Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016
STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING
Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen (1998) Vandmiljøplan II (1998) Ændringer af vandforsyningsloven Staten startede kortlægningen af grundvandsressourcen (2000) Staten afsluttede grundvandskortlægningen(2015)
Statens grundvandskortlægning Staten udpeger Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Følsomme indvindingsområder (nitrat og sprøjtemidler) Indsatsområder (med hensyn til nitrat og sprøjtemidler) Indvindingsoplande udenfor OSD Staten optegner Grundvandsdannende oplande Indvindingsoplande indenfor OSD
Statens grundvandskortlægning Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Udpegning baseret på Miljøstyrelsens zoneringsvejledning fra 2000 Bl.a. med udgangspunkt i lertykkelse Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) Kun udpeget på sandjorde Ingen koncept for lerjorde
HVORFOR EN INDSATS?
Hvorfor en indsats? Forebyggende indsats Indsats ved kilden Ikke rensning eller fortynding
Regulering af pesticider Godkendelsesordningen Informationer og modelleringer af stoffernes egenskaber Varslingssystemet repræsenterer imidlertid ikke alle jordtyper Indsatsplanen sidste beskyttelse af grundvandet For de jorder der er mere sårbare end den mest sårbare varslingsmark
Godkendelsesordningen Alle bekæmpelsesmidler skal være godkendte Godkendelsesordningen bygger på informationer og modelleringer af aktivstoffernes egenskaber Oplysninger leveret af producenten via ansøgning Der tages ikke højde for sprækketransport i ler Danmark har en restriktiv godkendelsesordning, der giver os mulighed for at forbyde stoffer pga. geologi og klimaforhold. Godkendelsesordningen er ikke en garanti for at stoffet ikke kan udvaskes
Varslingssystemet (VAP) Redskab til at reducere usikkerhederne ved godkendelsesordningen VAP består af 5 landbrugsmarker stoffer testes under realistiske klima og jordbundsforhold Ikke alle stoffer testes I 1999-2014 er der testet 51 aktivstoffer og 52 nedbrydningsprodukter 17 midler er fundet i grundvandet også i tilfælde over grænseværdien
Indsatsplanlægning Indsats mod pesticidudvaskning i de områder der er mere sårbare end den mest sårbare varslingsmark Indsatsen skal være helhedsorienteret Indsats mod pesticider er ikke nok, hvis det er et spildevandsanlæg der forurener grundvandet
HVOR SKAL DER VÆRE EN INDSATS?
KUPA - projektet Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer igangsat i 2000 Formål at finde en metode til at karakterisere og identificere særligt pesticidfølsomme jordarealer altså arealer der er mere sårbare end VAP
KUPA - sand Afrapporteret af GEUS i februar 2015 De følsomme indvindingsområder på sandjorde er identificeret ud fra jordens følsomhed over for sprøjtemidler. Dette er baseret på en vurdering af jordens volumenvægtede indhold af humus samt summen af finkornsfraktionerne ler og silt i den øverste meter af jorden Baseret på et gridbaseret jordbundskort over Danmark Efterfølgende er der udført praktiske zoneringsforsøg i tre forskellige områder i Danmark baseret på KUPA-sands kriterier. Med udgangspunkt i dette korttema er der gennemført en GIS -mæssig og statistisk bearbejdning af data
Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder - sand Begrænsninger i KUPA sand konceptet: Gælder kun landbrugsarealer i omdrift, hvor overjorden ikke er gravet væk Ikke alle godkendte pesticider er omfattet af modelleringen Der er ikke taget højde for stor grundvandsdannelse Der er ikke taget højde for fund af godkendte og forbudte stoffer udenfor de udpegede områder I Skanderborg Kommune er der udpeget 12 ha sprøjtemiddelfølsomt indvindingsområde på sandjorde ved Emborg Vandværk
KUPA - ler GEUS rapport 2014...ud fra den samlede gennemgang af alle analyserne og kendskab til de eksisterende data og nye forskningsresultater vurderes det, at det er muligt, at udvikle en metode til at udpege områder Sprækketransport primær transportvej - der arbejdes med et polymorfologisk koncept men brug for mere kortlægning Naturstyrelsen 2015 Hovedkonklusionen i Miljøministeriets undersøgelser er, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at foretage en landsdækkende identifikation og udpegning af sprøjtemiddelfølsomme områder på lerede jorder.
Naturstyrelsens notat af 6. okt 2011 Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes på baggrund af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider.
Notat om Vandplan I s retningslinje 40 & 41 Selvom byudvikling samt andre kommuneplanlagte aktiviteter i de fleste tilfælde ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, kan NFI, som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider.
Notat af 1. sept. 2016 Naturstyrelsens notat til kommunerne af 1. september 2015 Tidligere har vurderingen fra GEUS været, at markerne i VAP er repræsentative for omkring 90 % af det dyrkede areal. For sandjorde er det nu vist at ca. 11.500 ha, svarende til 0,3 % af Danmarks areal er mere følsomt end de eksisterede VAP-marker. For lerjorde er det endnu ikke muligt at identificere arealer, som er mere følsomme end VAP-markerne Der kan herudover være særligt pesticidfølsomme jordtyper, som kun findes i en begrænset del af landet, som der ikke tages højde for i godkendelsesordningen og i VAP. På sådanne arealer kan der være behov for særlige begrænsninger. Disse særligt pesticidfølsomme arealer kan beskyttes af kommunerne gennem reglerne i miljøbeskyttelsesloven, f.eks. Gennem indsatsplanlægningen
Vejledning om indsatsplaner I Vejledning om indsatsplaner (side 11-12) er det beskrevet, at viden om konkrete forhold kan pege på behovet for at gennemføre en særlig indsats overfor pesticider. De konkrete forhold kan være en eller flere af følgende: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet.
Vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsens udkast til vejledning om indsatsplaner, kap 7: Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien for grundvand og drikkevand overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. På disse arealer kan der således være risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret.
Lovforarbejde LF56 Tilbage er, at Drikkevandsudvalget har anbefalet, at det bliver muligt ud over den generelle regulering af pesticider og gødningsanvendelse, at sikre at der ikke sker en uacceptabel anvendelse på særligt sårbare arealer, der er væsentlige for drikkevandsproduktionen. Imidlertid kan godkendelsesordningen ikke give nogen absolut garanti for, at de højst tilladelige grænseværdier for drikkevand fremtidigt kan overholdes overalt. For pesticider er det langt mere usikkert hvor store arealer, der kan blive berørt. Miljøstyrelsen har i samarbejde med GEUS anslået, at arealet kan være større, muligvis 15-20 pct. af Danmarks areal. Det område, hvor der skal indgås aftaler om pesticider kan forsigtigt sættes til 10 pct. af Danmarks areal eller ca. 4.300 (km2) (430.000 ha). Ved samme kompensation som for nitrat nemlig 1.000 kr./ha bliver den årlige udgift således 430 mio. kr.
FUND AF PESTICIDER I SKANDERBORG KOMMUNE
Fund af pesticider i Skb. Kommune Alle indvindingsboringer Antal boringer I alt Fund u. gr. 2010-2015 (aktive boringer) 1994-2015 (alle boringer) 140 240 Antal boringer i % Fund over gr. 28 53 6 29 Fund u. gr. Fund over gr. 20,0 % 22,1 % 4,3 % 12,1 % I alt 24,3 % 34,2 % Tabel: Viser fund af pesticider i alle boringer med pesticidanalyser. Den øverste række viser antal fund i aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Stof gruppe Pesticider Type Antal analyseret Antal fund af pesticider Over grænseværdien Analyser enkelt stoffer 26.666 630 122 Indtag 272 83 14 % fund af pesticider % over grænseværdien 30,5 % 5,1 % Tabel: Viser fund af pesticider i boringer til almene vandværker. Den øverste række viser antal fund i vandforsyningernes aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede.
Fund af pesticider i Skb. Kommune Antal analyserede stoffer 95 Godkendte 2 Regulerede 23 Forbudte 60 Ukendt status 10 Tabel: Viser hvor mange forskellige aktivstoffer/nedbrydningsprodukter, der er analyseret for i perioden fra 1994-2015 1994-2015 Forbudte stoffer Regulerede stoffer Godkendte stoffer I alt Antal boringer % boringer Fund u. Fund over Fund Ikke fund Ikke fund Fund u. gr. gr. gr. over gr. 240 165 50 25 68,8 20,8 10,4 236 208 23 5 88,1 9,7 2,1 159 156 2 1 98,1 1,3 0,6 Tabel: Forekomst af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden 1994-2015 i grundvandet i vandværksboringer på aktive vandværker
Fund af pesticider i Skb. Kommune
Fund af pesticider og deres placering i forhold til skov, by og mark
INDSATSPLAN FOR RY
Omkostninger Inklusiv nitrat indsats
INDSATSPLANER I SKANDERBORG KOMMUNE
Indsatsplanlægning VFL 13 For hvert af de udpegede indsatsområder, jf. 11 a, stk. 1, nr. 5, skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse.
Indsatsplanlægning VFL 13c Kommunalbestyrelsen lægger ved afgørelse af sager de retningslinjer til grund, der er givet i en indsatsplan vedtaget efter 13. Kommunalbestyrelsen gennemfører indsatsplaner, som den har vedtaget efter 13 og 13 a.