FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

Relaterede dokumenter
For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA. Afgrænsning af BNBO REGION NORDJYLLAND

Afgrænsning af BNBO. Lemvig og Struer kommuner

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Orientering om status for BNBO projektet som afsluttes i 2016

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Området der blev ramt af den høje vandsstand, er nærmere betegnet området ved Sylphidevej, Slettevej, Articvej og Fourmivej i Vrist.

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Scenarie 1. Scenarie 3 Station Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station Manningtal 5/10

REFERATARK. JOURNALPERIODE Aalborg J.nr. NST Ref. masli Den 22. oktober 2015

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Figur 1. Virtuel tværprofil med boringer fra Jupiter og Geo's database. Her også vist med aktivt slicetool i 10 meter dybde.

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Potentialekortlægning

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Indhold. Grundvandsstrategi i Region Midtjylland prioritering af indsatsen Rolf Johnsen, chefkonsulent, Region Midtjylland

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

Jørlunde Østre Vandværk

Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR KONTROL AF STRØMRENDEBREDDEN EFTER GRØDESKÆRING I GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Strømningsfordeling i mættet zone

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DAGSORDEN/REFERAT. Grundvandsrådet i Køge Kommune. Natur og Miljø

Bilag 1 Kragelund Vandværk

UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING

8. 6 Ressourcevurdering

Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen Himmerland

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

FØLSOMHEDSANALYSE STOKASTISKE OPLANDE HJØRRING MODELLEN FØLSOMHEDSANALYSE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

As Vandværk og Palsgård Industri

Bilag 1 Lindved Vandværk

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

NOTAT Galgebakken. Projektnummer Notat vedr. udskiftning af isolering. Kvalitetssikring. Revisionsnr. 1.0.

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

3D Sårbarhedszonering

Energioptimering af vandindvinding

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

KILDEPLADS- BESKRIVELSE GYRSTINGE VANDVÆRK

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Matematik. Matematiske kompetencer

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Nærværende memo er organiseret først med et overblik over de fundne konklusioner og derefter en beskrivelse af de anvendte antagelser

NOTAT. Dimensionering af stryg opstrøms Hejnsvigvej. Projektnummer Analyse for anlæggelse af 2 gydebanker. Annette Læbo Matthiesen

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Gribskov Kommune - Regulering af Tilløb nr. 1 til Orebjergrenden

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

NOTAT. Skærbæk Vandværk - Forbindelsesledning. Forbindelsesledning fra Brøns til Rejsby. Jan Gregersen. Ole Ambrosius. Revisionsnr.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER

Billund Vand A/S (Billund Bio Refinery) Grindsted Landevej Grindsted

Erfaringer fra et boringstransekt

Kommentarer til undersøgelse af bundsikringsmaterialer

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Transkript:

NOTAT Dette notat indeholder Orbicons svar på spørgsmål samt kommentarer til anbefalinger fra Flemming Damgaard Christensen (FDC), som på vegne af DANVA har udarbejdet et notat med kommentarer til BNBO beregningen. Parametre: FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse. Svar: En sådan præsentation, f.eks. i form af en tabel, vil der blive lavet i forbindelse med afrapporteringen. BNBO Form: FDC anbefaler brug af dimensionsløs tid, t*, til at varsle, om BNBO bliver uadministrerbare. Svar: Vi har beregnet t* for de foreløbig 295 boringer (de 20 %), hvor der indtil videre er beregnet BNBO. Resultatet fremgår af Figur 1. Af analysen fremgår det, at 32 boringer har en t* > 75, som er det erfaringstal, der ifølge FDC giver meget langstrakte og tynde BNBO, og hvor især gradient og transmissivitet bør gennemgås igen. Vi har på figuren plottet t* som funktion af længde/bredde-forholdet for BNBO. Der er en god sammenhæng, idet et stort længde/bredde-forhold giver en høj t*. Orbicon har i forbindelse med udarbejdelse af forslag til håndtering af uadministrerbare BNBO anbefalet, at BNBO med et længde/bredde-forhold > 2 bør gennemgås igen. Ifølge Figur 1 skal t* være noget lavere end 75 for opspore alle de BNBO, som kan være uadministrerbare. En værdi på t* = 20 synes at afsløre de fleste. Orbicon vurderer derfor, at det vil være nyttigt at beregne t* forud for optegning af BNBO, og derefter se nærmere på parametrene for de BNBO, der giver t* > 20. 1/5 Orbicon A/S info@orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Lautrupvang 4B www.orbicon.dk Handelsbanken 2750 Ballerup +45 44 85 86 87 7643-0002350106 FRI

t Dimensionsløs tid (-) 25000 20000 15000 10000 5000 0 t_tilde 0 500 1000 1500 Længde/breddeforhold på BNBO (-) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 L/B Figur 1 Øverst: Dimensionsløs tid som funktion af længde/bredde-forholdet for 295 BNBO. Nederst: Zoom på øverste figur. 2/5

Overlap mellem BNBO og brug af Kildepladsmodellen: FDC påpeger, at størrelsen af BNBO kommer til at afhænge af transmissiviteten, når man anvender Kildepladsmodellen, samt at der er flere problemer i at anvende Kildepladsmodellen på det nuværende grundlag. Svar: Der er desværre ikke nogen enkel og entydig måde at tage højde for overlappende BNBO. Orbicon har valgt at bruge kildepladsmodellen til matematisk at beregne den gensidige påvirkning mellem to eller flere boringer med overlappende eller formodet overlappende BNBO, og således få beregnet en resulterende sænkning i boringerne, der betyder, at der optegnes et lidt større BNBO til hver boring. Arealet af dette forøgede BNBO modsvarer omtrentligt det overlappende areal mellem de oprindelige BNBO (se senere afsnit). Det er korrekt, at metoden betyder, at den endelige størrelse af BNBO indirekte kommer til at afhænge af transmissiviteten (og andre parametre) når man anvender Kildepladsmodellen, da transmissiviteten indgår i formlerne bag Kildepladsmodellen. Dette vurderes dog ikke at være problematisk, da transmissiviteten i forvejen indgår i beregningen af BNBO, og dermed har en indflydelse på formen af BNBO, se Figur 2, hvor der i WhAEM (optegningsprogram til BNBO) er vist tre scenarier, hvor transmissiviteten (i WhAEM den hydrauliske ledningsevne) varieres, og alle andre variable holdes konstante. Med mindre der udelukkende beregnes cirkulære BNBO, vil transmissiviteten således altid have en indflydelse på BNBO. Flowretning Figur 2 Scenarier med varierende hydraulisk ledningsevne (og dermed varierende T). Sort = reference (3 m/dag), rød = lav værdi (1,5 m/dag) og blå = høj værdi (6 m/dag). Det er endvidere vigtigt at pointere, at Kildepladsmodellen udelukkende anvendes til at beregne den korrigerede indvinding som følge af påvirkning fra andre boringer, og dermed ikke beregningen af selve BNBO. Dette foregår med programmet WhAEM, der i øvrigt anvender de samme formler, som FDC angiver i reference /3/. FDC påpeger et muligt problem i at forøge indvindingen i individuelle boringer, selv om der ikke er et overlap med andre boringers BNBO. Der kan 3/5

imidlertid godt være en mindre påvirkning af indvindingen / sænkningen, selv om der ikke er overlap med BNBO. Kildepladsmodellen indregner netop denne påvirkning uden hensyn til BNBO s størrelse, men udelukkende i forhold til sænkningspåvirkning. I praksis er det imidlertid sådan, at boringer, der ligger langt fra hinanden, ikke påvirker hinanden og dermed ikke får korrigeret indvindingen. At anvende kildepladsmodellen til at indregne påvirkning fra naboboringer vurderes således at være en fornuftig tilgang, der ikke giver for store BNBO. Det er muligt, at vandbalancen ikke er overholdt ved overlap af BNBO, men som FDC påpeger, er der tale om et generelt problem og ikke et specifikt problem i forhold til Kildepladsmodellen. I øvrigt er der formentlig tale om et begrænset problem i langt de fleste tilfælde. I FDC s eget eksempel fra Vandløse Vandværk er arealet af de oprindelige BNBO i alt 45 ha og overlappet mellem de to BNBO er 7 ha, mens arealet af de forøgede BNBO i alt er 53 ha. Dvs. metoden med den korrigerede indvinding giver et forøget BNBO areal på 8 ha (53 45 ha) minus ca. 2 ha, svarende til den del af det forøgede BNBO, der ligger inden for BNBO, se Figur 3. I nærværende eksempel bliver det samlede forøgede BNBO således en smule mindre end det overlappende areal. Overlap: 7 ha Forøger BNBO areal: 8 ha Forøget BNBO areal indenfor BNBO afgrænsningen: ca. 2 ha Figur 3. Optrukne linjer er oprindelig pumpeydelse, mens stiplede linjer er forøget pumpeydelse. Figur Fra DANVA s notat. 4/5

En eventuel manuel flytning af det overlappende areal er svært at placere korrekt i praksis ved overlappende BNBO. Dette problem undgås imidlertid ved den aftalte fremgangsmåde, idet der ikke optegnes overlappende BNBO, men udelukkende et BNBO pr. boring, som er en smule forøget i areal. I øvrigt skal det bemærkes, at Kildepladsmodellen antager, at alle boringer på en kildeplads tilhører samme magasin, og der anvendes en middeltransmissivitet indbyrdes mellem boringerne parvis, se formel*. I tilfælde af at boringerne på en kildeplads indvinder fra forskellige lag, er den gensidige påvirkning vanskeligere at bestemme, og kan i princippet kun bestemmes med en numerisk grundvandsmodel og en detaljeret geologisk model. Det er imidlertid ikke hensigten med denne opgave. Ved brug af Kildepladsmodellen anvendes Hantush-Jacob lækageløsning. Dermed indgår pumpetiden og magasintallet ikke i beregningen, idet der regnes på en løsning efter uendelig tid. Dette svarer godt til de strømningstider på f.eks. 365 dage, som de fleste BNBO optegnes efter. Lækagekoefficienten sættes til default-værdien 1e-9 s -1 og desuden anvendes en boringsvirkningsgrad på 100 %. Kildepladsmodellen er ikke særlig følsom over for lækagekoefficienten, og dette kan eventuelt eftervises i nogle testeksempler. Boringsvirkningsgraden kan derimod have en større betydning på resultatet, men kendes i langt de fleste tilfælde ikke. Samlet set mener vi derfor ikke, at der er behov for at anvende an anden metode end beregning med Kildepladsmodellen til at tage højde for boringers indbyrdes påvirkning af hinanden / overlappende BNBO. Orbicon håber, at nærværende notat på tilfredsstillende vis kommer omkring de trufne valg og forudsætninger, der er gjort, og at de stillede spørgsmål er besvaret fyldestgørende. *Formel for T: 5/5