Sociale Medier Udfordringer og muligheder
Dagens juridiske emner Må man som arbejdsgiver benytte sig af facebook, LinkedIn og Twitter og læse profilerne og opdateringer på mulige jobansøgere? Må man begrænse medarbejdernes brug af sociale medier? Må man overvåge medarbejdernes adfærd på sociale medier? Hvornår bør man indføre en facebook politik og hvad bør den indeholde? Hvad må man som medarbejder skrive om virksomheden, kunder og kollegaer? Hvorfor er sociale medier en udfordring for lægemiddelindustrien? Forbud mod uanmodet elektroniske henvendelser
Må man som arbejdsgiver benytte sig af facebook, LinkedIn og Twitter og læse profilerne og opdateringer på mulige jobansøgere? Indhentning og benyttelse af oplysninger krav om samtykke? Privat eller offentligt forum? Saglig forbindelse med det fremtidige ansættelsesforhold? Betydning for egnethed til at bestride arbejdet?
Må man begrænse medarbejdernes brug af sociale medier? I arbejdstiden? I fritiden? Hvordan? Fordele og ulemper ved anvendelse af sociale medier i arbejdstiden og fritiden Hvilken type virksomhed Positiv / negativ omtale og markedsføring
Må man overvåge medarbejdernes adfærd på sociale medier? Medarbejders brug af internet generelt og sociale medier Orientering om logging af internetadfærd og e-mails Saglighedskrav (rutine, sikkerhed, konkret mistanke) Brug af oplysninger fundet på sociale medier lagt ud af medarbejderen Billeder og statusopdateringer Offentlig eller lukket profil Hvad kan vi bruge dem til?
Hvornår bør man indføre en facebook politik? Hvis arbejdsgiver er særligt følsom overfor offentlige ytringer Badwill Sikkerhedsmæssige årsager Vejledning / sanktion (funktion som advarsel) Hvad bør en facebook politik indeholde? Orientering om logging og omfang heraf Hvad man må bruge arbejdsgivers pc er til Hvad er god skik Generel sikkerhedsvejledning Ansættelsesretlige konsekvenser ved overtrædelse Bør medarbejdere være venner med kunder og chefer på facebook?
Hvad må man som medarbejder skrive om virksomheden, kunder og kollegaer? Medarbejdere indser sjældent problemet og den potentielle skadesvirkning Loyalitetspligt (tavshedspligt og markedsføringsloven) vs. ytringsfrihed Loyalitet og decorum moralske krav til opførsel i tjenesten og i privatlivet Betydning hvis særligt betroet erhverv? Konsekvenser: Opsigelse vs. bortvisning?
McDonalds-ansatte stripper på Facebook På facebook kan alle gå ind og se med på billederne fra personalefesterne hos McDonald s i Helsingør - herunder en stribe fotos fra den våde personalefest med bukseløse ansatte, der morer sig med bodytequilaer.
Hvorfor er sociale medier en udfordring for lægemiddelindustrien? Risici forbundet med brugergenereret indhold : Ulovlig reklame Et forum med oplysninger om sundhed og sygdomme kan via brugernes interaktion udvikle sig fra at være lovlig sygdomsoplysning til en reklame for et lægemiddel hvis brugerne omtaler konkrete lægemidler. Et forum med lovlig reklame for et håndkøbslægemiddel kan via brugernes interaktion udvikle sig fra at være lovlig reklame til ulovlig off-label reklame hvis brugerne omtaler behandling af indikationer der ikke fremgår af produktresumeet. Rapportering af bivirkninger Alle formodede alvorlige bivirkninger skal straks og under alle omstændigheder senest 15 dage efter modtagelsen af oplysning om bivirkningerne indrapporteres til Sundhedsstyrelsen.
Udtalelser fra uafhængige tredjeparter kan udgøre en reklame Frede Damgaard blev ved dom fundet skyldig i at have reklameret for et præparat, som er forbudt i Danmark, og idømt en bøde. Han ankede dommen til Vestre Landsret og gjorde gældende, at han var en uafhængig journalist, som ikke havde nogen forbindelse til det selskab der markedsfører det konkrete produkt. Han gjorde gældende, at han hverken var ansat af eller modtog nogen form for løn fra selskabet, og at han ikke havde nogen interesser i hverken selskabet eller i salget af deres produktet. Vestre Landsret spurgte EU-Domstolen, om en mening om et lægemiddel fremsat af en tredjemand, som ingen forbindelse har til fremstillingen, markedsføringen eller forhandlingen af lægemidlet, skal anses for»reklame«som omhandlet i ovennævnte direktiv eller for en meddelelse af anden karakter. EU-Domstolen udtalte, at en tredjemands udbredelse af oplysninger om et lægemiddel, navnlig om dets helbredende eller forebyggende egenskaber, kan anses for reklame i direktivets forstand, også selv om denne tredjemand handler på eget initiativ og retligt og faktisk helt uafhængigt af producenten eller sælgeren af et sådant lægemiddel. En sådan udbredelse af oplysninger kan nemlig være til skade for folkesundheden.
To moderate or not to moderate? Sundhedsstyrelsen har dog udtalt, at de som udgangspunkt ikke finder, at en uafhængig tredjeparts deltagelse i en debat/chat på internettet om et lægemiddel er reklame. Derimod kan en lægemiddelvirksomhed være ansvarlig, som afsender af en reklame, hvis virksomheden har oprettet en et forum på en hjemmeside, der indeholder tredjeparters anprisninger af virksomhedens lægemiddel. Lægemiddelvirksomheder er således ansvarlige for tredjeparters aktiviteter på virksomhedens hjemmeside. Lægemiddelvirksomheden har pligt til at sikre, at reklamer på dens hjemmesider er i overensstemmelse med reklamereglerne, uagtet at reklamen kommer fra en tredjeparts aktivitet. Det indebærer praktisk set en forpligtelse for lægemiddelvirksomheden til jævnligt at overvåge deres hjemmesider og slette eventuelle ulovlige udtalelser.
Forbud mod uanmodet elektronisk henvendelse Forbuddet i markedsføringsloven mod uanmodet elektronisk henvendelse gælder også ved anvendelse af sociale medier Synes godt om funktionen