Nr. 2-28. årgang Maj 2006 (107)
Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf. 3915 7271, mij@dmi.dk Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK45 3000 0007 3522 63 Hjemmeside: www.dams.dk Formand: Jens Hesselbjerg Christensen Tlf. 48 17 04 21, jhc@dmi.dk Næstformand: Hans E. Jørgensen Tlf. 46 77 50 34, hans.e.joergensen@risoe.dk Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf. 3915 7271, mij@dmi.dk Kasserer: Brian Riget Broe Sjælør Boulevard 10, st. th., 2450 København SV. Tlf. 36 45 71 90 brian.broe@risoe.dk Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk Leif Rasmussen - Bjarne Siewertsen - Lea Siewertsen - Anders Gammelgaard. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på email: vejret.redaktionen@gmail.com. Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Fra redaktøren Vejret er på banen igen og udenfor går vi mod sommeren efter en vinter med sne og frost. Netop vinteren kan du læse om i den faste kvartalvejrs-rubrik. Du kan også læse om forgangent vejr i artiklen om Verdens Vejr i 2005 samt om endnu ældre vejr nemlig om, hvordan meteorologerne forudsagde vejret før computertiden. Det er endnu en artikel i serien om tilbageblik, denne gang af Steffen Hartby, der blev ansat på DMI i 1959. Serien Bag om meteorologiske instrumenter handler denne gang om nedbørmåling og så bringes sidste del af artiklen om kemisk og elektrisk meteorologi. Endelig er der fokus på et hjørne af Grønland og der er 2 boganmeldelser og noget om vejret og Den Store Danske Encyklopædi. God sommer og god fornøjelse. John Cappelen Indhold Tilbageblik: Similä-Scherhag-prognoser... 1 Har du en historie til Vejret?... 7 Verdens vejr i 2005... 8 Boganmeldelse... 17 Måling af nedbør ved DMI... 18 Vintervejret 2005-2006... 26 Boganmeldelse... 29 Kemisk og elektrisk meteorologi del 2... 30 Den Store Danske Encyklopædi og vejret... 41 Fokus på et hjørne af Grønland... 45 Referat fra generalforsmlingen... 47 Nordisk Meteorologmøde 2006... 48 Fra formanden... 49 Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. juli 2006 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85 ISSN 0106-5025 Forsidebilledet Uumannaq-fjeldet vil være kendt af mange. Navnet betyder 'det hjerteformede'. Og hjertet er også, hvad fotografen, Jørgen Kristensen, har tabt til Grønland. Billedet er en forsmag på en lille "Sommer i Grønland" - billedsamling, vi bringer i næste nummer af Vejret.
Tilbageblik: Similä-Scherhag-prognoser Af Steffen Hartby I dag, hvor meteorologerne mere eller mindre er blevet computerprognoseaflæsere, er det vel naturligt at spørge sig selv: Hvordan forudsagde meteorologerne vejret før computertiden? Går man helt tilbage til tiden før 2. Verdenskrig, så var der i høj grad tale om at benytte erfaringsregler. I vejrtjenesten havde man de dagligt udsendte vejrkort helt tilbage til instituttets start i 1872. I en aktuel situation var det derfor værdifuldt at kunne huske, hvornår der havde været en vejrsituation, som lignede den aktuelle. Man kunne da sammenligne den nye vejrsituation med gamle situationer, som lignede den. Hvis de lignede hinanden meget, var det naturligt at give en prognose lig den gamle vejrsituation. Hvis der var mindre forskelle, måtte man så foretage en vurdering af, hvad disse forskelle eventuelt kunne betyde. Men undertiden opførte vejret sig anderledes end forventet: lavtryk og fronter (frontologien blev først indført i Danmark i 1930 erne!) ændrede kurs. Der blev derfor tale om et af de helt store fremskridt indenfor meteorologien, da man i årtiet efter krigen begyndte at sende radiosondeballoner til vejrs over hele kloden. Resultatet blev, at man da kunne optegne, hvorledes strømningen var i forskellige niveauer op gennem atmosfæren - de såkaldte højdekort. Indtil computertiden begyndte, blev det således i høj grad højdekortene, som gjorde det muligt for meteorologerne at fremstille 12- og 24-timers vejrkortprognoser væsentligt sikrere end det havde været muligt før. Men alt skulle ske med håndkraft, og da der naturligvis ikke måtte bruges alt for meget tid til udarbejdelsen (der skulle jo gerne være tale om en udsigt), blev proceduren for udarbejdelse af prognosevejrkort gjort så simpel som muligt. Metoden Jeg kom til Meteorologisk Institut som studerende i 1956 og fik min magisterkonferens i 1959 med øjeblikkelig ansættelse i instituttets vejrtjeneste, og jeg vil i det følgende fortælle om den metode, som vi i høj grad anvendte i vejrtjenesten på det tidspunkt. Det var især strømningen i 500 hpa-fladen, som lå til grund for arbejdet. Datidens forskning viste, at vejrsystemerne ved jordoverfladen til en vis grad fulgte strømningen i den højde ca. 5 km oppe og vægtmæssigt midt i atmosfæren. Det var finske Arturii Similä og tyske Richard Scherhag, der havde gjort denne viden praktisk anvendelig, så- ledes at de tidligere så uventede kursændringer af vejrsystemerne ved jordoverfladen bedre kunne håndteres. Metodens anvendelighed havde nogle forudsætninger, der dog kun var opfyldt til en vis grad: 1) Strømningen i højden måtte ikke ændres væsentligt i prognoseperioden. 2) Strømningen i højden kunne bruges som forskydningskort for vejret ved jordoverfladen. Ad 1) Middelkort Ser man nøjere på strømningen i højden, kan man se, at den består dels af bølger på stor skala og dels af mindre bølger, der bevæger sig hurtigt - følgende de store bølgers strømning - og til en vis grad sammen med vejrsystemerne ved jordoverfladen. Det bedste forskydningskort opnåede man da ved at foretage en midling af strømningen i højden; altså en vis form for udjævning at strømningen, som da kun viste bølgerne på stor skala. Hvis der ikke var tid til at fremstille et sådant middelkort, kunne man som meteorolog være nødsaget til at anvende det aktuelle 500 hpa-kort og så rent subjektivt udjævne det. Vejret, 107, maj 2006 side 1
Ad 2) Tryktendenser og frontsystemer Det havde været nemt, om man blot kunne flytte vejrsystemerne ved jordoverfladen i det nævnte middelkort. Men det kunne man ikke. Det som blev forskudt i middelkortet var dels fronterne og dels 3-timers trykændringerne. 3-timers trykændringerne er noget, som bliver observeret og indført på vejrkortet. Man kan altså på et vejrkort analysere isallobarerne, dvs. tegne linier for samme 3-timers trykændring (trykændringen i de sidste 3 timer før observationsterminen). Man var her nødsaget til at forudsætte endnu en ting, nemlig at isallobarerne blot forskydes i middelkortet. Er der tale om, at trykændringerne øges eller formindskes, vil det gøre resultatet dårligere. Fremstillingen af prognosekort i praksis Vi skal i det følgende se, hvorledes meteorologerne så i praksis fremstillede deres 12- og 24-timers prognosekort ved hjælp af denne Similä-Scherhag-metode. Kort 1 viser det aktuelle vejrkort, 24.9.1966 kl. 00 utc, ud fra hvilket der skal fremstilles en 12- eller 24-timers prognose. Kort 2 er middelkortet til samme tidspunkt. På dette har meteorologen - ved hjælp af en gradientvindslineal - på kortets isohypser anbragt mærker, som viser, hvor langt systemerne forskydes på 12 timer. Kort 3 viser isallobar-feltet, analyseret på det aktuelle vejrkort fra 24.9.1966 kl. 00 utc. På kort 4 er isallobarfeltet for anskuelighedens skyld indtegnet på middelkortet. Vi skal nu til at regne. Læg mærke til, at 3-timers trykænside 2 Vejret, 107, maj 2006
Vejret, 107, maj 2006 side 3
side 4 Vejret, 107, maj 2006
dringerne på 3 timer vil have flyttet sig ¼ af vejen mellem to mærker på middelkortet. 12-timers trykændringen i et af mærkerne på middelkortet fås da ved at dele linien mellem dette mærke og det forudgående mærke i fire dele og lægge de fire her aflæste 3-timers trykændringer sammen. 24-timers trykændringen fås ved at gå yderligere 12 timer tilbage i strømningen og tage summen af de to 12-timers trykændringer (otte 3-timers trykændringer). Kort 5 viser de opsummerede 24-timers trykændringer i en række punkter. Ud fra dem er der da analyseret for ændringer i trykket på hhv. 0, 5, 10,... hpa. Kort 6 viser, hvorledes man, ved grafisk at addere kort 5 til kort 1, får 24-timers prognosekortet, dvs. til tiden 25.9.1966 kl. 00 utc. På kortet er også vist placeringen af frontsystemerne. Der er her blot tale om en forskydning i middelkortet 24 timer frem. Endelig viser kort 7, hvorledes vejrkortet virkelig kom til at se ud. Selvfølgelig var der tale om forskelle mellem dette og prognosekortet, men der er dog tale om et rimeligt godt resultat. Vi, som i høj grad benyttede denne metode, lærte at foretage justeringer undervejs. Hvis vi mente, at der ville blive tale om øgede trykændringer, så kunne vi subjektivt tage hensyn til det. Og Vejret, 107, maj 2006 side 5
når vi så var nået frem til vort endelige prognosekort, så blev det kombineret med de mange erfaringsregler om vejrudviklinger, som vi havde lært, dels af mere erfarne kolleger, dels af egne erfaringer og endelig ved at sammenligne med de gamle vejrkort. En ting er at fremstille et prognosevejrkort, der viser trykfordelingen og dermed vindens retning og hastighed. Noget andet er at forudsige selve vejret (temperatur, skyer, nedbør, tåge osv.). Men det er en helt anden historie. side 6 Vejret, 107, maj 2006
Har du en historie til Vejret? Vejret har altid behov for gode historier til bladet, og har du oplevet vejret på en spændende måde, funderet over et fænomen, taget årets vejrbillede - men mangler forklaringen, så send det til os. Så er der sikkert en god historie, som andre medlemmer af Dansk Meteorologisk Selskab gerne vil høre - og vi vil gerne prøve at finde svar på spørgsmål om Vejret.. Når du sender ind til Vejret...så er der nogle retningslinier, der hjælper os på redaktionen i det videre arbejde. 1. Tekst og billeder/formler/grafik hver for sig. Indiker i teksten, hvor du gerne vil have eventuelle figurer placeret. 2. Teksten skal afleveres i enten Word eller txt-format med dansk tegnsæt. 3. Alle figurteksterne placeres bagest i tekst-dokumentet. 4. Figurer indsendes i så høj opløsning som muligt og helst i 300 dpi eller højere. Vi kan læse de fleste grafikformater, men vi foretrækker TIF, PSD, GIF (i stor størrelse), AI og PS samt højopløselige og ikke-komprimerede JPG. 5. Formler skal indsendes i vektorgrafik, så de kan skaleres. Har du tekniske vanskeligheder med tekst, figurer eller billeder, så kontakt redaktionen, så hjælper vi gerne. Du kan sende din historie til Vejrets e-postkasse på følgende adresse: vejret.redaktionen@gmail.com Hvis du sender en historie, så husk lige at advisere en af redaktionsmedlemmerne. Med venlig hilsen John Cappelen, jc@dmi.dk Leif Rasmussen, leif.rasmussen@ webspeed.dk Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk Lea Siewertsen, lebusi71@ yahoo.com Anders Gammelgaard, cdag@ post5.tele.dk Annonce: Nyhedsbrev fra DMI Vidste du, at du kan få alle de bedste nyheder om vejret serveret i din indbakke hver torsdag? Det kan du, hvis du abonnerer på DMI's ugentlige nyhedsbrev. Redaktionen sammensætter hver uge en ny spændende udgave med det bedste fra Danmarks Meteorologiske Institut. Et af de faste punkter i nyhedsbrevet er meteorologernes seneste bud på weekendvejret. Derudover har vi hver uge svar på et af de bedste spørgsmål fra læserne. Sidst men ikke mindst tager vi hver uge fat på et nyt emne. Det kan være et interessant meteorologisk sted på nettet, et nyt produkt eller et vejr-tema. Vi krydrer nyhedsbrevet med DMI's nyhedsartikler. Lyder det som noget for dig? Tilmeld dig DMI's nyhedsbrev på: http://www.dmi.dk/dmi/ nyhedsbrev-tilmelding.htm Vejret, 107, maj 2006 side 7
Verdens vejr i 2005 Af John Cappelen, DMI Globale temperaturer i 2005
Signi kante klima-afvigelser og episoder i 2005
Am SES )F LGE EKSPERTERNE ER DET MEGET MULIGT AT FREKVENS OG VARIGHED AF EKSTREMT VEJR S»SOM FX HEDEB LGER T RKE OG OVERSV MMELSER ER P» VEJ TIL AT NDRES P» GRUND KLIMA NDRINGER Stærk hede og kolde indslag 3TORE DELE AF DEN NORDLIGE HALVKUGLE OPLEVEDE I VARMEFORHOLD DER OVERSTEG AF DE»RLIGE TEMPERATURER M»LT I PERIODEN OGS» KALDET FRAKTILEN $ELE AF.ORDATLANTEN OG DET )NDISKE OCEAN HAVDE ENDDA TEMPERATURER DER OVERSTEG FRAKTILEN MENS KUN F» MEGET SM» OMR»DER HAVDE TEMPERATURER UNDER FRAKTILEN SE lgur 3E OGS» lgur DER VISER GLOBALE OVERFLADETEMPERATUR ANOMALIER FOR DE lre»rstider 6ARMEFORHOLDENE I ER BEM RKELSEV RDIGT DA EN SVAG %L.I O DER STARTEDE MIDT I OG KLINGEDE UD I STARTEN AF KUN KAN HAVE HAFT EN MEGET LILLE INDmYDELSE -AN VED NEMLIG AT STORSKALAF NOMENET %L.I O KAN BIDRAGE TIL VARMEFORHOLD OVER NORMALEN SOM DET VAR =.?4. >0, 4.0 :B0>? 0C?09? :9 =0.:=/ 49 &0;?08-0= 7,>6, '34=/ B,=80>? >@880= ":=?3 0,>? (94?0/ &?,?0> &:@?3 0,>?,9,/,,9,/, (94?0/ &?,?0> B47/14=0> %0.:=/,=0, -@=90/,-:@? 84774:9 30.?,=0> 8@.3 49 7,>6, 84774:9 30.?,=0> ":=?30,>? (94?0/ &?,?0> ":=?3 B0>? (94?0/ &?,?0> 09?=,7 (94?0/ &?,?0> &0A0=0 B49?0= /=:@23? C;,9>4:9 :1 >0A0=0 /=:@23? 49 >@880= *0>?0=9 (94?0/ &?,?0> @7D 30,?B,A0 8,9D 90B /,47D 30,? =0.:=/> &:@?3 B0>? (94?0/ &?,?0> @==4.,90,?02:=D 8;3!@7?4;70 >?=:92 B49?0= >?:=8> =0.:=/ =,49,9/ >9:B,>?0=9 @=:;0 99@,7?08;0=,?@=0!,5:= B49?0= >?:=8,9@,=D :,9:8,740> :1 >9:B40>? 8:9?3 :9 =0.:=/ 1:= :>?:9,-:A0,A0=,20,? ;0,6 49?09>4?D %0.:=/ B0?.?:-0= >0;,=,?0 >?:=8 >D>?08>,7>: 30,AD =,49,9/ 17::/492 49 ;=47 @==4.,90.?:-0= *0>?0=9 @=:;0 &0A0=0 17::/492!,D @2@>? &0A0=0 >@880= /=:@23? 1:=0>? 14=0>,76,9>,>? $,.414. 3@==4.,90 >0,>:9 07:B,A0=,20,.?4A4?D 9,80/ >?:=8> 09?=,7 80=4., 3@==4.,90> 0,AD =,491,77 8@/>74/0>.?:-0= 3@9/=0/> :1 /0,?3> ;:>>4-7D =07,?0/?: @==4.,90 *0>?0=9 @=:;0 ":=?3 1=4., 0,?B,A0 @7D @==4.,90 @2@>? @==4.,90 &0;?08-0= &0.:9/.,?02:=D >?:=8 :1?30 >0,>:9 8,/0 7,9/1,77 49 '0C,>,?.,?02:=D @==4.,90 @7D,?02:=D,? 7,9/1,77 49 @-,?7,9?4. 3@==4.,90 >0,>:9 -:A0,A0=,20,.?4A4?D )090E@07, :7:8-4, 720=4, 9:=?3 0,A40>? >9:B1,77 >49.0,9@,=D 1=4., ' + ":=?3 :1 80,9 ;:>4?4:9 49 @90 @7D.:9?=4-@?0/?:,.?4A0 0,=7D?7,9?4. 3@==4.,90 >0,>:9 9,80/ >?:=8> G 8:>? :9 =0.:=/ 3@==4.,90> G 8:>? :9 =0.:=/ F8,5:=H 3@==4.,90> 0,AD =,491,77,9/ 17::/492 7,9/>74/0> 0-=@,=D *0,6 7 "4J:?=,9>4?4:9>?: 90@?=,7 "& 49 -:=0,7 >;=492 0A07:;492, "4J,,? D0,= > 09/ &0A0=0 B49?0= B0,?30,9/ 8@.3-07:B,A0=, B49?0=?08;0=,?@=0> '34=/.,?02:=D >?:=8 :1?30 >0,>:9 7:B0>?.09?=,7 ;=0>>@=0 :9 =0.:=/ 1:=?30?7,9?4..,?02:=D,? 7,9/1,77 49!0C4.:.,?02:=D 49 7:=4/,,?02:=D >?:=8.,?02:=D,? 7,9/1,77 70/?: :A0= /0,?3> 49 :@4>4,9,,9/!4>>4>>4;;4 @D,9, 0,AD =,491,77,9@,=DG 0-=@,=D 0:=20?:B9 17::/0/ 3470 0,AD >9:B!,D 49 9/0> B:=>? >9:B>?:=8 49 D0,=> >7,84. %0;@-74. : =,9 9:=?3 &9:B 0-=@,=D B:,..@8@7,?4:9> 49 '03=,9 >49.0 =! 8 1 =0,?0= :9?49@0/ /=:@23? "! "! %@>>4, 99@,7 : :1 92:7, ':==09?4,7 =,49!,=.3 >0A0=0 17::/492 " &:@?3 0,>?0=9 1=4., :9?49@0/ 7:92?0=8 /=:@23? B:=>? /=:@23? 49 D0,=> 49!,7,B4 9?,=.?4. :E:90 3:70 G 84774:9 68,? 4?> ;0 49 84/ &0;?08-0=,-:A0 D0,=,A0=,20 SIDE s 6EJRET MAJ
Modsat gav kraftig nedbør, oversvømmelser, vind samt sne helt andre problemer.
Vild hurricane rekordsæson i Atlanten
Ozonhullerne
Boganmeldelse af Leif Rasmussen: Endnu en bog om det alle taler om...
Måling af nedbør ved DMI Af Claus Nordstrøm, DMI Typer af pluviometre i DMI s stationsnet Nedbør i Danmark
GEONOR vejemåler i forbindelse med DMI s V98- stationer
HELLMANN-nedbørmåler DMI s manuelle nedbørstationer 06041 Active stations 2006-01-01 06052 06058 06081 06019 06065 21192 21207 06069 21288 24101 21292 06060 22419 24292 22421 06082 06080 25171 22061 06102 06104 23127 23261 23263 23294 06109 23321 06110 26091 26376 06116 26481 06119 20099 06072 06070 22321 22361 22554 06074 22123 06079 06169 06159 29114 06156 29122 29041 29142 29354 06174 06135 31151 06154 06136 28461 28453 28503 06141 31401 31511 30031 Precipitation intensity Precipitation sum See town maps 06193 32097 06197 06190 06149
Måling af sne RIMCO-nedbørmåler SVK målenettet
20050 20030 20020 20052 20065 20079 20055 20060 20085 20000 20010 20100 20120 20182 20160 20140 27006 20127 27010 20150 20195 20153 20228 27008 20210 20219 20223 21020 20352 20320 20199 06030 20213 20240 21030 21055 20330 21050 20390 20400 20300 20272 20440 20453 20457 21080 20430 20295 20280 20410 20415 20480 20470 20490 21085 21110 21120 20530 20540 20600 20610 20570 21100 21140 21149 21125 20560 20620 20670 27020 21130 21160 21240 24043 21170 20565 21180 21230 22030 22005 22007 20562 21175 21260 24030 20563 21200 22020 24020 22080 22090 22102 21217 21280 22045 22062 24110 24070 21295 21460 24097 21320 22065 22075 22095 22130 24108 24060 21310 21405 22216 22204 24093 24080 22250 24130 21440 22244 22140 24105 06060 21370 21433 21471 06070 22212 21430 22145 24140 24220 24158 22265 22280 22320 24142 24180 24200 24240 22165 22150 27030 22435 24148 24170 24305 24290 22420 22410 22375 24280 24270 22392 22360 30019 22162 24330 24310 22450 22502 30087 30075 30030 24340 2443024426 23095 30055 23030 22530 30081 24355 2256422590 23020 2438024393 24470 27040 27055 29013 30111 30050 23060 23100 29005 30146 30180 24358 23050 23090 22600 27070 29090 23200 29020 23125 30130 30140 24500 24490 23145 23220 27082 25075 23160 24510 23230 29080 29030 30123 29075 30275 30230 25034 25030 23130 27120 27094 29082 30240 30320 25039 06104 25045 25193 23135 29136 29070 29040 30370 25195 25245 23250 29062 23133 29162 29168 30290 30310 25090 25188 25235 29045 30410 30390 06180 23309 23270 30430 25180 23300 25089 25185 2520025220 28030 29180 29199 29209 30382 30360 25260 25132 25282 23310 28010 23297 28050 29217 06170 06080 29330 25172 25319 29320 30450 23320 25275 25270 28110 25140 25325 23335 28120 28161 29290 29230 30470 30480 29350 25335 26014 26010 23350 28133 28150 28200 29300 29355 31141 30483 30510 25145 26020 25339 26050 26060 28170 29380 29455 31080 28342 28335 29250 31040 26070 28370 28275 28240 29410 29450 31149 31160 31095 25350 25360 26080 28359 28260 26090 28350 28325 29465 31120 31060 26120 06110 28428 31164 31199 26140 28310 31170 28300 26190 26150 26206 28390 26130 26170 26210 26230 28400 28420 28440 31210 28630 31185 26350 26244 28385 26290 26340 26450 28406 28460 31225 31218 31265 26135 26321 26260 26447 26455 31230 31260 28485 26358 26287 26335 26240 26460 28600 31329 31240 31270 26409 26407 26440 28590 31313 26472 28495 31305 31285 26373 26383 31380 31370 31363 26400 26380 26489 28500 31360 26430 28510 31460 31480 31350 31492 31404 31420 31440 28552 31430 31525 31510 31415 31542 31560 31520 31593 31500 31570 31602 31610 31614 31617 Active stations 2006-01-01 Precipitation sum Snow depth 32010 32045 32070 32035 32080 32175 32200 32210 32095 32110 32280
Generelle måletekniske krav til nedbørmåling
Placering af en nedbørmåler efter WMO
Eftersyn af målere
Vintervejret 2005-2006 Af Stig Rosenørn, DMI Vejrforløbet i december
Vejrforløbet i januar
..... Vejrforløbet i februar ) DE F RSTE PAR DAGE AF FEBRUAR ER VEJRET MEST T VEJR I EN SVAG VESTLIG LUFTSTR M VED H JT LUFTTRYK VED DE "RITISKE ER OG OVER ENTRALEUROPA 6EJRET KLARER OP MED FROST VED STIGENDE LUFTTRYK OMKRING D HVOREFTER FRONTER MED NOGEN REGN PASSERER LANDET FRA 7 I ET PAR DAGE OMKRING D 6ED EN EFTERF LGENDE H JTRYKSFORST RKNING OVER.ORDS EGNENE BLIVER DET IGEN OVERVEJENDE FROST MEN OGS» T RT FREM TIL D ) L BET AF D BLIVER DET IGEN MERE USTADIGT &RONTER OG LAVTRYK FRA 7 GIVER EN DEL NEDB R B»DE REGN OG SNE OG DET GR» VEJR MED LIDT NEDB R BEST»R FREM TIL OMKRING D $EN TR NGER T RRERE LUFT NED OVER LANDET FRA.% VED H JT LUFTTRYK OVER.ORSKEHAVET,UFTTRYKKET FORBLIVER H JT N R LANDET I RESTEN AF M»NEDEN OG DET STOR SET T RRE VEJR MED TEMPERATURSVINGNINGER OMKRING FRYSEPUNKTET ER DOMINERENDE &EBRUAR M»NEDS VEJR VAR S»LEDES NOK S» AFVEKSLENDE $ER VAR B»DE MILDE PERIODER OG DER VAR PERIODER MED OVERVEJENDE FROST.EDB REN KOM B»DE SOM REGN OG SNE SIDE s 6EJRET MAJ. &IGUR VERST -IDDELLUFTTRYK VED HAVNIVEAU FOR DECEMBER BEREGNET P» BASIS AF lre DAGLIGE $-) ()2,!- ANALYSER ) MIDTEN *ANUAR.EDERST &EBRUAR &IGURERNE ER PRODUCERET AF.IELS 7OETMANN.IELSEN 7 7 7 7 % %
Boganmeldelse af John Cappelen: Vejrmagerne En letlæst bog om et tungt emne
Nogle tidlige meteorologiske teorier: Kemisk og Elektrisk Meteorologi del 2 Af Erik Rasmussen Benjamin Franklin
Lyn, torden og religiøs overtro
Den elektriske meteorologi
Den kemiske meteorologi
Referencer
Den tore Danske En klopædi og vejret Af eif Rasmussen
Fokus på et hjørne af Grønland Af Leif Rasmussen
Referat fra generalforsamlingen Dansk Meteorologisk Selskabs Generalforsamling anno 2006 blev afholdt på Dansk Polar Center og blev indledt med et spændende foredrag fra direktør Hanne K. Pedersen. Hun fortalte den udvalgte deltagerskare om Centerets virke og Det Internationale Polarår. Generalforsamlingen havde ifølge vedtægterne følgende dagsorden: 1: Valg af dirigent. 2: Formandens beretning. 3: Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år, samt budget for næste regnskabsår. 4: Indkomne forslag. 5: Valg af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for en 2-årig periode, idet formand og tre bestyrelsesmedlemmer og 1. suppleant vælges i ulige år. På valg var: Hans E. Jørgensen, Brian Riget Broe og Henrik Voldborg. 6: Valg af to revisorer og en revisorsuppleant for en 1-års periode dvs. revisorer og suppleanter er på valg hvert år. 7: Eventuelt. Referenten talte til generalforsamlingen 9 fremmødte. Ad 1) Som dirigent valgtes Kaj Jensen. Ad 2) Formanden aflagde sin beretning: 2005 bød endnu en gang på fire gode numre af Vejret, og den ringe tilslutning til generalforsamlingen tyder på, at bladet er den primære årsag til, at folk vælger at blive medlemmer af DaMS. På generalforsamlingen i 2005 blev lovet en ny hjemmeside med adgang til de tidligere numre af Vejret. Den er nu ved at være på plads og ventes at køre i løbet af sommeren. Vi håber på, at den vil trække lidt mere liv ind i Selskabet. Bestyrelsen har i 2005 udlovet et rejselegat til meteorologistuderende, som gerne ville udenlands. Trods flere forsøg på annoncering har Selskabet ikke modtaget nogle ansøgninger. Vi vil dog fortsætte i samme spor med et par foredrag årligt og et julemøde, som plejer at være godt besøgt. Vi vil ligeledes fortsætte med at udbyde rejselegatet for interesserede. Formanden sluttede af med en bøn til Selskabets medlemmer om at huske på Vejrets redaktion, når I falder over sjove, spændende eller på anden måde interessante vejrhistorier. Beretningen blev enstemmigt godkendt Ad 3) Kassereren gennemgik regnskabet: Årsregnskabet for 2005 blev gennemgået, og kassereren fortalte, at den absolut største post var produktion og forsendelse af Vejret. Herudover var der i 2005 en stor post til indkøb af software. Det gav samlet et driftsresultat på knapt minus 3.000 kroner, men kursgevinst på Selskabets aktiebeholdning gjorde, at formuen i årets løb alligevel havnede på 128.611 kroner - godt 10.000 mere end året forinden. Der lød således også fra kassereren et suk om den voksende formue i Selskabet. Det er ikke Selskabet opgave at akkumulere penge, så udskrivningen af rejselegatet blev hilst velkommen. Budgettet for 2006 blev ligeledes gennemgået. Forudsætningen er uændret medlemstal, og den har da også holdt nogenlunde stik de seneste år. Årsregnskab og budget blev begge godkendt uden bemærkning. Ad 4) Der var ingen indkomne forslag. Ad 5) Alle bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, genopstillede og Vejret, 107, maj 2006 side 47
blev genvalgt. Kasserer Brian Broe betingede sig dog, at bestyrelsen arbejder på at finde en erstatning, som frem til næste valg kan arbejde som fungerende kasserer. Ad 6) Ingen af revisorerne havde ytret ønske ikke at blive genvalgt, så alle blev genvalgt. Der blev dog omrokering, således at Erik Wessing valgtes som revisor, mens Keld Q. Hansen blev suppleant. Jakob Mann opretholdt sin status som revisor. Ad 7) Det nye www.dams.dk blev gennemgået, og generalforsamlingen opfordrede til at aktivere den nye side, så hurtigt så muligt. Der blev kort redegjort for knaster og teknik. Henrik Voldborg foreslog at bruge den nye hjemmeside til at udsende et nyhedsbrev fra, hvis alle medlemmer (eller bare de fleste) kunne levere en gyldig emailadresse. Det kunne måske få antallet af deltagere ved møder og generalforsamling lidt i vejret (om man så kan sige). Henrik Voldborg opfordrede Vejrets redaktion til at ændre bagsidelayout, så teksten fremover bliver tydeligere. Opfordringen blev taget til efterretning. Henrik Voldborg spurgte om der var nogen måde, hvorpå det var muligt at udbrede kendskabet til Nordisk Meteorologi Møde i Uppsala i Sverige den 5.-8. september. Generalforsamlingen mente, at alt var gjort. Vejrets redaktion opfordrede alle medlemmer til at bidrage med historier til Vejret. Det afsluttede den formelle del af generalforsamlingen 2006, men deltagerne fortsatte til en fælles hyggelig middag. Referent: Bjarne Siewertsen, 24. april 2006 Nordisk Meteorolog Møde 2006 Sidste chance Tilmeld dig til Nordisk Meteorologmøde i Upsala i Sverige fra den 5. til den 8. september 2006. Der er sidste tilmeldingsfrist den 1. juni! Svenska Meteorologiska Sällskapet beskiver emnerne på mødet således: * Tillämpning och erfarenheter av forskningsresultat * Energiutbyte mellan jord/hav och atmosfär * Klimatförändringar och deras effekter * Tekniska hjälpmedel och HMI (human machine interface) till dessa * Övriga ämnesområden Læs mere på http://www.svemet.org/ side 48 Vejret, 107, maj 2006
Fra formanden Nu hvor sommeren står for døren, og tiden for mange ikke længere så udpræget er til indendørs sysler, så kan det alligevel være, at du har været en tur omkring DaMS s hjemmeside for at se, om det nu er rigtigt at der er sket ting og sager, sådan som jeg nu troligt har givet udtryk for igennem længere tid. I skrivende stund er det endnu uklart om det er blevet realiseret, at DaMS' hjemmesider er blevet frisket op med nyt lay-out og link til gamle numre af Vejret, som har eksisteret på elektronisk form i langt over et år allerede. Årsagen er, at det ikke har været helt så let for vores web-mastere at forestå den flytning til en ny server, som dette har krævet. Men nu skulle det hele være lige på trapperne, og hvis det går som jeg håber, så kan du ved selvsyn konstatere ændringerne ved at kikke på www.dams.dk. Bjarne Siewertsen, fremviste på den veloverståede generalforsamling eksempler på, hvordan siderne fremover vil være organiserede. Alle var enige om, at det så tiltalende ud og, at de muligheder som åbner sig med en mere moderne hjemmeside vil være meget attraktive. Eksempelvis blev det påpeget, at man vil kunne få mulighed for at vedligeholde et kartotek med mailaddresser, og måske med tiden derigennem kunne minde selskabets medlemmer om generalforsamlingen med en frisk mail, når den er forestående, og ikke kun gennem annonceringen i Vejret, som kommer længe før begivenheden finder sted. At noget sådan nok er tiltrængt viste det noget sløje fremmøde. Mindre end ti medlemmer havde fundet vejen forbi Dansk Polarcenter (DPC) - interessant nok. Det var derfor med en lidt undskyldende introduktion, jeg overlod ordet til vores lokale vært og foredragsholder DPC's direktør Hanne Petersen. Men skønt fremmødet ikke var imponerende, var Hanne som sædvanlig oplagt, og det blev et ganske spændende indlæg om DPC, det internationale IPY år og forholdene for arktisk forskning i almindelighed, vi blev præsenteret for. Mange tak for det Hanne! Efter generalforsamlingen mødtes de fremmødte, som havde tid og havde tilmeldt sig på forhånd til en bid mad og et glas vin på restaurant Bastionen+Løven på Christianshavn. Det var et hyggeligt besøg, som jeg er sikker på kunne have været endnu mere interessant, hvis flere havde overvejet sagen nærmere og var mødt op. Så på gensyn til næste år, hvor vi vil forsøge os endnu en gang efter samme opskrift: Generalforsamling en hverdagsaften med efterfølgende middag på restaurant for de interesserede samt foredragsholderen. DaMS yder i lighed med de sidste to år et tilskud til arrangementet. Jens Hesselbjerg Christensen
Dansk Meteorologisk Selskab c/o Brian Broe Sjælør Boulevard 10, st.th. 2450 København SV Returneres ved varig adresseændring