INTEGRATION AF ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE

INTEGRATION AF ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE Integration of unaccompanied minors refugees University College Sjælland Roskilde Bachelor Navn/studienummer/klasse: Stephanie Kristensen, pr12v029 Louise Dam, pr12s041 Michelle Pedersen, pr12s095 12va Vejleder: Lotte Stegeager Anslag: 73.940

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Emneafgrænsning... 2 Metode... 3 Indsamlet empiri... 6 Undersøgelser... 7 Service- og Integrationsloven... 9 Kultur og kulturforståelse (Stephanie 17.683 anslag)... 10 Kulturbegreber... 10 Kulturforståelse... 11 Multikulturelt samfund... 13 Delanalyse... 14 Habitus og identitetsdannelse (Michelle 17.422 anslag)... 17 Habitus... 18 Splittet habitus... 19 Identitetsdannelse... 19 Delanalyse... 21 Integration og inklusion (Louise 16.291 anslag)... 24 Integration... 25 Normalisering... 25 Inklusion... 26 Delanalyse... 29 Konklusion... 31 Perspektivering... 32 Litteraturliste... 33 Bøger... 33 Hjemmesider... 34 Bilag 1... 35 Bilag 2... 41 1

Indledning Virkeligheden præges i store dele af verden af krig, ødelæggelse og naturkatastrofer. Nogle mennesker i disse dele af verden, påvirkes og søger derfor tilflugt til andre lande i håb om, at opnå et trygt og stabilt liv. Flugten til et andet land, kan være under svære vilkår, især når et barn har skulle tage afsked med sin familie og rejser (videre) uden omsorgspersoner. Da Danmark i højere grad, end tidligere år, modtager et stigende antal uledsagede flygtningebørn fra forskellige dele af verden, ser vi det relevant, at kigge på pædagogers arbejde med integrationen af de børn og unge, som er flygtet hertil uden omsorgspersoner. Fra 2009 til 2014 er antallet steget fra 529 til 818 uledsagede mindreårige asylansøgere (www.nyidanmark.dk) I dette pædagogiske felt, arbejdes der bl.a. ud fra serviceloven, som siger følgende; Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (www.retsinformation.dk) Det er altså pædagogens ansvar, at tilbyde uledsagede flygtninge ydelserne, som skal fremme selvstændighed og understøtte deres livskvalitet. Vi vil i opgaven belyse, ved hjælp af indsamlet empiri, teori og undersøgelser, hvilke forudsætninger og tiltag man som pædagog skal arbejde med, for på længere sigt, at opnå integration af de uledsagede flygtninge. Problemformulering Hvordan kan vi igennem pædagogisk arbejde understøtte integration af uledsagede flygtninge? Emneafgrænsning Vi har valgt at begrænse vores målgruppe til flygtningebørn i alderen 13-18 år, der bor på en døgninstitution. På døgninstitutionen arbejder pædagogerne med narrativ tilgang og systemisk tænkning. Disse metoder er døgninstitutionens pædagogiske tilgang, som skal være med til at fremme integrationen af de uledsagede flygtninge. Vi griber opgaven anderledes an og har ikke fokus på de konkrete metoder narrativ tilgang og systemisk tænkning. Vi tager udgangspunkt i de 2

begreber vi har udformet, som uddybes i metodeafsnittet, ud fra pædagogernes diskussion om problemformuleringen. I opgaven er brugernes perspektiv indskrænket, da vi i vores interviews med de uledsagede unge, blev begrænset i at stille dybdegående og følelsesladede spørgsmål. Derfor er de uledsagede flygtninge heller ikke blevet inddraget, i det møde vi holdte med pædagogerne, hvor problemformuleringen blev diskuteret. Vi har i vores opgave, i lovgivningsafsnittet, valgt at begrænse os til serviceloven og integrationsloven, da vi synes at de indeholder enkelte paragrafer, som er relevante for vores opgave. Vi har derudover, fravalgt fokus på døgninstitutionens kommunes indsats til arbejdet med uledsagede flygtninge, da vores døgninstitution ville kunne identificeres ud fra disse oplysninger, og stedet ønsker anonymitet for de uledsagede flygtninges beskyttelse og bedste. Vi har derimod valgt, at bruge undersøgelsen uledsagede mindreårige flygtninge modtagelse af indsats i kommunerne, som omhandler flere kommuners indsats om modtagelsen af uledsagede flygtningebørn. Ydermere inddrages undersøgelsen tal og fakta på udlændingeområdet 2014. Undersøgelserne er valgt, da vi ikke har kunne finde et forskningsprojekt med relevans for vores opgave. Metode For at besvare vores problemformulering, valgte vi en fremgangsmåde, hvor pædagogerne på døgninstitutionen, som arbejder med uledsagede flygtninge, havde indflydelse på de problemstillinger vi belyser i opgaven. Vi har lavet en forundersøgelse, hvor pædagogerne på stedet fik uddelt vores problemformulering nogle dage før et fælles møde, så de havde mulighed for at overveje og reflektere over den. Vi deltog i mødet, hvor problemformuleringen blev diskuteret pædagogerne i mellem og vi havde her mulighed for, at stille uddybende spørgsmål. Mødet blev optaget, så vi løbende i processen med denne opgave, havde mulighed for hele tiden at vende tilbage og reflektere yderligere over det pædagogerne drøftede. Herigennem fik vi et indblik i, hvilke problemstillinger der er i det pædagogiske arbejde med integrationen af uledsagede flygtninge. Ud fra diskussionen om problemformuleringen, lagde pædagogerne særlig 3

vægt på tre problemstillinger; Kulturbarriere, identitetsforvirring og integrationsvanskeligheder. Disse problemstillinger danner rammen for vores opgave og for at belyse problemstillingerne, og svare på problemformuleringen, har vi fokus på følgende emner og begreber: Integrationsloven og udlændingeloven, kultur og kulturforståelse, habitus og identitetsdannelse og integration og inklusion. Vi vil i vores opgave starte med, at gå i dybden med den empiri vi har indsamlet på døgninstitutionen, via kvalitative interviews med tre uledsagede flygtningebørn og to pædagoger som arbejder med børnene. Vi har valgt at bruge metoden til indsamling af empiri, da det er en metode som gør det muligt, at høre de omhandlende personers stemmer, erfaringer og oplevelser. Vi har inden vores interviews gjort os mange overvejelser om vores roller, positioner og etiske tilgange, da vi mener, at disse elementer har indflydelse på interviewenes kvalitet (Jensen, 2010) Dette vil blive uddybet i afsnittet indsamlet empiri. I opgaven bruger vi undersøgelserne Uledsagede mindreårige flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne udgivet af Ankestyrelsen og Tal og fakta på udlændningeområdet 2014, udgivet af udlændingestyrelsen. Vi benytter os af store dele af den første undersøgelse og af statistikkerne Uledsagede mindreårige asylansøgere fra 2009-2014 og Uledsagede mindreårige asylansøgere fordelt på de største nationaliteter 2014, i tal og fakta undersøgelsen. De to undersøgelser vil blive præsenteret i undersøgelsesafsnittet, da vi mener, at undersøgelserne har relevans og vigtige elementer, som kan bidrage til vores opgave og besvarelse af problemformuleringen. Derudover vil dele af undersøgelserne blive brugt til, at analysere vores indsamlede teori og empiri. Undersøgelserne præsenterer kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. De kompenserer og understøtter hinanden. Denne kombination er en metodisk triangulering, som er en måde at sammenligne to forskellige undersøgelser af det samme fænomen på. Integrations- og serviceloven belyses, da det er grundstenene for pædagoger i deres arbejde med uledsagede flygtninge. Disse love danner rammerne for den overordnede politiske tilgang til arbejdet og enkelte paragraffer vil blive belyst i opgaven. Under serviceloven har vi fokus på kapitel 11 paragraf 46 og i integrationsloven har vi fokus på kapitel 3a paragraf 15a, stk. 2, 4 og 6. 4

Vi vil i afsnittet om kultur og kulturforståelse have fokus på de barrierer man kan møde i arbejdet med uledsagede flygtninge. Afsnittet tager udgangspunkt i Iben Jensens grundbog i kulturforståelse, for at få en større viden om kulturbegreber. Vi vil starte med at introducerer kulturbegreber og deres forskellige betydninger. Der tages udgangspunkt i to kulturbegreber; det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Derudover vil vi komme ind på kulturforståelse, uddybe interkulturel kompetence og definere et multikulturelt samfund. Til sidst bruges ovenstående teori til at analysere på vores indsamlede empiri og undersøgelsen Uledsagede mindreårige asylansøgere modtagelse og indsats i kommunerne. I afsnittet om habitus og identitetsdannelse tages der udgangspunkt i dele af Bourdieus teori om habitus og dele af Bent Madsens udlægning af identitetsdannelses begrebet. Bøgerne Socialisering og habitus af Espen Jerlang og Jesper Jerlang, samt Bourdieu for begyndere af Lisanne Wilken, vil blive brugt til introduktion af habitus begrebet. Om begrebet identitetsdannelse tages udgangspunkt i dele af Bent Madsens bog Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund. Til sidst i afsnittet vil delanalysen have en kritisk tilgang til pædagogernes udtalelser i vores indsamlede empiri. Derudover vil det blive belyst, hvilke konsekvenser pædagogernes udtalelser kan have, for de unges udvikling og dannelse af deres habitus og identitet. Undersøgelsen Uledsagede mindre flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne bliver inddraget i samspil med ovenstående. Vi har i vores opgave valgt at beskæftige os med begreberne integration og inklusion, da de er med til at kunne besvare vores problemformulering. Vi vil bruge Bent Madsens bog Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund samt kapitlerne af Ida Kornerup og Bent Madsen i Inklusionens pædagogik til at definere og redegøre for begreberne. I afsnittet vil der være fokus på individet i forhold til fællesskabet, da opgaven har til mål at undersøge hvordan pædagogerne kan være med til at integrere de uledsagede flygtninge i samfundet og institutionerne. Afsnittet sluttes af med en delanalyse af den ovenstående teori og begreber, samt det indsamlede empiri og undersøgelsen Uledsagede mindre flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne. 5

Indsamlet empiri Som udgangspunkt for vores interviewundersøgelse, valgte vi at lave en forundersøgelse, hvor at pædagogerne var med til at belyse det pædagogiske arbejde med uledsagede flygtninge og eventuelle problemstillinger. Disse problemstillinger er udgangspunktet for vores opgave og danner rammen for de spørgsmål vi stillede under interviewene. Vi gjorde os overvejelser om, hvem der på døgninstitutionen skulle interviewes. Vi kom frem til, at vi ville interviewe tre uledsagede flygtninge og to pædagoger, som til daglig arbejder med de unge. Vi spurgte tre unge som havde forskellig alder og nationalitet, om de ville deltage. Dette var for at få forskellige vinkler og forståelser af, hvor de kommer fra og hvad de har med i bagagen. Desuden valgte vi, at interviewe to pædagoger, hvor den ene havde været der to et halv år og den anden en måned. Dette var for at se om deres erfaring på døgninstitutionen, havde betydning for deres svar under interviewene. Herudover kom der overvejelser, om vi skulle interviewe dem sammen eller hver for sig, hvilket miljø vi skulle forsøge at skabe og hvad vores roller var. Interviewdeltagerne deltog individuelt, da vi ville undgå at de påvirkede hinandens svar. Vi vurderede at det også kunne drage til fordel, i forhold til at de uledsagede flygtninge fik lige meget taletid og følte sig hørt. Miljøet skulle være trygt og dette kom til udtryk i form af siddepladser og lokalevalg. I stedet for at sidde tre overfor deltageren, sad vi to og to, for ikke at virke intimiderende. Lokalet blev valgt ud fra, at vi ikke ville overtræde deres grænser, men samtidig skabe genkendelighed. Derfor foregik interviewene i et opholdsrum på døgninstitutionen og ikke på deres eget personlige værelse. Vi blev enige om rollefordelingen inden start, for ikke at skabe forvirring under interviewene. En interviewer, en supplerede med spørgsmål og tog noter og den sidste stod for det tekniske. Alle fik prøvet de forskellige roller. Vores formål med den indsamlede empiri var, at skabe viden om den pædagogiske praksis og de uledsagede flygtninges liv efter deres ankomst til døgninstitutionen. Ikke alle spørgsmål og svar vil blive belyst i opgaven, da vi har udplukket de mest relevante i forhold til hver afsnits analysedel. De vil altså blive brugt til at understøtte eller modsige den ovenstående teoretiske del i hvert afsnit. Alle interviewene vil ligge som henholdsvis bilag 1 (pædagoger) og bilag 2 (uledsagede flygtninge). 6

Undersøgelser Vi vil i dette afsnit præsentere to undersøgelsesprojekter og belyse de dele, som vi finder relevante for vores opgave. Disse dele vil blive understøttet af vores indsamlet empiri. Undersøgelsen Uledsagede mindreårige flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne, skal være med til at give et indblik i, det arbejde kommunerne står overfor med blik på gode erfaringer og udfordringer med uledsagede mindreårige flygtninge. Dette indblik får man i de interviews som undersøgelsen har foretaget, med henholdsvis kommuneansatte og uledsagede mindreårige flygtninge. I kapitel 2 om Overgivelsen fra asylcentrene og modtagelse i kommunerne, har flere kommuner de samme problematikker, når de modtager de unge uledsagede flygtninge. Nogle af de problematikker der ligges vægt på er: For kort varsel til kommunerne, inden modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge. Det korte varsel, mener kommunerne, går ud over den faglige forberedelse, hvilket også kommer til udtryk i interviewet med pædagog 1; Vi får information fra den unges sagsbehandler om hvilke asylcenter de kommer fra og deres baggrund. Det kræver altså at sagsbehandleren har gjort sit arbejde, for at vi har en god forudsætning for at gøre vores. (Bilag 1) Det korte varsel fra asylcenteret, har konsekvenser for forberedelserne af den unges ankomst, for sagsbehandlere, kommuner og det pædagogiske arbejde på døgninstitutionen. At enkelte kommuner mener, at de uledsagede mindreårige flygtninge har alt for høje forventninger til livet uden for asylcentrene og at de allerede på asylcentrene burde oplyse dem om, hvad der venter dem i kommunerne. I interviewet med pædagog 2, nævner han; Vi har fokus på sprog, spilleregler, normer osv. Som er forudsætninger for en fungerende tilværelse i Danmark. (Bilag 1) På døgninstitutionen er der altså fokus på ovenstående tiltag, inden at videregående uddannelser, egen bolig og bil kommer på tale. Derudover har flere kommuner gode oplevelser i arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge. De nævner: At de lovgivningsmæssigt arbejder med de uledsagede mindreårige flygtninge, på samme måde, som de arbejder med andre børn og unge. Kommunerne mener, at lovgivningen 7

giver dem mulighed for at handle. Vi arbejder ud fra serviceloven, da de uledsagede flygtninge går ind under kategorien udsatte unge. Samtidig bruger vi integrationsloven da den danner rammen for integrationen. (Bilag 1) Her siger pædagog 1, at de på døgninstitutionen arbejder med serviceloven, både overfor anbragte unge og uledsagede flygtninge. De uledsagede flygtninge i undersøgelsen siger, i forhold til at få etableret en meningsfuld hverdag, at personalet på institutionerne, er dem som hjælper og støtter til dette. De uledsagede flygtninge, siger i vores interview, at; Dreng 1; Jeg har fået hjælp til de personlige papirer der skulle laves da jeg kom og papirer fra kommunen. Og nu hjælper de mig med mine lektier. Dreng 2; De voksne hjælper mig med mine lektier og de hjalp mig med at starte til boksning så jeg kunne få flere venner. Dreng 3; De hjælper mig meget med mine ting, f.eks. at købe tøj, hvis jeg har brug for hjælp til skolen. (Bilag 2) I undersøgelsen Tal og fakta på udlændningeområdet 2014 introduceres to statistikker. Statistikken Uledsagede mindreårige asylansøgere 2009-2014 viser en tydelig stigning af uledsagede mindreårige asylansøgere i Danmark (www.nyidanmark.dk) Dette understøtter vores tese om, at behovet for pædagoger og deres viden, er øget i det pædagogiske arbejde med uledsagede flygtningebørn. Når børnene ankommer til Danmark, bliver de indkvarteret i særlige asylcentre, med speciel uddannet personale. Her agere pædagogen som omsorgs- og kontaktperson. Andre pædagoger overtager den vigtige rolle, når børnene er fordelt på forskellige døgninstitutioner (www.faktalink.dk, 1) Derudover kan man se i statistikken, at mindreårige flygtninge fra Eritrea i stigende grad, fra 2009-2014, er ankommet til Danmark og har søgt asyl. Den anden statistik, uledsagede mindreårige asylansøgere fordelt på de største nationaliteter 2014, viser at Eritrea udgør 23 % af alle 818 ansøgninger (www.nyidanmark.dk). Stigningen og den høje procent af ansøgninger, kan drages parallelt med vores indsamlede empiri. I interviewene med pædagogerne, bekræfter de, at størstedelen af de uledsagede flygtningebørn som modtages på stedet lige nu, kommer fra Eritrea (Bilag 1). Derudover var to ud af de tre flygtninge vi interviewede fra Eritrea (Bilag 2). 8

Service- og Integrationsloven Først vil vi definere hvad et uledsaget flygtningebarn er; Et uledsaget flygtningebarn er en flygtning under 18 år, som er flygtet uden sine forældre eller andre voksne ledsagere, eller som undervejs på flugten er blevet skilt fra sine voksne ledsagere. (www.faktalink.dk, 2) Vi er i gennem interviewet med pædagog 1, blevet gjort opmærksom på, at de i arbejdet med de uledsagede flygtninge bruger service- og integrationsloven som overordnede retningslinjer. Vi arbejder ud fra serviceloven, da de uledsagede flygtninge går ind under kategorien udsatte unge. Samtidig bruger vi integrationsloven da den danner rammen for integration. (Bilag 1) I serviceloven tager vi udgangspunkt i kapitel 11, særlig støtte til børn og unge, 46. Formålet med denne er; at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. (www.retsinformation.dk, 1) Paragraffen er for at sikre alle børn og unge. 46 indeholder fem underpunkter, som uddyber de tiltag, pædagogen skal arbejde ud fra, for at sikre børn og unges lige muligheder. Vigtige elementer i punkterne er bl.a.; Tryghed, omsorg, nære og stabile relationer, udvikling, opbygning af kompetencer, godt netværk, skolegang og uddannelse, sundhed, trivsel og selvstændighed. Stk. 2 indeholder en tidlig og helhedsorienteret indsats, så problemstillinger kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Der skal tages udgangspunkt i det enkelte barn og familiens forhold. Stk. 3 indeholder, at pædagogen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, synspunkter, modenhed og alder. Problematikkerne skal tydeliggøres og løses i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren. (www.retsinformation.dk, 1) I Integrationsloven belyser vi kapitel 3 a, integrationsplan, 15a stk. 2, 4 og 6. Integrationsplanens formål er at; Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen, jf. 4. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn. (https://www.retsinformation.dk, 2) Stk. 2 beskriver at integrationsplanen skal fastsætte mål, som skal være med til at understøtte den enkelte udlændinges integration. Stk. 4 tager udgangspunkt i integrationsplanens udredningsdel, 9

som har fokus på den enkeltes ressourcer, herunder uddannelse, sociale og helbredsmæssige forudsætninger. Stk. 6 er indsatsdelen, som skal angive målene for integration og en plan for hvordan målene sikres. Herunder tiltag/tilbud om sundhed, skole og aktiviteter. (https://www.retsinformation.dk, 2) Kultur og kulturforståelse (Stephanie 17.683 anslag) Kultur er et begreb, der har mange og meget forskellige betydninger. Når der tales om kultur, har det betydningen det menneskeskabte overfor det givne (Just og Burø, 2010, s. 17), dvs. at kultur er noget som er givet, og som der ikke kan laves om på. Dette kultursyn er bundet sammen med nationalkulturen, dvs. at den givne kultur er bestemt af nationaliteten. Dette beskriver hvorfor tyrkere er på en måde, danskere er på en anden måde osv. Her er en sammenhæng mellem et geografisk område og en bestemt væremåde, dette er historisk betinget da der er fælles etnicitet og traditioner. Gennem en længere historisk proces med kulturen og nationen, vil det altid flytte med, selvom ens geografiske position bliver ændret. Ens kultur bliver ikke bare ændret fordi man får opholdstilladelse i et andet land, ens kulturelle betydning bliver først ændret i det at ens familie, i generationer, har taget del af den anden kultur. Kulturen bliver derfor først ændret i det at man vokser op med den nye kulturs traditioner og at man bliver opdraget ud fra den nye kulturs normer. (Just og Burø, 2010) Kulturbegreber Vi vil også komme ind på to forskellige begreber, som ofte bliver anvendt i snakken om kultur det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Det beskrivende kulturbegreb: Dette begreb bruges stadig i dag. Dette kulturbegreb beskrives som de ideer, værdier, regler og normer, som vi mennesker overtager fra den foregående generation, samt at dette oftest forsøges at gives videre til den næste generation, dette kan dog være i en forandret form. (Jensen, 2005) Forskere som anvender dette begreb, er for det meste enige om følgende: Man ser kultur som afgrænsede enheder, der følger nationens grænser. Man taler altså om dansk kultur, tysk kultur, kenyansk kultur eller tyrkisk kultur. Man går ud fra, at alle i en nationalkultur deler værdier, regler og normer. 10

Man mener, det er muligt at indkredse kulturelle fællestræk (kulturens kernelementer). Det vil sige, at man indkredser træk, der er fælles for fx alle somaliere, alle tyrkere, alle danskere osv. Man mener, at kultur forandrer sig meget langsomt. Kultur bruges som forklaring på, at folk handler, som de gør. (Jensen, 2005, s. 21) Det komplekse kulturbegreb: I dette begreb forstås kultur som den viden, de betydninger og værdier, som vi mennesker deler og forhandler med andre inden for forskellige sociale fællesskaber. Det kaldes, det komplekse kulturbegreb, da begrebet forsøger at fange de modsigelser, vi mennesker mener kendetegner kultur. Man vil på den ene side, gerne sige at noget er dansk, samtidig vil vi mennesker også understege at der er mange måder at være dansk på. (Jensen, 2005) Iben Jensen forenkling af det komplekse begreb: Kultur er dét, man fortolker sin tilværelse igennem og handler efter. (Jensen, 2005, s. 22) Forskere som anvender dette begreb, er for det meste enige om følgende: Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør kultur er noget, som skabes mellem mennesker. Kultur er altid i forandring. Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed, men er snarere flere fællesskaber, man deler med nogle, men ikke med alle. Kulturs betydning kan aldrig forudsiges. Man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur spiller ind på en situation. (Jensen, 2005, s. 22) Kulturforståelse Da hverken kultur eller at forstå kan defineres, siger begrebet kulturforståelse ikke noget i sig selv. Men der er noget normativt og lovende over begrebet. Der er nemlig både konflikter og interessemodsætninger, dette kan dog ikke løses af, at man har kendskab til forskellige kulturelle livsformer. 11

Kulturforståelse er et begreb som kræver interkulturel kompetence. Interkulturel kompetence kan defineres på den måde, at det er en kompetence, som man skal tilegne sig, for at begå sig i et flerkulturelt samfund. I det pædagogiske arbejde, kræver det udvikling af kompetencerne engagement, praksis og refleksion. Fordi når man har opøvet interkulturel kompetence, så ved man hvad man skal tage faglig stilling til, i hvordan kulturens betydning er i forskellige situationer. Det kræver også at man går ind til situationerne, med et åbent sind. Jensen mener ikke at man kan sætte sig ind i andre menneskers forståelse af verdenen, hvis man ikke er åben. Der skal tænkes abstrakt og man skal kunne lytte til andre mennesker, om hvordan de tænker og begrunder, det de gør. (Jensen, 2013) Iben Jensen har stillet nogle punkter op, som hun mener man handler ud fra, når man har tilegnet sig interkulturel kompetence: Respekt for andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og opfattelse af virkeligheden. Kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation. Mod til at stå ved egne kulturelle værdier. Faglig indsigt i samfundsmæssige forhold som globalisering og multikulturelle samfundsmodeller. Faglig indsigt i hverdagspolitiske forhold omkring diskrimination og mediernes fremstilling af etniske grupper i samfundet. Faglig indsigt i begreber som kultur, etnicitet og kulturel identitet. (Jensen, 2013, s. 13) Man besidder interkulturel kompetence, hvis man er vokset op med respekt for mennesker, der har erfaring med andre kulturer. Her vil man på det personlige plan have tilegnet sig interkulturel kompetence. Her vil man vide hvordan man skal agere i forskellige kontekster. Iben Jensen mener at man besidder interkulturel kompetence hvis følgende: Hvis man kan reflektere over sig selv og sine og andres handlinger. Hvis man kan handle med forståelse og respekt for både forskelle og ligheder. (Jensen 2013 s. 16-17) 12

Jensen fremhæver vigtigheden i at være åben overfor forskellige kulturer. Dette er en af de vigtigste dele at besidde ved interkulturel kompetence, da mødet med andre kulturer kan være udfordrende og hermed stiller for store krav, til at kunne udfordre og skubbe til egne centrale værdier og erfaringer. (Jensen, 2013) For at opnå optimal interkulturel kompetence, er det vigtigt at man besidder forståelse og har erfaring med interkulturel kommunikation. I forhold til kulturforståelsens udvikling er interkulturel kommunikation et af de mest elementære led. Interkulturel kommunikation opstår når flere parter med forskellige kulturer kommunikerer skriftligt eller mundtligt med hinanden. Eksempelvis kan det være når en dansker snakker med en tyrker eller hvis en japaner snakker med en amerikaner. Det grundlæggende element i interkulturel kommunikation, er at begge parter kan bruge kultur som forklaring på uenighed. Desto mere erfaring man har med interkulturel kommunikation, jo mere bevidst kan man blive på hvorvidt det er personlige, sociale og kulturelle forskelle i en samtale. Det er i kommunikation med mennesker fra andre kulturer, at man opdager hvor meget kommunikation betyder i forhold til forståelse og opfattelse af hinanden. Interkulturel kommunikationens relevans ligger i at kultur og national identitet er solide faktorer i hverdagslivet. Jensen mener at det er noget vi konstant forholder os til. (Jensen, 2013) Multikulturelt samfund Iben Jensen belyser at de fleste samfund i dag er multikulturelle. I dag findes der stort set ingen samfund, hvor der ikke er sammensat folk med flere forskellige etniske baggrunde. Hun beskriver et multikulturelt samfund, som at man gerne vil understrege at der i samfundet er mange forskellige selvstændige kulturer, som bor side om side med hinanden. Herunder mener hun at man trækker på det beskrivende kulturbegreb, som er beskrevet tidligere i opgaven, da kulturen betragtes som afgrænsede enheder. Det multikulturelle samfund er grundlæggende den demokratiske tanke om, at alle kulturer er lige og at alle skal have mulighed for at dyrke deres kultur i samfundet. Men derudover er det vigtigt at pointere at kultur i sig selv ikke besidder nogen demokratiske træk. Det multikulturelle samfund betyder grundlæggende at der findes forskellige værdier og kulturelle identiteter, som man som borger har lov til at give udtryk for i samfundet. Men til gengæld er det 13

også vigtigt at man indordner og tilpasser sig de fælles værdigrundlag ude i det offentlige. (Jensen, 2005) Delanalyse Da vi var på besøg på døgninstitutionen, interviewede vi to pædagoger, som arbejder med de uledsagede flygtninge. Pædagogerne fortæller om arbejdet med de unge, og om der kan være barrierer ved kulturmødet, når de kommer til døgninstitutionen. Denne analyse tager udgangspunkt i, at det pædagogerne siger i interviewet, også er det de udføre i praksis. Lige når de kommer hertil arbejdes der hårdt med de kulturelle barrierer. Det tager tid for de unge at lære om den danske kultur og kulturen i huset skal helst afspejle den danske. Men de får selvfølgelig lov til at, inddrage egen kultur i huset (Bilag 1) Ud fra denne udtalelse kan man argumentere for, at pædagogen har en forståelse for, at de skal kunne rumme forskellige kulturer i huset, samtidig med at den danske kultur er synlig. Eftersom at institutionen rummer flere forskellige kulturer, og at pædagogerne og de unge har en forståelse for interkulturel kompetence, vil selve institutionens kultur altid være i forandring. Dette understreger at institutionen, pædagogerne og de unge gør dagligt brug af den komplekse kulturforståelse, dog ubevidst. Jensen mener, at de uledsagede flygtninge med tiden kommer til, at besidde interkulturel kompetence, idet de stifter bekendtskab med nye kulturer. Hun mener at man besidder interkulturel kompetence, hvis man har evnen til at kunne respektere andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og opfattelser. Man kan derfor argumentere for, at pædagogen i arbejdet med de unge, respektere de unges kultur og inddrager den danske kultur på institutionen, dvs. at pædagogen har mod til, at stå ved hans egne kulturelle værdier, samt forståelsen for de uledsagede flygtninges kulturelle værdier. Ud fra Jensens definition af det multikulturelle samfund, kan døgninstitutionen fastslås som et multikulturelt fællesskab, da der er sammensat flere forskellige kulturer i denne gruppe. De uledsagede flygtninge får hermed også lov til at inddrage deres egne værdier og kulturelle træk, hvilket er uundgåeligt, da alle mennesker bidrager til kulturen. Derudover skal de samtidig tilpasse sig de fælles værdigrundlag på døgninstitutionen. Pædagogen påtager sig interkulturel kompetence på det personlige plan, da der i det pædagogiske arbejde med de unge, bliver vist 14

respekt for deres kultur. Dette understøtter også det multikulturelle fællesskab på døgninstitutionen. Jeg prøver derudover at forberede de unge på at de ting der sker ude i verdenen også har indflydelse på dem, og andres syn på dem. (Bilag 1) Ud fra denne udtalelse, kan man argumentere for, at pædagogen prøver at få de unge til at forstå betydningen af de hændelser der sker i verden. Pædagogens intentionen her, er muligvis bare, at advare de unge om andres blik på dem, men i virkeligheden kan man diskutere, om pædagogens advarsel til de unge har et negativt udfald. Selvom han forsøger at give dem et indblik i hvordan de unge skal agere indenfor forskellige sociale fællesskaber i Danmark, kan den sidste linje i hans udtalelse andres syn på dem. have konsekvenser for de unges forståelse af den danske kultur. Det beskrivende kulturbegreb, kan her bruges i forlængelse af pædagogens generalisering af, hvordan alle danskere vil kigge på de unge, når de begår sig i samfundet efter terrorhændelser i verdenen. Han kan her give de unge en forestilling om, hvordan danskerne typisk vil kigge på dem efter sådanne hændelser. De unge holder fast i deres religiøse tro, for at holde fast i dem selv, da troen er genkendelig og troen kan vi ikke tage fra dem... (Bilag 1) Pædagogen udtaler, at de unge holder fast i deres religiøse tro og de normer og værdier som troen værner. Man kan ikke komme uden om at religion er en essentiel del af de unges kultur, da de sandsynligvis har fået det med fra deres opvækst. Pædagogen er opmærksom på, at de unges religiøse tro, ikke er noget de kan tage fra dem, og hvorfor skulle de også det? De unge har mulighed for at inddrage deres religiøse tro til den fælles kultur der er på døgninstitutionen. Med denne tilgang, besidder døgninstitutionen og pædagogerne, den komplekse kulturforståelse. Der er mulighed for at dele og forhandle sin egen kultur, herunder religiøse tro, med pædagogerne og de unge i mellem, på døgninstitutionen. Her er det vores job, at informere den unge om den politiske og samfundsmæssige orden... (Bilag 1) Her udtrykker pædagogen, at de skal udpensle den danske kultur, sådan at de unge opnår en forståelse for de regler, normer og værdier der er indenfor den danske nationalkultur. Formålet med dette er at undgå den åbenlyse konflikt, der vil opstå når to beskrivende kulturer mødes grundet de forskellige kerneværdier kultuerne besidder. Pædagogen i interviewet besidder således interkulturel kompetence, da han ved hvordan han skal agere, respektere og støtte den unge i 15

mødet med en anden kultur. Pædagogen nævner blandt andet et eksempel, hvor at det er hans job at lære den unge hvordan man opføre sig i det danske samfund, og at man ikke slår fra sig som i det givende eksempel i bilag 1. Her opnår pædagogen interkulturel kommunikation med den unge, da begge parter bruger deres kultur som forklaring på uenighed. Grundet den unges nationalkultur, forstår han ikke hvorfor han skal underskrive hans vidneudsagn og her er det pædagogens rolle at støtte, hjælpe og vejlede den unge om de danske samfundsregler. Herunder bliver Jensens komplekse kulturbegreb understøttet, da pædagogen fortæller den unge hvorfor han skal skrive under på vidneudsagnet. Hvis man analyserer på den unges handling i situationen, kan man se at han identificere sig med Jensens beskrivende kulturbegreb. Pædagogen meddeler, at den unge ikke har lært om brugen af vold uden for bokseringen, men formodentlig er det heller ikke en personlig problematik, men tværtimod en kulturel forskel. Den unge bruger derfor sin kultur som forklaring på hans handling. Som Iben Jensen fremhæver, kan mødet mellem forskellige kulturer være udfordrende og herved skubbe til den unges centrale værdier og erfaringer. Kulturforståelse er vigtigt at forholde sig til i sammenhæng med uledsagede unges integration, da det er en nødvendighed for de unge at opnå interkulturel kompetence for at blive bedre integreret. For at opnå interkulturel kompetence, kræver det at pædagogen udviser interkulturel kommunikation og lærer fra sig. Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, at de unge bliver præsenteret for interkulturel kommunikation fra deres kontaktperson, da det er essentielt for deres forståelse af det danske samfund. Det er vigtigt at kontaktpersonen/pædagogen udviser kulturforståelse, således at de unge kan udvise refleksion og handle med respekt overfor både forskelle og ligheder i samfundet. I forhold til vores problemformulering kan det derfor udledes at kulturforståelse er vigtigt for integrationsprocessen for uledsagede unge. Ud fra vores kvalitative oplysninger kan vi se at brugen af den komplekse kulturforståelse, kombineret med den interkulturelle kompetence i det pædagogiske arbejde, hjælper de uledsagede unge med forståelse for den danske kultur og herved hvordan de skal bidrage til samfundet for at blive integreret. I Ankestyrelsens undersøgelse, Uledsagede mindreårige flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne 2010, bliver kommunernes erfaringer samt udfordringer givet til kende, i forhold til modtagelse og indsatsen overfor uledsagede mindreårige flygtninge. Herning kommune bedrifter 16

at skabe kontakt mellem de uledsagede mindreårige og den danske kontaktfamilie. Ud fra Iben Jensens teori om interkulturel kompetence, kan det ses mellem den uledsagede og kontaktfamilien, da Herning kommune stræber efter at placere uledsagede mindreårige hos en dansk kontaktfamilie for at opnå størst interkulturel kommunikation. For at kompetencen kan opnås, skal både den uledsagede og kontaktfamilien være åbne og respektive overfor to forskellige kulturer. Dog viser undersøgelsen at enkelte kommuner ligger vægt på at bibeholde et netværk blandt de uledsagede flygtninge, som har samme sproglige og kulturelle kompetencer. Kommunerne udtaler at de uledsagede flygtninge ofte føler sig ensomme grundet den sproglige barrierer, som er en udfordring for at skabe et netværk i det danske samfund. Ifølge Iben Jensens teori om interkulturel kommunikation, opnås dette ikke, hvis der ikke er flere parter med forskellige kulturer der kommunikere skriftligt eller mundtligt med hinanden. Herudover vil de ikke opnå interkulturel kompetence, da de ikke besidder interkulturel kommunikation. Tvært imod ligger de uledsagede flygtninge op imod den beskrivende kultur, da de vil være en afgrænset enhed. Dvs. at de deler deres egne værdier, normer og regler med hinanden. Denne vinkel fremtræder dog urealistisk, da uledsagede mindreårige flygtninge i Danmark, fra starten af deres ophold, har kontakt med andre mennesker, som besidder en anden kultur, fx i form af pædagoger. Undersøgelsen bekræfter også at Gribskov kommune gør brug af Jensens komplekse kulturbegreb. Der bliver specielt arbejdet med dette kulturbegreb i den første tid i kommunen, da den unge har svært ved at find rundt i det danske system. Det er vigtigt at pædagogen deler de danske normer og værdier, og hermed hjælper den unge med at være aktiv indenfor det danske system, både økonomiske og sundhedsmæssigt. Hermed bliver Jensens teori bekræftet om at kultur ikke afgrænses til en fast enhed, men tværtimod til flere fællesskaber. (www.ast.dk) Habitus og identitetsdannelse (Michelle 17.422 anslag) Vi vil i følgende afsnit redegøre for begreberne habitus og identitetsdannelse, da vi mener, at det er essentielle begreber at kende til i arbejdet med uledsagede mindreårige flygtninge. Vi vil redegøre for Pierre Bourdieus teori og tænkning om habitus samt for teori om identitetsdannelse af Bent Madsen. 17

Habitus Bourdieu mener, at; habitus er kropsliggørelsen af vores objektive livsvilkår. Det vil sige, at alle de påvirkninger -sociale erfaringer, selvskabte eller påførte, bevidste eller ubevidste, sproglige såvel som kropslige vi udsættes for, indoptages og lagres i kroppen og bliver til vores habitus. (Jerlang og Jerlang, 2003, s. 271) Det vil sige, at habitus præges gennem hele livet, i gennem personlige, sociale og samfundsmæssige erfaringer og dispositioner. Bourdieu er af den overbevisning, at vores habitus er noget som vi opbygger i gennem vores opvækst. Det er alle vores forskellige erfaringer som vi opsamler og lagre, og derudfra handler vi. habitus er en oplagring af samtlige livets erfaringer (Jerlang og Jerlang, 2003, s. 374) I vores møde med verden; andre mennesker, samfund og samfundets strukturer, er vi altså i stand til, gennem vores socialisering, at optage den respons som vi får tilbage fra omverden. Den respons vi får når vi handler, i gennem forskellige sociale relationer, er dem vi optager i kroppen, som fortæller os, hvordan man handler hensigtsmæssigt i givne situationer og dette kalder Bourdieu det praktiske mesterskab. (Jerlang og Jerlang, 2003, s. 374) Det vil sige, at handler man uhensigtsmæssigt i en situation, vil man modtage en form for straf, som gør, at næste gang man står i lignende situation, er man i stand til at handle mere rigtigt. Samfundet og dens strukturer, samt de erfaringer vi får i sociale samspil, giver os erfaringer, og med de erfaringer skaber vi vores habitus. Bourdieu lægger hermed vægt på, at habitus både er individuel, kollektiv og samfundsmæssig. En vigtig pointe i Bourdieus habitus begreb er, at habitus handler om mere end vaner og intuition. Habitus er kropsligt lagret. Ved at iagttage hvordan mennesker bruger deres kroppe, og hvordan de socialiseres til at bruge dem, får man en masse information om, hvordan de forstår verden og deres egen plads i den. (Wilken, 2011, s. 46) Denne kropslige tilgang, kan man se som en naturlig del af vores krop. Vi ligger ikke mærke til de livsbetingelser vi besidder og reagerer ud fra, da det er erfaringer vi igennem vores liv, i sociale og samfundsmæssige relationer, har tilegnet os. Det er igennem denne natur af individuelle, kollektive og samfundsmæssige erfaringer, vi danner vores habitus, som er med til, at vi kan begå os i samfundets mange forskellige strukturer. Med fokus på den kropslige forankring af habitus, kan man tilmed sige, at mennesker husker med kroppen i samme omfang som med hovedet. Vores krop er altså med til at blotte vores habitus. (Wilken, 2011) 18

Habitus er, ifølge Bourdieu, et system af dispositioner som giver os bestemte handle-, tænke-, og orienteringsmuligheder. Dette betyder, at mangler man erfaring med at begå sig, så mangler man dispositioner og mangler man dispositioner, så mangler man ovenstående muligheder. (Jerlang og Jerlang, 2011) Splittet habitus I bogen Bourdieu for begyndere præsenterer Wilken os for begrebet splittet habitus. Et begreb som er relevant i for vores emne om uledsagede mindreårige flygtninges integration og deres habitus. Bourdieu beskriver begrebet, som en habitus der er oplagret med modsætninger. Det er altså erfaringer som fx er modstridende med samfundets forventninger. Disse modsigelser kan være med til at give individet en splittet habitus, som så udvikler modstridende strategier til handlen i hverdagens situationer. (Wilken, 2011) I bogen benævnes det også, at splittet habitus, som er en habitus der ikke er i harmoni, gælder for de mennesker som oplever at deres habitus ikke stemmer overens med strukturerne i samfundet eller oplever pludselige brud. Selv om mange mennesker lever liv, hvor de objektive strukturer stemmer meget godt overens med de strukturer, der oprindelig formede habitus og derfor har det som fisk i vandet, så er det også mange mennesker, der har en habitus, der er ude af trit med den virkelighed, de lever i (Wilken, 2011, s. 50) Identitetsdannelse Bent Madsen fokuserer i sin bog socialpædagogik, på dannelse af identiteter med et interaktionistisk blik. Det vil sige, en vinkel som bestræber sig på hvad mennesker gør frem for hvad de kan. Det er en vinkel som belyser den sociale proces, hvor at der er mange deltagere i mange forskellige sociale sammenhængen. Altså Menneskelige handlinger er grundlæggende responsive, hvilket betyder, at de kun får mening og betydning, når de ses som svar og reaktioner på andres menneskers handlinger. (Madsen, 2005, s. 266-267) Der fremstilles her tre forskellige sekvenser, som beskriver disse handlinger; handling, respons og refleksion, og det er i disse tre sekvenser, at man finder mening med det man gør, altså sådan som man handler i givne situationer. Evnen til at kunne skifte perspektiv er således et grundlæggende socialt beredskab for mennesker, og det er i mødet mellem individets perspektiv på sig selv og andres perspektiv på individet, at identitetsdannelsen finder sted. (Madsen, 2005, s. 268) Det menes hermed, at 19

identiteten skabes i samspil og relation til andre mennesker. Den sociale omverden er altså med til, at vise os hvordan vi skal handle og reagerer. Ydermere bliver der fremlagt tre former for identitetsdannelse; selvidentitet, personlig identitet og social identitet. Disse identiteter bliver beskrevet ved hjælp af George Herbert Meads teori om dannelse af identiteter. Selvidentitet: Selvidentitet er den form for identitet, der dannes når individer iagttager sig selv. Det er en indefra-iagttagelse, hvor individet ser sig selv akkurat på samme måde som det er i stand til at iagttage andre (Madsen, 2005, s. 269) Her tales der om individets selv, som består af to faser, jeg og mig. Ens jeg iagttager ens mig. Jeg et er den del af individet, som handler umiddelbart i sociale situationer. Mig et indeholder de normer, værdier og regler som samfundet besidder, og derudfra kan man handle rigtigt i sociale situationer. Individets mig, er altså også i besiddelse af alle de erfaringer man gør sig gennem hele livet. Derudover snakker Mead om, at menneskets sociale relationer og interaktioner, har stor betydning for selvidentitetens dannelse. (Madsen, 2005) Personlig identitet: I dette perspektiv er identitet en proces, hvor mennesker identificeres af hinanden. (Madsen, 2005, s. 271) Her menes det, at vores personlige identitet bliver dannet, når andre mennesker, fra det nære sociale netværk, iagttager os. Det er altså andre menneskers bedømmelse af én, som er med til at skabe denne identitet. Der kan i mellem personlig identitet og selvidentiteten, opstå konflikter, når de nære relationer har en anden opfattelse af individet end individet selv. (Madsen, 2005) Social identitet: Det der kendetegner denne form for identitet, er; Når en person iagttages udefra af mennesker, som har fjerne relationer til personen, vil der være tale om en anden form for identitetsdannelse (Madsen, 2005, s. 272) Den sociale identitetsdannelse sker altså, når andre mennesker kan sætte os i kasse med en anden gruppe mennesker. Dette er ud fra tydelige kendetegn som er tilgængelige, som køn, alder, sprog, osv. Denne placering af individet, afslører også noget om individets sociale position. Den sociale identitet har indflydelse på den personlige identitet, da det er placeringen af individets sociale position, der er med til at bestemme udfaldet af dannelsen i den personlige identitet. (Madsen, 2005) 20

Delanalyse Der vil i delanalysen blive belyst, hvilke udfordringer de uledsagede mindreårige flygtninge kan støde på i integrationsprocessen med blik på deres habitus og identitetsdannelse, samt et kritisk blik på pædagogernes udtalelser om de unge og deres pædagogiske arbejde. Alle flygtningebørn ankommer til Danmark med hver deres habitus, fyldt op med erfaringer de har tilegnet sig. De kommer med hver deres identitet, som de er i fuld gang med at danne og forme. I interviewet med pædagog 1, gives et eksempel på, hvordan habitus kan påvirke måden den unge handler på; En kvindelige pædagog starter her på afdelingen på døgninstitutionen. Et par uger efter modtager vi en ny uledsaget ung dreng. Efter tre dages tid kommer hun til mig og fortæller, at drengen holder afstand til hende og hun har svært ved at opsøge ham, hvilket gør hendes pædagogiske arbejde svært. Hun vil ikke være pågående overfor den unge, men hun synes det er respektløst, at han ikke giver hånden første gang de mødes, siger hej, eller andet. Jeg tager den unge til siden en dag og spørger ham, hvorfor han holder afstand til den kvindelige pædagog. Her svarer han kort: Det gør jeg af respekt. Min far lærte mig at kvinder og mænd omgås ikke hinanden. (Bilag 1) Vi mener, at der i dette eksempel kan belyses, at den habitus som drengen har med sig, styrer ham i, hvordan han skal opføre sig overfor kvinder. Eksemplet kan påpege, at drengen i gennem sin opvækst, har tilegnet sig erfaring om, hvordan kvinder og mænd omgås hinanden og drengens opførsel, er der hvor han kommer fra, accepteret. Drengens adfærd stemmer ikke overens med det samfund han lever i nu, og dette kan føre til en splittet habitus. Drengen kan opleve modsætninger og stridigheder mellem habitus og den virkelige verden, hvilket kan have konsekvenser for han fremtidige liv. Den kvindelige pædagog finder opførslen respektløs, da hendes tilegnelse af erfaringer, er modstridende med den unges. Dette kan have noget at gøre med, at de kommer fra hver deres land med forskellige normer, værdier og samfundsstrukturer og har erfaret sig forskellige måder at begå sig i samfundet på. I undersøgelsen Uledsagede mindreårige flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne, mener enkelte kommuner at; Asylcenteret burde forberede dem på vilkårene i det danske samfund Det er vores vurdering, at tiden i asylcentret kunne have været brugt til at bibringe de uledsagede mindreårige viden om dansk kultur samt danske love og regler (www.ast.dk, s. 15) 21

Episoden mellem den kvindelige pædagog og den unge, kunne eventuelt være undgået, hvis drengens asylcenter, havde oplyst ham om de danske hilse-ritualer eller asylcenteret havde oplyst døgninstitutionen om drengens måde at omgås kvinder på. Endvidere kan man diskutere, om det er drengens opgave at tilpasse sig det danske samfund eller om det er samfundets opgave, at acceptere drengens måde at omgås kvinder på. Derudover rejses der spørgsmål om, hvad normal opførsel er og hvordan normal defineres. Pædagogens rolle er essentiel når det kommer til, at informere og rådgive de uledsagede mindreårige flygtninge i det danske samfund. Der skal tilføjes, skabes og vejledes i nye erfaringer og relationer, så de unge ved hvordan de skal handle og agere i sociale rum. Pædagogen skal skabe sammenhæng mellem den unges oplevelser, erfaringer, handlinger og forventninger, med andre ord udruste deres habitus til livet i Danmark. Det skal her tilføjes, at erfaringer fra hjemlandet ikke vil blive slettet i habitus, det vil altid være kropsligt indlejret, men der skal tilføjes nye erfaringer, så de unge kan handle og begå sig hensigtsmæssigt. Et eksempel på identitetsforvirring kunne være, når de unge først kommer til danske asylcentre. De har brudt med, måske mistet, de nærmeste relationer til omsorgspersoner, familie og venner fra hjemlandet. De ankommer til et asylcenter og møder her danske kvalificerede faggrupper, som skal tage hånd om dem, både praktisk og personligt. Alt efter hvor længe de skal være på centeret, får de skabt mere eller mindre betydningsfulde relationer på stedet. Disse relationer skal brydes, når de skal fordeles ud på landets kommuner. En kommune fra undersøgelsen Uledsagede mindreårige flygtninge modtagelse og indsats i kommunerne, finder det også vanskeligt, at de unge skal begå sig i forskellige arenaer, hvor de skaber betydningsfulde relationer til voksne og børn, for så at blive fjernet fra stedet og placeret på fx en døgninstitution, hvor at den unge kan starte forfra med, at danne sig et netværk. Kommunen siger; Det er en stor omvæltning for en uledsaget mindreårig, at skulle omstille sig fra først et halvt til et helt år på et asylcenter, hvor de får opbygget et netværk med andre uledsagede mindreårige. Hvorefter de så fra den ene dag til den anden bliver kørt gennem hele landet og bliver placeret på en bondegård. (www.ast.dk, s. 55) Ser man teoretisk på de brud som de uledsagede mindreårige oplever i en forvejen kaotisk tid, kan det have konsekvenser for deres identitetsdannelse: selvidentiteten, den personlige identitet og socialidentiteten. Sociale 22