Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006
Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation... Side 3 4. Miljøpræstationer... Side 3 4.1 Skoler... Side 4 4.1.1 Elforbrug skoler... Side 5 4.1.2 Vandforbrug skoler... Side 6 4.1.3 Varmeforbrug skoler... Side 7 4.2 Daginstitutioner.... Side 8 4.2.1 Elforbrug daginstitutioner Side 9 4.2.2 Vandforbrug daginstitutioner... Side 10 4.2.3 Varmeforbrug daginstitutioner. Side 11 4.3 Plejehjem.. Side 12 4.3.1 Elforbrug plejehjem..... Side 13 4.3.2 Vandforbrug plejehjem... Side 14 4.3.3 Varmeforbrug plejehjem... Side 15 4.4 Kulturelle bygninger.... Side 16 4.4.1 Elforbrug kulturelle bygninger..... Side 16 4.4.2 Vandforbrug kulturelle bygninger......... Side 17 4.4.3 Varmeforbrug kulturelle bygninger.. Side 18 4.4.4 Papir og affald Rådhus. Side 19
1. Indledning Det femte grønne regnskab i rækken omfatter igen i år indsatsområderne el, vand og varme for skoler, daginstitutioner, plejehjem, kulturelle bygninger og administrationen (Rådhuset). Desuden laves der en opgørelse over affalds- og papirforbruget for administrationen. Der arbejdes hele vejen rundt ihærdigt for at spare på el, vand og varme samt papir, hvilket påvirker miljøet og dermed den bæredygtige udvikling i Struer Kommune i en positiv retning. Energikontrakt og miljøpolitik er to nøgleord som dag for dag bliver en større del af hverdagen i bestræbelserne på at blive endnu mere miljø- og målbevidst. På grund af ændrede kvadratmetertal efter en ny opmåling (BBR-tal) samt ændrede graddagetal pga. nye tal fra DMI, kan forbruget i dette års grønne regnskab ikke sammenlignes med forbruget i tidligere års regnskaber. Den treårige periode, 2003-2005, der er brugt i dette års grønne regnskab kan dog godt sammenlignes, eftersom de nye oplysninger er indarbejdet i hele perioden. For at kunne sammenligne varmeforbruget år efter år, uanset om der er tale om en kold eller varm vinter, graddagekorrigeres varmeforbruget. Under miljøpræstationer er der angivet landsgennemsnitstal fra energiledelsesordningen (ELOordningen). Tallene er retningsgivende for hvilket niveau forbruget burde ligge omkring. Men tallene skal ses som vejledende, eftersom der bag disse tal kan være et svagt statistisk materiale og der oftest er tale om større institutioner. Struer Kommune vil på sigt synliggøre miljøpåvirkningerne på flere områder for at fremme en mere bæredygtig udvikling. 2. Konklusion I tabel 2.1 er skolernes, daginstitutionernes og plejehjemmenes samlende el, vand og varmeforbrug opgjort i perioden 2003-2005. Varmeforbruget er graddagekorrigeret. 2003 2004 2005 Elforbrug (kwh) 2.252.239 2.177.702 2.160.505 Elforbrug/m 2 28,2 27,3 27,1 Vandforbrug (m 3 ) 31.818 31.649 30.642 Vandforbrug/m 2 0,40 0,40 0,38 Varmeforbrug (kwh) 7.653.474 7.682.514 7.421.015 Varmeforbrug/m 2 95,8 96,2 92,9 Tabel 2.1: Skolernes, daginstitutionernes og plejehjemmenes samlede el, vand- og varmeforbrug 2003-2005 Som det fremgår af tabel 2.1, så er det samlede el, vand- og varmeforbrug for skolerne, daginstitutionerne og plejehjemmene faldet fra 2004 til 2005. For skolernes vedkommende er elforbruget pr. m 2 stort set uændret fra 2004 til 2005 med en svag stigning. Vand- og varmeforbruget er til gengæld faldet med hhv. 6,0 % og 3,1 %. Daginstitutionernes elforbrug pr. m 2 er faldet med 3,6 % fra 2004 til 2005. Vand- og varmeforbruget er derimod steget med hhv. 2,6 % og 2,2 %. 2
Plejehjemmenes el, vand og varmeforbrug er faldet med hhv. 1,0 %, 3,3 % og 5,7 % pr. m 2. De kulturelle bygningers forbrug ligger generelt på et niveau omkring landsgennemsnittets for tilsvarende bygninger. Det har ikke været muligt at sammenligne Rådhusets el-, vand og varmeforbrug i 2005 med tidligere års pga. fejl i aflæsningssystemet. I 2005 er der på Rådhuset brugt 1,5 mio. ark A4 papir samt produceret ca. 19 ton affald. Papirforbruget er dermed faldet med knap 10 % fra 2004 til 2005, mens affaldsmængderne er reduceret med 16,5 %. 3. Præsentation De institutioner som indgår i det grønne regnskab er dem der ugentligt indberetter forbrug af el, vand og varme til kommunes miljø- og energiledelsessystem Omega energi og som udgangspunkt har indgået en energikontrakt. Følgende institutioner indgår i talmaterialet for 2005: Skoler (m 2 ) Daginstitutioner (m 2 ) Plejehjem (m 2 ) Kulturelle bygninger (m 2 ) Struer Borgerskole (5.982) Baunegården (519) Asp Plejecenter* (2.119) Struer Bibliotek (1.923) Bremdal Skole (3.224) Bulderby (670) Bakkely (1.958) Musikskolen (1.103) Gimsing Skole (8.945) Foldgårdsparken (511) Enggård Centret (5.601) Hjerm Sognegård (397) Hjerm Skole (4.357) Fuglereden (692) Rosengården (2.618) Gimsinghoved (733) Humlum Skole (2.872) Humlegården (900) Vestcenter Kilen (5.981) Struer Svømmehal (1.933) Langhøj Skole* (5.805) Krudtuglen (992) Solglimt (2.595) Struer Østre Skole (6.903) Lindegården (580) Ålkjærsminde (3.292) Parkskolen (7.644) Mariehønen* (438) Resen Skole (2.562) Skovhuset (532) Struer Børnehave (315) SFO Svinget* (340) SFO Struerdalvej (911) * Naturgas (omregnet til kwh) Her ud over er Rådhuset med. Rådhuset består af Østergade 11-21 (4.481 m 2 ), Østergade 14 (164 m 2 ) samt Toldbodstræde 3 (442 m 2 ) og udgør samlet 5.087 m 2. 4. Miljøpræstationer For at kunne sammenligne nøgletallene år efter år angives forbruget pr. m 2. Denne opgørelsesform giver ligeledes bedre mulighed for at sammenligne forbruget på forskellige institutioner. Alle varmeforbrug, hvad enten kilden er naturgas eller fjernvarme, er omregnet til kwh. Varmeforbruget er ligeledes graddagekorrigeret, hvilket vil sige, at forbrug i kolde år (med mange graddage) kan sammenlignes med forbrug i varme år (med få graddage), eftersom nøgletallet er omregnet til et gennemsnitsår. 3
4.1. Skoler For skolernes vedkommende er elforbruget pr. m 2 stort set uændret i forhold til sidste år. Elforbruget er faldet med 5,6%, mens varmeforbruget er faldet med 4,9%. Vandforbruget er derimod steget med 2,5%. I tabel 4.1 til 4.3 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Skolernes samlede elforbrug 2003-2005 kwh/m 2 20 19,5 19 18,5 18 17,5 17 2003 2004 2005 Tabel 4.1: Skolernes samlede elforbrug Billede: Gimsing skole Skolernes samlede vandforbrug 2003-2005 0,195 m 3 /m 2 0,19 0,185 0,18 0,175 2003 2004 2005 Tabel 4.2: Skolernes samlede vandforbrug Billede: Struer Borgerskole Skolernes samlede varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) kwh/m 2 93 92 91 90 89 88 2003 2004 2005 Tabel 4.3: Skolernes samlede varmeforbrug Billede: Langhøjskolen 4
4.1.1 Elforbrug skoler Borgerskolen Skolernes elforbrug 2003-2005 Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen 0 10 20 30 40 kwh/m 2 /år Diagram 4.4: Skolernes elforbrug 2003-2005 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for skoler Det ses tydeligt af diagram 4.4, at Bremdal Skole er ved at få styr på elforbruget. Der er endnu et stykke vej til landsgennemsnittets og skolernes gennemsnit, men tendensen er tydelig. Generelt må det siges, at skolerne har styr på elforbruget. Ændret adfærd skal ses som en væsentlig faktor til, at elforbruget er faldet. Kun Hjerm og Bremdal Skolers forbrug er over landsgennemsnittets men faldende. Humlum Skole og Resen Skole har det laveste elforbrug/m 2. Gennemsnittet for samtlige skoler er 17,92 kwh/m 2 mod et landsgennemsnit på 20,50 kwh/m 2, hvilket må siges at være tilfredsstillende. 5
4.1.2 Vandforbrug skoler Skolernes vandforbrug 2003-2005 Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 Diagram 4.5: Skolernes vandforbrug 2003-2005 m 3 /m 2 /år Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for skoler Skolernes vandforbrug er faldet fra 2004 til 2005. Gennemsnittet for samtlige skoler er 0,18 m 3 /m 2 mod et landsgennemsnit på 0,23 m 3 /m 2, hvilket må siges at være tilfredsstillende Hele syv skolers forbrug er faldet fra 2004 til 2005, mens de resterendes er uændret. Struer Borgerskole, Humlum Skole og Resen Skole har et markant lavere forbrug end de andre. Humlum Skole har fortsat det laveste vandforbrug/m 2. 6
4.1.3 Varmeforbrug skoler Skolernes varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) Resen Parkskolen Østre Langhøj Humlum Hjerm Gimsing Bremdal Borgerskolen 40 60 80 100 120 140 kwh/m 2 /år Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for skoler Diagram 4.6: Skolernes varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) Af diagram 4.6 ses det, at der er stor forskel på skolernes varmeforbrug. Det gennemsnitlige varmeforbrug er på ca. 90 kwh/m 2 mod et landsgennemsnit på 112/122 kwh/m 2. Hovedparten af skolerne har et forbrug, der er langt under landsgennemsnittets. Kun Struer Østre- og Langhøj Skolers forbrug er over landsgennemsnittets. Humlum Skoles forbrug er det laveste og fortsat faldende. 7
4.2. Daginstitutioner For daginstitutionernes vedkommende er elforbruget faldet med 3,5 % pr. m 2 i forhold til sidste år. Efter et stort fald i vand- og varmeforbruget fra 2003 til 2004 er det igen begyndt at stige. Vandforbruget er steget med 2,5 % mens varmeforbruget er steget med 2,2 %. I tabel 4.7 til 4.9 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Daginstitutionernes samlede elforbrug 2003-2005 kwh/m 2 28 27,5 27 26,5 26 25,5 2003 2004 2005 Tabel 4.7: Daginstitutionernes samlede elforbrug Billede: Bulderby Daginstitutionernes samlede vandforbrug 2003-2005 0,75 m 3 /m 2 0,7 0,65 0,6 2003 2004 2005 Tabel 4.8: Daginstitutionernes samlede vandforbrug Billede: Foldgårdsparkens Børnehave Daginstitutionernes samlede varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) kwh/m 2 105 104,5 104 103,5 103 102,5 102 101,5 101 2003 2004 2005 Tabel 4.9: Daginstitutionernes samlede varmeforbrug Billede: Skovhuset 8
4.2.1 Elforbrug daginstitutioner Foldgårdsparkens Børnehave Daginstitutionernes elforbrug 2003-2005 SFO Svinget SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården 0 10 20 30 40 50 kwh/m 2 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.10: Daginstitutionernes elforbrug 2003-2005 Elforbruget er faldet med 3,6 % i forhold til sidste år. Kun Bulderby s og Struer Børnehaves elforbrug er steget. Otte institutioners elforbrug er over landsgennemsnittets og generelt må elforbruget anses for højt. Foldgårdsparkens Børnehave har fortsat det laveste elforbrug pr. m 2 landsgennemsnittets. og ligger langt under 9
4.2.2 Vandforbrug daginstitutioner Daginstitutionernes vandforbrug 2003-2005 SFO Svinget SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 m 3 /m 2 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.11: Daginstitutionernes vandforbrug 2003-2005 Styring af vandforbrug kan være svært, specielt fordi en varm sommer let medfører ekstra leg med vand, hvilket er meget naturligt. Vandforbruget er steget fra 2004 til 2005 med 3 %. De fleste daginstitutioners vandforbrug ligger over landsgennemsnittets, som det fremgår af diagram 4.11. Struer Børnehavens vandforbrug er steget markant i 2005 til trods for, at det i 2004 så ud som om, at der var kommet styr på forbruget. Humlegården har det laveste vandforbrug pr. m 2. 10
4.2.3 Varmeforbrug daginstitutioner Bulderby Daginstitutionernes varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) SFO Svinget SFO Struerdalvej Struer Børnehave Skovhuset Mariehønen Lindegården Krudtuglen Humlegården Fuglereden Foldgårdsparken Bulderby Baunegården 0 40 80 120 160 200 kwh/m 2 Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for daginstitutioner Diagram 4.12: Daginstitutionernes varmeforbrug 2003-2005 Generelt må det siges, at varmeforbruget ligger på et fornuftigt niveau. De fleste institutioners forbrug er under landsgennemsnittets. Varmeforbruget er dog steget med 2,2 %. Lindegården har det laveste varmeforbrug pr. m 2 og det er faldende. 11
4.3. Plejehjem For plejehjemmenes vedkommende er elforbruget faldet med 1 % pr. m 2 mens vand- og varmeforbruget er faldet med hhv. 4 % og 5,7 %. I tabel 4.13 til 4.15 ses forbrugets udvikling over tre år opgjort pr. m 2. Plejehjemmenes samlede elforbrug 2003-2005 kwh/m 2 46,2 46 45,8 45,6 45,4 45,2 2003 2004 2005 Tabel 4.13: Plejehjemmenes samlede elforbrug Billede: Vestcenter Kilen Plejehjemmenes samlede vandforbrug 2003-2005 m 3 /m 2 0,75 0,74 0,73 0,72 0,71 0,7 0,69 2003 2004 2005 Tabel 4.14: Plejehjemmenes samlede vandforbrug Billede: Aalkjærsminde Plejehjemmenes samlede varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) kwh/m 2 104 102 100 98 96 94 92 2003 2004 2005 Tabel 4.15: Plejehjemmenes samlede varmeforbrug Billede: Enggård Centret 12
4.4.2 Vandforbrug kulturelle bygninger Kulturelle bygningers vandforbrug 2003-2005 Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 2,4 2,6 2,8 3 m 3 /m 2 /år Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.20: Kulturelle bygningers vandforbrug 2003-2005 Generelt ligger de kulturelle bygningers vandforbrug omkring landsgennemsnittets. Gimsinghoved har fået bragt forbruget væsentligt ned, mens Struer Svømmehals forbrug er steget pga. nyt og større vandbehandlingsanlæg, som bruger mere vand til skyldning. 17
4.4.3 Varmeforbrug kulturelle bygninger Kulturelle bygningers varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 kwh/m 2 /år Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.21: Kulturelle bygningers varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) Varmeforbruget ligger generelt på et fornuftigt niveau på nær for Struer Svømmehals vedkommende, hvor forbruget er steget markant pga. det nye anlæg, fordi der skal opvarmes mere vand end tidligere. 18
4.4.4 Papir og affald Rådhuset Papirforbruget og affaldsproduktionen er også i 2005 opgjort for Rådhuset. Det betyder, at det nu er muligt at se, hvordan papirforbruget og affaldsproduktionen udvikler sig. I tabel 4.22 ses opgørelsen over papir og affald. Både papirforbruget og affaldsproduktionen er faldet fra 2004 til 2005. Papirforbruget er faldet med ca. 10 %, mens affaldsmængderne er faldet med 16,5 %. 2004 2005 Papirforbrug (A4-papir) 1.660.000 stk. 1.500.000 stk. Affaldsproduktion (samlet) 23.065 kg 19.256 kg Affaldsproduktion (forbrænding) 9.768 kg 9.821 kg Affaldsproduktion (genanvendelse) 5.698 kg 4.001 kg Affaldsproduktion (makulering) 7.599 kg 5.434 kg Tabel 4.22: Oversigt over papirforbrug og affaldsproduktion 2004-2005 I diagram 4.23 er der en fordeling af affaldsproduktionen. Som det ses, er forbrændingsandelen procentmæssigt steget, men det skyldes, at forbrændingsdelen er uændret fra 2004 til 2005, samtidig med at den samlende affaldsproduktion er faldet med ca. fire ton. Madaffald fra kantinen er en del af det affald, der går til forbrænding. Genanvendelsesandelen er procentmæssigt faldet og det skyldes, at mængderne til genanvendelse (direkte genanvendelse) og makulering (genanvendes efterfølgende) er faldet. Fordeling af affaldsproduktion 2004 Fordeling af affaldsproduktion 2005 42% Genanvendelse 58% 51% 49% Genanvendelse Forbrænding Forbrænding Diagram 4.23: Fordeling af affaldsproduktion 2004-2005 19
4.3.1 Elforbrug Plejehjem Plejehjemmenes elforbrug 2003-2005 Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Vestcenter Kilen Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter 0 10 20 30 40 50 60 70 80 kwh/m 2 /år Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.16: Plejehjemmenes elforbrug 2003-2005 Samlet set går elforbruget i den rigtige retning med et fald på 1 % fra 2004-2005. De fleste plejehjems elforbrug er faldet og elforbruget ligger på et fornuftigt niveau. Det er kun Asp Plejecenter, som har et forbrug der ligger væsentligt over landsgennemsnittets, men forbruget er faldet pænt fra 2004 til 2005. Rosengården og Enggård Centret leverer større mængder mad ud af huset, hvorfor deres forbrug sammenlignes med landsgennemsnittet for plejehjem med catering. De andre plejehjem sammenlignes med landsgennemsnittet for plejehjem uden catering. Vestcenter Kilen har fortsat det laveste elforbrug pr. m 2 og ligger pænt under landsgennemsnittets, selvom elforbruget igen er svagt stigende. 13
4.3.2 Vandforbrug Plejehjem Plejehjemmenes vandforbrug 2003-2005 Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Vestcenter Kilen Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 m 3 /m 2 /år Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.17: Plejehjemmenes vandforbrug 2003-2005 Generelt ligger plejehjemmenes vandforbrug på et fornuftigt niveau. Kun Ålkjærsmindes forbrug er lidt over landsgennemsnittes og stigende. Eftersom de fleste plejehjem laver mad kan vandforbruget let variere fra år til år. Vestcenter Kilen har igen i år det laveste vandforbrug pr. m 2 og synes at have stabiliseret forbruget på et niveau pænt under landsgennemsnittets. 14
4.3.3 Varmeforbrug Plejehjem Plejehjemmenes varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) Ålkjærsminde Solglimt Rosengården Vestcenter Kilen Enggård Centret Bakkely Asp Plejecenter 0 25 50 75 100 125 150 175 kwh/m 2 /år Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit for plejehjem Diagram 4.18: Plejehjemmenes varmeforbrug 2003-2005 (graddagekorrigeret) Som det fremgår af diagram 4.18, ligger plejehjemmenes varmeforbrug igen i år under landsgennemsnittets. Varmeforbruget er faldet en del i forhold til sidste år. Asp Plejecenters forbrug er faldet markant, pga. nyt varmesystem, og har nu det laveste forbrug pr. m 2. Kun Ålkjærsmindes forbrug er steget. 15
4.4. Kulturelle bygninger I nedenstående diagrammer 4.19 til 4.21 ses forbrugets udvikling for de kulturelle bygninger. Pga. fejl i aflæsningssystemet har det desværre ikke været muligt at sammenligne Rådhusets forbrug i 2005 med 2003-2004. 4.4.1 Elforbrug kulturelle bygninger og Rådhus Kulturelle bygningers og Rådhusets elforbrug 2003-2005 Rådhus Struer Svømmehal Struer Bibliotek Musikskolen Hjerm Sognegård Gimsinghoved 0 20 40 60 80 100 120 140 kwh/m 2 /år Forbrug 2003 Forbrug 2004 Forbrug 2005 Landsgennemsnit Kulturelle Bygninger Diagram 4.19: Kulturelle bygningers og Rådhusets elforbrug 2003-2005 Som det ses af diagram 4.19, så ligger samtlige kulturelle bygningers elforbrug pænt omkring landsgennemsnittets. Struer Biblioteks forbrug er igen stigende, mens det ser ud som om Struer Svømmehal har fået vendt udviklingen. 16