Den aldersintegrerede institution Kaskelotten Ca. 90 børn Leder: Torben Andersen E-post: takas@esbjergkommune.dk Tlf. 76 16 77 99 HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN UDARBEJDET 2004 og redigeret i 2005 og 2010 Godkendt 24.02.05 på MED-møde Godkendt 2010 1
Indholdsfortegnelse: Handlingsplan i forbindelse med Et barns dødsfald side 3-4 En pædagogs dødsfald side 5-6 Et barn mister en af sine nærmeste side 7 Ulykker i børnehaven side 8-9 Litteraturliste side Bilagsfortegnelse: 1. Efterreaktioner på traumer side 2. Sorgens fire faser side 3. Gode råd om psykisk førstehjælp side 4. Om tab og om sorgens følelser side 5. Alternativt forslag til brev til forældre side 2
ET BARNS DØDSFALD A) Lige efter dødsfaldet. 1. Kaskelottens leder underretter personalet. 2. Personalet holder akutmøde 3. Børnene underrettes samlet af de voksne, vi bliver i huset resten af dagen. - Lederen kontakter familierådgivningen - Tal åbent og konkret om det, der er sket, ud fra hvert enkelt tilfælde - Lad børnene tale om det, de tænker og føler, men uden at presse. - Personalet sørger for, at ingen børn er alene. - Vær opmærksom på børnenes reaktioner og at sorg bearbejdes gennem leg. 4. Når samtlige er underrettet, hejses flaget på halv stang. 5. Alle børn bør have en kort skriftlig meddelelse med hjem. Forslag til tekst: Kaskelotten har i dag modtaget den triste besked, at er død. Dette er noget, som vi alle, berøres stærkt af. I de kommende dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, som er sket. 5. Vigtigt at vi har den personlige kontakt til alle forældre. 6. Der sendes en gave til barnet og familien inden begravelsen. B) Om begravelsen. 7. Lederen kontakter familien omkring begravelsen. Evt. besøger lederen og et kontaktpersonale familien. 8. Til begravelsen deltager lederen og souschefen + evt. de nærmeste personaler. 9. Der flages på begravelsesdagen. C) Opfølgning. 1. Det er vigtigt, at personalet støtter og hjælper hinanden i den svære tid. 2. Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner. (se bilag 2). 3
Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. Skyldfølelse er typisk udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun på grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Sorgens fire faser: 1. Chokfasen 2. Reaktionsfasen 3. Bearbejdningsfasen 4. Nyorienteringsfasen (se bilag 2) 3. Samtaler i huset, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. a) Introduktion: Beskriv formål med samtalen. b) Fakta: Hvad er der sket. Samtlige børn deltager. c) Tanker: Giv børnene mulighed for at udtrykke deres spontane tanker og følelser. Anerkend uden kritik. d) Reaktioner: - mens det stod på - lige efter frem til nu nu - tillad følelser, sørg for at børnene får lejlighed til at tale sammen. e) Information: - ligheder i reaktioner kommenteres - Informer om almindelige eftervirkninger f) Afslutning: Opsamling og afrunding af samtalen. Der findes en del skønlitteratur beregnet for forskellige alderstrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Spørg skolebibliotekaren. Kaskelottens personale kan under hele forløbet kontakte Familierådgivningen for råd og vejledning. 4
EN PÆDAGOGS DØDSFALD A) Lige efter dødsfaldet. 1. Kaskelottens leder underretter personalet. 2. Børnene informeres samlet. - Tal konkret og åbent om det, der er sket. - Lad børnene tale om det, de tænker og føler. 3. Når samtlige har fået besked, samles man og flaget hejses på halv stang. 4. Børnene får en kortfattet skriftlig meddelelse med hjem. 5. Der sendes en gave hjem til de pårørende. B) Om begravelsen. 1. Lederen af Kaskelotten spørger de pårørende, om de ønsker deltagelse af personale til begravelsen. Dette kan ske i forbindelse med besøg i hjemmet. 2. Lederen af Kaskelotten informerer personalet om begravelsen. Vi tilstræber at hele personalet deltager i begravelsen. 3. Tal indgående med børnene om alt det, der skal foregå ved begravelsen. Dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej. 4. På begravelsesdagen holdes børnene samlet. Børn, som har brug for og mulighed for at være sammen med deres forældre, skal have lov til det. 5. Kaskelottens leder og Souschef deltager i begravelsen, der sendes bårebuket på børn, forældre og personales vegne. C) Opfølgning. 1. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. 2. Vær opmærksom på børnenes forskellige reaktioner. (se bilag 1). - Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. - Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun på grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 5
Sorgens fire faser: 1. Chokfasen 2. Reaktionsfasen 3. Bearbejdningsfasen 4. Nyorienteringsfasen (se bilag 2). 3. Samtaler på stuen, hvor man sætter ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning. g) Introduktion: Beskriv formål med samtalen. h) Fakta: Hvad er der sket. Samtlige børn deltager. i) Tanker: Giv børnene mulighed for at udtrykke deres spontane tanker og følelser. Anerkend uden kritik. j) Reaktioner: - mens det stod på - lige efter frem til nu nu - tillad følelser, sørg for at børnene får lejlighed til at tale sammen. k) Information: - ligheder i reaktioner kommenteres - Informer om almindelige eftervirkninger l) Afslutning: Opsamling og afrunding af samtalen. Der findes en del skønlitteratur beregnet for forskellige alderstrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Spørg skolebibliotekaren. Kaskelottens personale kan under hele forløbet kontakte Familierådgivningen for råd og vejledning. 6
ET BARN MISTER EN AF SINE NÆRMESTE A) Lige efter dødsfaldet. 1. Når Kaskelottens leder får meddelelse om dødsfaldet, orienteres alle efter aftale med familien. 2. Aftal med hjemmet, om det vil være en god ide at tage emnet nærmere op i huset. 3. Tal åbent om det på stuen. 4. Fortæl om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at barnet kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vises ekstra omtanke. 5. Der sendes en gave til barnet og gavekort til blomsterbutik. 6. Kaskelottens leder og Souschef deltager i begravelsen, der sendes bårebuket på børn, forældre og personales vegne. B) Opfølgning. 1. Pædagogen tager sig særligt af barnet. 2. Vær opmærksom på barnets sorgreaktion. - Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. - Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun på grund af noget jeg sagde eller gjorde? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. Kaskelottens ledelse og personale kan under hele forløbet kontakte Familierådgivningen for råd og vejledning. 7
ULYKKER I BØRNEHAVEN A) Forholdsregler på ulykkestedet. 1. Den/de pædagoger, der først er til stede, sørger for, at børnehavens leder bliver underrettet og forsøger, så godt som muligt, at holde børnene væk fra ulykkesstedet. Bilag 3 2. Der tilkaldes ambulance. Der ydes nødvendig førstehjælp. 3. De som oplevede ulykken registreres og der tages specielt af dem, der har været vidne til ulykken. - Hvis det er nødvendigt, hentes øvrig personale B) Underretning. 1. Kaskelottens leder underretter barnets/børnenes hjem om ulykken. - Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af politiet evt. sammen med en pædagog eller børnehavens leder. 2. Kaskelottens leder informerer personalet. 3. Kaskelottens leder underretter forvaltningens ledelse. 4. Pædagogerne underretter børnene. - Tal åbent og konkret om det, som er sket. - Lad børnene snakke om det, de tænker og føler. C) Opfølgning. 1. Børnene skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket. 2. Reaktionsmønstrene efter ulykken er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktionerne senere. (se bilag 1) 3. Registrer nøje eventuelt fravær, når børnene efter ulykken kommer tilbage til børnehaven. Undersøg om fraværet har sammenhæng med oplevelser i forbindelse med ulykken. 4. Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder stuepædagogen kontakt med barnet. 5. Hvis et barn får varige mén efter ulykken, følges dette specielt op af pædagogen med hensyn til genforeningen med kammeraterne. Personale kan under hele forløbet kontakte Familierådgivningen for råd og vejledning. 8