Anmeldt tilsyn den 29. og 30. maj 2013 Platangårdens Ungdomscenter et specialiseret socialpsykiatrisk behandlingstilbud til unge mellem 14 og 25 år

1 Anmeldt tilsyn den 29. og 30. maj 2013 Platangårdens Ungdomscenter et specialiseret socialpsykiatrisk behandlingstilbud til unge mellem 14 og 25 år Indhold 1. Om tilsynet og tilsynsbesøget 2. Om tilbuddet 3. Påbud, anbefalinger og samlet vurdering 4. Tilbuddets eventuelle tilbagemelding 5. er: fysiske rammer 6. er: pædagogisk praksis og metode 7. er: Botræning, egenomsorg og tilbuddet sundhedsfaglige praksis 8. er: Personaleforhold 1. Om tilsynet og tilsynsbesøget 1.1. Tilsynsbesøget er udført af Socialafdelingen, Region Sjælland 1.2. Procedure for tilsynsbesøg og opfølgning Niels Bjerregård Pedersen Telefon: 23 26 22 16 e-mail:nibp@regionsjaelland.dk Stine Larsen Telefon: 61 14 06 35 e-mail: stlar@regionsjaelland.dk Nina Milde Christiansen Telefon: 60 89 69 39 e-mail: nimc@regionsjaelland.dk Tilsynet er varslet 4 uger før tilsynsbesøget og sker med afsæt i Den Sociale Servicelovs bestemmelser og de fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud. Indenfor 4 uger efter tilsynsbesøget, udarbejdes der en tilsynsrapport, som tilbuddets ledelse får i høring 1. Høringsfristen har en varighed af 2 uger. Efter høringsperiodens afslutning lægges tilsynsrapporten på Region Sjællands hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/social/tilsyn/tilsyn/sider/tilsynsrapporter.aspx Tilsynsrapporten indeholder en samlet vurdering af tilbuddet, hvor fokus er på eventuelle påbud samt anbefalinger. 1.3. Metode og datagrundlag Såfremt tilbuddet har fremsendt et høringssvar, er svarene indarbejdet i den endelige udgave af tilsynsrapporten, der er tilgængelig på Regions Sjællands hjemmeside. er (herunder påbud og anbefalinger) er et resultat af forskellige former for dataindsamling før, under og efter tilsynsbesøget: Dataindsamlingen finder sted før, under og efter Desk research Observationer 1 Efter aftale med Platangårdens ledelse er det aftalt, at tilsynsrapporten sendes i høring medio august. 1

2 tilsynsbesøget Dokumentgennemgang med tilbuddets personale Samtaler med beboere, pårørende, ledelse, medarbejder og eventuelle andre relevante informanter I forbindelse med nærværende tilsynsbesøg er tilsynets vurderinger baseret på følgende data: Tilsynsbesøget Servicedeklarationen 2013 Driftsaftale 2013 Platangårdens hjemmeside: www.platangaarden.dk Platangårdens intranet: intranet.platangaarden.dk Anmeldt tilsynsrapport fra november 2011 Uanmeldt tilsynsrapport fra november 2012 Platangårdens retningsgivende dokumenter: - Kommunikation 2013 - Brugerinddragelse 2013 - Individuel Plan 2013 - Medicinhåndtering 2012 - Magtanvendelse 2013 - Kompetenceudvikling 2012 - Arbejdsmiljø 2013 - Risikovurdering - Ledelse 2013 - Utilsigtede Hændelser 2012 Intern retningslinje for Pårørendesamarbejdet på Platangården Referat fra MED-udvalgets årlige arbejdsmiljødrøftelse 2012 Medarbejderhåndbogen En introduktion til nye medarbejdere Rygepolitik for Platangårdens Ungdomscenter Kostpolitik for PUC Politik for håndtering af vold og trusler om vold i blandt beboere Dokumentet Håndtering af vold og trusler Håndtering af magtanvendelse af personkreds som ikke omfattet af cirkulæret Beskrivelse af Enhed mod Spiseforstyrrelser Referater og planer fra audit 2013 Ekstern evalueringsrapport 2012 Referat fra ledelsesmøde i Platangårdens Ungdomscenter mandag den 11. marts 2013. Misbrugsbehandling 2013 Informationspjecen Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter Gennemgang af tre unges individuelle planer samt dagbogsnotater i Bosted Under hver enkelt af tilsynsrapportens tematiske afsnit (5.1. 8.2.), vil det fremgå hvilke data der ligger til grund for tilsynets vurderinger. 1.4. Tilsynsbesøgets Indledende møde 2

3 forløb Hvad fandt sted på tilsynet (observation, rundvisning og samtaler) og hvem deltog i samtaler Samtale med fire unge fra Sydhuset Rundvisning i Sydhuset Samtale med to medarbejdere fra Sydhuset, samt en medarbejder fra Nordhuset Samtale og tilbagemelding med ledelsen 1.5. Tilsynsbesøgets fokus 1.6. Grundlag for tilsynets påbud og anbefalinger Der var ingen pårørende som ønskede at deltage i en samtale med tilsynet. Tilsynet havde under besøget fokus på Sydhuset Platangårdens Enhed mod Spiseforstyrrelser. Der gives påbud når tilsynet vurderer: At lovgivningen er overtrådt. At tilbuddet ikke følger Region Sjællands retningslinjer, politikker eller procedurer. Der gives anbefaling når tilsynet vurderer: At korrigerende indgriben forhindrer, at mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. At tilbuddet ikke lever op til de retningsgivende dokumenter tilbuddene har udarbejdet som en del af deltagelsen i den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Det er et krav at tilbuddets ledelse, inden høringsfristen afslutning, fremsender en handleplan til tilsynet, hvor det beskrives, hvordan de påbudte forhold bringes i orden og/eller hvordan anbefalinger håndteres. Tilsynet videregiver planen til den fagansvarlige konsulent, der vil følge op på den fremsendte handleplan. Tilbuddets navn og adresse Platangårdens Ungdomscenter Præstegårdsvej 8 4760 Vordingborg 2.1. Beskrivelse af tilbuddet Med særlig fokus på Sydhuset 2. Om tilbuddet Telefon: 55 35 03 00 E-mail: platangaarden@regionsjaelland.dk Evt. hjemmeside: www.platangaarden.dk Forstander Kay Jokil Souschef Charlotte Ishøy Ifølge servicedeklarationen 2013 og Platangårdens hjemmeside (uddrag): Platangårdens Ungdomscenter er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgnbehandlingstilbud samt erhvervsafklaringstilbud til psykisk sårbare unge i alderen 14 til 25 år. Derudover er der mulighed for at yde jobafklaring til voksne over 25 år. Platangårdens Ungdomscenter har en bred vifte af specialiserede behandlingstilbud, og tilbyder blandt andet følgende serviceydelser (Ikke alle serviceydelser medtages, for mere information henvises til servicedeklarationen 2013): 3

4 Behandling: Socialpædagogisk og socialpsykiatrisk udredning samt behandling Psykologisk udredning og behandling Udvikling og styrkelse af den unges sociale og personlige kompetencer og ressourcer Afklaring af fremtidsmuligheder Fysioterapi Neurologisk bistand Fysisk træning Undervisning og skoletest Et forløb i Enheden mod Spiseforstyrrelser kan indeholde: Individuelle samtaler med fast kontaktperson Netværkssamtaler Individuelt forløb hos vores samarbejdspartner diætist Sociale, kreative eller fysiske aktiviteter i fællesskab Socialrådgiverbistand Kropsarbejde Psykologiske samtaler Telefoniske samtaler Deltagelse i ungenetværksgrupper Særlige temaeftermiddage Flerfamilieeftermiddage for netværket. Ledsagelse med socialpædagogisk bistand til: Læge, tandlæge eller anden behandling Ekstern skole eller praktik Familiebesøg m.fl. Dialog og kontakt Hver enkelt ung har en til to kontaktpersoner. Der udarbejdes individuelle planer, som evalueres og revideres jævnligt. Den unges forældre/pårørende inviteres til at deltage i statusmøder og pårørendearrangementer, såfremt den unge ønsker dette. Platangården støtter op om kontakten til kommunen, uddannelsesinstitutionen, arbejdsstedet m.v.. 2.2. Målgruppe Med særlig fokus på Sydhuset Ifølge servicedeklarationen 2013, dokumentet Enhed mod Spiseforstyrrelser og Platangårdens hjemmeside(uddrag): Overordnet har de unge, som Platangårdens Ungdomscenter er i kontakt med, forskelligartede problemstillinger af varierende sværhedsgrad. Der kan være tale om unge med psykiske lidelser, herunder unge med dobbeltdiagnoser, unge med personlighedsforstyrrelser og unge med massive sociale og personlige problemer. 4

5 Målgruppen for Platangårdens Enhed mod spiseforstyrrelser er unge i aldersgruppen 14 til 25 år +, som er angrebet af en spiseforstyrrelse. Der kan være tale om både anoreksi, bulimi og BED. Målgruppen er karakteriseret ved at være stærkt invalideret af deres spiseforstyrrelse og vil typisk have flere indlæggelser i psykiatrien bag sig, inden de kommer til Platangården. Kendetegnende for målgruppen er, at de ofte har et meget ringe selvværd og er præget af meget stærke skyld- og skamfølelser. Andre psykiske følgevirkninger kan bl.a. omfatte hukommelses- og koncentrationsproblemer, følelsesmæssig uligevægt, tristhed, depression og selvmordstanker. Endvidere medfører spiseforstyrrelsen typisk fysiske følgevirkninger så som skader på hjerte, lever, nyre og hjerne, fordøjelsesproblemer m.v.. Som oftest har målgruppen som følge af sygdommen, og de dermed talrige og langvarige indlæggelser, som regel mistet tilknytningen til venner og bekendte, uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet. Tilbuddet behandler ikke unge, der er akut livstruede af deres spiseforstyrrelse. Platangårdens socialpsykiatriske tilbud ligger enten i forlængelse af indlæggelse på sygehus, eller forebygger så indlæggelse kan undgås. Indsatsen er baseret på, at den unge er motiveret for et samarbejde imod spiseforstyrrelsen. 2.3. Seneste tilsynsbesøg Anmeldt tilsyn 2011 Uanmeldt tilsyn november 2012 3. Påbud og anbefalinger og samlet vurdering 3.1. Samlet vurdering Tilsynets overordnede vurdering er: At de unge i Sydhuset får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som regionsrådet har truffet. At den sundhedsfaglige, socialfaglige og pædagogiske indsats i Sydhuset er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. 3.2. Påbud Der gives ingen påbud. 3.3. Anbefalinger 6.9. Risikovurdering. Det er tilsynets vurdering, at Sydhuset er i gang med at implementere risikovurdering af den unge som en del af den daglige praksis, men tilsynet konstaterer også, at det retningsgivende dokument vedrørende risikovurdering endnu ikke er fuldt ud implementeret i organisationen, til eksempel dokumenteres risikovurderingsarbejdet ikke systematisk Bosted. I forlængelse af fokuspunkt 4.2.2.i driftsaftalen mellem Platangården og Socialafdelingen, anbefaler tilsynet derfor generelt, at Platangårdens 5

6 ledelse sikrer, at de arbejdsgange der beskrives i det retningsgivende dokument vedrørende risikovurdering gøres til en i integreret del af praksis, og mere specifikt, at arbejdet med risikovurdering dokumenteres i Bosted, i overensstemmelse med det retningsgivende dokument. 6.10. Magtanvendelse I de situationer hvor medarbejderne går ind på de unge under 18 års værelser, uden forudgående samtykke, vurderer tilsynet, at Platangårdens omsorgspligt overfor de unge vejer tungest, og at der derfor ikke er tale om en magtanvendelse. Det er dog tilsynets anbefaling, at man i Sydhuset (og i Platanhusene i det hele taget), laver en skriftlig aftale/samtykke med de unge, der giver medarbejderne lov til at gå ind på værelserne uden forudgående samtykke. Det gælder både unge over og under 18 år. En sådan aftale/samtykke bør præcist angive i hvilke situationer samtykket gælder. Situationer der måtte gå ud over, eller som ikke er omfattet af samtykket, bør medarbejderne redegøre for i Bosted. I de tilfælde hvor det af den ene eller anden grund ikke er muligt at indgå en aftale med de unge, jf. ovenfor, anbefaler tilsynet desuden, at der skrives et notat til den unges sag, der præcist beskriver i hvilke situationer medarbejderne går ind på den enkeltes unges værelse uden den unges forudgående samtykke. 4.1. Handleplan for eventuelle påbud og anbefalinger 4. Tilbuddets tilbagemelding 5. er af Fysiske rammer mv. 5.1. Fysiske rammer De fysiske rammer for Sydhuset beskrives således på Platangårdens hjemmeside (uddrag): Enheden har base på Platangården i Vordingborg i et nyrenoveret hus. Huset har fem store værelser med eget bad og toilet, et stort køkkenalrum, og en hyggelig stue. Huset danner således ramme om døgnboligerne og fungerer også som base for ambulant- og dagbehandlingsdelen. Rundt om huset er en sansehave ved at tage form Den generelle stemning omkring renoveringen af Sydhuset blandt ledelse, medarbejde og de unge er, at renoveringen er meget vellykket og at Sydhuset nu fremstår med meget hensigtsmæssige og moderne rammer. Under rundvisningen bemærker tilsynet, at Sydhuset fremstår flot og 6

7 funktionel. 5.2. Forholdsregler ved brand Dette var ikke en del af tilsynsbesøget. 6.1 Pædagogisk ledelse (Fokus på værdier) 6. er af Pædagogisk praksis og metode Af den eksterne evalueringsrapport (DDKM), der er udarbejdet i forlængelse af evalueringsbesøget på Platangården den 5. december 2012, fremgår det, at standarden for ledelse overordnet set er vurderet som opfyldt. Det fremgår desuden af rapporten, at medarbejderne giver udtryk for, at der er en god etik på Platangården, og at de [ ]ved at der er nogle værdier, men at disse delvist er ukendte På Platangårdens intranet findes et dokument hvor de organisatoriske værdier er oplistet, men ikke udfoldet. I forbindelse med det anmeldte tilsynsbesøg i Sydhuset, spørger tilsynet medarbejderne om deres kendskab til Platangårdens (organisatoriske) værdier. Det oplyses, at værdierne er relativt nye, og meget konkrete. Tilsynet beder medarbejderne forklare, hvordan værdierne Tillid og Respekt kommer til udtryk i praksis, hvilket medarbejderne efterfølgende gør. 6.2 Målgruppe og aktuel beboersammensætning Se beskrivelse af Sydhusets målgruppe under pkt. 2.2. Målgruppe Tilsynet spørger medarbejderne, om der er sket en ændring i beboersammensætningen. Medarbejderne fortæller, at der ikke er sket en ændring i sammensætningen af de unge de modtager, men at der derimod er sket en ændring i forhold til hvordan de forstår de unge. Medarbejderne forklarer, at mange af de unge har været meget igennem og har været meget langt nede, forud for deres ankomst til Sydhuset. Medarbejderne fortæller, at de oplever, at de unge de modtager er dårligere, end det de havde forestillet sig under forberedelsen og etableringen af Sydhuset. Tilsynet spørger medarbejderne, om der er nogle krav til de unge som de skal opfylde, før end de bliver indskrevet i Sydhuset. Medarbejderne fortæller, at de har et krav om at de unge skal stige i vægt under forløbet, men at en BMI under 12 er indlæggelsesårsag. Ved hver ung, fortæller medarbejderne, afvejes det individuelt, hvorvidt profitere af at bo i 7

8 Sydhuset. I samtalen med ledelsen, bekræftes medarbejdernes beskrivelse af målgruppen. 6.3 Kerneydelsen: Metode og praksis Sydhusets metodiske tilgang beskrives således i dokumentet Enhed mod Spiseforstyrrelser (uddrag): Enhed mod spiseforstyrrelsers metodiske tilgang tager afsæt i åben Dialog og Narrativ terapi. Kendetegnende for den metodiske ramme er, at den bygger på et værdigrundlag, som placerer den unge og dennes netværk som centrale aktører i behandlingsforløbet med en udstrakt medindflydelse. I Åben Dialog kommer dette blandt andet til udtryk ved, at den unges netværk inddrages under hele behandlingsforløbet I samtalen med ledelsen spørger tilsynet, hvilke overvejelser der ligger til grund for at vælge åben dialog som den metodiske tilgang i Sydhuset. Forstanderen forklarer, at forud for at Sydhuset blev taget i brug, lå en forberedelsesperiode på et år. Dette år blev blandt andet brugt på en række studiebesøg til andre institutioner som arbejdede med spiseforstyrrelser. På baggrund af disse erfaringer, fra de andre institutioner, blev åben dialog udvalgt som tilgang. Ydermere fremhæver forstanderen, at åben dialog også er velegnet til unge med spiseforstyrrelser, da der som oftest er noget netværk at arbejde med. I samtalen med medarbejderne spørger tilsynet, hvordan man arbejder med åben dialog og narrativ terapi i praksis og medarbejderne fortæller, at deres arbejde ofte har fokus på at styrke den unges egen identitet og tro på sig selv. En medarbejder forklarer, at indenfor narrativ terapi arbejder man med eksternaliserende tankegang, dvs. at man taler om noget tredje. Dette betyder, at man prøver at hjælpe den unge med at erkende at spiseforstyrrelsen er noget tredje, og derfor ikke udgør hele den unges identitet. En anden medarbejder forklarer i denne sammenhæng, at de unge diskuterer med deres spiseforstyrrelse hele dagen lang, og at medarbejderne derfor prøver at tage kontrollen fra dem og stoppe deres diskussion med spiseforstyrrelsen, ved at sige, du skal ikke tænke på maden, den snak må du tage med diætisten. Tilsynet oplyser medarbejderne om, at en ung, under samtalen med tilsynet, gav udtryk for, at hun ikke brød sig om denne måde at blive delt op på. Medarbejderne fortæller, at de ikke anvender den eksternaliserende tilgang hvis det ikke giver mening for den unge, og at de ikke vil presse den unge til det, hvis den unge ikke er klar. I forlængelse af ovenstående fortæller medarbejderne, at det er vigtigt at 8

9 forstå, at nogle af de unge gerne vil have at spiseforstyrrelsen er en del af dem mens andre ikke have det, men at dette afhænger af hvor langt de er i processen. For de unge som endnu ikke er parate til at skille sig fra deres spiseforstyrrelse, kan det skyldes, at de er bange for at miste sig selv, eftersom spiseforstyrrelsen har overtaget hele den unges selvopfattelse. Tilsynet oplyser også medarbejderne om, at de unge fortalte, at der tit bliver sagt pas din egen tallerken under måltiderne. Denne formulering kan medarbejder godt genkende, og de bekræfter af den bliver anvendt hyppigt. Medarbejderne forklarer, at når de siger pas din egen tallerken betyder det, at de hjælper den unge med kun at koncentrere sig om sin egen tallerken, frem for at fokusere på de andre. Ligeledes fortæller medarbejderne, at de ikke tager en diskussion om mad lige inden måltidet eller under måltider: dette er også er en måde at respektere den unge. På nogle tidspunkter larmer spiseforstyrrelsen så meget, at den unge hverken er i stand til at tale eller høre. Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan de arbejder med principperne i åben dialog i praksis. Medarbejderne fortæller, at de taler med den unges netværk og at de løbende inddrager dem i den unges liv, samt at de prøver at støtte op om at skabe en relation mellem den unge og dennes netværk som ikke handler om mad, men om samvær (se endvidere pkt. 6.7.). I samtalen med de unge spørger tilsynet, hvad de unge synes om at være i Sydhuset: Det er de glade for, og de unge giver generelt udtryk for at de får den hjælp de har brug for, dog føler de, at der mangler personale og at det derfor nogle gange kan være svært at få tilstrækkeligt med hjælp (se endvidere pkt. 8.2.). En ung fortæller at, hun: har mødt nogle mennesker som har fortalt mig at jeg er noget værd. Nu lever jeg ikke for at dø, men fordi der er noget at leve for. Der findes ikke noget som Sydhuset, de hjælper mig som jeg aldrig er blevet hjulpet før. Tilsynet vurderer, at de unge i Sydhuset får den pædagogiske hjælp og støtte som de har krav på, samt at de unge oplever at de bliver hjulpet. Ydermere konstaterer tilsynet, at Sydhusets metodiske tilgang korresponderer med den udførte praksis. 6.4 Dokumentation og vidensdeling Med særligt fokus på individuelle planer Af den eksterne evalueringsrapport (DDKM), der er udarbejdet i forlængelse af evalueringsbesøget på Platangården den 5. december 2012 fremgår det, at standarden for individuelle planer er opfyldt uden bemærkninger. Tilsynet har i forbindelse med tilsynet gennemset det retningsgivende 9

10 dokument, det seneste auditreferat og derudover læst to beboeres individuelle planer og udspecificerede delmål, samt dagbogsnotater på de samme to beboere. De medarbejdere tilsynet taler med, beskriver arbejdsgangene i forbindelse med udarbejdelse af de individuelle planer på en måde som er i overensstemmelse med det retningsgivende dokument herfor. I samtalen med de unge fra Sydhuset oplyser de, at de er inddraget i udarbejdelsen af deres respektive individuelle planer, og at de kender til de formulerede mål for deres ophold. Det er tilsynets vurdering, at de individuelle planer er udarbejdet i overensstemmelse med Platangårdens retningsgivende dokument. Tilsynet vurderer også, at planerne er systematisk og overskueligt opbygget. 6.5 Afdækning og udvikling beboernes kommunikative ressourcer Af den eksterne evalueringsrapport (DDKM), der er udarbejdet i forlængelse af evalueringsbesøget på Platangården den 5. december 2012, fremgår det at standarden for kommunikation er opfyldt uden bemærkninger. Tilsynet har desuden haft adgang til det retningsgivende dokument vedrørende kommunikation, seneste auditreferat og plan for kvalitetsforbedring. Selvom der ikke var fokus på emnet kommunikation under tilsynsbesøget, er det tilsynets indtryk, at arbejdet med kommunikation tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med det retningsgivende dokument. 6.6. Brugerinddragelse Af den eksterne evalueringsrapport (DDKM), der er udarbejdet i forlængelse af evalueringsbesøget på Platangården den 5. december 2012, fremgår det at standarden for brugerinddragelse er opfyldt uden bemærkninger. Tilsynet har desuden haft adgang til det retningsgivende dokument vedrørende brugerinddragelse, seneste auditreferat og plan for kvalitetsforbedring. Platangården har desuden udarbejdet en retningslinje for brugerinddragelse, der beskriver aktiviteter på det individuelle niveau og på fællesskabsniveau. I forbindelse med tilsynsbesøget, giver de unge tilsynet taler med udtryk for, at de bliver inddraget i beslutninger vedrørende deres eget liv, eksempler herpå er kostplaner og individuelle planer. De unge oplyser desuden, at der afholdes husmøder i Sydhuset, men de giver også udtryk for, at personalet ikke altid følger op de aftaler der indgås på møderne, dog 10

11 oplever de, at personalet, hen af vejen, er blevet bedre til at følge op på møderne. Medarbejderne i Sydhuset bekræfter, at der holdes husmøder en gang om ugen, hvor der udarbejdes dagsorden og skrives referat. Personalet oplyser desuden, at der ikke er fokus på den enkelte beboer på møderne, da det er erfaringen, at nogle af de unge kommer til at fylde for meget. I samtalen med ledelsen oplyses det, at selve metodikken i åben dialog (jf. afsnit 6.3.) er i overensstemmelse med det at arbejde med brugerinddragelse, forstået på den måde, at metoden understøtter den unge selv og den unges netværk i at træffe afgørelser vedrørende den enkeltes livssituation. Det er tilsynets vurdering, at Sydhusets personale både har fokus på. at inddrage den enkelte unge i det der vedrører fællesskabet, såvel som på inddragelse ift. egen livssituation, og at medarbejderne er reflekteret omkring hvordan det er mest hensigtsmæssigt at holde de to former for brugerinddragelse adskilt. Tilsynet bemærker positivt, at Sydhuset har valgt åben dialog som en faglig tilgang, hvilket tilsynet vurderer bl.a. kan bidrage til, at der ikke træffes beslutninger om den unges behandling uden, at den unge og dennes netværk inddrages i beslutningsprocessen. 6.7. Pårørendesamarbejde Tilsynet har haft adgang til retningslinjen for pårørendesamarbejde, samt dokumentet Enhed mod Spiseforstyrrelser. Tilsynet spørger de unge, om de oplever at deres pårørende bliver inddraget. En ung fortæller, at selvom hun kun har været i Sydhuset i to uger, har der allerede været afholdt tre netværksmøder. En anden ung fortæller, at hun oplever at hendes forældre kontinuerligt bliver inddraget. En tredje ung fortæller, at hendes far for nyligt er blevet inddraget i hendes liv igen, og at dette har forbedret deres forhold. Den sidste unge som deltog i samtalen fortæller, at hendes netværk ikke inddrages i så høj grad, men at dette nok skyldes at hun er over 18 år og myndig. I samtalen med medarbejderne spørger tilsynet, hvilken rolle eller funktion de unges netværk har. Medarbejderne fortæller at de taler meget med de unges netværk og at de løbende sørger for at inddrage netværket i den unges liv. Som en medarbejder udtrykker det, er det nærmest magtpåliggende at have et godt forhold til den unges netværk. Medarbejderne fortæller, at de forsøger at skabe en relation mellem den unge og netværket, som ikke handler om mad. Af samme årsag, fortæller medarbejderne, er weekendbesøg helt okay, så længe at maden ikke kommer til at fylde for meget. Medarbejderne fortæller desuden, at inddragelse af netværket i den unges liv er, betyder at de unge typisk rykker sig mentalt rimeligt hurtigt, mens 11

12 vægten derimod oftest rykker sig langsomt. Den mentale proces har forældrene behov for at være en del af, for at forstå, at der rent faktisk finder udvikling sted. Tilsynet spørger medarbejderne om de holder netværksmøder. Medarbejderne fortæller, at det gør de, og at møderne afholdes efter behov. Mødet behøves ikke kun at foregå i Sydhuset, men kan også foregå i den unges hjem, noget som medarbejderne lige har afprøvet med stor succes, da man på denne måde mødes mere ligeværdigt med den unge og dennes netværk. 6.8. Samfundsliv, herunder beboernes mobilitet, beskæftigelse/ uddannelse og fritidsaktiviteter Tilsynet spørger de unge om de går i skole eller på anden uddannelse. Flere af de unge fortæller at de bliver undervist på Platangården. En ung fortæller, at hun for tiden er i et praktikforløb udenfor Platangården. Desuden fortæller de unge, at de har mulighed for at deltage i yogaundervisning. De unge er tilfredse med disse tilbud, men nogle af de unge efterspørg samtidig flere aktiviteter. Medarbejderne fortæller, at de for tiden kører frem og tilbage med en ung til gymnasiet tre gange om dagen, så den unge har en medarbejder hos sig ved måltiderne. Tilsynet spørger ledelsen, hvad de gør for at skabe nogle aktiviteter for de unge, som ikke handler om spiseforstyrrelser. Ledelsen fortæller, at dette er noget de har meget fokus på og at de stræber efter at skabe nogle aktiviteter for de unge, både internt på Platangården såvel som eksternt. Tilsynet fortæller ledelsen, at nogle af de unge efterspørger flere aktiviteter. Dette er ledelsen godt bekendt med, men hertil fremhæver ledelsen, at det er vigtigt at medtænke Sydhusets særlige målgruppe, og at det for denne målgruppe er vigtigt at holde sig i gang hele tiden for at forbrænde kalorier, og at det derfor er svært at forestille sig at denne målgruppe nogensinde vil være helt tilfreds med aktivitetsniveauet. Det er tilsynets vurdering, at Sydhuset sørger for en række uddannelses- og aktivitetsmuligheder til de unge, som løbende tilpasses de unges behov og ønsker, men som ligeledes tager højde for de unges udfordringer i forhold til at have en spiseforstyrrelse. 6.9. Risikovurdering Platangården har udarbejdet et retningsgivende dokument vedr. risikovurdering, hvor det under indikator 1. fremgår, at risikovurderingen og forebyggende initiativer, samt konsekvenserne for det daglige pædagogiske arbejde skal være synligt dokumenteret. 12

13 Tilsynet har gennemset dokumentationen i Bosted for tre unge fra Sydhuset, og kan konstatere, at risikovurdering m.v. ikke dokumenteres systematisk. Platangårdens ledelse oplyser efter tilsynsbesøget, at man for nyindskrevne beboere vil oprette en mappe i Bosted, under dokumenter, der hedder risikovurderinger, og hvad angår aktuelle beboere, skal risikovurderingen fremgå af teammødereferatet der ligeledes kan findes i Bosted. Det fremgår af Platangårdens driftsaftale med Socialafdelingen, at arbejdet med at implementere risikovurderingsarbejdet skal evalueres ved det andet dialogmøde i 2013. Tilsynet har desuden haft adgang til dokumenterne Politik for håndtering af vold og trusler om vold i blandt beboerne samt Politik for vold og trusler. Medarbejderne oplyser overfor tilsynet, at risikovurdering af de unge er et fast punkt på teammøderne en gang om måneden, men at emnet derudover tages op når det er nødvendigt. Det er tilsynets vurdering, at Sydhuset er i færd med at implementere risikovurdering af den unge som en del af den daglige praksis, men tilsynet konstaterer også, at det retningsgivende dokument vedrørende risikovurdering endnu ikke er fuldt ud implementeret i organisationen. Som nævnt ovenfor dokumenteres risikovurderingsarbejdet f.eks. ikke systematisk Bosted. I forlængelse af fokuspunkt 4.2.2. i driftsaftalen mellem Platangården og Socialafdelingen, anbefaler tilsynet derfor generelt, at Platangårdens ledelse sikrer, at de arbejdsgange der beskrives i det retningsgivende dokument vedrørende risikovurdering gøres til en integreret del af praksis, og mere specifikt, at arbejdet med risikovurdering dokumenteres i Bosted, i overensstemmelse med det retningsgivende dokument. 6.10. Magtanvendelse Tilsynet har set Platangårdens retningsgivende dokument for magtanvendelse, samt en intern retningslinje vedrørende Håndtering af magtanvendelse af personkreds som ikke omfattet af cirkulæret. De unge tilsynet taler med under besøger fortæller, at de flere gange har oplevet, at personalet, på den ene eller anden måde har anvendt magt, enten overfor dem selv eller overfor andre, men at der altid var blevet fulgt op på det fra personalets side og at deres pårørende altid er blevet orienteret efterfølgende. En af de unge fortæller dog, at vedkommende dagen før tilsynsbesøget, havde været udsat for en magtanvendelse (fastholdelse), men at personalet ikke havde fulgt op på episoden, hverken overfor vedkommende selv, eller overfor dennes pårørende. Under tilsynets samtale med medarbejderne oplyses det vedrørende ovennævnte episode, at der efter deres opfattelse var blevet fulgt op på 13

14 episoden og at magtanvendelser typisk sker når de unge forsøger at gøre skade på sig selv, hvilket også var tilfældet her. Medarbejderne fortæller endvidere, at de låser sig ind på de unges værelser, også i de tilfælde hvor de unge er under 18 år (som per definition er omfattet af magtanvendelsescirkulæret), selvom der ikke på forhånd er givet et mundtligt eller skriftligt samtykke. Denne praksis bekræftes af Platangårdens ledelse. Tilsynet vurderer at Platangårdens procedurer og arbejdsgange vedrørende magtanvendelse er veldokumenterede og kendt og anvendt af personalet. På baggrund af samtalen med medarbejderne og de unge fra Sydhuset er det desuden tilsynets vurdering, at medarbejderne i almindelig følger op på magtanvendelsesepisoder, samtidig bør Sydhuset dels sikre, at den enkelte unge også oplever at der altid bliver fulgt op på episoden, samt sikre, hvis dette ikke allerede er tilfældet, at opfølgningen, efter en faglig vurdering, er tilstrækkelig. Med hensyn til de situationer hvor medarbejderne går ind på de unge under 18 års værelser, uden forudgående samtykke, vurderer tilsynet, at Platangårdens omsorgspligt overfor de unge vejer tungest, og at der derfor ikke er tale om en magtanvendelse. Det er dog tilsynets anbefaling, at man i Sydhuset (og i Platanhusene i det hele taget), laver en skriftlig aftale/samtykke med de unge, der giver medarbejderne lov til at gå ind på værelserne uden forudgående samtykke. Dette gælder både unge over og under 18 år. En sådan aftale/samtykke bør præcist angive i hvilke situationer samtykket gælder. Situationer der måtte gå ud over, eller som ikke er omfattet af samtykket, bør medarbejderne redegøre for i Bosted. I de tilfælde hvor det af den ene eller anden grund ikke er muligt at indgå en aftale med de unge, jf. ovenstående, anbefaler tilsynet desuden, at der skrives et notat til den unges sag, der præcist beskriver, i hvilke situationer medarbejderne går ind på den enkeltes unges værelse uden den unges forudgående samtykke. 7.1. Medicinhåndtering og utilsigtede hændelser 7. er af botræning, egenomsorg og tilbuddets sundhedsfaglige praksis Medicinhåndtering Tilsynet har haft adgang til det retningsgivende dokument vedrørende 14

15 medicinhåndtering. Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan de organiserer de arbejdsgange der er i forhold til medicinhåndtering. Medarbejderne fortæller, at der i Sydhuset er ansat en sygeplejerske som er medicinansvarlig. Medarbejderne giver udtryk for, at dette fungerer godt. Ledelsen oplyser, at der for nyligt har været afholdt tre medicinhåndteringskurser. Det er tilsynets vurdering, at der på Platangården er en god og forsvarlig praksis vedrørende medicinhåndtering. Ligeledes vurderer tilsynet, at dette er noget, ledelsen har fokus på og kontinuerligt arbejder med. Utilsigtede Hændelser Tilsynet har haft adgang til det retningsgivende dokument vedrørende utilsigtede hændelser. Tilsynet spørger medarbejderne om håndteringen af utilsigtede hændelser, og medarbejderne fortæller, at de ved hvordan de skal indberette de utilsigtede hændelser. Ligeledes fortæller medarbejderne, at de har fået undervisning i, hvordan man indberetter utilsigtede hændelser, og derfor føler sig godt klædt på til dette. Det er tilsynets vurdering, at håndteringen af utilsigtede hændelser finder sted i overensstemmelse med det retningsgivende dokument herfor. 7.2. Egenomsorg, herunder Personlig hygiejne og praktiske opgaver i hjemmet Dette punkt var ikke en del af tilsynsbesøget, dog behandles emnet egenomsorg under pkt. 6.3.. Dette ses f.eks. i forhold til arbejdet med at støtte den unge i at skabe afstand til spiseforstyrrelsen, og derved styrke den unges identitet og tro på sig selv vha. narrativ terapi herunder eksternalisering. 7.3. Beboerøkonomi Dette var ikke en del af tilsynsbesøget. 7.4. Rengøring Tilsynet bemærker på rundvisningen at der er rent på fællesarealerne og i køkkenet. 15

16 7.5. Misbrug Platangården har en gældende misbrugspolitik (2013) (revideres p.t.), hvor det blandt andet fremgår, hvilke ydelser Platangården har mulighed for at tilbyde, mens den unge er indskrevet i et forløb, såfremt der er behov for dette. Ydermere fremgår det af Platangårdens vedtægter, at det ikke er tilladt at anvende euforiserende stoffer herunder alkohol. (Dette fremgår af Velkomstpjecen: Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter) Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan de forholder sig til misbrugsproblematikker hos de unge. Medarbejderne fortæller, at i forhold til de unge de har for tiden, er der ikke noget at bemærke vedrørende misbrug. Medarbejderne fortæller endvidere, at den unge kan tilbydes en misbrugsudredning, såfremt dette vurderes relevant. 7.6. Kost og motion Under et forløb i Sydhuset er det muligt for den unge at blive tilknyttet diætist(kilde: www.platangaarden.dk/enhed-mod-spiseforstyrrelser). Tilsynet spørger de unge om de følger et forløb hos diætisten. De unge fortæller, at de hver især får udarbejdet en kostplan sammen med diætisten, og at dette fungerer godt. De unge fortæller også, at de er glade for at de får serveret sund mad og ikke skal spise fed mad, som de har oplevet andre steder, f.eks. under hospitalsindlæggelse. Medarbejderne fortæller ligeledes, at de unge har en aftale med diætisten hver 14. dag, hvor den unge sammen med diætisten laver en kostplan. Medarbejderne fortæller, at for at forstå en spiseforstyrrelse, skal man forstå, at det er meget skræmmende for den unge at tale om vægt, så derfor har man i Sydhuset valgt at parkere dette hos diætisten. Medarbejderne fortæller, at de i praksis prøver at mindske omfanget af de snakke der handler om vægt og kalorier, så de ikke kommer til at fylde al for meget i hverdagen. Medarbejderne fortæller, at de unge har brug for at have faste rammer og at dette er noget som kostplanen hjælper med til. I Sydhuset, fortæller medarbejderne, at de arbejder med normalitet i forhold til mad, dvs. at de prøver at lære de unge at det f.eks. ikke er nødvendigt at nærlæse en varedeklaration på en juice, for at se præcis hvor meget sukker juicen indeholder. Medarbejderne fortæller, at de unge i Sydhuset rigtigt gerne vil dyrke motion, og at medarbejderne sammen med den enkelte unge indgår aftaler om, at såfremt at den unge ikke har tabt sig, kan den unge f.eks. få lov til at gå til yoga. 16

17 7.7. Rygelovgivning Det fremgår af Platangårdens rygepolitik (2013): Ingen medarbejdere i Platangårdens Ungdomscenter må ryge i arbejdstiden Unge som er indskrevet på Platangårdens Ungdomscenter må ryge udendørs på centrets matrikler Tilsynet spørger de unge og medarbejderne. hvilke rygeregler der er gældende på Platangården: Både de unge og medarbejderne svarer i overensstemmelse med Platangårdens rygepolitik. 8. er af personaleforhold 8.1. Kompetenceudvikling Tilsynet har haft adgang til det retningsgivende dokument vedrørende kompetenceudvikling, seneste auditreferat og plan for kvalitetsforbedring. I forbindelse med tilsynsbesøget giver de unge udtryk for, at de oplever, at nogle af medarbejderne mangler viden om spiseforstyrrelser. De unge fortæller at der er tilknyttet en dygtig psykolog og diætist til Sydhuset, men at vikarerne, og også noget af det fastansatte personale, ifølge de unge, mangler indsigt og viden indenfor området. Samtidig understreger de unge fra Sydhuset imidlertid også, at de er glade for at bo på Platangården, og at de, med nogle få undtagelser, er glade for de tilknyttede medarbejdere Ledelsen oplyser, at der i forbindelse med etableringen af Sydhuset, for cirka 1 ½ år siden, blev overført medarbejdere fra andre steder i organisationen, som ikke besad specialviden om spiseforstyrrelser. Alternativet til omplaceringen af de pågældende medarbejdere som har fundet sted, var ifølge ledelsen, at de ville blive opsagt. Ledelsen fortæller desuden, at det er meget vanskeligt at rekvirere medarbejdere der har specialviden om spiseforstyrrelser. Der har, ifølge ledelsen, derfor fra starten været fokus på at efteruddanne det pædagogiske personale i Sydhuset. På Platangården er der ansat to psykologer, der er metodeansvarlige og vidensholdere i forhold til det pædagogiske/socialpsykologisk arbejde. Ledelsen fortæller, at efteruddannelsesmidlerne er prioriteret med henblik på, at psykologernes viden anvendes til efteruddannelsen af det pædagogiske personale. De medarbejdere fra Sydhuset som tilsynet taler med under besøget oplyser, at den efteruddannelse de hidtil har deltaget i, har haft fokus på: eksternalisering, narrativ metode og identitetsdannelse. Psykologerne refererer til Platangårdens ledelse, som derfor løbende 17

18 opdateres i forhold til behovet for kompetenceudvikling af medarbejderne i Sydhuset. Ledelsen fortæller, at der er nedsat en arbejdsgruppe, med deltagelse af ledelsesrepræsentanter, der skal udarbejde et nyt koncept for individuel kompetenceudvikling, hvilket også fremgår af referatet af Platangårdens seneste kvalitetsovervågning af DDKM s organisatoriske standarder. Af samme referat fremgår det desuden, at områdelederne skal gennemgå og eventuelt revidere samtlige funktionsbeskrivelser inden 1. juli 2013. Tilsynets bemærker positivt, at Platangården i færd med at udvikle et koncept for individuel kompetenceudvikling, og tilsynet vurderer desuden, at den løbende kompetenceudvikling af medarbejderne i Sydhuset er relevant. 8.2. Arbejdsmiljø Tilsynet har haft adgang til det retningsgivende dokument vedrørende arbejdsmiljø, seneste auditreferat og plan for kvalitetsforbedring. Tilsynet spørger medarbejderne om der bliver afholdt APV, trivselsmålinger, og MUS-samtaler, dette bekræfter medarbejderne. Ligeledes fortæller medarbejderne, at de løbende modtager faglig supervision, og at dette fungerer godt. Tilsynet spørger medarbejderne om deres arbejdsopgaver hænger sammen med den afsatte tid. Medarbejderne fortæller at det er meget stramt eftersom, at der er seks måltider om dagen med de unge, som hver især har behov for støtte, og at dette tager meget tid. En medarbejder fortæller, at der kun er et pædagogisk personale på arbejde om dagen, så for at få hverdagen til at fungere, tager den pædagogiske koordinator og socialrådgiveren på skift del i hverdagen, så der på denne måde kan være to medarbejdere tilgængelig for de unge i huset. En af medarbejderne fortæller, at de for tiden skal køre frem og tilbage tre gange dagligt med en af de unge til gymnasiet, da den unge har behov for støtte til måltiderne, i denne sammenhæng bemærker medarbejderen at normeringen bliver meget sårbar. Tilsynet oplyser medarbejderne om, at de unge fortalte, at hvis der er en ung som har det dårligt, så er der ikke tid til os andre. Medarbejderne giver udtryk for, at de ved godt at det kan være svært for den unge, hvis f.eks. en medarbejder må efterlade en ung midt i en samtale på grund af en akut opstået situation. Medarbejderne fortæller endvidere, at de prøver at håndtere sådanne situationer ved at anerkende overfor den unge, at det er svært, men ligeledes at de fortæller den unge, at sådanne situationer der bryder med rutinerne, er uundgåelige. Tilsynet informerer ledelsen om, at medarbejderne gav udtryk for, at den aktuelle normering for Sydhuset er sårbar. Ledelsen oplyser, at hertil er det væsentligt at medtænke, at taksterne for Sydhuset er fastsat af regionen, og at dette prisniveau har betydning for, hvad der er muligt i forhold til normeringen. 18

19 Ledelsen fortæller ligeledes, at der for tiden arbejdes med at tænke personaledækningen for Sydhuset anderledes, evt. ved at gøre brug af et andet vagtplanlægningsværktøj, så man på denne måde kunne sikre en større andel af faste medarbejdere (faste vikarer). Ydermere gør ledelsen tilsynet opmærksom på, at der er mulighed for at søge tillægsydelser ift. den enkelte unge, hvis der vurderes at være behov herfor, noget som aktuelt diskuteres vedrørende en ung. 19