Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008
Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen, folkeskolen, og dagtilbudsområdet. 11.15 11.30 12.15 13.15 14.15 14.45 15.00 Pause Gruppedrøftelser Frokost At tage og give positioner i det tværsektorielle samarbejde, oplæg ved Marianne Grønbæk, konsulent og forfatter Panel/plenumdiskussion Pause Præsentation af igangværende tværgående aktiviteter ved Børn og Unge-cheferne 15.45 Afrunding ved direktør Kjeld Kristensen
Horsens Kommunes værdigrundlag Helhed Resultat Respekt Kvalitet Vi har forskellig baggrund for at arbejde med værdier. I vil høre det, jeg siger, forskelligt.
Helhed Vi vil arbejde helhedsorienteret og tværgående og fremstå som én enhed. Vi vil, som kommunal virksomhed, udvise forståelse og ansvarlighed over for hinanden og det øvrige lokalsamfund.
Resultat Vi vil arbejde resultatorienteret og effektivt for at videreudvikle en handlekraftig og økonomisk sund kommune og for at sikre et højt serviceniveau.
Respekt Vi vil møde borgere, virksomheder, samarbejdspartnere og kolleger med respekt og åbenhed og vil sikre troværdighed i alle handlinger.
Kvalitet Vi vil levere ydelser af højest mulig kvalitet og god service gennem professionelt arbejde og kompetent kommunikation.
Hvorfor arbejde med værdier? Fælles kultur for den nye Horsens Kommune Tryghed i en foranderlig hverdag og arbejdsliv Mange beslutninger lægges ud til medarbejderne lønsom brug af ressourcer Mere tilfredse, engagerede og stolte medarbejdere, med positive holdninger og masser af energi
Sammenhængende børnepolitik Vision: Alle børn og unge har ret til omsorg og anerkendelse og til at opleve livsglæde Alle børn og unge skal som udgangspunkt have adgang til samfundets almene tilbud, hvor de indgår i fællesskaber, der udfordrer og støtter en udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer og tilgodeser særlige behov.
Sammenhængende børnepolitik Vision: Alle børn og unge skal som udgangspunkt kunne træffe sunde og gode valg for sig selv, så de bliver i stand til at mestre livet og udvikle ansvarlighed for sig selv og for fællesskabet. For de børn og unge som i hele deres livsforløb er afhængige af en konstant og vedvarende professionel indsats, skal omsorgen og hjælpen gives på en måde, som sikrer et værdigt liv med god livskvalitet.
Sammenhængende børnepolitik Rød tråd: helhed og sammenhæng Alle børn og unge skal have tilbud, som hænger sammen, og som gives ud fra en helhedsvurdering, hvor barnets tarv er i centrum, og hvor tilbuddet som udgangspunkt gives i lokalområdet i et gensidigt samarbejde med barnets forældre. Indsatsen skal ske på grundlag af et fælles børnesyn på tværs af tilbud.
Sammenhængende børnepolitik Rød tråd: helhed og sammenhæng Rød tråd i tværfagligt lokalt samarbejde og individuelle udviklingsplaner Helhedstænkning og koordineret indsats inden for specialområderne Videregivelse af oplysninger og dialog til fordel for barnet eller den unge Opsøgende vejledning til videre uddannelse efter grundskolen Klart medansvar og samarbejde med forældrene
Sammenhængende børnepolitik Rummelighed i hverdagen: De almene tilbud organiseres med et indhold, der imødekommer børns forskelligheder, og som udgangspunkt kan rumme sårbare børn og unge. Alle børn og unge skal som udgangspunkt have mulighed for at kunne deltage i de almindelige dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
Sammenhængende børnepolitik Rummelighed i hverdagen: Udvikling af modeller for ressourcefordeling og af støtteforanstaltninger, der understøtter forbliven i de almene tilbud Deling af viden og erfaringer og tværgående læring af metoder og redskaber herunder fortsat udvikling af kommunale videncentre Adgang til uddannede ressourcepersoner med indsigt og særlig viden om metoder Flere sårbare børn og unge i frivillige foreningsaktiviteter eller organiserede kulturtilbud
Sammenhængende børnepolitik Forebyggelse og tidlig indsats: Der arbejdes forebyggende og ud fra et princip om mindste-indgriben, hvor en tidlig indsats, der inddrager ressourcer omkring barnet og barnets egne ressourcer skal give barnet muligheder for at mestre sit eget liv.
Sammenhængende børnepolitik Forebyggelse og tidlig indsats: Forstærke og udnytte de helbredende kræfter i de almene tilbud og indsamle viden om stigende forbrug af specialiserede tilbud Samarbejde mellem fagspecialister i de tværfaglige børnefamiliecentre og de generelle tilbud om et koordineret tilbud Arbejde med en bred forståelse af børn og unges relationer og aktivering af hele familiens positive netværk Nye lokale tilbud som alternativ til anbringelse, hvor den mindst indgribende foranstaltning vælges
Sammenhængende børnepolitik Omsorg og værdighed: Børn og unge, som igennem hele deres opvækst har brug for professionel støtte og omsorg på grund af meget vidtgående vanskeligheder, skal sikres en langsigtet social og pædagogisk indsats, hvor barnets og den unges synspunkter så vidt muligt inddrages i et tæt samarbejde med forældrene.
Sammenhængende børnepolitik Kvalitetsudvikling og effekt: Værdien og kvaliteten af indsatsen skal evalueres og dokumenteres, og en helhedsvurdering af effekten ud fra et nytte- og læringsperspektiv skal være afgørende for, hvilke indsatser der igangsættes og anvendes, og hvilke indsatser der ophører.
Tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Vi er gået i gang med at arbejde med helhed, sammenhæng og vores fælles ansvar Der ligger fortsat en stor opgave i at søge at arbejde mere helhedsorienteret Vi søger at udnytte hinandens ressourcer på bedst mulig måde i forhold til den optimale løsning af opgaverne i Børn og Unge
Tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Vi har alle en informationsopgave i at skabe større kendskab til hinandens opgaveløsning, formidle viden og forklaringer, der ligger til grund for trufne beslutninger. Vi har alle en opgave i forventningsafstemning: Hvad kan vi hver især bidrage med, og hvad er det, vi forventer af hinanden? Vi vil ved information og i anerkendende kommunikation arbejde på at skabe forståelse for hinandens arbejdsopgaver og for de vilkår og rammer, der er for vores opgaveløsning, og bestræbe os på positivt at understøtte alle kommunale ydelser.
Tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Skabe grundlæggende viden på tværs i Børn og Unge-området Med udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik udbygges og konkretiseres samarbejdet mellem de forskellige områder Skabe rum og fora til videndeling Bringe de faglige ressourcer i spil på tværs Tværfaglige sam- og udviklingsarbejder
Gode råd om anerkendende samarbejde 1. Gør anerkendelse til en grundholdning! Anerkend og værdsæt den anden og læg især mærke til de styrker og ressourcer, der er. Lad det være udgangspunktet for samarbejde med kolleger og andre. 2. Fremhæv gode erfaringer! Hvis en bestemt indsats over for et barn eller en måde at gøre tingene på er lykkedes, er det vigtigt at dvæle ved den og overveje, om metoden kan bruges igen. (Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding)
Gode råd om anerkendende samarbejde 3. Vær klokkeklar på forskelle! Sæt dig i den andens sted! Det er naturligt, at der er forskelle, så det er vigtigt at få dem ridset op. Hvad kræver det for eksempel at lave en 50- undersøgelse af en socialrådgiver? Eller hvad kræver det at få en urolig elev i 2. klasse til at sidde stille og løse regneopgaver sammen med 24 andre? (Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding)
Gode råd om anerkendende samarbejde 4. Respekter forskelle! Lærere, pædagoger, psykologer og socialrådgivere er uddannet til at se forskelligt på tingene. Opgaven i det anerkendende samarbejde er at opstille de forskellige perspektiver og spørge: Hvordan vi bedst muligt tage hensyn til de forskellige ønsker. (Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding)
Gode råd om anerkendende samarbejde 5. Forestil dig persongalleriet og dets muligheder! Barnet er i centrum, men betragt det felt, der skal arbejdes i. Hvem er forældrene? Andre børn? Og hvor er åbningerne? Hvad kan en bestemt konstellation af aktører være god til? 6. Vær ressourcearkæolog frem for problemsøger! Et barn er mere end en diagnose. Et barn, der tidligere har været anbragt, er meget andet end et tidligere anbragt barn. Det er en anerkendelse af børns værdighed, at de ikke kun betragtes som ofre. (Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding)
Gode råd om anerkendende samarbejde 7. Stil succeskriterier op! De fælles mål skal være realistiske. At få et uroligt barn til at blive roligt er måske at tage munden for fuld, mens flere situaitoner, hvor barnet fungerer godt, er det muliges kunst. 8. Ledelsen skal bakke anerkendende samarbejde op Ledelsens opgave er at sikre tid og ressourcer til, at det tværfaglige team kan mødes. (Erhvervspsykolog Solveig Hansen Gjerding)