er sendt en opsigelse til forsikringstagerne, og at denne opsigelse dagen efter er fulgt op ved fremsendelse af en police med det herefter gældende dækningsomfang, der tydeligt fremgår af policeforsiden. Endvidere har vi tilbagebetalt præmie som følge af opsigelsen af den pågældende dækning. Der kan derfor efter vores opfattelse ikke herske berettiget tvivl om, at rør- og kabeldækningen ikke er omfattet af policen. Hertil kommer, at referatet er ensidigt udfærdiget af advokaten, at han ikke ved Privatsikrings underskrift herpå har sikret sig, at opsigelsen var trukket tilbage, og at hverken han eller forsikringstagerne efterfølgende har fulgt op på dette forhold, f.eks. ved at sikre sig, at der blev udfærdiget police i overensstemmelse med det ønskede. Vi skal i den forbindelse bemærke, at det i øvrigt ikke ville forekomme, at en sådan opsigelse, der er sket i fuld overensstemmelse med forsikringsbetingelserne, ville blive trukket tilbage. Hvis der skulle foretages ændringer i dækningsomfanget, ville dette alene ske fremadrettet, og altid først efter fornyet fugtmåling et år efter skadeudbedringen. Advokaten anfører da også i sin klage, at '...det som led i forliget blev aftalt, at der skulle sikres selskabet mulighed for, at kontrollere den påståede grundfugt under ejendommen, og at der skulle foretages fornyet måling 1 år efter mødets afholdelse'. Det har efter vores opfattelse formodningen imod sig, at Privatsikrings bygningskonsulent skulle have meddelt, at dækningsomfanget kunne udvides, før en sådan fugtmåling havde fundet sted i særdeleshed når henses til problemerne med grundfugt og vi finder derfor ikke, at forsikringstageren kan have haft en berettiget forventning herom. Advokaten gør endvidere gældende, at den nu konstaterede skade hidrører fra mangelfulde eller utilstrækkelige mangelafhjælpninger af anerkendte skader. Denne påstand er ganske udokumenteret, hvortil kommer, at Privatsikring har udbetalt en kontanterstatning og ikke hæfter for eventuelle fejl ved mangelsudbedringen." Klagerens advokat har hertil i brev af 10/12 2015 til nævnet bemærket: "I selskabets svarskrivelse er det anført, at de i 2012 konstaterede fugtskader ikke kunne konstateres at stamme fra en kloakskade. Det var derfor selskabets opfattelse, at fugtskaden måtte skyldes andre forhold angiveligt anført som fugtskader (opstigende grundfugt). På denne baggrund valgte selskabets at opsige rør- og kabeldækning. Det bemærkes, at den reelle kloakskade først blev konstateret i 2014. Både hvad angår selve skadens årsag, nemlig et ødelagt kloakrør direkte under toilettet i badeværelset, dels at det formentlig måtte antages, at denne skade har været tilstede i ejendommen helt tilbage fra husets opførelse. Dette faktum kan således ikke ligge til grund for selskabets opsigelse i 2012, da såvel årsag som skadefølger først blev konstateret endeligt i 2014.

6. 88652 Det må antages, at baggrunden for selskabets antagelse af kloakskaden i august 2014 netop skyldes disse nye oplysninger. Det har hele tiden været forsikringstagers opfattelse, at den udbedring der oprindeligt var aftalt med den tidligere ejers forsikringsselskab, Forsikring, ikke var udført i overensstemmelse med de anbefalinger som teknikkerne fremførte, idet der fortsat ikke var sket afhugning af puds ned over tjærepappen ved de indvendige vægge. Denne problemstilling har løbende været diskuteret med indklagede, og det har i den forbindelse været tilkendegivet fra indklagedes side, at i det omfang fugten hidrørte fra kloakskaden, den i 2014 konstaterede kloakskade, så henføres skaden til indklagedes forsikringspolice, hvorfor klager måtte forvente, at arbejdet af indklagede blev udført fagmæssigt korrekt, og i overensstemmelse med teknikernes anbefalinger, herunder at pudsen ved de indvendige vægge blev hugget af, således at dette ikke ligger over tjærepappen. Denne afhjælpning er på intet tidspunkt foretaget. Det bemærkes, at der på intet tidspunkt er konstateret jordfugt i jordlagene under ejendommen, ej heller problemer med grundvandet. Det har på et tidspunkt i en af de optagne tilstandsrapporter været anført, at der var etableret en grundvandpumpe, men dette har vist sig at være en forkert oplysning, idet der reelt er tale om en havevandingspumpe. Oplysningen er efterfølgende korrigeret, og mig bekendt har indklagede heller ikke påberåbt sig denne misforståelse. Klager fastholder således, at den i 2012 meddelte opsigelse er afgivet på et urigtigt og usagligt grundlag. Desuagtet fastholder klager, at indklagede ved dennes repræsentant på mødet den 29. august 2014 tilbagekaldte den meddelte opsigelse, som et led i den forligsmæssige løsning, der blev aftalt på mødet. Der henvises i det hele til referatet citat: 'Det blev tilkendegivet fra 's side, at den tidligere meddelte opsigelse af forsikringen på ejendommen blev trukket tilbage, således at ejendommen fortsat kunne være forsikret, herunder forsikret for rør og svampeskader.' Efter klagers opfattelse kan denne angivelse ikke på nogen måde misforstås eller overses af selskabets repræsentant eller for så vidt indklagede selv. Der er tale om en professionel aftalepart, og i det omfang der måtte være indtruffet omstændigheder eller misforståelser hos den professionelle aftalepart, så må risikoen for dette alene bæres af denne aftalepart, det vil sige forsikringsselskabet. Der henvises i denne forbindelse til bestemmelserne i aftalelovens 38 a m.fl. Forsikringstager har netop indrettet sig i tillid til den helt klare tilkendegivelse fra selskabets repræsentants side. En tilkendegivelse, der på intet tidspunkt forud for anmeldelsen af den nye skade, er trukket tilbage. Tilbagekaldelsen har i øvrigt medført, dels at klager ikke fandt anledning til at foretage sig videre overfor indklagede i relation til den tidligere meddelte opsigelse, som efter klagers opfattelse beroede på en fejlagtig opfattelse af årsagen til den konstaterede fugtskade på ejendommen, dels undersøgte mulighederne for at opnå forsikringsdækning i andet selskab. Indklagede agerede i øvrigt helt i overensstemmelse med aftalerne som anført i referatet.

7. 88652 Endelig skal det anføres, at aftaleparterne netop parkerede diskussionen om grundfugt, hvilket tillige støtter klagers synspunkt om, at problemstillingen om rørskadedækning i relation til grundfugt og den dertil knyttede opsigelse, blev udskudt foreløbig i 1 år." I brev af 30/12 2015 fra selskabet til nævnet hedder det: "[Advokatens brev] synes for en stor dels vedkommende at indeholde oplysninger, der ikke ses relevante for den aktuelle sag. Advokaten henviser således flere steder til, at der ikke er sket afhugning af puds ned over tjærepappen ved de indvendige vægge. Dette arbejde indgår ikke i udbedringen af den anerkendte skade, og er derfor ikke relevant for sagen. Vi har i 2012 vurderet, at ejendommen havde sådanne fugtproblemer, at vi ikke ønskede at fortsætte rør- og kabeldækningen. Det skal i den sammenhæng pointeres, at såvel forsikringstagerne som Privatsikring har en policemæssig ret til at opsige forsikringen i dens helhed (bortset fra bygningsbranddækningen, for hvilken der gælder særlige regler), og at der således også er adgang til det mindre, nemlig at opsige en enkelt deldækning. Advokaten henviser videre til, at der skulle foreligge en helt klar tilkendegivelse fra selskabets side om, at opsigelsen af rør- og kabeldækningen var trukket tilbage. Advokaten gør i den forbindelse gældende, at selskabet er den professionelle part. Som redegjort for i vores brev af 03.12.2015 bestrider vi at have udtalt os som anført af advokaten. Det er advokaten, der som den professionelle repræsentant for forsikringstagerne har forfattet det omhandlede mødereferat, men undladt at følge op på, at policen blev udvidet med denne dækning. I den forbindelse skal bemærkes, at den fugtmåling, der ved mødet i august 2014 blev aftalt foretaget efter et år netop skulle afdække, hvorvidt væggene i de berørte områder længst væk fra badeværelset stadig var fugtige, og der dermed kunne konstateres opstigende grundfugt." Nævnet har fået forelagt sagens bilag. Af brev af 6/9 2012 fra selskabet til klagerne fremgår: "Opsigelse af rør og kabeldækning på husforsikring i Privatsikring. I forbindelse med skaden på dit hus den 17. august 2012, har vores taksator vurderet at risikoen for fremtidige skader på rør og kabel er stor grundet fugt i jorden, derfor må jeg desværre meddele dig at vi har valgt at opsige rør og kabeldækning. Forsikring: Police nr.: Opsagt pr.: Rør og kabel 21. september 2012 Du skal være opmærksom på, at dækningerne har en tidligere opsigelsesdato end hovedforfald, da vi benytter vores ret til at opsige en forsikring med 14 dages varsel efter en skade.

8. 88652 Hvis du ikke ønsker at acceptere ovenstående skal dette brev i stedet betragtes som en opsigelse af hele policen i stedet for pr. samme dato. Jeg sender en ny police med start dato den 21. september 2012." Klagernes advokat har i brev af 20/9 2012 til selskabet bl.a. anført: "Idet opsigelsen af rørskadeforsikringen naturligvis vil volde mine klienter problemer ved tegning af rørskadeforsikring i andet selskab, beder jeg Privatsikring revurdere sagen, idet den begrundelse, som angiveligt skulle ligge til grund for opsigelse, synes uden sammenhæng med det konstaterede brud på kloakledningen i badeværelset." Klagernes advokat har i en "salærredegørelse" af 5/9 2014 til selskabet bl.a. anført: "Jeg vedlægger mit interne notat vedrørende mødet på ejendommen den 29. august 2014." Af det vedlagte notat fremgår bl.a.: "Referat fra møde den 29. august 2014 på ejendommen... Der blev afholdt møde i anledning af de påberåbte skader på ejendommens kloaksystem m.m. Som repræsentant for skadelidte var advokat mødt sammen med... Som skadelidtes bygningsrådgiver var ingeniør mødt. Som repræsentant for VVS skader mødte VVS installatør, som repræsentant for aut. kloakmester mødte... For forsikringsselskabet Privatsikring/Codan mødte... Formålet med mødet var at redegøre for de indtrådte skader, for forsikringssagens forløb, samt at søge at opnå en forligsmæssig løsning på de konstaterede skader og disses omfang. Parterne gik herefter over til konkret at drøfte afhjælpningen af det konstaterede brud på kloakken og de deraf følgende skader. Det kunne konstateres, at forsikringsselskabets repræsentant stod ved sit tilsagn om, at der som udgangspunkt var tale om en dækningsberettiget skade, men tog et forhold for evt. at inddrage forsikringsselskabet, dersom dette fandtes nødvendigt. For så vidt angår spørgsmålet om ophugning af gulve ved de indvendige vægge og nødvendigheden heraf, blev det aftalt, at dette spørgsmål blev 'parkeret', således at der straks foranstaltes en supplerende kontrolmåling af fugtighed i væggene ved Skadeservice, og der vil herefter blive foretaget en kontrolmåling efter 1 år, for derved forhåbentligt at kunne konstatere, at fugten er på tilbagegang, om ikke helt væk. Det blev tilkendegivet fra [forsikringsselskabets bygningskonsulents] side, at den tidligere meddelte opsigelse af forsikringen på ejendommen blev trukket tilbage, således at ejendommen fortsat kunne være forsikret, herunder forsikret for rør- og svampeskader."

9. 88652 Forsikringsselskabets bygningskonsulent, der deltog på mødet den 29/8 2014, har i mail af 7/7 2015 til klagernes advokat bl.a. anført: "Nu er det sådan at jeg slet ikke har noget med denne evt. nye skade at gøre, det er skadeafdelingen direkte der i første omgang står for alle besvarelser og beslutninger. Jeg kan dog oplyse at jeg på intet tidspunkt har lovet at rørskadedækningen vil blive påført bygningen igen!! Når kunden har fået en 'opsigelse' af rørskadedækningen tilbage i 2012, hvilket allerede på daværende tidspunkt vurderes der er latent risiko for yderligere rørskader gr. bygningen konstruktionsforhold m.v. er det alene kundens pligt at følge op på sine forsikringer, og især efter vores møde, skulle kunden have reageret i det mindste et kort stykke tid efter, for at sikre sig hvis han ikke havde hørt noget tilbagesvar!!" Forsikringsbetingelserne indeholder følgende bestemmelse: "Fællesbestemmelser 17. Hvordan bringes forsikringen til ophør? 17.2 Opsigelse og ændring i utide Forsikringen kan opsiges og/eller ændres i utide af følgende årsager: 1. Efter enhver skade kan både De og Privatsikring ophæve forsikringen med 14 dages varsel. Dette skal meddeles skriftligt inden 14 dage efter udbetaling af erstatning eller afvisning af skade. " Nævnet udtaler: Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 17.2, at forsikringen kan opsiges skriftligt af begge parter med 14 dages varsel efter enhver skade, hvis opsigelse sker inden 14 dage efter udbetaling af erstatning eller afvisning af skade. Selskabet er dermed også som det mindre i det mere berettiget til at opsige dele af forsikringsaftalen med samme frist. Nævnet finder, at selskabets opsigelse af rør- og kabeldækningen på husforsikringen ved brev af 6/9 2012 er sket i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes punkt 17.2, idet det aftalte opsigelsesvarsel på 14 dage er overholdt, og idet opsigelse er sket inden 14 dage efter udbetaling af erstatning eller afvisning af skade.

10. 88652 Nævnet finder efter en gennemgang af sagen, at klagerne ikke har bevist, at selskabet på et møde den 29/8 2014 mundtligt har trukket sin opsigelse af rør- og kabeldækningen tilbage. Nævnet har lagt vægt på, at selskabets medarbejder har bestridt at have givet et sådan tilsagn, at det fremlagte referat fra mødet er udarbejdet af klagernes advokat og ikke efterfølgende blevet bekræftet af selskabet, og at klagerne ikke efterfølgende har rykket for police eller præmieopkrævning, før anmeldelsen af den nye rørskade i juni 2015. Nævnet kan på den baggrund ikke kritisere, at selskabet har anset rør- og kabeldækningen for ophørt pr. 21/9 2012 som meddelt i brevet af 6/9 2012. Nævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at den nye rørskade, som er konstateret i juni 2015, har sammenhæng med tidligere anerkendte rørskader, således at det nye forhold må betragtes som en del af disse. Nævnet har lagt vægt på, at klagerne ikke har fremlagt sagkyndige udtalelser, som kan støtte, at der skulle være en sådan sammenhæng. Nævnet bemærker i øvrigt, at som sagen foreligger oplyst, er de tidligere rørskader afsluttet ved udbetaling af en kontanterstatning til klagerne til fuld og endelig afgørelse. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning for rørskaden anmeldt i juni 2015. Som følge heraf b e s t e m m e s : Klagerne får ikke medhold. Marianne Højgaard Pedersen formand