Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011
pharma november 2011 7
Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder for udviklingen og implementeringen af en robot, som både giver en arbejdsmiljømæssig gevinst for hospitalets sygeplejersker og mere sikre lægemidler for patienterne. Robotten er den første i verden af sin slags, og forud er gået års intensiv udvikling, fortæller Ole Aabling Sørensen. Af Christian K. Thorsted Foto Ole Ziegler Hver eneste dag får tusindvis af patienter intravenøs antibiotikabehandling på de danske sygehuse. På grund af antibiotikas korte levetid i væske er det ofte sygeplejerskerne, som manuelt blander medicin og infusionsvæske. Farmaceut Ole Aabling Sørensen står som projektleder på Odense Universitetshospital i spidsen for udvikling af en robot, som kan udføre dette rutinearbejde hurtigt og sikkert med optimal efterlevelse af GMP (Good Manufacturing Practice)»Det er utroligt fascinerende at se, hvad man kan bruge robotter til, og hvordan man får det fra tanke- og udviklingsstadiet til rent faktisk at blive til noget, der virker. Det har været en enorm drivkraft for alle os, som i flere år har arbejdet med projektet,«siger Ole Aabling Sørensen, funktionsleder på Sygehusapotek Fyn og tilknyttet udviklingsprojektet siden 2006. Baggrunden for projektet er, at et antibiotika typisk har en holdbarhed målt i timer, når det først er blandet op i infusionsvæske. Det betyder, at man ikke på sygehusapoteket blot kan producere færdige blandinger til brug på de kliniske afdelinger, som er storforbrugere af intravenøst antibiotika.»problemet med det er ikke mindst sygeplejerskernes arbejdsmiljø. De risikerer unødig kontakt med antibiotika, når de selv skal udføre blandingen, og på sigt kan de derfor udvikle allergi og resistens. Derudover er der en forhøjet risiko for stikskader,«siger Ole Aabling Sørensen. Samtidig er det afgørende vigtigt, at der ikke sniger sig en mikrobiel belastning ind, når der er tale om et lægemiddel, som indgives direkte i patientens blodbane. Det kan få fatale konsekvenser. Derfor ville man også gerne finde en løsning, som giver ekstra kvalitet og sikkerhed til lægemidlet. Spændende offentligt-privat samarbejde Det indebar både udvikling af et system særligt device, DivibaX, til koblingen af antibiotika og infusionsvæske og efterfølgende udvikling af en robot, som kunne masseproducere de koblede produkter. Udviklingen skete i samarbejde med andre sygehusapoteker, private virksomheder og Amgros.»For mig som sygehusfarmaceut har det været rigtig spændende med dette samarbejde, og det er helt klart et eksempel på, at offentligt-privat samarbejde kan være meget frugtbart,«siger Ole Aabling Sørensen. Løsningen endte med at være et særligt device, DivibaX, hvor de to komponenter kobles sammen i et lukket system men ikke blandes, før devicet bliver aktiveret, ved at en sikring fjernes af sygeplejersken.»kunsten har været at finde en metode til at gøre intravenøst antibiotika klar til brug for sygeplejerskerne på afdelingerne. Det lykkedes.«manuelt eller automatiseret I princippet kunne koblingen laves manuelt af produktionsansatte på sygehusapoteket. Det sker faktisk allerede i dag med en anden type koblinger den såkaldte Vial-Mate. Her produceres der op til 600 koblinger om dagen i en sikkerhedsbænk.»men her er problemet de ansattes arbejdsmiljø det er ensformigt og monotont arbejde. Samtidig kan man med denne løsning slet ikke levere nok koblede produkter til efterspørgslen,«siger Ole Aabling Sørensen. Det var her tanken om automatisering og udvikling af en robot kom ind i billedet. I 2006-2007 lavede projektgruppen derfor en kravsspecifikation til en robot et ekstremt vigtigt dokument, hvor der både var klassiske krav, fx leveringstid og kapacitet, men hvor GMP også var indarbejdet.»det har været en spændende udfordring at sige: Udgangspunktet, for at vi har investeret syv-otte millioner kroner i projektet, er at øge kapaciteten og forbedre de ansattes arbejdsmiljø og hvordan udnytter vi så teknologien til det maksimale i forhold til GMP.«Første gang i verden I 2008 indgik Sygehusapotek Fyn og Region Hovedstadens Apotek en aftale med en dansk virksomhed om udvikling af robotten, og halvanden år senere var prototypen klar.»vores opgave i samarbejdet med virksomheden var hele tiden at holde fokus på, hvad der var det vigtige i forhold til det farmaceutiske aspekt, respekten for GMP og lægemidlet,«forklarer Ole Aabling Sørensen. Desværre gik leverandøren af robotten herefter konkurs.»det kunne vi bestemt godt have undværet, for ved en konkurs forsvinder de tekniske kompetencer i projektet. Det så lidt sort ud, men vi forsøgte at bevare en konstruktiv indstilling. Det gjorde jo i alt fald ikke vores arbejde mindre spændende.«sygehus Fyn valgte selv at påtage sig ansvaret for det resterende arbejde med robotten.»vi mente, at vi ville komme længst ved at stå på egne ben. På det tidspunkt havde vi en robot, som i princippet var færdigudviklet, men den manglede stabilitet, og der var en række fejl, som vi skulle opklare, årsagerne til. Vi havde platformen, men det er enormt vigtigt at have respekt for, at det 8 pharma november 2011
var en prototype ikke en hyldevare. Det er helt nyt og første gang i verden, man laver den, så der vil være og vil opstå udfordringer.«robotten, som reelt består af seks renrumsrobotter, blev taget i brug i juli og kan nu hver dag producere 2.500 koblede produkter produkter som har en holdbarhed på helt op til seks måneder og ikke som ellers kun få timer. Mere kvalitet Ole Aabling Sørensen er ikke i tvivl om, at det har givet højere kvalitet, at en robot nu kan forberede de mange antibiotika-blandinger.»når vi producerer lægemidler her på apoteket, så er det underlagt GMP, fordi vi er lægemiddelproducenter. Det betyder, at der bliver stillet helt andre krav til os, end når det er en sygeplejerske, som skal tilberede en antibiotika-blanding på traditionel vis. Med vores håndtering indarbejder vi ekstra kvalitet i lægemidlet, og det skulle også gerne komme patienten til gode i sidste ende.«at der produceres efter GMP-regler indebærer også, at Ole Aabling Sørensen hvert halve år skal kvalificere og validere sit produktionsudstyr og sin metode. Han skal kunne påvise, at der ikke sker kontaminering af lægemidlet et sted i processen. Det er særligt vigtigt, når lægemidlet lægges på lager og måske først anvendes efter adskillige måneder. I den tid vil en bakteriel forurening potentielt kunne forværres yderligere.»en sygeplejerske validerer ikke sin metode, når hun selv kobler antibiotika og infusionsvæske sammen, og det skal hun heller ikke. Men fordi vi er en lægemiddelproducent, er vi underlagt andre regler, som primært er der for at sikre kvaliteten af lægemidlet,«siger Ole Aabling Sørensen. Han peger også på, at de robotfabrikerede koblinger øger patientsikkerheden.»vi mindsker risikoen for, at der sker fejl. Robotten bidrager med stabilitet og ensartethed, og sikrer minimal menneskelig intervention, hvor det er mest kritisk. Risikoen for bakteriel forurening minimeres, men konceptet bygger også på, at det oprindelige antibiotikum følger det koblede produkt. Den kliniske afdeling har hele tiden kendskab til, hvad patienten får, for man kan bare kigge på produktet. Det er et af hovedelementerne i patientsikkerhed at der er sporbarhed frem til patienten.«han forklarer videre:»at vi kobler lægemidlet, inden det kommer ud i klinikken, sparer også tid og ressourcer for plejepersonalet, der kan koncentrere sig om andre opgaver i stedet.«stor efterspørgsel Den nye robot kommer helt sikkert ikke ud fra stilstand, for behovet for de koblede produkter er enormt endnu er der afdelinger, som ikke har fået nogen, fordi efterspørgslen er for stor. På sigt forventer Ole Aabling Sørensen at kunne levere til hele Region Syddanmark, og apoteket er villig til at levere til flere regioner, så robottens kapacitet udnyttes fuldt ud. Ole Aabling Sørensen mener, at automatisering med robotter er et uvurderligt supplement til de traditionelle produktionsmetoder, eksempelvis standardiserede cytostatikatilberedninger.»vi har fået en enorm know how om automatiseret produktion af koblede produkter, så hvis man politisk vælger, at flere dele af regionernes lægemiddelproduktion skal automatiseres, vil det være en spændende opgave, som det nuværende projekt har vist, at vi kan løfte i fællesskab«blå bog Ole Aabling Sørensen, 35 år 2007 Funktionsleder i Basisproduktionen, produktion af sterile og ikke-sterile læge midler, Odense Universitetshospital Sygehus apotek Fyn 2005-07 Konst. leder af basisproduktionen, produktion af sterile og ikke-sterile lægemidler, Centralapoteket, Fyns Amt 2004-05 Afdelingsleder galenisk afdeling, produktion af ikke-sterile lægemidle, Centralapoteket, Fyns Amt Januar 2004 marts 2004 Farmaceut, Centralapoteket, Fyns Amt 2003: Cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Universitet pharma november 2011 9
Her demonstrerer farmaceut Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, hvordan den nye robot fungerer. Antibiotikaen rulles ind i robotten, som herefter hurtigt og sikkert sørger for at koble lægemidlet sammen med infusionsvæske via et device. Resultatet er et klar-til-brug lægemiddel med lang holdbarhed. 10 pharma november 2011