Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010

HVAD ER FOLKESOCIALISME?

DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære historisk og i dag 4. Politisk strategi: Fra sektorparti til klasseparti 5. Organisatorisk strategi: Folkebevægelsen 6. Spørgsmål og kommentarer

DEFINITION Fra Wikipedia: " Folkesocialismen opstod som begreb, da Danmarks Kommunistiske Parti blev splittet i 1959 under Sovjetunionens nedslag af oprøret i Ungarn. Spilttelsen førte til Aksel Larsens stiftelse af Socialistisk Folkeparti, hvis ideologi er folkesocialisme. " Folkesocialisme betegnes af SF som foreningen mellem socialisme og demokrati, og som mellemvejen mellem kommunisme og socialdemokratisme.

1) VORES IDEOLOGISKE UDGANGSPUNKT 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære historisk og i dag 4. Politisk strategi: Fra sektorparti til klasseparti 5. Organisatorisk strategi: Folkebevægelsen 6. Spørgsmål og kommentarer

2010: IDEOLOGISK UDGANGSPUNKT " Materialisme udgangspunkt i det reelt eksisterende samfund " Demokrati lige, fuld og uindskrænket kontrol over samfundets indretning og udvikling " Klassesamfund og klasseanalyse interesser og magtressourcer over produktionen

Historisk kontekst Den første halvdel af det 19. århundrede: Befolkningseksplosion som følge af videnskabelig udvikling, medicin mv. Industrialisering og urbanisering Dårlige forhold for arbejdere i byerne Klassekampens konturer anes

Kalle og Frede Karl Marx (1818-1883): Tysk økonom, sociolog og filosof. Anses som grundlægger af den moderne socialisme det, han selv betegnede som den videnskabelige socialisme Friedrich Engels (1820-1895): Kalles trofaste støtte ideologisk såvel som økonomisk. Medforfatter på det meget berømte Kommunistiske Manifest og redaktør på andet og tredje bind af Marx kendte værk Kapitalen, der udkom efter hans død

Det Kommunistiske Manifest Forfattet af Kalle og Frede Udgivet først 21. februar 1848 i London Det mest kendte og betydningsfulde politiskideologiske skrift i nyere tid Introducerede begrebet klassekamp Et spøgelse går gennem Europa - kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi. Lad kun de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution. Ved den har proletariatet kun deres lænker at tabe. De har en verden at vinde.

Klassekamp - Kampen mellem proletariatet (arbejderklassen) og bourgeoisiet (kapitalisterne) er historiens drivkraft - Der er en interessekonflikt mellem almindelige mennesker og dem, der sidder på goderne - Dem, der sidder på goderne, kommer ikke pludselig en dag til at sige: Ok, så deler vi sgu med alle jer andre - Derfor må alle vi andre ( proletariatet / de almindelige mennesker ) kæmpe aktivt for et fair og lige samfund ( det klasseløse samfund ) det [er] ikke min fortjeneste at have opdaget klassernes eksistens i det moderne samfund, og heller ikke kampen mellem dem. Borgerlige historikere havde længe før mig skildret den historiske udvikling af denne klasse-kamp, og borgerlige økonomer - klassernes økonomiske anatomi.

Statistik: Uligheden i Danmark De 20 procent med de højeste indkomster modtager 42,1 procent af den samlede indkomstmasse De 20 procent med de laveste indkomster modtager 5,6 procent af den samlede indkomstmasse 2005-tal Kilde: CASA

NB.: Den stiger, den der ulighed Den fattigste indkomstgruppe havde i 2005 kr. 2.600 mere til forbrug end i 2001 De 10 procent rigeste havde i 2005 kr. 39.200 mere til forbrug end i 2001 Kilde: AE-Rådet

ALTSÅ Der er en (stigende) interessekonflikt mellem alle os almindelige mennesker og de, der sidder på goderne også i dagens Danmark! Men det er ikke proletariat vs. bourgeoisi (arbejdere mod fabriksejere) Mindre gennemskueligt, hvem vi kæmper for - og imod (?!)

2) VORES POLITISKE MÅL FOR FORANDRING 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære historisk og i dag 4. Politisk strategi: Fra sektorparti til klasseparti 5. Organisatorisk strategi: Folkebevægelsen 6. Spørgsmål og kommentarer

LANGT SIGT " Demokrati " Udbredes til alle dele af samfundet " Ikke kun at stemme hvert fjerde år også på arbejdsplads, uddannelsessted, idrætsforening osv. " Kritisk debat også af socialismen selv! " Solidaritet " En for alle alle for en " Rationel fordeling af ressourcerne " Mangfoldighed inden for fællesskabets rammer " Bæredygtighed " Social, økonomisk og økologisk bæredygtighed " Samfundet skal indrettes, så det ikke underminerer sit eget eller sine borgeres eksistensgrundlag " Reelt demokrati forudsættes profit er en forhindring

Mellemlangt sigte 1. Vækst og velstand 2. Demokratisering af produktionen Nye vilkår og magtforhold i arbejdslivet 3. Udvidelse af fællesskabet 4. Udligning af sociale forskelle 5. Ny progressiv aktivisme i verden

KORT SIGT " Bedre velfærd og uddannelse folkeskole, ældrepleje og sundhed " Mere omfordeling nej til skattestop, ja til mere progressiv beskatning " Mere fællesskab og offentligt mindre privat forfordeling " Større tryghed i hverdagen " Seriøs klimaindsats med fokus på det fælles ansvar 1 ton mindre holder ikke

OPSUMMERENDE " Den borgerlige regering skaber kunder " Socialdemokratiske regeringer skabte klienter " Vi vil skabe aktive, deltagende borgere

Fra ord til handling " Kampen om fordelingen af de værdier, som flertallet skaber, men som eliten høster profitten på = Klassekamp. " Foregår overalt i samfundet og skal udkæmpes overalt. Derfor går SFU s/sf s generelle strategi for socialisme på to ben: " Et i parlamentet (folketing, byråd m.m.): Søge indflydelse og formel magt til strukturel forandring. Vigtigt at opnå sejre til de mange. " Et ben uden for parlamentet altså i befolkningen og de bevægelser, der er her. Her rejser vi, ligesom i folketinget, vores socialistiske synspunkter. Skaber politisk bevidsthed, udøver magt, skabe reelle forbedringer, demokratisering

3) IMELLEM REFORM OG REVOLUTION IMELLEM S OG Ø 4. Politisk strategi: Fra sektorparti til klasseparti 5. Organisatorisk strategi: Folkebevægelsen 6. Spørgsmål og kommentarer

EL SF SD Hvorfor har I meldt jer ind i SFU? Uden for konsensus inden for rækkevidde SF vs. Ø Realisme, indflydelse, ansvarlighed og resultater Protest, brok, sidelinje, SF vs. S Samfundsforandrende eller samfundsbevarende

AKSEL-DRENGEN Født 1897 i Brændekilde Socialdemokrat (som farmand) Kommunist 1920 MF og formand fra ultimo 1932 Tæt på Sovjet kendte praksis Gjorde DKP stort, men fik ingen indflydelse Brød endelig ud og stiftede SF 58-59 Det røde kabinet 66-67

SF vs. S og EL " Hvad ønsker vi som parti? " Evne til at forandre verden grundlæggende " Hvad er forudsætning/betingelse for forandring? " Bred tilslutning fra befolkningen Et socialistisk parti vurderes på viljen til grundlæggende forandringer og evnen til at samle befolkningen. Socialdemokratiet dumper på det første punkt, EL på det sidste.

4) SF s NYORIENTERING FRA SEKTORPARTI TIL KLASSEPARTI 5. Organisatorisk strategi: Folkebevægelsen 6. Spørgsmål og kommentarer

SF S AKTUELLE STRATEGI: FRA SEKTORPARTI TIL KLASSEPARTI " Siden 1994 har venstrefløjen tabt arbejdervælgere til højrefløjen " Arbejderpartierne havde i 1990 67 procent af arbejdervælgerne. " I 2001 fik de tilsammen under 40 procent " Mindre end hver tredje privatansatte lønmodtager stemte i 2005 på et arbejderparti eller RV " Vi står bedre blandt offentligt ansatte " Men bedst blandt de veluddannede

SF S AKTUELLE STRATEGI: FRA SEKTORPARTI TIL KLASSEPARTI " Ved at være et indflydelsesparti (ikke et protestparti) " Ved at være et løsningsparti (ikke et brokkeparti) " Ved at være et folkeparti (ikke et eliteparti)

FRA SEKTORPARTI TIL KLASSEPARTI " Ved at fokusere og prioritere benhårdt (ikke alt godt fra havet) Ved at udvikle vores profil og platform strategisk (ikke tilfældige mavefornemmelser) " Ved at altid tale i øjenhøjde med problemerne og giver konkrete løsninger (ikke abstrakte ideer)

FRA SEKTORPARTI TIL KLASSEPARTI " Hvorfor al den snak om, hvem vi tiltrækker en stemme er vel en stemme, et medlem et medlem? " Den sociale basis skaber partiet, den sociale basis er partiet " Grundlaget for medlemsrekruttering " Grundlaget for rekruttering af kandidater " Grundlag for politikudvikling, prioritering og kommunikation " Erfaringsverden for partiet " Hvilket parti vil vi have? Hvad bør være vores sociale basis? Hvem vil vi gøre verden bedre for? " Det sidste er dét centrale ideologiske spørgsmål for et parti " Vi vil gerne gøre verden bedre for arbejderklassen

Så er vi drejet til højre?? Holdninger og interessevaretagelse ikke taktik og magtliderlighed Ny politisk involvering et folkeligt projekt og genoplivning af den politiske organisering

5) REVIVAL AF POLITISK ORGANISERING FOR FORANDRING 6. Spørgsmål og kommentarer

Organisatorisk strategi: Revival politisk organisering " Aktiv partiorganisation i lokalområdet " Synligt, forståeligt og identificerbart parti, der tager befolkningen seriøst " Aktivering af medlemmer og sympatisører politik og involvering skal være for de mange " Opbakning til de faglige organisationer the organizing model

6) SPØRGSMÅL OG COMMENTS