DI DEBAT Lokal erhvervspolitik Et svar på globale udfordringer
Lokal erhvervspolitik Et svar på globale udfordringer Maj 2006
Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hanne Schou og Gitte Bengtsson Tryk: Kailow Graphic ISBN: 87-7353-596-6 6000.5.06
Forord Skønt danske virksomheder konkurrerer globalt, spiller lokale rammevilkår en vigtig rolle for virksomhedernes konkurrenceevne. 3 Forord Det er i kommunernes folkeskoler, at fundamentet lægges for de kompetencer, som virksomhedernes medarbejdere senere har med eller mangler i bagagen. Det er kommunerne, som fastlægger de kommunale rammevilkår for virksomhederne mht. godkendelser, forsyninger, infrastruktur, erhvervsservice mv. Og kommunerne er også med til at pålægge virksomheder forskellige skatter og afgifter, der kan gøre det lettere eller sværere for den enkelte virksomhed at være konkurrencedygtig i forhold til virksomheder i andre kommuner og andre lande. De kommunale udgifter udgør en stor del af de offentlige udgifter. Næsten halvdelen af de offentlige udgifter (49 pct.) går i dag til kommunerne. Når kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007 får kommunerne desuden ansvar for nye opgaver af betydning for virksomhederne bl.a. på miljø- og planlægningsområderne. Derfor er vi optaget af, hvordan kommunerne kan være med til at skabe gode udviklingsvilkår for erhvervslivet. Med denne pjece lægger vi vores bud frem til inspiration og debat. Maj 2006 Hans Skov Christensen Adm. direktør
Indhold Erhvervslivet og kommunerne.................... 7 Kommunal effektivisering...................... 9 Skattestoppet skal fastholdes og økonomiaftaler overholdes.. 9 Øget benchmarking og demografiske besparelser.......... 10 Udlicitering og OPP mere service for færre penge......... 11 Samarbejde om innovation......................... 14 Digital effektivisering på tværs af kommunegrænser........ 14 5 INDHold Folkeskole og vejledning....................... 17 Bedre folkeskole til flere........................... 17 Vejledning mod beskæftigelse...................... 19 Arbejdskraft................................. 21 Én indgang til jobservice.......................... 21 Flaskehalsproblemer skal imødegås................... 21 Fokus på integration............................. 22 Andre kommunale erhvervsvilkår................. 25 Ny organisering af den kommunale erhvervspolitik......... 25 25 lokale og 5 regionale erhvervsservicecentre............ 26 Kommunens erhvervsservice skal begrænses............. 27 Dækningsafgiften skal fjernes....................... 28 Infrastruktur er vigtig............................ 30 Nytænkning på miljø- og planområdet................. 31 Den regionale forskel.......................... 35
6 erhvervsliv og kommunerne Med kommunalreformen er der skabt mulighed for, at kommunerne kan indrette sig mere effektivt samt give borgere og virksomheder en bedre service. Det er afgørende, at lokalpolitikerne tør gribe denne historiske mulighed og gøre en forskel.
Erhvervslivet og kommunerne 7 erhvervsliv og kommuner For at skabe vækst og velfærd, skal det private erhvervsliv have gode rammevilkår. Her spiller kommunerne en afgørende rolle. Med kommunalreformen er der skabt mulighed for, at kommunerne kan indrette sig mere effektivt samt give borgere og virksomheder en bedre service. Det er afgørende, at lokalpolitikerne tør gribe denne historiske mulighed og gøre en forskel. For erhvervslivet handler det ikke alene om den direkte kommunale erhvervsservice. At gøre Danmark til en global vindernation er også at sikre: Kommunal effektivitet Kommunerne skal sikre, at deres opgaver udføres bedst og billigst. Det kræver et skifte i kommunerne fra fokus på rollen som driftsledere til rollen som myndighed i forhold til prioritering, kontrol og beslutningsproces i det politiske system. Folkeskole og vejledning Grundlaget for en konkurrencedygtig nation lægges i folkeskolen. En vigtig opgave for kommunerne er derfor at sikre, at ingen unge forlader folkeskolen uden forudsætninger for at kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdskraft Med kommunalreformen bliver en af de nye og centrale opgaver for kommunerne i samarbejde med AF at sikre, at så mange som muligt er arbejdsmarkedsparate, så virksomhederne kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Kommunale erhvervsvilkår For kommunerne er udfordringen at tilrettelægge de lokale erhvervsvilkår, så nye virksomheder har lyst til at placere sig i kommunen og eksisterende virksomheder har lyst til at udvide eksisterende aktiviteter.
8 Med kommunesammenlægningerne og de deraf større kommunale enheder er der skabt et nyt grundlag for en optimal drift og effektivisering af kommunerne. Dette bør give basis for lavere kommunale skatter.
Kommunal effektivisering 9 Kommunal effektivisering På sigt skal kommunalreformen føre til en mere effektiv offentlig sektor og et lavere skattetryk. Med udsigt til et fald i arbejdsstyrken i de kommende år, er det samtidig vigtigt, at den offentlige sektor ikke bruger mere arbejdskraft end højst nødvendigt. Skattestoppet skal fastholdes og økonomiaftaler overholdes Fra kommunalreformen i 1970 og frem til 2001 er de kommunale skatteprocenter steget markant. Først fra 2001 med regeringens skattestop er de kommunale skatteprocenter holdt i ro. Skattestoppet indebærer, at de gennemsnitlige kommunale skatteprocenter, grundskylds- og dækningsafgiftspromiller ikke må stige på landsplan. Desuden er der indført loft over den årlige stigning i grundskylden, som følge af stigende ejendomspriser. Dette gælder dog ikke for erhverv, hvor der ikke er fastsat et tilsvarende loft over den årlige stigningstakt i dækningsafgiften. Den samlede kommunale skatteprocent 1970-2006 Pct. 35 30 25 Grafen viser den gennemsnitlige udskrivningsprocent til kommune, amt og kirke. De seneste fem år har den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent således været 33,3 pct. (inkl. kirkeskat) 20 1970 1980 1990 2000 Kilde: Skatteministeriets "Tal og statistik, 2006"
10 Kommunal effektivisering Amterne og kommunernes udgifter er større end budgetteret Mia. kr. 20 15 10 5 Realvækst ud over aftalt niveau, kommuner og amter, 2000-2004 0 Budgetterede overskridelser Faktiske overskridelser Kilde: Finansministeriet og DI. Med kommunesammenlægningerne og de deraf større kommunale enheder er der skabt et nyt grundlag for en optimal drift og effektivisering af kommunerne. Dette bør give basis for lavere kommunale skatter. Desuden har der de seneste fem år været overskridelser i det aftalte kommunale forbrug på i alt 18 mia. kr. Når man ser på de kommunale regnskaber, kniber det for amter og kommuner at overholde egne budgetter. Regnskaberne viser således et langt større forbrug end ventet i budgetterne. Et er at budgetterne de seneste fem år samlet set har ligget tre mia. kr. over de aftalte rammer, men de seneste fem års kommunale regnskaber viser, at de faktiske udgifter er endt endnu højere, nemlig 18 mia. kr. højere end aftalt. Den faktiske overskridelse er altså fem gange større end vedtaget i budgetterne. Disse budgetoverskridelser er ikke holdbare. Derfor skal det sikres, at de årlige aftaler mellem staten og kommunerne om kommunernes økonomi overholdes fremover. Øget benchmarking og demografiske besparelser Ved vedtagelsen af kommunalreformen var det en vigtig forudsætning, at kommunerne fremover skal benchmarkes og evalueres i langt højere grad for der igennem at blive mere effektive. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne får høstet de sammenlægningsgevinster og demografiske besparelser, som der opstår mulighed for. Ek-
Hvad kan kommunen gøre? Bedre økonomistyring i kommunerne, så man med større sikkerhed kan overholde den aftalte ramme Lade effektiviseringsgevinster blive til skattelettelser sempelvis faldt antallet af folkeskoleelever i perioden 1985-1995 med 20 pct. uden, at udgifterne til folkeskolen blev tilpasset tilsvarende. Tværtimod steg udgifterne til folkeskolen i denne periode. Udlicitering og OPP giver mere service for færre penge Med kommunalreformen står kommunerne overfor at skulle harmonisere serviceniveauerne i forhold til de gamle kommuner. Det vil medføre et pres for at fastlægge et serviceniveau svarende til det højeste af de oprindelige kommuner. Løsningen på denne udfordring er blandt andet øget udlicitering og ikke øgede skatter. Hvis kommunerne gennemsnitlig øger udliciteringen med fire pct. kan de finansiere en udbredelse af det højeste serviceniveau blandt de sammenlagte kommuner til hele den nye kommune uden at hæve skatten. På landsplan vil det indebære, at kommunerne under ét skal hæve udliciteringsgraden fra det nuværende gennemsnit på 11,6 pct. til 15,5 pct. Store forskelle på udlicitering I dag er der store forskelle på, hvor meget kommunerne udliciterer. Der er flest erfaringer med udlicitering 11 Kommunal effektivisering Stor forskel på udlicitering af hårde ydelser Farum Jelling Holstebro Purhus Vallø Top 5 Bund 5 81,8 pct Aalborg 72,2 pct Frederiksberg 70,4 pct Roskilde 67,7 pct København 66,4 pct Odense 21,2 pct 19,3 pct 18,9 pct 16,6 pct 14,3 pct Hårde ydelser er defineret som: Byudvikling, bolig- og miljøområdet, forsyningsvirksomhed samt vejvæsen. Kilde: DI-beregninger baseret på Danmarks Statistik
12 Kommunal effektivisering Stor forskel på udlicitering af bløde ydelser Top 5 Bund 5 Græsted-Gilleleje Farum Skovbo Ølstykke Århus 18,8 pct 14,7 pct 14,5 pct 12,4 pct 12,3 pct Egebjerg Videbæk Åskov Aulum-Haderup Høng 4,4 pct 4,3 pct 4,3 pct 4,1 pct 4,1 pct Bløde ydelser defineres som: Undervisning og kultur, sygehusvæsen og sygesikring, social og sundhed samt administration. Kilde: DI-beregninger baseret på Danmarks Statistik på det tekniske område, hvor ydelserne relativt nemt beskrives, og der er mange private leverandører. Udliciteringer af bløde ydelser er i dag relativt begrænset. Men nogle kommuner som eksempelvis Græsted-Gilleleje Kommune har gode erfaringer med udlicitering af bløde opgaver. Som udgangspunkt kan de fleste offentlige opgaver udliciteres. Det gælder også de fælleskommunale selskaber, som i dag løser diverse forsynings- og renovationsopgaver. Her er opgaverne af en sådan type og størrelse, at det er klart interessant for private virksomheder at byde på opgaven. Selvom kommunen ikke ender med at udlicitere en bestemt opgave, så er alene udbudsfasen givtig. Kun gennem konkurrenceudsættelse, løbende evaluering og benchmarking kan kommunerne samtidig finde ud af, om de får nok service for pengene. Hvad kan kommunen gøre? De nye kommuner bør indgå flere partnerskaber med private virksomheder om løsning af offentlige serviceopgaver Kommunerne kan ved at hæve udliciteringsgraden finansiere en harmonisering af serviceniveauerne blandt de kommuner, som sammenlægges De nye kommuner bør undersøge om opgaver, der i dag løses i kommunale samarbejder og selskaber, kan løses bedre privat Kommunerne bør løbende konkurrenceudsætte opgaver samt måle og sammenligne kvalitet og udgifter ved levering af de offentlige serviceydelser
3 eksempler på offentligt-privat samarbejde Solrød Kommune Bygningsdrift og vedligehold Solrød Kommune har stor erfaring med partnerskabsaftaler indenfor drifts- og vedligeholdelsesområdet. 13 Kommunal effektivisering I 2002 udbød kommunen 80 opgaver inden for drift og vedligehold af skoler og andre kommunalt ejede bygninger. Med den nye aftale er det entreprenørerne, som selv aftaler arbejdets gennemførelse med den enkelte institution. Dette har betydet en prisreduktion på 15-20 pct. Udover det direkte udbytte på priserne har kommunens byggeafdeling kunnet reducere sin egen administration ved at udbyde opgaver samlet i stedet for aftaler om enkeltopgaver. Solrød Kommune har 88.000 m 2 og bruger ca. 80 kr. pr. m 2 til løbende og planlagt vedligehold. Med det nye samarbejde kan Solrød Kommune spare op til 25 pct. på at udbyde opgaver samlet. Trehøje Kommune Offentligt-privat partnerskab (OPP) om skolebyggeri Trehøje Kommune har udbudt opførelse, drift og vedligeholdelse af en ny folkeskole som et samlet udbud med en kontraktsum på 120 mio. kr. Kommunen har forpligtet sig til at leje lokalerne i en 30-årig periode og opnået en økonomisk besparelse på 7-9 pct. af kontraktsummen. Den nye Vildbjerg Skole ejes og drives af selskabet OPP-Vildbjergskolen. Det nye OPP-samarbejde betyder desuden, at skolens pædagogiske ledelse kan koncentrere sig 100 pct. om det undervisningsmæssige, mens OPP-selskabet bruger sin ekspertise på drift og vedligeholdelse af bygningerne. Græsted-Gilleleje Kommune Udlicitering på ældreområdet Græsted-Gilleleje Kommune har siden 1992 arbejdet med udvikling og kvalitetssikring af ældreservice. I dag leveres samtlige ydelser på ældreområdet af private leverandører, herunder tungere pleje, indsatsen for demente og andre opgaver, som traditionelt har været henlagt til sygeplejersker. Kommunen har indhøstet betydelige besparelser ved at indgå i partnerskab med private leverandører.
14 Kommunal effektivisering Digitalisering af sygedagpenge Før i tiden da indberetning skete på papir var der fejl i over halvdelen af indberetningerne. Det betød, at kommunen efterfølgende måtte have fat i enten arbejdsgiver eller lønmodtager for at få rettet fejlene. Med den nye digitale løsning bliver oplysningerne, som virksomheden indberetter, straks kontrolleret, og eventuelle fejl rettet med det samme. I den digitale løsning er kravet om medarbejderunderskrift afskaffet, og oplysninger fra CVR- og CPR-registrene bliver automatisk hentet over, så virksomheder slipper for at skulle indberette oplysninger, som det offentlige allerede har. Forsøgsordningen, som er ved at blive udbredt til hele landet, er blevet godt modtaget af virksomhederne, som efterspørger flere digitale løsninger bl.a. på sygedagpengeområdet. Samarbejde om innovation Kommunerne har udover udlicitering, offentlig-private-partnerskaber og udbredelse af frit-valg-modeller også andre muligheder for at samarbejde med private virksomheder. I forbindelse med kommunernes indkøb er der muligheder for at indgå innovations-samarbejder med private virksomheder om udvikling og innovation af de produkter og services, som kommunerne bruger og leverer. Ligesom private virksomheder løbende udvikler og investerer for at kunne overleve, er det også væsentligt for kommunerne at sikre, at ny teknologi løbende og effektivt bliver udviklet og implementeret. Private virksomheder har stor kompetence i innovation og kombineres denne med kommunernes viden, behov og udfordringer, vil der kunne skabes gode resultater til glæde for såvel kommunernes effektivitet og modtagerne af kommunernes service som for virksomhedernes afsætningsmuligheder. Digital effektivisering på tværs af kommunegrænser Få godkendt din ansøgning om fredagen kl. 18 en umulighed i dag, men hvorfor egentlig? Med digital forvaltning kan kommunerne give virksomhederne en bed-
Hvad kan kommunen gøre? I videst mulig omfang digitalisere områder, hvor virksomhederne hyppigt er i kontakt med kommunen Gå sammen med andre kommuner om fælles digitale løsninger og samle indberetningsdele i centrale løsninger Sørge for, at oplysninger, der indberettes elektronisk straks-valideres for formelle fejl og at virksomheden modtager en straks-kvittering Genbruge allerede indberettede oplysninger uanset om oplysninger er indberettet til en anden myndighed Sikre ensartet design på kommunale hjemmesider og digitale løsninger, så virksomheder og borgere nemt og hurtigt kan navigere rundt. re og mere effektiv service, samtidig med at kommunen internt kan effektivisere og få frigjort ressourcer. En øget digital effektivisering kræver, at kommunerne går sammen og udvikler fælles løsninger. På en række områder kan det være en fordel med en central løsning, hvor administrationen af indberetningerne samles ét sted, så kun sagsbehandlingen ligger ude i kommunerne. finde de relevante kommunale digitale løsninger. For virksomhederne vil det være hensigtsmæssigt, at kommunerne udvikler fælles systemer på områder, hvor reglerne er ens f.eks. byggesagsbehandling og sygedagspengeudbetalinger. Kombineret med kommunalreformen har kommunerne en oplagt mulighed for at gentænke interne sagsgange og få indrettet mere effektive sagsgange, hvor potentialet i digital forvaltning kan udnyttes fuldt ud. Hvad kan kommunen gøre? Fast inddrage demografiske nøgletal i budgetlægningen medvirke aktivt til benchmarking mellem kommunerne med henblik på at lære af de bedste 15 Kommunal effektivisering Kommunerne bør sikre, at virksomhederne via Virk.dk som er virksomhedernes indgang til det offentlige kan
16
Folkeskole og vejledning 17 Folkeskole og vejledning Den globale udvikling forudsætter, at danske virksomheder placerer sig i den mest lønsomme del af værdikæden, hvor der ikke alene konkurreres på pris, men også på kvalitet. Derfor gælder det for industrien om at have den bedste adgang til viden og kvalifikationer. Viden og kvalifikationer forudsætter uddannelse. Her spiller folkeskolen en afgørende rolle. Det er i folkeskolen, at fundamentet for fortsat uddannelse og fremtidig beskæftigelse grundlægges. nødvendigt at se nærmere på kommunernes udgifter til folkeskolen og folkeskolens resultater. Folkeskolens rammer Folkeskolen er en kommunal opgave, som varetages indenfor rammer fastsat af Undervisningsministeriet om bl.a. formål, mål og minimums timetal. Bedre folkeskole til flere Vi har i dag en af verdens dyreste folkeskoler, men ikke en af verdens bedste. Der er derfor grund til at se på, hvordan vi bruger ressourcerne på folkeskoleområdet og til at diskutere, om vi bruger dem godt nok. Ikke fordi, der skal spares på folkeskolen, men fordi pengene skal bruges bedst muligt. På landsplan anvendes flere og flere penge til andet end skolens kerneområde: Undervisning. Derfor er det
18 Folkeskole og vejledning Stor forskel på kommunernes udgifter til folkeskolen Top 10 Bund 10 Ikast Hvorslev Marstal Holstebro Kjellerup Trehøje Aaskov Blåvandshuk Møldrup Hadsten 45.619 kr. 45.983 kr. 46.209 kr. 47.504 kr. 47.849 kr. 48.031 kr. 48.038 kr. 48.833 kr. 49.337 kr. 49.429 kr. Karlebo Skærbæk Tølløse Ishøj Ravnsborg Årslev Høje-Taastrup Ryslinge Frederiksberg København 87.445 kr. 85.021 kr. 81.906 kr. 81.257 kr. 81.026 kr. 80.427 kr. 79.729 kr. 78.582 kr. 78.210 kr. 77.317 kr. Undervisningsudgifter pr. år (netto) pr. elev Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal 2005 Som det fremgår, er der i dag meget store forskelle på kommunerne udgifter. En elev i Karlebo kommune koster næsten det dobbelte af en elev i Ikast Kommune. Selv om rammerne fastsættes af staten, er folkeskolen en kommunal opgave, som det er kommunalbestyrelsens ansvar at opstille mål for og sikre målopfyldelsen af.
Det drejer sig ikke mindst om at sikre en professionalisering af skoleledelsen. En stærkere skoleledelse forudsætter, at ledelsen får ledelsesret, -rum og -redskaber. Det vil eksempelvis betyde, at mange ledere skal efteruddannes indenfor ledelse, eller der skal ansættes ledere med anden baggrund end en læreruddannelse. Med regeringens mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, øges kravene til folkeskolen. Det kræver, at alle unge, der forlader folkeskolen, som et minimum kan regne, læse og skrive og også gerne behersker engelsk. Det er i dag nødvendigt i næsten alle uddannelser og jobs. Alle unge i folkeskolen skal derfor sikres lysten til og forudsætningerne for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Vejledning mod beskæftigelse At hæve uddannelsesniveauet hos fremtidens arbejdsstyrke kræver også, at vejledere på UU-centre (ungdommens uddannelsesvejledningscentre) og lærerne i folkeskole, gymnasium og erhvervsskoler har et godt kendskab til erhvervsliv og arbejdsmarked og kan guide de unge mod uddannelser, som er spændende og fører til beskæftigelse. Hvad kan kommunen gøre? Sætte mål for de enkelte folkeskoler både fagligt og økonomisk Sikre en professionalisering af skoleledelsen. Benchmarke kommunens udgifter til folkeskoler samt elevernes faglige resultater i forhold til andre kommuner Sikre, at lærere kun underviser i fag, som de har faglige kvalifikationer i målrette 10. klasse til de cirka 30 pct. af en årgang, der reelt får udbytte af det ekstra skoleår Sikre tilbud om lektiehjælp i skolefritidsordningerne analysere hvad der virker og ikke virker på specialundervisningsområdet med henblik på en bedre udnyttelse af midlerne Følge udviklingen i de unges uddannelsesvalg efter folkeskolen hvert år og sammenligne med unge i andre kommuner og i andre lande Sætte klare mål og rammer for UU-centrene, som har ansvaret for vejledningen af elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne Stille krav om, at vejledningen af unge om erhvervs- og uddannelsesvalg tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og dermed elevernes beskæftigelsesmuligheder. Sikre dialog mellem vejledere og erhvervsliv om virksomhedernes behov for medarbejdere nu og fremover 19 Folkeskole og vejledning
20 Det er i alles interesse, at så få personer som muligt er på passiv forsørgelse. Dette er særlig vigtigt i en periode, hvor der er fuld fart på den økonomiske aktivitet, og et stigende antal virksomheder risikerer at måtte afvise ordrer, fordi de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Arbejdskraft 21 arbejdskraft Som led i kommunalreformen træder en ny beskæftigelsesreform i kraft. Reformen betyder, at den kommunale og statslige beskæftigelsesindsats senest pr. 1. januar 2007 flytter sammen i 91 jobcentre fordelt på fire beskæftigelsesregioner. De nye jobcentre har til opgave at sikre en effektiv formidling af arbejdskraft herunder sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft. Det er jobcentrenes opgave at fokusere på at få de ledige i job, uanset om de er på kontanthjælp eller på dagpenge. Én indgang til jobservice Med de nye jobcentre vil virksomhederne få én indgang til det kommunale og statslige beskæftigelsessystem. Til hvert jobcenter er knyttet et lokalt beskæftigelsesråd (LBR), hvor blandt andet kommunerne og arbejdsgiverne er repræsenterede. Det lokale beskæftigelsesråd rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret og overvåger resultater og effekter af jobcenterets indsats. Flaskehalsproblemer skal imødegås Det er i alles interesse, at så få personer som muligt er på passiv forsørgelse. Dette er særlig vigtigt i en periode, hvor der er fuld fart på den økonomiske aktivitet, og et stigende antal virksomheder risikerer at måtte afvise ordrer, fordi de ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft. I den forbindelse skal jobcentrene have fokus på at imødegå flaskehalsproblemer herunder er det vigtigt at sikre, at de ledige er mobile i forhold til ledige job, og at jobcentrene også formidler på tværs af kommune- og regionsgrænser. Kommunernes opgave er at sikre, at kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsmarkedsparate, er tilmeldt AF, og at de kontanthjælpsmodtagere, der
22 arbejdskraft ikke er arbejdsmarkedsparate, får en opkvalificering, så de bliver arbejdsmarkedsparate. I den aktive beskæftigelsesindsats er det væsentligt at holde fast i, at det at være ledig, hvad enten man er kontanthjælps- eller dagpengemodtager, er en midlertidig status, og den vigtigste funktion for jobcentrene er at sikre kortest mulige ledighedsperioder og dermed reducere mængden af personer, der er på passiv forsørgelse. Fokus på integration Med en stadig mindre arbejdsstyrke er det afgørende, at alle ledige kommer i beskæftigelse eller uddannelse herunder også indvandrere og deres Svag udvikling i erhvervsdeltagelsen for indvandrere i Danmark Pct. 100 80 60 Uden for arbejdsstyrken 100 80 60 Arbejdsmarkedstilknytning i pct. af befolkningsgruppen 40 Ledige 40 20 Beskæftigede 20 0 0 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Anm.: 16-66-årige indvandrere fra mindre udviklede lande. Databrud ml. årene 2003 og 2004. Kilde: Skatteministeriets "Tal og statistik, 2006"
efterkommere, som de kommende år vil udgøre en stadig større del af befolkningen. I dag står omtrent halvdelen af indvandrerne ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes ofte manglende kvalifikationer, såvel sproglige som faglige, som skal til for at klare sig på det danske arbejdsmarked. Det er i stort omfang kommunernes ansvar at sikre, at indvandrere uden for arbejdsmarkedet får en tilstrækkelig opkvalificering til, at de kan klare sig på det danske arbejdsmarked. Hvad kan kommunen gøre? Sikre at ikke-forsikrede ledige, som er arbejdsmarkedsparate, er tilmeldt AF Benchmarke egen indsats med andre kommuner for at lære af de bedste Sikre at jobcentret har fokus på at få folk i arbejde. Det gælder både kontanthjælps- og dagpengemodtagere herunder også ledige, som har behov for opkvalificering. Sikre at jobcentret tilrettelægger en aktiv, koordineret virksomhedsopsøgende indsats. Sikre at jobcentrene samarbejder de ledige skal formidles på tværs af kommune- og regionsgrænser. Sikre at jobcentret understøtter virksomhedernes rekrutteringsgrundlag gennem en aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i det lokale beskæftigelsesråd. 23 arbejdskraft Tårnby Kommune Integration Tårnby Kommune er en af de kommuner, som leverer en effektiv integrationsindsats. Her kommer nyankomne flygtninge og familiesammenførte hurtigt i længerevarende beskæftigelse eller uddannelse. Vejen til succesfuld integration går blandt andet gennem en specialiseret og beskæftigelsesrettet indsats samt politisk fokus på og prioritering af integrationsindsatsen.
24
Andre kommunale erhvervsvilkår 25 Kommunale erhvervsvilkår Kommunerne spiller en stor rolle for virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Virksomhederne er i løbende kontakt med kommunen om bl.a. byggesager, miljøsager, sygedagpenge og erhvervsservice. Fælles for virksomhedernes kontakt med kommunen er, at virksomhederne har behov for en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Ny organisering af den kommunale erhvervspolitik Med kommunalreformen har kommunerne fået det entydige ansvar for den lokale erhvervsservice, ligesom kommunerne er med til at forme den regionale erhvervspolitik via deltagelse i de regionale vækstfora. På erhvervsområdet bør kommunen klart adskille strategi og implementering. Den strategiske tænkning og fastlæggelse af de erhvervspolitiske mål bør ske i økonomiudvalget eller som alternativ i sit eget selvstændige udvalg med borgmesteren for bordenden. Med en sådan model kan erhvervspolitikken spille sammen med kommunens vision og strategi for langsigtet vækst og udvikling indenfor blandt andet uddannelses- og infrastrukturområderne. Derfor er en tæt koordinering med resten af de kommunalpolitiske områder afgørende. Kommunerne bør endvidere overveje, hvordan de fremover vil organisere kontakten til det lokale erhvervsliv. En oplagt mulighed er at lave et erhvervskontaktudvalg med repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og det lokale erhvervsliv. Det er samtidig en god mulighed for at få set på, om kontakten med de mere vækst- og fremadrettede dele af erhvervslivet er god nok. Samtidig kan selve driften af erhvervsservicen med fordel udføres af en ekstern leverandør. Erhvervsserviceoperatøren kan godt være det lokale erhvervsråd, men det gælder om at finde den bedste og billigste operatør til opgaven. Udover de økonomiske gevinster giver en privat ekstern operatør politikerne bedre mulighed for styring og måling af erhvervsservicen.
26 Kommunale erhvervsvilkår Udviklingen stiller en række nye krav til den måde erhvervsservicen skal organiseres på. Ikke mindst, hvis kommunerne skal være i stand til at løfte den del af erhvervsservicen, som p.t. ligger i de regionale erhvervsservicecentre. 25 lokale og 5 regionale erhvervsservicecentre For at opnå en kritisk masse i antallet af virksomheder samt iværksættere og et højt fagligt niveau i de ansattes faglighed og dermed i erhvervsservicen, bør kommunerne gå sammen om at tilbyde erhvervsservice til virksomhederne i deres område. Det gælder både den generelle og den mere specialiserede erhvervsservice. Det er ikke nødvendigt med et kommunalt erhvervsservicekontor i hver af de nye kommuner. De nye kommuner bør i stedet gå sammen om denne opgave. 24-25 lokale erhvervsservicecentre landet over vil være rigeligt. Hvordan kommunerne konkret ønsker at gå sammen, bør overlades til kommunerne selv. Det afgø- DI s forslag til fremtidens lokale erhvervsserviceenheder Thy-Mors Vendsyssel Aalborg Det er ikke nødvendigt med et kommunalt erhvervsservicekontor i hver af de nye kommuner. 24-25 lokale erhvervsservicecentre landet over vil være rigeligt. Himmerland Nordvestjylland Skive/Viborg Randers Vestjylland Silkeborg Djursland Herning Århus Horsens Sydvestjylland Trekantsområdet Region Hovedstaden Fyn Vestsjælland Roskilde/Køge Bugt Sønderjylland Sydsjælland/Lolland Falster Bornholm
rende er, at kommunerne helhjertet tilslutter sig en model med fælles ledelse, så der ikke opbygges nye strukturer ved siden af hinanden. DI mener, at alle kommuner i en region bør gå sammen om at løfte og styre denne indsats. På denne måde sikres det også, at den enstrengede indsats fastholdes ved, at den enkelte kommunalbestyrelse hvert år tager stilling til, hvilke opgaver og dermed ressourcer de vil bruge lokalt, og hvilke opgaver det vil være mere hensigtsmæssigt at få udført i fællesskab med alle de øvrige kommuner i regionen. Med hensyn til de nuværende amtslige erhvervsservicecentre bør ansvaret hurtigst muligt overgå til kommunerne. De fem erhvervsservicecentre (ét i hver region) kan varetage den mere specialiserede erhvervsservice indenfor bl.a. patentansøgninger, udbud af specialiserede teknologiprogrammer, iværksættervejledning til særligt innovative vækst-virksomheder mv. Disse centre kan også huse de Iværksætterhuse som regeringen har foreslået placeret i hver region. Kommunal erhvervsservice skal være begrænset I forbindelse med drøftelsen af den fremtidige erhvervsservice skal det præciseres, at erhvervsservice ikke Nordvestjysk Erhvervsråd Syv kommuner i det nordvestlige hjørne af Ringkøbing Amt er gået sammen om et fælles erhvervsråd: Nordvestjysk Erhvervsråd, som yder rådgivning til virksomheder og iværksættere samt gennemfører erhvervsrettede projekter. Efter de nye kommuner træder i kraft 1. januar 2007 vil Nordvestjysk Erhvervsråd dække tre nye kommuner: Holstebro, Struer og Lemvig. Det fælles erhvervsråd fortsætter, idet området udgør et samlet arbejdsmarked og har fælles udfordringer som et udkantsområde i Region Midtjylland. Erhvervsrådet fortsætter som de tre kommuners erhvervsserviceoperatør og et politisk kontaktpunkt for dialogen imellem erhvervsliv og kommuner. Erhvervsrådets bestyrelse består af de tre borgmestre samt seks generalforsamlingsvalgte medlemmer. 27 Kommunale erhvervsvilkår
28 Kommunale erhvervsvilkår er en offentlig pligtopgave, som kommunerne skal tilbyde, men en opgave, som de kan vælge at tilbyde. Der eksisterer i dag en række private konsulenter og rådgivere, som tilbyder en bred vifte af forskellige typer erhvervsservices. Kommunerne skal derfor være opmærksomme på ikke at tilbyde erhvervsservice i konkurrence med private rådgivere. Hvad kan kommunen gøre? Sikre at kommunalbestyrelsen fastlægger en erhvervspolitisk strategi i sammenhæng med kommunens øvrige overordnede strategi Sikre et forum for politisk dialog mellem kommunalbestyrelsen og det lokale fremadrettede erhvervsliv Udskille erhvervsserviceopgaven, så den kan udbydes og der kan måles på resultaterne Holde øje med at den kommunalt betalte erhvervsservice kun omfatter den indledende problemafklaring, information og henvisning Gå sammen med nabokommunerne om at løse erhvervsserviceopgaver, så der fremover bliver max 25 lokale erhvervsservicekontorer landet over Gå sammen på regionsplan om at løse de mere specielle erhvervsserviceopgaver Dækningsafgiften skal fjernes Dækningsafgiften er en unødig ekstraskat på erhvervslivet, som opkræves på erhvervsejendomme af forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien. Kommunernes begrundelse for at opkræve dækningsafgift er, at bl.a. virksomhederne skal bidrage til kommunekassen, fordi de f.eks. slider på veje. Men virksomhederne betaler i forvejen selskabsskatter og ejendomsskatter, som kommer kommunerne til gode. Desuden betaler virksomhedens medarbejdere skat til kommunen. Dækningsafgiften er en skat på udvikling. Bygger en virksomhed til, stiger dækningsafgiften. For virksomhederne er dækningsafgiften derfor alene en konkurrenceforvridende særskat, som rammer skævt. Dækningsafgiften opkræves kun i nogle kommuner. Desuden er afgiftens størrelse forskellig. Det giver ulige konkurrencevilkår, svækker virksomhedernes konkurrenceevne og mindsker incitamentet til at investere. 80 af de nuværende 271 kommuner opkræver i dag dækningsafgift hos erhvervsvirksomheder i kommunen heraf opkræver 29 kommuner den maksimale sats på 10 promille. Selv om ingen kommuner i 2006 har hævet satsen for dækningsafgift på erhvervsejendomme, indkasserer kommunerne alligevel over 200 mil-
lioner kroner mere på dækningsafgiften pga. stigende ejendomsvurderinger. I alt indkasserer kommunerne i 2006 knap 2,4 milliarder kroner fra dækningsafgiften. Målet for kommunerne må være at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i kommunen. Derfor er opkrævning af dækningsafgift udtryk for en forfejlet og erhvervsfjendtlig holdning i kommunen. Investeringer skaber vækst og øget beskæftigelse. Det er derfor ødelæggende, når kommunerne med dækningsafgiften straffer virksomheder, der investerer og udvider. Hvad kan kommunen gøre? Kommunalpolitikerne bør afskaffe dækningsafgiften i de kommuner, hvor den stadig opkræves Når de nye kommuner skal harmonisere det fremtidige skatteniveau, bør dækningsafgiften afvikles over en kort årrække 29 Kommunale erhvervsvilkår Dækningsafgifter 2006 De sorte kommuner opkræver dækningsafgift. De røde kommuner er i fare for at få det, da de fra 2007 slås sammen med en kommune, der har dækningsafgift. De grå kommuner har besluttet at stoppe med opkrævning af dækningsafgift fra 2007.
30 Kommunale erhvervsvilkår Infrastruktur er vigtig Trafikal mobilitet har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, lokalisering og muligheder for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere med de relevante kompetencer. God trafikal mobilitet betyder også tilgængelighed og er en vigtig forudsætning for, at Danmark fremstår som et attraktivt sted for udenlandske virksomheder at etablere sig. Udbygning af vejnettet God trafikal mobilitet kræver ikke mindst et veludbygget og vel vedligeholdt vejnet, hvor trafikken er i stand til at blive afviklet hurtigt, sikkert og uden væsentlige gener i form af trængsel mv. Vejenes betydning understreges af, at hele 92 pct. af al persontransport afvikles på vejene. Også hovedparten af godstransporten finder sted der. Med strukturreformen er kommunernes ansvar for vejnettet vokset, idet de overtager ca. 80 pct. af de tidligere amtsveje. Kommunerne har samtidig modtaget en tilsvarende del af de vejmidler, som amterne hidtil har fået. Kollektiv transport og arbejdskraftens mobilitet Det er også kommunernes ansvar alene eller i samarbejde inden for de enkelte regioner at sikre den kollektive persontransport. Det er afgørende, at der sker en koordinering, som sikrer effektiv kollektiv transport, og ikke afgrænses af kommune- og regionsgrænser. De ansvarlige myndigheder bør gå i en tæt dialog med det lokale erhvervsliv, så den kollektive trafik også imødekommer virksomhedernes og medarbejdernes transportbehov, hvor dette er praktisk muligt og samfundsøkonomisk fornuftigt.
Havne og lufthavne Havne og lufthavne spiller også en væsentlig rolle for mobilitet og erhvervsudviklingen i de enkelte regioner. Derfor bør de også udvikles i overensstemmelse med det regionale behov på markedsmæssige vilkår. Bedst og billigst i trafikal infrastruktur Industrien er fuldt opmærksom på, at myndighedernes midler er begrænsede. Derfor peger vi på, at midlerne bør anvendes så effektivt som muligt. Heri ligger også, at myndighederne løbende bør overveje, hvorvidt de selv er de mest kosteffektive til at løse en opgave, de har ansvaret for. I mange tilfælde kan et samarbejde mellem Hvad kan kommunen gøre? Kommunerne skal holdes fast på, at god trafikal mobilitet er et væsentligt rammevilkår for det erhvervsliv og arbejdsmarked, som udgør den økonomiske rygrad i lokalsamfundet Kommunerne skal prioritere bevillinger til området i overensstemmelse hermed. Dette gælder også vedligeholdelsessiden. Her kan en laden stå til politik give uoverskuelige store genopretningsregninger, hvis vejnettet får lov til at forfalde Kommunerne og regionerne bør indgå i en tæt dialog med erhvervslivet om tilrettelæggelse af den kollektive trafik det offentlige og private sikre gode løsninger. Nytænkning på miljø og planområdet Med kommunalreformen får kommunerne en central placering i relation til miljøpolitikken, idet de overtager en væsentlig del af de nuværende amters opgaver. Kommunerne vil som hovedregel få ansvaret for både godkendelser og tilsyn af vand-, spildevands- og affaldsregulering. På planlægningsområdet får kommunerne derfor mulighed for selv at formulere visioner og krav til hvilken type af erhvervsmæssig aktivitet, der kan foregå i kommunerne. Kommunen som miljømyndighed Det er vigtigt, at strukturreformen og dens påvirkning af miljøgodkendelser og -tilsyn kommer til at virke hensigtsmæssigt også i forhold til erhvervslivets interesser. Et væsentligt element er en niveaudeling af virksomhederne, som skal sikre, at virksomheder, der kan dokumentere styr på deres miljøforhold, oplever lettelser i deres dialog med myndighederne. Det nye system for brugerbetaling kan imidlertid også misbruges til at øge de kommunale budgetter på miljøområ- 31 Kommunale erhvervsvilkår
32 Kommunale erhvervsvilkår det, og det bliver virksomhederne, der kommer til at betale. Det er naturligvis ikke acceptabelt. Kommunerne må foretage en saglig vurdering af behovet for tilsyn. Virksomhederne har krav på åbenhed og forudsigelighed i forhold til brugerbetalingen. Hvad kan kommunen gøre? Sørge for effektive sagsbehandlingstider for miljøgodkendelser Sikre brugertilfredshed og tillid til kommunens miljøafgørelser Prioritere ressourcer i forhold til de forskellige virksomhedskategorier Give prisoverslag på gebyrer ved miljøsagsbehandling Koordinere mellem hinanden i forhold til miljøproblemer, som er grænseoverskridende Kommunen som planlægger Med kommunalreformen skal regionsrådet fremover ikke længere i detaljer udarbejde planer for brugen/anvendelsen af områderne i regionen. Regionsrådet skal i stedet fremlægge en regional udviklingsplan, som mere overordnet beskriver, hvorledes områderne skal udvikles, blandt andet med mulighed for vækst i industrien. Herved er det kommunerne, der får ansvaret for planlægning og udarbejdelse af planer, som tager hensyn til lokale forhold. Ved kommunal planlægning og placering af erhvervs- og boligområder spiller to modsatrettede hensyn ind. Geografisk nærhed gør det på den ene side nemt at komme på arbejde og kan derved tiltrække skatteydere til området. En for tæt placering af industri- og boligområder kan på den anden side give miljømæssige problemer, især når det gælder støj. Kommunen bør derfor sikre erhvervslivet gode muligheder for udvikling. Sam- Hvad kan kommunen gøre? Udarbejde en lokal planlægning, som tager højde for virksomhederne muligheder for at udvikle sig Sikre fleksibilitet, konsekvens og overskuelighed i lokalplanlægningen, herunder adgang til erhvervsarealer arealer, der ligger tæt op ad erhvervsområder, bør ikke udlægges til beboelse Sikre, at ændringer af lokalplaner for industriområder ikke forringer industriens muligheder for at udvikle sig, f.eks. ved at skærpe støj- eller afstandskrav, eller ved at åbne mulighed for mere følsomme anvendelser inden for området, såsom boliger, institutioner eller lignende
33 Kommunale erhvervsvilkår tidig skal trafik og infrastruktur indtænkes i kommunens planlægning. Kommunen som leverandør Kommunerne driver i dag både deponier, forbrændingsanlæg og genvindingsvirksomhed. Samtidig har kommunerne myndighedskasketten på ved anvisning af affald til behandling på bestemte anlæg. Dette er ikke en hensigtsmæssig organisering, da området ikke udsættes for konkurrence. I affaldssektoren er der påvist et stort effektiviseringspotentiale, som bl.a. kan høstes ved, at affaldsbranchen i højere grad fungerer på markedsvilkår I vandforsynings- og spildevandsektoren har Konkurrencestyrelsen vist et effektiviseringspotentiale på ca. 1,3 mia. kr. En ændret økonomisk regulering af vandsektoren samt en adskillelse fra den kommunale økonomi kan skabe større effektivitet, gennemsigtig prisfastsættelse og mere hensigtsmæssige investeringsbeslutninger. Det vil give virksomhederne lavere priser. Hvad kan kommunen gøre? Kommunale forbrændingsanlæg samt vandforsynings- og spildevandsanlæg bør gøres til selvstændige enheder, så de adskilles fra den øvrige kommunale økonomi Pris- og kapacitetsudvikling bør overvåges løbende inden for området, såsom boliger, institutioner eller lignende
34 DI s mål for de regionale vækstfora DI s mål for arbejdet i de regionale vækstfora er et internationalt og vækstorienteret fokus gennem: Internationalt udsyn, så det undgås, at der bliver fokus på den interne konkurrence mellem regionerne. Den enkelte region skal i stedet se, hvordan den ud fra egne styrker kan ruste sig bedre til den internationale konkurrence Fokus på initiativer, der kan skabe vækst i hele regionen frem for interne geografiske hensyn i regionen De enkelte parter kan bidrage til regionens erhvervsmæssige vækst ved at varetage de rammevilkår, som de har ansvar for, bedst muligt. Eksempelvis kan kommunerne sørge for en optimal folkeskole og regionerne for et effektivt sundhedsvæsen Hvordan sikres regional udvikling? I de regionale vækstfora skal fokus holdes på emner, som er af stor betydning for den konkurrenceudsatte del af erhvervslivet og for vækstskabelsen. Det drejer sig især om: Udvikling af samarbejdet mellem videninstitutioner og erhvervsliv Gode vilkår for start og udvikling af egen virksomhed, herunder iværksætteri i uddannelsessystemet Udvikling af unikke erhvervsrettede spidskompetencer på områdets uddannelsesinstitutioner Lettelse af lokale administrative byrder
Den regionale forskel 35 Den regionale forskel De regionale vækstfora får en nøglerolle i den fremtidige erhvervsudvikling. De regionale vækstfora er et samarbejde mellem tre ligeværdige parter politikere, videninstitutioner og erhvervsliv som går sammen om at skabe udvikling og vækst i regionen. Vækstforaene har til opgave at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen, at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår og indenfor den fastlagte erhvervsudviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. De regionale vækstfora vil imidlertid alle få en afgørende indflydelse på anvendelse af social- og regionalfondsmidler fra EU samt på anvendelsen af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål. Ved anvendelse af EU-midler skal fokus ændres fra kortsigtede socialpolitiske målsætninger, som har kendetegnet den hidtidige anvendelse af EU s strukturfondsmidler, til fokus på produktivitetsfremme og vækst. Arbejdet i de enkelte vækstfora vil således variere fra region til region alt efter regionens rammebetingelser, styrker og svagheder, kultur mv.
Samfund, Viden og Holdning Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om erhvervspolitiske emner. Vær med i debatten på opinion.di.dk DANSK INDUSTRI H. C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3300 di@di.dk www.di.dk