Model for sikkerhed på Region Syddanmarks sociale tilbud

Model for sikkerhed på Region Syddanmarks sociale tilbud

Formål... 3 Anvendelsesområde... 3 Generelt om modellen... 3 Helhed i sikkerhedsarbejdet... 4 Region Syddanmarks model for sikkerhed i overblik... 5 Organisering... 5 Kontaktperson eller kontaktteam... 6 Alene-arbejde... 6 Tilkalde- og alarmsystemer... 7 Risikovurderinger og beredskab... 7 Risikovurderinger... 7 Beredskab og foranstaltninger... 8 Risikoprofiler... 8 Samarbejde med borgeren... 8 Dokumentation og overlevering... 8 Kompetenceudvikling... 9 Samarbejde med øvrige instanser... 9 Sammenhænge til tilsyn, voldsindberetninger og magtanvendelse... 10 Tilsyn... 10 Voldsindberetninger... 10 Magtanvendelse... 11 Løbende kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring af sikkerhedsarbejdet... 11 Referencer... 12 Side 2 af 12

Formål For at sikre, at sikkerhedsarbejdet er højt prioriteret og foregår systematisk og vedvarende, opstiller Region Syddanmark denne model for arbejdet med sikkerhed. Formålet med Region Syddanmarks model for sikkerhed er at imødegå voldsomme og risikobetonede episoder og dermed i videst mulige omfang sikre medarbejderne mod vold og risikobetonede arbejdssituationer. Dette skal samtidig være med til at nedbringe belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Anvendelsesområde Sikkerhedsmodellen gælder for alle centre på Socialområdet i Region Syddanmark. Hvert center skal tilpasse sikkerhedsmodellen lokalt i forhold til omfanget af borgere med udadreagerende og risikobetonet adfærd, og som kan udgøre en sikkerhedsrisiko overfor medarbejdere og andre borgere. Generelt om modellen På baggrund af den ulykkelige hændelse på Blåkærgård i Region Midtjylland, hvor en pædagog blev dræbt af en beboer, og den voldsomme episode på en psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, hvor tre ansatte blev stukket ned af en patient, er det blevet besluttet at indføre denne sikkerhedsmodel for de sociale tilbud i Region Syddanmark for at sikre medarbejdernes, medbeboeres, pårørendes og øvrige borgeres sikkerhed. Modellen er en rammemodel, der temasætter en række områder, som centre med borgere inden for anvendelsesområdet i Region Syddanmark skal forholde sig systematisk til. Inden for hvert område i modellen er der en række minimumskrav, som centrene skal opfylde og uddybe. Der er metodefrihed inden for rammerne, således at de enkelte centres sikkerhedsarbejde nøje kan tilpasses den konkrete målgruppe af borgere på centeret. Dog er der særlige krav til valg og udvikling af et systematisk risikovurderingsværktøj: Man vælge enten at anvende den standardiserede Brøset Violence Checklist eller udarbejde et lokalt tilpasset værktøj. Hvis man vælger et lokalt risikovurderingsværktøj skal dette godkendes af socialledelsen (se mere nedenfor). Retningslinjer, procedurer og politikker udarbejdet på baggrund af denne sikkerhedsmodel kan indarbejdes i centrenes eksisterende materiale, hvor dette er hensigtsmæssigt. Ved overgangen til den nye organisering i centre er det vigtigt at tænke effektivitet ind i sikkerhedsarbejdet. Politikker, retningslinjer og procedurebeskrivelser skal derfor i videst muligt omfang ske på det mest overordnede niveau, hvor det giver mening, og som udgangspunkt på center-niveau. Med overgangen til den nye organisering vil der derfor skulle ske en vurdering og prioritering af de variationer, der er i de nuværende sociale tilbuds sikkerhedsarbejde. De nye centre skal i sammenhæng hermed udvikle sikkerhedsarbejdet med udgangspunkt i den samlede erfaring og best practise inden for centret. Modellen er bygget op med inspiration fra den Danske Kvalitetsmodel, hvilket skal sikre genkendelighed og ensartethed i arbejdsgange og lette implementeringen. Beskrivelsen af modellen minder således om et regionalt retningsgivende dokument, som skal viderebearbejdes med lokale tilføjelser. Side 3 af 12

Sikkerhedsarbejdet har tæt sammenhæng med arbejdsmiljølovgivningen og det lokale arbejdsmiljøarbejde og skal tænkes sammen med dette. Helhed i sikkerhedsarbejdet Sikkerhedsarbejdet kan med fordel inddeles ind i flere faser, som tilsammen udgør en helhed. Faserne afløser hinanden i en løbende proces og indvirker på hinanden som skitseret i nedenstående model. Hvert center kan med fordel udbygge og uddybe de enkelte punkter i faserne. Efter-bearbejdning Omsorg Psykisk førstehjælp Anmeldelse Analyse Nye tiltag Forebyggelse Kendskab til borgeren Introduktion/oplæring Kompetenceudvikling Registrering Kriseplan Arbejdstilrettelæggelse Retningslinjer Faglig udvikling Supervision I situationen Signalaflæsning Kommunikation Konflikthåndtering Fysiske rammer Nødkald Side 4 af 12

Region Syddanmarks model for sikkerhed i overblik Alle centre med beboere med udadreagerende og risikobetonet adfærd skal have politikker og/eller retningslinjer og procedurer for nedenstående områder. Herunder følger en oversigt over de områder, der skal uddybes lokalt på centrene. De enkelte områder uddybes yderligere i de følgende afsnit. Organisering Risikovurderinger Beredskab og foranstaltninger Risikoprofiler Samarbejde med borgeren Dokumentation og overlevering Kompetenceudvikling Samarbejde med øvrige instanser Sammenhæng til tilsyn, voldsindberetninger og magtanvendelse Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring Beskriv og begrund organisering af arbejdet i forhold til sikkerhed, herunder: Ansvarsfordeling og anvendelse af kontaktperson eller team Retningslinjer for alene-arbejde Tilkalde- og alamsystemer Beskriv og begrund: Valg af systematisk metode Hvordan den systematiske metode suppleres med faglige vurderinger Beskriv beredskabet og foranstaltninger som iværksættes på baggrund af registreringer og vurderinger Udarbejd personbeskrivelser med risikoprofiler og beskriv brugen heraf Beskriv samarbejdet med borgeren om risikovurderingerne Beskriv hvordan god og tilstrækkelig dokumentation og overlevering sikres Beskriv hvordan centreret sikrer fornøden kompetenceudvikling for nyansatte og erfarne medarbejdere. Lav samarbejdsaftaler med relevante øvrige instanser Tænk sammenhænge ml. arbejde med voldsforebyggelse, magtanvendelse og sikkerhed. Beskriv hvordan og hvor ofte sikkerhedsarbejdet skal revideres og ajourføres. Organisering Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det betyder blandt andet, at centerledelsen skal sørge for, at arbejdet i alle led organiseres, planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Alle centre skal have gjort sig grundige refleksioner samt beskrive, hvordan arbejdet organiseres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Særlig opmærksomhed skal rettes mod: Organisering af arbejdet generelt Side 5 af 12

Ledelsens ansvar Funktions- og opgavebeskrivelse for kontaktpersoner og/eller kontaktteams Arbejdsmetoder Den enkelte medarbejders ansvar Kollegial sparring Ledelsesmæssig sparring Mulighed for/pligt til at sige fra, hvis medarbejderen føler sig utryg Hvordan objektiviteten ved risikovurderinger sikres Kontaktperson eller kontaktteam I organiseringen af arbejdet er der et særligt opmærksomhedspunkt omkring valget af kontaktpersonsordninger eller kontaktteamordninger. Det enkelte center fastlægger, hvorvidt man anvender kontaktperson- eller kontaktteamordninger. Uanset om man vælger kontaktpersoner eller kontaktteams, så er den tætte kontakt og opfølgning i forhold til den enkelte borgers behandling, udvikling og trivsel væsentlig. Ved kontaktpersonordninger kan en fordel være muligheden for at opbygge et tæt og tillidsfuldt forhold, der åbner for udviklingsmuligheder. I forhold til sikkerhedsarbejdet kan der være visse områder, hvor en konktaktperson kan stå i en sårbar position, eksempelvis ved vurderinger af risici/farlighed ved kontakten med borgeren. En meget tæt kontakt kan gøre medarbejderen blind i forhold til risikobetonet adfærd eller adfærd, der ubemærket eskalerer. I et kontaktteam af flere medarbejdere er ansvaret fordelt på flere personer. En fordel kan være, at der er højere grad af sparring medarbejderne i mellem, samt muligheden for at vælge den medarbejder i teamet, der på dagen - eller i forhold til den konkrete opgave - bedst kan håndtere kontakten til borgeren. En udfordring for teamarbejdet er at få koordineret i tilstrækkelig grad, samt at få etableret den nødvendige tillid mellem medarbejder og borger, for at udviklingsarbejdet kan fungere optimalt. Særligt når der arbejdes med kontaktpersonsordninger skal centeret sikre, at kontaktpersonen har den fornødne sparring og støtte til at løfte opgaven omkring risikovurderinger og sikkerhedsarbejdet i forhold til borgerne. Alene-arbejde Alene-arbejde er en arbejdsform, hvor medarbejderen kan være særlig sårbar. Alene-arbejde defineres her som en arbejdsproces, hvor medarbejderen er alene med borgeren, og hvor der ikke er umiddelbar mulighed for at få hjælp fra en kollega. Hvis alene-arbejdet kan medføre en fare eller risiko, skal arbejdet planlægges, så faren kan imødegås. Der skal på hvert center findes retningslinjer for alene-arbejdet. Hvorvidt en medarbejder kan arbejde alene sammen med en borger skal vurderes ud fra centerets systematiske risikovurderinger den seneste uge, en konkret socialfaglig vurdering samt en eventuel risikoprofil for borgeren. Retningslinjerne skal beskrive sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde: I borgerens lejlighed Under transport og ledsagelse uden for tilbuddet Side 6 af 12

Andet alene-arbejde på tilbuddet Retningslinjerne skal desuden forholde sig til: Arbejdstilrettelæggelse og organisering af arbejdet, så alene-arbejdet enten mindskes eller gøres så sikkert så muligt. Hvordan andre medarbejdere kan tilkaldes, herunder anvendelse af alarm. Mulige flugtveje og sikre områder. Indretning, herunder borgerens adgang til genstande, der kan anvendes til at forårsage skade. Tilkalde- og alarmsystemer Alle medarbejdere på Region Syddanmarks sociale tilbud skal have mulighed for at tilkalde en kollega eller leder i tilfælde af, at man føler sig utryg og/eller der er optræk til en voldsom episode. Hvert center beskriver som minimum, hvordan dette krav sikres. Herunder skal fremgå, om der anvendes alarmer eller andre tilkaldesystemer, samt hvordan disse anvendes; bruges alarmer kun indendørs eller er det også udenfor? Hvordan og hvor ofte testes alarmer? Valget af og omfang af brug af alarmer og tilkaldesystemer skal begrundes. Risikovurderinger og beredskab Risikovurderinger Et væsentligt element i sikkerhedsarbejdet er at lave systematiske vurderinger af, hvornår der er risici til stede i arbejdet. Alle centre med borgere med udadrettet og risikobetonet adfærd skal derfor gøre brug af systematiske risikovurderinger af de borgere, der falder inden for målgruppen dvs. har risikobetonet adfærd. Det vurderes lokalt på centeret, hvilke borgere, det gælder. Kriterierne for hvilke borgere det drejer sig om, skal beskrives. Risikovurderingerne skal finde sted på to niveauer: 1. En systematisk dokumenteret registreringsmetode til de borgere, hvor det er relevant, og i det omfang det vurderes relevant. 2. Personalets faglige vurderinger Ingen af de to niveauer bør stå alene: På den ene side kan en faglig vurdering være meget individuel, og medarbejdere kan lægge mange forskellige faktorer til grund for at vurdere, hvorvidt arbejdet med en borger kan blive risikofyldt. Derfor skal en systematisk metode sikre, at vurderingerne sker ud fra de samme faktorer og efter fastsatte tidsintervaller. På den anden side må selv den mest minutiøse registrering ikke forhindre den enkelte medarbejder i hele tiden at bevare en bevidst refleksion omkring sikkerhed og vurdere de konkrete situationer og sammenhænge. Centrene i Region Syddanmark skal vælge enten det standardiserede risikovurderingsværktøj Brøset Violence Checklist eller et andet (eventuelt lokalt) udviklet vurderingsværktøj. Hvis man vælger noget andet end Brøset Violence Checklist, skal man beskrive og begrunde metoden/værktøjet og indsende det til socialledelsen til godkendelse. Side 7 af 12

En lokal udvikling af risikovurderingsværktøj kan udarbejdes på baggrund af tilpasning af Brøset Violence Checklist eller et andet standardiseret værktøj. I bilag 1 beskrives Brøset-værktøjet og andre eksempler på de mest kendte korttids risikovurderingsværktøjer, samt et lokalt tilpasset værktøj kaldet Trafiklyset rød-gul-grøn. Ved valg af den systematiske metode skal målgruppen på centeret vurderes: Er der mange eller få borgere, der skal risikovurderes, og hvor stort er behovet? Hvert center beskriver i procedurer/retningslinjer, hvilke registrerings- og vurderingsmetoder, der anvendes, og begrundelserne for den valgte metode. Hvert center skal være opmærksom på, om der i samarbejdet med og besøg fra pårørende og venner til borgere kan opstå risikobetonede situationer og herudfra iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger samt have et beredskab, hvis en voldsom situation udvikler sig. Beredskab og foranstaltninger For at medarbejderne kan handle så hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt som muligt, skal centeret sørge for, at der udarbejdes planer for beredskab og foranstaltninger, når en borgers adfærd slår ud i risikovurderingerne. Dette skal indgå i den individuelle plan og det daglige dokumentationsarbejde i Bosted Systemet. Beredskabet kan eksempelvis gradueres, således der er handleanvisninger ved både moderat og høj risiko for voldelig adfærd. Risikoprofiler Centeret skal som del af beredskabet supplere de løbende risikovurderinger med personbeskrivelse, der indeholder en risikoprofil for borgere med udadrettet og risikobetonet adfærd. I risikoprofilen beskrives eksempelvis borgerens udtryk ved optræk til aggression, og hvordan personalet kan forholde sig på den mest hensigtsmæssige måde for at konfliktnedtrappe og øge sikkerheden. Ved udarbejdelsen af risikoprofiler skal centeret inddrage andre instansers beskrivelser og udredninger af borgeren, herunder mentalerklæringer. Samarbejde med borgeren I den udstrækning det er muligt, og hvor borgeren har forudsætninger for det, skal borgeren inddrages i arbejdet med risikovurderingerne. Borgeren kan for eksempel give input til, hvordan personalet bedst handler og møder borgeren, hvis borgeren gør antræk til voldsom og risikofyldt adfærd. Derudover skal borgeren, hvor det kan være til gavn for borgeren, medarbejderne og/eller det faglige arbejde, havde mulighed for at få en debriefing efter voldelig og risikobetonet adfærd. Dokumentation og overlevering Hvert center skal sikre: Den fornødne dokumentation af registreringer og vurderinger Den fornødne tid og rum til at personalet kan overlevere og sætte sig ind i registreringer og vurderinger skriftligt så vel som mundtligt. Beskrivelser af hvordan medarbejderne skal registrere og vurdere. Side 8 af 12

Dokumentation, overlevering og risikoprofiler skal være med til at sikre, at medarbejderne har den nødvendige viden om borgerens sindstilstand og adfærdsmønstre. Kompetenceudvikling Centeret skal sikre, at alle relevante medarbejdere har de fornødne kompetencer til at arbejde med målgruppen. Dette kan med fordel sammentænkes med det eksisterende arbejde med kompetenceudvikling. Der skal ifølge kvalitetsstandarden om kompetenceudvikling foreligge retningslinjer for, hvordan tilbuddet afdækker, hvilke kompetencer der skal være til stede, for at tilbuddet kan løse sine opgaver, samt retningslinjer for hvordan ledelse og medarbejdere samarbejder om at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Dette gælder naturligvis også for kompetencer omkring sikkerhed og risikovurderinger. Kompetenceudviklingen skal have fokus på: Introduktion af nye medarbejdere Interne kurser, herunder ny viden Brush-up/vedligeholdelse af kompetencer. Nye medarbejdere skal oplæres i og introduceres til centerets arbejde med sikkerhed og risikovurderinger hurtigst muligt og senest inden for 1 måned efter ansættelse. Indtil medarbejderen har været gennem denne introduktion, skal der være tæt kollegial sparring (evt. via mentor-ordning), så den nye medarbejder ikke står alene i risikobetonede situationer. Kompetenceudviklingen bør have særlig fokus på konflikthåndtering og kommunikation. I det omfang centrene eller administrationen på Socialområdet mener det er relevant, kan administrationen via Kompetencegruppen og FMU supplere den lokale kompetenceudvikling med tværgående kompetenceudvikling. Dette sker ved at: Indhente tværgående behov for kompetenceudvikling, der ikke kan varetages lokalt i centrene. Dette sker løbende og i forbindelse med Kompetencegruppens årlige kompetenceudviklingsworkshop. Oprettelse af tværgående kompetenceudvikling og/eller videreformidling af tiltag, der kan benyttes til kompetenceudvikling indenfor området - eksempelvis i regi af Kompetencegruppen og FMU. Samarbejde med øvrige instanser For at sikre, at borgeren får et sammenhængende forløb og den størst mulige overlevering af viden mellem medarbejderne, er det helt centralt, at samarbejdet mellem de forskellige instanser, som borgeren kommer i kontakt med, fungerer optimalt. 1 1 Den eksterne kommissionsrapport i forbindelse med Blårkærgårdsagen konkluderede, at et øget og forbedret samarbejdet mellem instanser er en af de væsentligste forbedringspotentialer for at øge kendskabet og støtten til de konkrete borgere og dermed øge sikkerheden. Side 9 af 12

Andre instanser kan eksempelvis være kommunal sagsbehandling, behandlingspsykiatrien, retspsykiatrien, kriminalforsorgen, kommunal misbrugsbehandling, politiet m.fl. I Region Syddanmark findes der allerede nedskrevne samarbejdsaftaler for borgere med sindslidelser: Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område. 2009. Regional samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspsykiatriske område. 2010. I 2013 er der planlagt et arbejde med at udforme en del-aftale for det retspsykiatriske område. For målgruppen af borgere med sindslidelser skal det konkrete samarbejde mellem instanser tage udgangspunkt i de eksisterende samarbejdsaftaler: For alle centre gælder det, at de skal tage initiativ til at beskrive og uddybe de nødvendige samarbejdsaftaler med eksterne parter. Samarbejdsaftalerne kan eksempelvis beskrive snitflader i opgavevaretagelsen, ansvarsfordeling, overlevering, mødefora og mødestruktur. I de tilfælde hvor flere centre har samarbejdsflader med de samme eksterne parter fx psykiatriske afdelinger, opfordres der til, at centrene koordinerer dette arbejde i samarbejde med de eksterne parter. Centrene skal arbejde aktivt på, at der i samarbejde med øvrige samarbejdspartnere kan foreligge opdaterede udredninger og mentalerklæringer fra psykiatrien/retspsykiatrien. Sammenhænge til tilsyn, voldsindberetninger og magtanvendelse Tilsyn Det er besluttet, at tilsynet på Region Syddanmarks sociale tilbud fremover har sikkerhed som et fokusområde, der spørges ind til på de anmeldte tilsyn. Der arbejdes på et revideret tilsynskoncept, hvor både sikkerhed og risikovurderinger skal indgå. Voldsindberetninger Tilbuddene registrerer vold mod medarbejdere og borgere inden for tre områder: trusler & psykisk vold, fysisk vold og seksuel chikane. I følge arbejdsmiljølovgivningen skal voldsepisoder analyseres med henblik på læring og forebyggelse fremover. Den læring, man uddrager fra arbejdet med vold, kan med fordel tænkes med ind i sikkerhedsarbejdet, således at risikobetonede situationer forebygges. I administrationen på Socialområdet opgøres alle voldsindberetninger. Den centrale opfølgning sker pt. således: Opgørelserne forelægges FMU, som kan igangsætte initiativer på baggrund heraf fx temadage. Arbejdsmiljøkonsulenten i administrationen følger op på større udsving i tallene. Side 10 af 12

Tilsynet orienterer sig i tilbuddets voldsindberetninger før tilsynet og spørger ind til tilbuddets arbejde med forebyggende tiltag. Fra juli til september 2012 gennemførtes projekt Voldsindberetninger. Analyse i et lærings- og udviklingsperspektiv. Som resultat af dette projekt anbefales det, at der arbejdes videre med beskrivelse af retningslinjer for registrering og rapportering af vold samt med afdækning af metoder til registrering og til analyse af den viden, der generes ud af disse registreringer, herunder muligheder for læring på tværs af de nye centre. Projektet påviste en stor forskel på, hvilke hændelser, der registreres som vold og hvordan der arbejdes med analyse og opfølgning i forhold til konkrete hændelser. I centrenes udvikling af retningslinjer for registrering og udvikling af analyse af vold bør dette tænkes sammen med sikkerhedsmodellen herunder de systematiske risikovurderinger og foranstaltninger, der iværksættes på baggrund heraf - eksempelvis i konkrete analyser af, hvordan vold fra en beboer forebygges. Magtanvendelse Sikkerhedsarbejdet overlapper med magtanvendelsesområdet, hvor der findes en national kvalitetsstandard for magtanvendelse samt et regionalt retningsgivende dokument med lokale uddybninger. I forbindelse med analysearbejdet af magtanvendelserne og de forebyggende tiltag skal sikkerhedsarbejdet tænkes ind, eksempelvis i planer til forebyggelse af magtanvendelser (jf. det retningsgivende dokument for magtanvendelse, afsnit 6.2 og 6.3). Løbende kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring af sikkerhedsarbejdet Centeret skal løbende drøfte procedurer og tilgange til ovennævnte områder i sikkerhedsarbejdet. Dette kan ske på personalemøder, i forbindelse med MED-udvalgsmøder eller arbejdsmiljøgruppens arbejde. Centeret fastsætter, hvor ofte den løbende drøftelse skal ske. Herudover skal centeret som minimum en gang årligt gennemføre en systematisk gennemgang/selvevaluering og drøftelse af sikkerhedsarbejdet, herunder organisering, lokale retningslinjer, kompetenceudvikling og samarbejdsaftaler med øvrige instanser. Dette skal ske i sammenhæng med den årlige arbejdsmiljødrøftelse og gennemgangen kan med fordel gennemføres som en faglig audit (efter forbillede fra arbejdet med de 6 første standarder i Dansk Kvalitetsmodel). Resultaterne af den systematiske gennemgang skal indgå i den årlige arbejdsmiljøredegørelse, der skal indsendes til administrationen på Socialområdet. På baggrund af den systematiske gennemgang eller selvevaluering udarbejder ledelsen en plan for kvalitetsforbedringer på sikkerhedsområdet. I denne plan beskrives, hvilke områder der prioriteres i kvalitetsforbedringerne, hvem der er ansvarlig, og hvornår tiltagene skal ske. Side 11 af 12

Referencer Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. BEK nr. 559 af 17/06/2004 En værktøjskasse om alenearbejde: Hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret. Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser. Lov om arbejdsmiljø, nuværende lovbekendtgørelse nr. 1072 af 07/09/2010. Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område. 2009. Regional samarbejdsaftale for det børne- og ungdomspyskiatriske område. 2010. Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. AT-vejledning D.4.3. Juni 2011. Vold og trusler på sygehuse. Forebyggelse Hvordan? Pjece udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Side 12 af 12