Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Christian Helms Jørgensen & Ida Juul
95% -målsætningen stiller EUD overfor to udfordringer: Hvordan kan erhvervsuddannelserne udformes, såde formår at tiltrække og fastholde ogsåden potentielle restgruppe Hvordan sikrer man, at konjunkturelt betingede svingninger i udbuddet af praktikpladser ikke hindrer unge i at færdiggøre deres uddannelse
Hans Rasmussens tale ved Teknisk Skoleforenings landsmøde i 1946. (Den) Række af Aar, som de unge Mennesker tilbringer rundt om i vor meget store Haandværkerstand, giver dem Ballast, som ingen opnaar, selvom de gennemgaar praktisk Undervisning påen Skole, hvor Undervisningen maaske er mere intensivt anlagt. Det er i høj Grad af Vigtighed for den unge Mand, at han lærer Aanden paa et Værksted at kende. Han maa sætte sig ind i Fagets Mentalitet og Indstilling og fra Grunden i et jævnt Tempo lære Fagets mange uransagelige Krogveje, saaledes at han faktisk vokser sig frem i Uddannelsen sammen med den Produktion, som forekommer på Virksomhederne (Teknisk skoleforening 1946:3).
Begrundelser for udvidelse af skoledelen en specialisering af produktionen, som betød, at det ikke længere var muligt at komme rundt i alle fagets facetter på oplæringsvirksomheden, at virksomhederne blev underlagt et effektivitetspres, som betød, at der ikke længere i samme udstrækning var tid til at oplære den enkelte lærling/elev fra grunden af, at maskiner og andet produktionsudstyr blev for kostbart til, at det var muligt at lade lærlingen udføre opgaverne uden forudgående træning på et værksted,
Begrundelser for udvidelse af skoledelen (fortsat) at udførelsen af de til faget hørende arbejdsfunktioner i stigende grad stillede krav om en teoretisk forståelse, at erhvervsuddannelserne fik andre mål end blot erhvervskvalificering, nemlig at motivere og ruste til videreuddannelse, altsåen almendannende funktion.
Erhvervsuddannelsessystemets konjunkturfølsomhed Villigheden til at ansætte lærlinge er større under højkonjunktur, hvor virksomhederne har ordnetilgang, end under lavkonjunktur, hvor der mangler arbejde til lærlingen/eleven. Problemet forværres af, at udbuddet af praktikpladser svinger mere end den øvrige beskæftigelse. Praktikpladserne er således dem, der rammes først ved konjunkturnedgang.
Skolepraktikkens dilemmaer Påden ene side opleves ordningen som et positivt initiativ, fordi den reducerer vekseluddannelsessystemets konjunkturfølsomhed og kan sikre unge, der vælger en erhvervsuddannelse samme garanti for, at de kan færdiggøre deres uddannelse, som unge, der vælger en gymnasial uddannelse. Påden anden side er der fra især UVM og arbejdsgivernes side et ønske om at begænse ordningen, fordi den er dyr, og fordi den ikke rummer samme arbejdssocialiserende elementer som virksomhedspraktikken.
Årgang 2004 hvem var i skolepraktik? Blandt unge, som færdiggjorde deres uddannelse i 2004 var, der ialt 14 % som havde været i skolepraktik, heraf 8 % i restlære og 6% i ren skolepraktik. Kvinder er overrepræsenterede i skolepraktik. Unge med anden etnisk baggrund er meget overrepræsenterede. Flere af de unge ( 50% flere) som har fuldført en forberedende uddannelse i form af et produktionsskoleforløb eller lignende ender i skolepraktik. Der er en svag tendens til, at fædrenes arbejdsmarkedstilknytning har betydning for chancerne for at få en ordinær praktik. De fag som især er repræsenteret i skolepraktik, er kontor (adm), tømrer, IT-supporter.
Skolepraktikordningen har en sorterende funktion Chancen for, at man falder fraen uddannelse, er 50 % større, hvis man er i skolepraktik end hvis man er i ordinær praktik. Ledighedsrisikoener større: Det første år efter afslutningen af uddannelsen er 2 ud af 3 i ordinær praktik ikke berørt af ledighed. Blandt SKP-elever gælder det kun hver 3. Elever, der afslutter i restlære,har næsten lige sågode besklæftigelsesudsigter, som elever i ordinær praktik.
Minuser ved skolepraktik I SKP er der 2 lærere pr. 23 elever, mens der på virksomheden er 2 svende pr. lærling. Får ikke mulighed for at stifte bekendstskab med sidemandsoplæring Møder ikke samme krav til arbejdstempo og kvalitet Eleverne oplever ikke at skulle indgåi et sjak Produktet sjældent værdi for andre, Manglende erfaring med kundekontakt. Det har ikke samme konsekvenser som på virksomheden, hvordan opgaven udføres
Minuser ved skolepraktik (fortsat) Kvoteordningen øger elevernes usikkerhed ifht. om de vil kunne gennemføre uddannelsen, og ordningens midlertidighed modvirker en langsigtet investering i ordningen fra skolernes side. Praktikpladskonsulenterne befinder sig i et dilemma ifht. at sikre, at det størst mulige antal elever kommer i praktik og ifht. at sikre eleverne ligebehandling. Eleverne i SKP lærer ikke påsamme måde som eleverne i ordinær praktik faget at kende og får ikke samme mulighed for at danne netværk.
Fordele ved skolepraktik Fravær af indtjeningskrav, betyder rum for at reflektere over fejl og lære af disse De sårbare unge får mulighed for at oparbejde selvtillid, inden de kommer ud i fx restpraktik. Eleverne kommer godt rundt i faget, idet læringen kan tilrettelægges efter elevens læringsbehov. Skolerne kan være mere rummelige end virksomheden, idet de ikke taber penge påat opdrage de unge.
Hvad kan vi lære af de gode erfaringer? Det er vigtigt at SKP har egne lokaler, som ligger afsondret fra skolens øvrige lokaler Underviserne skal være gode praktikere, som kan fungere som rollemodeller og skabe et arbejdsmiljø,som ligner det, der findes påen arbejdsplads Opgaverne skal være fagligt udfordrende, relevante og have en nytteværdi
Mulige løsningsmodeller: Erhvervsuddannelserne gøres rent skolebaserede. SKP integres i det ordinære system. Veksel mellem skoleophold, virksomhedsophold og skolepraktik Den skolebaserede del af undervisningen udvides, således at eleverne kan mere, når de kommer i praktik. SKP fungerer som brobygger ifht indgåelsen af kombinationsaftaler. Ansvaret for det praktikopsøgende arbejde flyttes fra skolerne til virksomhederne. Vil forpligte virksomhederne yderligere ifht. praktikpladserne. Der oprettes selvstændige praktikcentre, som står for oplæring og praktikpladsformidling, og som finansieres via offentlig støtte.