Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Relaterede dokumenter
Kontrolforløb for gynækologiske kræftpatienter en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(2)

Velkommen. Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering Britta Bjerrum Mortense

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Opsamling på seminar om kontrolforløb. for kræftpatienter. hvad var budskaberne? Opsamling på seminar om kontrolforløb for kræftpatienter

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Symposium. Symposium om ovariecancer

Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Rehabilitering efter brystkræft, tyk- og endetarmskræft og prostatakræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

At være pårørende til en kræftpatient

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Kræftrehabilitering.

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Status for DPCG & DPCD 2013

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

Systematisk forebyggelse og behandling af knogleskørhed hos patienter med hoftebrud

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2009

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Patientansvarlig læge

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Behandling af brystkræft

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

Lighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel

Den nationale mini-mtv database:

Notat om Krop og Kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Tværfaglige konsultationer

Morten Freil Direktør

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Behandling af brystkræft

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Alternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Referat DARENCA møde 11. november 2014 Afholdt på Rigshospitalet

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital

Deltagerinformation. Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

AmbuFlex: Klinisk anvendelse af telepro

Transkript:

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen

Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke evidensbaseret formål, intervention, virkning, bivirkning, komplikation Kontrol efter behandling???

Økonomi Livmoder- og Æggestokkræft 8.400 besøg pr. år 10,9 mio. DKr. Menneskelige ressourcer Patient: Er det godt for mig? Beslutningstager: Udgifter-udbytte, organisation? Sundhedspersonale: Gør vi noget godt?

Hvad er en MTV? Forskningsbaseret vurdering af forudsætninger og konsekvenser Systematisk gennemgang litteratur egne undersøgelser Kontrol, patient, organisation, økonomi

Hvad er en MTV? Anvendelsesorienteret sundhedspolitiske beslutningstagere bedre planlægning, kvalitetsudvikling, prioritering Projektledelse: SST Ekstern referencegruppe, peer-review

Livmoder- og Æggestokkræft Livmoder Æggestok Antal pr. år i DK 600 470 Efterbehandling Sjælden Ofte Tilbagefald 8-19% 90% 5%-års overlevelse 77% 30-40% Begge sygdomme bliver kroniske ved tilbagefald

Hovedformål med Kontrol Forbedret overlevelse Tidlig diagnose af tilbagefald Tidlig behandling

Livmoderkræft Retrospektive kohorteundersøgelser (n=14) Antal kontrolbesøg: 9-20 (median 14) i 5 år 80-90% af tilbagefald opstår indenfor 3 år 64% af tilbagefald giver symptomer

Livmoderkræft Selvhenvendelse ved symptomer vs. tilbagefald fundet ved kontrol Eks. fra Agboola et al, Can Med Assoc J, 1997 Kontrol forbedrer ikke overlevelsen

Livmoderkræft Kontrolmetoder Selvhenvendelse (64% symptomer) Gynækologisk undersøgelse Finder ca. 50% af de symptomfrie tilbagefald Ultralydscanning? Kontrollængde 3 år

Æggestokkræft CA 125 er påviser tilbagefald tidligere (3-5 måneder) end andre metoder Tidlig påvisning af tilbagefald: forbedrer ikke overlevelsen øger antallet af behandlinger nedsætter livskvaliteten Rustin et al. Abstract, ASCO 2009 Lodtrækningsforsøg, 1442 ptt.

Æggestokkræft Kontrolmetode CA 125 Sensitivitet: 82% Specificitet: 98% Gynækologisk undersøgelse 78% er mærkbare Ultralydscanning?

???

Kvinderne Oplever kontrol efter behandling som en ubehagelig, regelmæssig påmindelse om den tidligere kræftsygdom det nuværende helbred en lettelse og beroligelse at få grønt lys fra lægen

Kvinderne Efterspørger Kontinuitet Helhedsorienterede konsultationer inddragende psykosociale aspekter

Kvinderne Ubesvarede spørgsmål Kontrol i relation til Helbredsrelateret livskvalitet? Hvem, hvor og hvor ofte?

Organisation Kontrol foregår Ved sidst behandlende afdeling Livmoderkræft: Gynækologisk afd. Æggestokkræft: Onkologisk afd. Af en specialæge Med aftagende intervaller i 3-5 år

Organisation Kontrol for livmoder- og æggestokkræft er lavteknologisk Gynækologisk undersøgelse CA 125 (æggestokkræft) Ultralydsundersøgelse?

Sammenfatning Kontrol efter behandling er en intervention Fysisk, psykisk og socialt Evidensbaseret Informeret samtykke Formål, selve interventionen, virkninger, bivirkninger, komplikationer

Sammenfatning Tryghed, kontinuitet, helhedsorientering Manglende effekt på overlevelsen Specialiserede kræftlæger? Speciallæger i almen medicin? Specialuddannede sygeplejersker? Mindst specialiserede niveau med tilstrækkelig faglig kompetence

Sammenfatning Lav risiko for tilbagefald (livmoderkræft) Selvkontrol Kontrol på ikke specialiseret enhed Høj risiko for tilbagefald (æggestokkræft) Kontrol på behandlende enhed

Projektdeltagere fra Sundhedsstyrelsen Diana Reerman (projektleder pr. 1. marts 2009) Akademisk medarbejder, cand.scient.san.publ. Kåre Hansen (projektleder indtil 27. februar 2009) Akademisk medarbejder, cand.scient.san.publ. Maya Christel Milter, (pr. 1. marts 2009) Akademisk medarbejder, cand.scient.san.publ. Birgitte Holm Petersen, Bibliotekar Anna Bachmann Boje (pr. 1. marts 2009) Studentermedhjælp, bac.scient.san.publ. Mirja Elisabeth Kløjgaard (indtil 27. februar 2009) Studentermedhjælp, bac.scient.san.publ. Morten Hjulsager (projektejer), Kontorchef, cand.polit.

Eksterne Projektdeltagere Ole Mogensen (formand), Professor, overlæge, dr.med., Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Odense Universitetshospital Henrik Lajer, Afdelingslæge, ph.d., Gynækologisk klinik, Rigshospitalet Poul Geertsen, Overlæge, Strålecenteret, Herlev Hospital Mansoor Raza Mirza, Overlæge, Onkologisk klinik, Rigshospitalet Danny Svane, Overlæge, ph.d., Gynækologisk klinik, Rigshospitalet Sidse Hertz Larsen, Kræftsygeplejerske, Patientstøtteafdelingen, Kræftens Bekæmpelse Jannie Kilsmark, Projektleder, cand.oecon., Dansk Sundhedsinstitut Mette Bastholm Jensen, Projektleder, M.A. og ph.d. i sociologi, Dansk Sundhedsinstitut Jens Albæk (indtil 22. april 2009), Senior projektleder, cand.techn.soc., Dansk Sundhedsinstitut Pia Kürstein Kjellberg (pr. 22. april 2009), Senior projektleder, ph.d., Dansk Sundhedsinstitut

Mon vi kan gøre det bedre?

Ny viden

TAK! Samarbejde