StaFetten. Medlemsmøde omkring DALEN. SF-Helsingør ønsker at sætte psykiatrien højere op på dagsorden. September nr. 3. 2014

Relaterede dokumenter
StaFetten. Medlemsmøde omkring DALEN. SF-Helsingør ønsker at sætte psykiatrien højere op på dagsorden. September nr

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget Side 1 af 8

Styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet

DTLAa Kommunale dagtilbudsledere i Aarhus

Børne- og Ungepolitik

BORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Hou skole April 2017

Aarhus Byråd onsdag den 9. september Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Børn og Unge i Furesø Kommune

Uddannelsesudvalget behandlede den 3. marts 2014 en sag om organisering af fritidstilbuddene i forlængelse af folkeskolereformen.

Spilleregler for byrådsarbejdet

inden for 3 år giver et overskud til gavn for lokalområdets andre aktiviteter. (OH instruks) (PP Evaluering) I bestyrelsen er vi af den overbevisning

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Det fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Baggrund for dette indlæg

Forord. På vegne af Byrådet

Transskription af interview Jette

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

GAMEMASTER Gamemasterens første opgave er at inddele deltagerne i forskellige partier. Det kan med fordel gøres dagen før der spillet.

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober Kære læser af mit nyhedsbrev

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Bestyrelsens beretning april 2013

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Børne- og Ungepolitik

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

2018 UDDANNELSES POLITIK

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Grundejerforeningen Salvig

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Øje for børnefællesskaber

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Indledningsvis vil Socialdemokraterne gerne bekræfte den indgåede aftale, dog med en lille anmærkning som jeg vil vende tilbage til.

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

generalforsamling. Og da det jo er imod bestyrelsens anbefalinger, så stiller

Din tilfredshed med institutionen

Forum for International Cooperation

Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage.

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Referat for ekstraordinært møde Økonomiudvalget

Ø-posten, december 2014

Q1 Hvor mange kvartalsmøder har du deltaget i?

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

Selvevaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Vuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

EN RØD OG GRØN REGION. Stem på Enhedslisten til Hovedstadens Regionsråd d. 21. november 2017

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

Referat fra 3. møde torsdag d. 17. december 2015

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

StaFetten. SF og HH-forbindelsen SF - JULEFROKOST. September nr Side 2. Formanden har ordet. Side 3. Besparelser i psykiatrien

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

1. Ansøgning til Nordeafonden - Strategi for med at få flere medlemmer, frivillige og afdelinger

Byrådsmøde 21. januar Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Referat af møde d. 12/4 2011

Socialdemokratiet Rebild Øst

Vi vil være bedre Skolepolitik

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

BORGMESTEREN Den 29. september 2015 BUDGETFORSLAG BEHANDLING

Temaplan for psykisk sundhed

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

på, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

[En by for alle] Jeg tror, at årets budget er det allerbedste budget, jeg har været med til at vedtage som overborgmester.

ENHEDSLISTEN I REGION HOVEDSTADEN Årligt ordinært repræsentantskabsmøde 2012

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

Transkript:

Helsingør StaFetten September nr. 3. 2014 Side 2. Formanden har ordet Side 3. Baggrundsgrupper - et aktiv Side 4. Politikere der ødelægger den kollektive trafik Side 6. Byrådsarbejdet godt igang Side 10. Nedskæringer på 9 millioner indenfor psykiatriog handikapområdet Medlemsmøde omkring DALEN Tirsdag 23. september, klokken 19-21 i 3F s lokaler på Rønnebær Alle 106. Der vil være oplæg ved Ole Nøhr fra DALEN og derefter tid til spørgsmål og debat. Læs i øvrigt sidste nummer af Stafetten SF-Helsingør ønsker at sætte psykiatrien højere op på dagsorden Foreningen BEDRE PSYKIATRI, landsforeningen for pårørende, arrangerer foredrag tirsdag den 21 oktober i Toldkammeret, hvor emnet er Borderline (personlighedsforstyrrelse). Nærmere information om tidspunkt og foredragsholder kommer senere. SÆT KRYDS www.sf.dk/helsingoer StaFetten nr. 3/2014

LOKALE RESSOURCER Thorfinn Johansen, Formand for SF-Helsingør Beretning siden sidst Anders Wilsbech - deltager i baggrundsgruppemøderne Baggrundsgrupper - et SF aktiv Efter en tumultarisk periode i partiet har dønningerne efterhånden lagt sig. Vi har fået en ny formand, som er kommet godt fra start og nyder bred respekt, og uroen i folketingsgruppen og baglandet har lagt sig. Men vi er ikke længere i regering, og det er en skam, for indflydelsen er immervæk større, når man sidder for bordenden. Men hvorfor gik det galt? Man siger, at hvis man ikke er rød som ung, har man intet hjerte. Og hvis man ikke er blå som gammel, har man ingen hjerne. Jeg tror, at meget af balladen i partiet kan forklares med de to sætninger, fordi der ligger en sandhed i dem. Er man blå, så har man den luksus, at kunne gå imod sin overbevisning og forklare det med tørre tal og logiske ræsonnementer. Men når man er rød, så forventes man at stemme med hjertet. Hver gang. For hvem kan gå imod sin moralske overbevisning og stadig se sig selv i spejlet? Og netop derfor rammer det os så hårdt, når røde politikere fører blå politik. Men vi er nødt til at blive røde med hjertet OG med hjernen. Vi er nødt til at indse, at ikke alt vi vil, rent faktisk kan lade sig gøre. Vi må have mindre ideologi og mere praktik. Regeringen blev kraftigt kritiseret for at føre en blå økonomisk politik. Men hvad skulle de ellers have gjort? Det gør alle de andre jo. At have verdens højeste skattetryk kan sagtens fungere, når man samtidig har nogle af verdens højeste lønninger. Men kun så længe man har at gøre med et lukket system, og det er Danmark ikke længere. Penge og varer flyder frit over grænserne, og virkeligheden er, at der i pendlerafstand fra Danmark findes mennesker, som er villige til at arbejde for 40 kroner i timen. Med den besparelse i udsigt, så skal man være en standhaftig idealist, hvis ikke man lukker sin fabrik i Harboøre og genåbner den i Stettin. Jeg vil til det sidste forsvare den danske måde. Vores fleksible arbejdsmarked, offentlig finansieret uddannelse og sundhedsvæsen, det sociale sikkerhedsnet og den solidariske omfordeling er alt sammen med til at sikre stabilitet og tryghed i vores liv og hverdag, og ideologen i mig ved, at vi har ret og at resten af verden tager fejl. Af en eller anden uforklarlig grund, så er resten af verden bare ikke enig, og det er her, at praktikeren kommer ind i billedet. Han ved nemlig godt, at vi kun er en lille fisk i en stor sø, og at hvis vi krampagtigt holder fast i vores måde, så bliver vi spist. Vi er nødt til at tilpasse os verden omkring os. Kunsten bliver så at gøre det på en rød måde. Velkommen til nye medlemmer: Kirsten og Anders På sidste generalforsamling kom Bente Donkin med forslag om at formalisere / aktivere de tidligere baggrunds gruppemøder. Det var medlemmer der mødte op før der blev afhold økonomiudvalgsmøder. Det var så meningen at medlemmer kunne komme og give deres mening til kende om en eller flere sager der var på dagsordenen. En god idé, men det fungerende ikke, da der ikke var indarbejdet en forberedelsestid, som jo er nødvendig hvis det skal have sin mening. Forslaget Forslaget til at formalisere det i vedtægterne medførte selvfølgelig lidt debat. Der var diskussion om hvilke beføjelser, hvilken kontrol der var af gruppernes arbejde, relateret til bestyrelsen og generelt en SF-politik. Diskussionen var relevant. Hvem referer til hvem, hvor mange har mandat, etc. blev vendt og afmystiseret. Vi som borger, måske også lokalt politisk engageret, eller via sit arbejde har indsigt i en dagligdag og forhold som byrådspolitikerne i mange til fælde ikke kender eller hørt om inden de tager en beslutning. Der ligger mange ressourcer og viden ude i lokalområderne. Det er jo der politikken skal fungere i praksis, der de politiske realiteterne, på godt og ondt er en hverdag. Til et godt politisk arbejde, et godt beslutningsgrundlag hører et godt forarbejde. Her vil det være godt at få indraget/inviteret nogle personer der har kendskab til et område / emne og aller bedst har hænderne i dejen - for derved at få et godt brød. Baggrundsgruppen, som er åben, har været igang siden tidligt forår.. Se bagsiden hvornår der er baggrundsgruppemøder 2 StaFetten nr. 3/2014 StaFetten nr. 3/2014 3

Bertel Johansen Politikere der ødelægger den kollektive trafik Nu vil Socialdemokraterne, Enhedslisten, Lokaldemokraterne og SF i Helsingør Byråd gøre buslinie 803 gratis, blot fordi de mener at pengene kan tages ud af et forventet overskud i kommunekasse. Der er mange måder at ødelægge den kommunale økonomi på, og mange måder at kaste vores fælles penge i grams på, og mange måder at ødelægge holdningen til kollektiv trafik på, og en gratis linie 803 indeholder det hele. Kommunens økonomiske overskud i år kendes ikke før året er gået, og skulle der endeligt være opkrævet mere skat end nødvendigt, tilhører pengene alle dem der har betalt skat, og ikke kun nogle buspassagerer i linie 803. Før forrige byrådsperiode var kommunen ved at gå fallit på grund af konservativ/socialdemokratisk letsindig omgang med pengene til alt andet end hvad der er kommunale kærneopgaver, og nu, så snart en heldig 4-årig periode med en ansvarlig borgmester, Johannes Hecht-Nielsen har bragt økonomien på fode, har andre travlt med at sætte det hele over styr igen. Dertil kommer, at den eneste ændring i trafikmønsteret en gratis buslinie 803 vil medføre, er at cyklisterne vil stille cyklen og sætte sig i bussen i stedet for at mase op ad Kongevejen og andre bakker, og gå glip af sund motion. Der er jo ingen normale mennesker der kører i bil til byen for sjov eller for at genere andre med parkering. Bilen tager vi fordi vi har brug for den, og det ændrer sig ikke, uanset bortfald af egenbetalingen i linie 803. De glade naive forslagsstillere kalder det at sikre gode og billige kollektive trafikløsninger. Men den kollektive trafik er den absolut dyreste trafikløsning vi har, og bliver aldrig særlig god, alene fordi den er kollektiv, og derfor aldrig betjener nogle optimalt, men kun alle efter største fællesnævners princip. Bussen koster allerede skatteborgerne 14 kr. for hver påstigning, og dertil egenbetalingen på vel kun rundt 2-3 kroner i snit, så linie 803 er dyrere end alle de individuelle trafikformer forslagsstillerne vil bekæmpe med deres forslag, og bliver aldrig billig og slet ikke gratis. Forslagsstillerne forstår åbenbart ikke økonomi, og det er rystende at de sådan kan kalde en offentlig udgiftsstigning til linie 803 fra 6,6 mill til 7,4 mill pr. år for noget der er gratis. Det er dyrt nu, og deres forslag gør det endnu dyrere. Nu må det stoppe. Vi lever ikke i et sovjetsamfund hvor politiske organer skal håndtere os alle med den samme halvdårlige fællesløsning for alting, betalt dyrt med vores egne tvangsudskrevne skattekroner så vi ikke har mulighed for selv at råde over tilstrækkeligt til et godt liv i fællesskabet. VELKOMMEN TIL DE NYE MEDLEMMER Indmeldelse af nye medlemmer Som nævnt side 9 overgår vi til ny hjemmeside. Det kan derfor i en periode være svært at melde sig ind via hjemmesiden. KONTAKT DERFOR: Formand, Thorfinn Branderup Johansen E-mail:thorfinn@thegreenhouse.dk eller Telefon: 25 32 67 13 4 StaFetten nr. 3/2014 StaFetten nr. 3/2014 5

Bente Borg Donkin Byrådsarbejdet godt igang Byrådsarbejdet er nu kommet godt i gang med sin nye periode. Desværre fik vi i SF kun et mandat at gøre godt med i de næste 4 år. Jeg ved godt det kunne have været værre endnu. Flere partiforeninger i Nordsjælland er uden SF repræsentation overhovedet. Men jeg savner godt nok partikammerater. Vi forsøger i den røde fløj, at skabe gode alliancer imellem os og skabe et konstruktivt modspil til den borgerlige dominans. Hvis I følger Byrådsmøderne via WebTV, vil I kunne høre og se, at der fremsættes et samlet rødt forslag til samtlige byrådsmøder. Det er ikke altid muligt at skabe flertal for vores fælles forslag, men sådan er de demokratiske spilleregler. Stauninggården Indenfor de sidste måneder, har der været to Byrådsbeslutninger SF har markeret sig anderledes end de andre røde partier. Jeg arbejder med et SF mandat for mest indflydelse med vores ene stemme. Den ene sag var min accept af lukning af Børnehuset Stauninggården. Jeg gengiver herunder, dele af min argumentation om hvorfor: SF stemte på Byrådsmødet 24.06.14 ja til at kapacitetstilpasse antallet af pladser i vores daginstitutioner, og hermed også ja til at lukke daginstitutioner. Det gjorde vi for at fastholde nærvær og udviklende samspil mellem vore dygtige pædagoger og vore børn. De tomme pladser i vores daginstitutioner er opstået fordi børnetallet falder. I 2010 blev der født 548 børn i Helsingør mod kun 424 i 2013. De første måneder af 2014 viser sammen lave tendens. Pt mangler der børn mellem 0 2 år til 148 pladser. Normeringsprincippet betyder at pengene følger barnet, så daginstitutioner skal nednormere for at kompensere for manglende økonomi ved faldende børnetal. Da ydertimerne skal dækkes, betyder det, at der er færre pædagoger til at deltage i sjove udviklende aktiviteter og færre muligheder for at opdele børnene i mindre grupper. Vi kræver samfundsmæssigt at pædagoger løser flere og flere komplicerede opgaver, men samtidigt udhuler vi normeringerne. Personalet i daginstitutionerne skal leve med mindre tid til hvert barn og leve med større stress i hverdagen. Et paradoks, da det udefra kan se ud som om, at færre børn giver bedre plads og bedre fysiske rammer til leg. Forskningsmæssigt ved vi at vores børn netop har brug for nærværende voksne for at udvikle sig og tilegne sig livets kompetencer. Hvis inklusion af børn skal lykkes, er netop nærvær og kontakt væsentligt. Skimmelsvamp Der skal politisk handling til, når børnetallet falder. Derfor blev det et nødvendigt ja fra SF til kapacitetstilpasning af pladser i vores daginstitutioner. Når valget faldt på bla. Stauninggården skal det ses med baggrund i, at SF gennem mange år har kæmpet for at børn og voksne ikke skal opholde sig i lokaler, hvor der kan være risiko for skimmelsvamp. Skimmelsvamp kan give kroniske helbredsskader med flere års forsinkelse, så selv den mindste risiko for svampepåvirkning, bør vi politikere reagere på. Og når ejerskabet ikke var kommunens, ja så kunne SF ikke stemme for at bruge 13,5 mil skattekroner til renovering af DUI s bygninger. Jeg kan sagtens forstå de følelser der opstår, når ens arbejdsplads eller ens barns institution skal lukke og jeg anerkender forældrenes særlige engagement for at bevare deres børnenes hverdagsliv i Stauninggården. Jeg ville ønske at DUI havde sagt ja til at overgive ejerforholdet. Men det var der en klar udmelding om, at der ikke var interesse for. Særdagplejen Den anden sag var Nedlæggelse af særdagpleje og oprettelse af skærmet gruppetilbud. Jeg stillede på SF vegne et ændrings - for slag, som du kan læse begrundelsen for her: SF sikrede på byrådsmødet 25.08.14, med et ændringsforslag til sagspunkt 04 Nedlæggelse af særdagplejen, at der fortsat er et specialtilbud til børn med særlige 6 StaFetten nr. 3/2014 StaFetten nr. 3/2014 7

behov. SF s ændringsforslag betyder, at der fremover er en tværfaglig ekspertise, som kan sikre den nødvendige fleksibilitet i særtilbuddet, og at eksempelvis børn med gendefekter eller særlige somatiske problemstillinger fortsat kan sikres et individuelt tilpasset dagplejetilbud. FOA udtalte FOA beskriver ændringsforslaget som en overraskelse (som en tyv i natten ), stiller spørgsmål ved min habilitet og udtrykker forbehold om lovligheden ift. medbestemmelsesret og overenskomstmæssige ansættelsesforhold. Hvad angår habilitet, så er jeg ansat i Helsingør Kommune som fysioterapeut og handicapkoordinator, men uden personaleansvar og visiteringsret, og er derfor ikke inhabil. I SF har vi netop valgt, at jeg ikke sidder i Børne- og Uddannelsesudvalget, da der kan være flere sager der berører mit fagområde og derved vil kunne skabe forestilling om inhabilitet. Da SF ikke er repræsenteret i Børne- og Uddannelsesudvalget, har jeg ikke deltaget i de indledende udvalgsforhandlinger og tværpolitiske diskussioner i udvalget. I forhold til styrelseslovgivningen, er min eneste politiske mulighed (og ret), at jeg kan fremsætte ændringsforslag helt frem til sagen er stemt igennem i Byrådssalen. Denne ret benyttes i nogle tilfælde som overraskelseseffekt, andre gange fordi der opstår ny viden om sagen, men i dette tilfælde fremsendte jeg i god tid inden Byrådsmødet, forslaget til de enkelte udvalgsmedlemmer i Børne- og Uddannelsesudvalget, og gav dermed udvalgsformanden Christian Donatzky (R) mulighed for at trække forslaget tilbage til videre behandling eller forhandling med de berørte parter. Det er min faglige og politiske overbevisning af SF s ændringsforslag, er en kvalitetsforbedring ift. det oprindelige forslag, og jeg skal blankt erkende, at jeg i denne sag har været nødt til at tænke mere på børnenes og familiernes tarv end på medarbejdernes. Børn med særlige behov har brug for en kvalificeret faglig indsats, og samarbejdet mellem fagpersoner og familierne skal udvikles i takt med at ny viden opstår. Heldigvis er der gang i en rivende udvikling i tankerne om hvordan vi behandlingsmæssigt og pædagogisk kan guide børnene videre i deres liv, så de opnår så stor livs - kvalitet og livskompetencer så muligt. Organiseringen af tværfaglige kompetencer i et særligt gruppetilbud, er netop udtryk for en videreudvikling og nytænkning. Hvordan det så skal forankres overenskomstmæssigt, har vi politikere heldigvis dygtige embedsmænd/kvinder til at forhandle igennem. Kontinuitet og faglighed Personalemæssigt glæder det mig, at der er sikret to stillinger, som garant for kontinuitet og den særlige faglighed, at passe børn i eget hjem repræsenterer. Om du er enig eller uenig med mig i beslutningerne, kan der være forskellige holdninger til. Du kan som medlem af SF deltage i vores medlemsmøder, møde op til Bestyrelsesmøder eller vores aftalte baggrundsgrupper. Der kan du komme i dialog med mig, andre SF medlemmer og Bestyrelsen. Kom og påvirk beslutninger med viden, holdninger og engagement. Webmaster - Anders Wilsbech Ny hjemmeside på vej SF Christiansborg har nu fået sit nye website og CMS (Content Management System) Umbraco op at køre. Systement indeholder muligheder for at gøre hjemmesiden mere levende og brugervenlig. Systemet er mere komplekst, og kræver at webmasterne bruger tid til at sætte sig ind i det. SF-Helsingør har just fået adgangskoder og password. Det forventes fra partikontoret at vi skal være klar primo oktober. Nok lidt hurtigt - men med medlemmernes forståelse skal der nok være noget at se på. På fornånd tak 8 StaFetten nr. 3/2014 StaFetten nr. 3/2014 9

NEDSKÆRINGER PÅ 9 MILLIONER INDENFOR PSYKIATRI- OG HANDIKAPOMRÅDET Baggrundsgruppemøde - Anders Wilsbech Når man læser et notat vedr. Organisationstilpasning på det socialpsykiatriske område og sammenfatter det med Udmøntring af besparelser for 2015 i Center for Særlig Social Indsats hvor Socialudvalgets indstilling er en besparelse på 9 millioner kroner må man spørge - hvad skete lige her. I et notat som indgår i bugetforhandlingerne beskrives det socialpsykiatriske område, med alle de tiltag, indsatområder, i ordvalg og form, som klart ikke forholder sig til praksis. Dette må tænde advardselslamperne for de politiske ansvarlige, hvis de har interesse i at forholde sig til området og føle ansvar. SF gør det ihvertfald. De 6 fokusområder Regeringens Psykiatriudvalg har opsat 6 fokusområder, for et styrket fokus på landsplan, for at sikre at indsatsen tilrettelægges bedst muligt for den enkelte borger. 1. Forebyggelse og tidlig indsats 2. Styrket sammenhæng i indsatsen 3. Høj kvalitet i den faglige indsats 4. inddragelse af borger, pårørende og civilsamfund 5. Nedbringelse af tvang 6. Bedre styring og ressourceanvendelser. Kortfattet vurderinger, indstilling 1a. Øge personaleressourcer så som bostøtter, bo- og dagtilbud, dækkende i eget hjem og i beskyttet miljøer. Dette begrundet med at Regionen har nedlagt mange sengepladser, og at borgerne bliver udskrevet før de er færdigbehandlet. 2a. At skabe sammenhæng indrager bl.a. den kommunale sagsbehandling, som til tider ikke har forståelse, ressourcer, interne direktiver, til at agere overfor de særlige problematikker borgeren står i. 3a. Flot fokuspunkt. Kvalitet og høj faglighed fås ikke ved at reducere det faglige personale, samtidig med en forventning om et tidskrævende tværfaglig styrket sammenhæng i behandlingen. 4a. Borgerne er ikke uden grund blevet en klient/patient. Borgeren kommer ikke af sig selv og siger - jeg vil inddrages. Det kræver fagligt opsøgende vedvarende arbejde samt tid til inddragelse af pårørende. 5a. De uheldige sager der har været oppe, har evalueringen bl.a. konkluderet for lidt personale, og i nogle tilfælde manglende fagligt uddannet personale. 6a. Et fokuspunkt der må være tilegnet kommunerne. Helsingør Kommune vælger at spare 9 millioner kroner. Kommunens administrative oplæg til budget Kommunens Organistionstilpasning understøtter Helsingørs Kommunes vision og målsætninger Livslang læring og et Levende sted, ved at tage ugangspunkt i de 6 overordnede nævnte fokusområder Dernæst skrives: Økonomi og koordinerede indsatser Borgerne er aktører i eget liv Innovationskultur Fra omsorgskultur til rehabilitering og recovery Tværfaglig samarbejde Disse 5 bullets (skud) kan man godt få til at ramme de 6 førstnævnte fokuspunkter. Men budgetmæssigt, og implementering med en budgetbesparelse på 9 miilioner kroner bliver det nogle vildskud. Jeg vil fremdrage 2 af de 5 bullets, som understreger det manglende sammenhæng mellem administrativ teori og daglig praksis. Borgerne er aktører i eget liv. - Ja det bliver de hurtigt når de for lov at sidde bag deres dør for nedrullet gardiner. Der er allerede dd. ikke ressourcer/afskedet personale til det krævende opsøgende støtte arbejde. Fra omsorgskultur til rehabilitering og recovery er en flot bullet. At arbejde med behandlingsformen recovery er fagligt tids - krævende men giver ofte positive resultater. Derfor er vildskud, når området nedskæres med 9 millioner kroner, et områder der i forvejen er skåret ind til benet. Bl.a. grundet budgetforslaget, som var/blev punkt nr. 13 på dagsorden på socialudvalgets mødet den 12-08-2014, må og har SF, sagt nej til denne besparelse. Til de partier, personer der har stemt ja, vil jeg opfordre til at gå i en uges praktik, med start i distriktpsykiatrien, som er første led i en borgers recovery/ rehabilitering i det lokale kommunale system så praksis opleves. 10 StaFetten nr. 2/2014 StaFetten nr. 3/2014 11

SF s bestyrelse i Helsingør Formand Thorfinn Branderup Johansen Montebello Alle 12B, 3000 Helsingør Tlf. 2532 6713 thorfinn@thegreenhouse.dk Næstformand Birgit Nørgaard Holger Danskes Vej 4, 3000 Helsingør bnorgaard3000@sol.dk Kasserer Ove Kyhn Montebello Alle 3, 1 th, 3000 Helsingør ovekyhn@sol.dk Næstformand og Medlemsansvarlig Torben Essebo Folehaven 8, 3. tv, 3000 Helsingør torben.essebo@mail.dk Medlemsansvarlig Thorfinn Branderup Johansen Montebello Alle 12B, 3000 Helsingør thorfinn@thegreenhouse.dk Bestyrelsesmedlem Dan Højris Pedersen Mølledalen 9, 3140 Ålsgårde dpe37@helsingor.dk Bestyrelsesmøder Onsdag - 23. april Onsdag - 21. maj Onsdag - 18. juni Onsdag - 20. august Onsdag - 17. september Onsdag - 22. oktober Torsdag - 20. november Søndag - 7. december Alle møder foregår klokken 19.00 på 3F, Rønnebær Alle 106, 3000 Helsingør. Baggrundsgruppemøder Onsdag 14. august kl. 18:30 Onsdag 10. september 18:30 Torsdag 18. september kl.18:30 Torsdag 16. oktober kl. 18:30 Torsdag 13. november kl. 18:30 Torsdag 04. december kl. 18:30 De holdes hjemme hos Bente Borg Donkin Bestyrelsesmedlem og Webmaster Anders Wilsbech Strandvejen 182, 3070 Snekkersten aw@privatmail.dk Suppleant Lisbeth Rex Sjølundsparken 42, 3150 Hellebæk SF byrådsmedlem Bente Borg Donkin Læssøevej 5, 3000 Helsingør. Tlf. 4921 3690. bente@donkin.dk www.sf.dk/helsingoer Ny hjemmeside på vej