Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold
|
|
|
- Mathias Ipsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret
2 IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF i Sundhedsstyrelsen afholdt Stormøde den 8. februar 2017, hvor spørgsmålet, Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker?, blev debatteret. Kort om Stormødet Der var omkring 375 tilmeldte til Stormødet, heriblandt læger, sygeplejersker, farmaceuter, social- og sundhedsassistenter og ansatte i kommuner, regioner, myndigheder og lægemiddelindustri. Til Stormødet deltog følgende oplægsholdere, som alle bidrog med forskellige perspektiver i oplæg og debat om emnet: Mirjana Saabye Chefkonsulent, Ældre Sagen Rudi G. J. Westendorp Professor, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Jens-Ulrik Rosholm Klinisk lektor, speciallæge i klinisk farmakologi og geriatri, Odense Universitetshospital Eckart Pressel Specialeansvarlig overlæge, speciallæge i almen medicin og geriatri, klinisk lektor, geriatrisk team, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Jens Peter Nørgaard Dr.med., professor, Executive Director, Global Medical Affairs Urology, Ferring International SIDE 2 AF 6
3 Budskaber fra Stormødet Mange ældre har flere sygdomme og får derfor flere forskellige lægemidler. De lange medicinlister hos den ældre borger er dog en udfordring, fordi mange lægemidler sammen giver større risiko for bivirkninger og hospitalsindlæggelser. Samtidig er der begrænset viden om virkningen af medicin til ældre, da størstedelen af de kliniske studier, der ligger til grund for godkendelse og anbefalinger, bliver lavet på yngre mennesker med kun én sygdom. Ældre mennesker er en heterogen gruppe med forskellige behov Ældre og medicin er et komplekst emne, og det kan være vanskeligt at finde enkle løsninger på udfordringerne Vi mangler viden om virkningen af medicin til ældre, og hvordan ældre med flere samtidige sygdomme bør behandles Ældres skrøbelighed og ikke kun patientens alder bør være styrende for den medicinske behandling De sundhedsprofessionelle bør blive bedre til at følge de ældres behov Inddragelse af den ældre i beslutninger om egen behandling er væsentlig En løsning på den manglende viden om virkningen af medicin til ældre kan være studier, hvor ældre med eksempelvis flere sygdomme deltager Der er behov for en kulturændring med blandt andet et større fokus på, hvornår medicin skal udtrappes for at stoppe unødvendig polyfarmaci. Opsummering fra de fem oplæg Præsentationerne fra de fem oplæg kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Indholdet i oplæggene afspejler ikke nødvendigvis Sundhedsstyrelsens holdning. Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen Styr på pillerne ældre patienters oplevelse af inddragelse i brug af medicin Ældre mennesker er ikke en samlet homogen gruppe, og ikke alle ældre har lange medicinlister SIDE 3 AF 6
4 Jo højere alder, des dårligere gennemsnitligt selvvurderet helbred, men der er også ældre, der oplever at få et bedre selvvurderet helbred, selvom de bliver ældre Undersøgelser fra Ældre Sagen viser, at det er vigtigt at møde de ældre patienter som hele mennesker, og at der er tid til dialog og information om medicin En del ældre har en stærk tillid til og er autoritetstro over for sundhedsprofessionelle og vil ikke føle sig til besvær. Rudi G. J. Westendorp, professor, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet How to operate safely in fog [oplæg på engelsk] Vi overfører guidelines udviklet til voksne under 65 år til ældre over 65 år, selvom vi ikke ved tilstrækkeligt om virkningen af medicin hos ældre Anbefalinger for behandling af hjerte-karsygdomme passer ikke på behandlingen af ældre Den specialiserede behandling af ældre patienter med flere sygdomme gør forløbene fragmenterede og usammenhængende for de ældre Vi skal som sundhedsprofessionelle blive bedre til at følge de ældres behov og hjælpe dem med kunsten at blive ældre. Jens-Ulrik Rosholm, klinisk lektor, speciallæge i klinisk farmakologi og geriatri, Odense Universitetshospital Hvilke specielle terapeutiske forhold gør sig gældende hos ældre? Mange farmakokinetiske og dynamiske forhold påvirker, hvordan medicinen virker hos den ældre patient Vurdering af den ældre patients skrøbelighed og ikke kun patientens alder bør være styrende for den medicinske behandling SIDE 4 AF 6
5 Gennemgang af de ældres medicin kan være en løsning, men der mangler studier, der viser effekten af medicingennemgang Unødvendig polyfarmaci skal slet ikke opstå. Løsningen er kulturændring og kundskab i klinisk farmakologi blandt læger, der opstarter behandlingen. Eckart Pressel, specialeansvarlig overlæge, speciallæge i almen medicin og geriatri, klinisk lektor, geriatrisk team, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Den komplekse, multimedicinererede ældre patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Der bliver flere ældre, og de står for en stor del af kontakten med sundhedsvæsenet og bliver ofte indlagt med et uklart symptombillede Evidensbaseret behandling af ældre med flere sygdomme giver større risiko for bivirkninger og interaktioner Der mangler viden om, hvordan samtidige sygdomme skal håndteres, og hvilken medicin der bør prioriteres En løsning kan være et polyfarmaci-ambulatorium med et samarbejde mellem de geriatriske og de kliniske farmakologiske afdelinger. Jens Peter Nørgaard, dr.med., professor, Executive Director, Global Medical Affairs Urology, Ferring International Medicin specifikt målrettet behandling af ældre udfordringer og muligheder med konkrete eksempler på medicin til behandling af natlig vandladning (nykturi) Der er ingen incitamenter for udvikling af medicin til ældre på trods af, at der bliver flere ældre, og at de har de største medicinske behov SIDE 5 AF 6
6 Mange ældre lider af nykturi, der påvirker søvnen, funktioner i dagstid, overordnet fysisk og mental velvære Det lykkedes at udvikle medicin mod nykturi specifikt målrettet behandling af ældre Placebo-respons er måske et godt sammenligningsgrundlag i regulatoriske sammenhænge men er næppe i effektvurdering i real life Opsummering fra paneldebatten Efter oplæggene var der en livlig debat med spørgsmål og kommentarer til oplægsholderne. Debatten kredsede blandt andet om paradokset i, at kliniske retningslinjer anvendes til ældre, selvom vi ved, at de ikke passer til ældre med mere end én sygdom. Der var i panelet og blandt publikum et ønske om mere viden om virkningen af medicin til ældre. Flere pragmatiske kliniske studier og forskning foretaget i fx almen praksis kan være en løsning. Flere efterspurgte også et øget samarbejde mellem eksempelvis personale på plejehjem, der har den daglige kontakt med mange ældre, og læger i almen praksis for at opnå bedre viden om medicin til ældre. SIDE 6 AF 6
Kursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Kursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger
Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Institut for Rationel Farmakoterapi 8.2.2017 Eckart Pressel Case Gerda, 96 år-fih, har ligget på gulvet
Specialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Kursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Læger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Region Hovedstaden TEMADAG / 29. SEPTEMBER Kunsten at seponere. - Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler
Region Hovedstaden TEMADAG / 29. SEPTEMBER 2017 Kunsten at seponere - Lægefaglige dilemmaer ved seponering af lægemidler Kære deltager Vi er glade for at kunne invitere regionens læger, beslutningstagere
Specialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Klinisk Farmakologisk Afdeling Highlights fra Centrene - Region Hovedstaden
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Klinisk Farmakologisk Afdeling Highlights fra Centrene - Region Hovedstaden DSKF årsmøde 2016 Hanne Rolighed Christensen, Espen Jimenez Solem, Jon Trærup Andersen og
Polyfarmaci - Region Sjælland
Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere
Akutfunktioner i kommunerne
Akutfunktioner i kommunerne 22 november, 08:30-16:30 Hvordan er Danmark dækket, når det kommer til kommunale akutfunktioner- og tilbud, der kan tage over, når sygehusene giver slip. Deltag på konferencen,
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling
Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Torsdag den 24. maj 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret lokale 12 Mødet slut kl. 19 Møde nr.
esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje
esundhedskompetence blandt ambulante medicinske patienter med kroniske sygdomme Gustav From, Edith Nielsen, og Michael E. Røder fra Gentofte Hospital Lars Kayser og Astrid K. Knudsen fra Københavns Universitet
Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?
- Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor
En styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Projektbeskrivelse Medicin i Midt
Regionshuset Viborg Koncern Kvalitet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Projektbeskrivelse Medicin i Midt 2017-2019 Baggrund Nogle lægemidler har ingen
Patientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital
Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden
Erfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Medicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Ældre medicinske patienters værdighed
Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: [email protected]
Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg for rationel farmakoterapi. Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, mødelokale 502, 5.
R E F E R A T Emne Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg for rationel farmakoterapi Mødedato 5. marts 2019, kl. 13.00-16.00 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, mødelokale
Market Access: Aktører og Stakeholders
Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion
Medicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge REGION SJÆLLAND Sjællands Universitetshospital LYKKEBÆKVEJ 1 4600 KØGE TLF. NR. 47322700 Koordinerende klinisk
Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Academy for sygeplejersker
Academy for sygeplejersker 5.-6. september 2013 Trinity Hotel & Konference Center Middelfart/Fredericia TEMA Co-morbiditet, behandlingssvigt/-risici og fremtidig patientmonitorering Invitation Det er os
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail [email protected] Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne
Sådan kan hospitalsbyggerierne hjælpe geriatrien til fordel for patienterne Else Marie Damsgaard Professor, ledende overlæge Aarhus Universitetshospital Akut Centeret Geriatrisk Afdeling Fru Christensen
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
- Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning. v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen
1 2 - Kom og bliv klogere på Hjerteforeningens forskning v. Professor, overlæge Gunnar H. Gislason Forskningschef i Hjerteforeningen Hvem er Gunnar? 3 Forskningschef i Hjerteforeningen Professor i hjertesygdomme
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
En litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN
LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose
UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt
1 Deltagerinformation om videnskabeligt projekt om mulig sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt Projektets titel: Undersøgelse af mulig
Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
NOVO NORDISK UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT
UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT 1. halvår 2019 1 DIABETES AKADEMI Efteruddannelse inden for type 2-diabetes målrettet behandlerteamet i almen praksis. 4-5 SYGEPLEJERSKE AKADEMI Moduluddannelse inden
NOVO NORDISK UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT
UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT 2. halvår 2019 UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT Alle uddannelsestilbud fra Novo Nordisk Scandinavia AB er gratis og kun for sundhedspersonale 2 DIABETES AKADEMI Efteruddannelse
Kliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION
FORÆLDREINFORMATION OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION PROTOKOLLENS TITEL:
Morten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
