Udviklingsplan for Moselund Moselund Borgerforening November 2008
Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Moselund Borgerforening med hjælp fra Plankonsulent Henrik Bojsen, COWI A/S, Aalborg. Kontaktperson Bettina Bonde mail fam-krat@post.tele.dk Fotos Robert Mogensen, COWI A/S
Udviklingsplan for Moselund Forord På en planworkshop d. 20. oktober 2008 i Bording Kirkeby Forsamlingshus blev fremtiden for Moselund drøftet. Resultatet er nærværende udviklingsplan, der har været drøftet ved et borgermøde d. 26. november 2008. Tilstede ved planworkshoppen var: Malene Kirkegaard Martin Eriksen Kim Munksgaard Regitze Munksgaard Keld Steen Nielsen Brian Svendsen Cai Veinkauff Pedersen Harly Sørensen Tina Sørensen Bettina Bonde Planforslaget rummer en opsamling på borgernes opfattelse af identiteten eller de væsentligste karakteristika ved Moselund. Dernæst rummer den målsætninger for udviklingen i landsbyen, og en liste af indsatstemaer, begge bragt på banen af deltagerne ved planworkshoppen. Endelig rummer den et statusafsnit, der uddyber identitetsafsnittet med udgangspunkt i COWIs registrering af byen. Udviklingsplanen bliver Moselunds bidrag til debatten om Kommuneplanen for Ikast-Brande Kommune for perioden 2009-2021. Planen sætter fokus på centrale temaer, der viser borgernes ønsker til landsbyens fremtid. Kommuneplanen er under udarbejdelse, og det er vigtigt, at vi som borgere gør vores indflydelse gældende. Bestyrelsen i Moselund Borgerforening ser denne plan som et godt udgangspunkt for projekter, som gavner Moselunds udvikling i de kommende år. Vi ser frem til, at borgerne løfter i flok, når ønskerne i planen skal føres ud i livet gennem projekter. Bestyrelsen i Moselunds Borgerforening
Udviklingsplan for Moselund Landsbyens identitet Ved planworkshoppen blev følgende punkter trukket frem som vigtige i Moselunds identitet: Naturen Bølling Sø ligger nord for Moselund og er både historisk og aktuelt med til at definere byens identitet. Søen giver sammen med skoven mulighed for på gåben og cykel at opleve naturen tæt på med bl.a. fuglesang og nattens mørke. Besøgende fra nær og fjerne bruger søen, og kulturprojekter og Skt. Hans arrangementer er eksempler på aktiviteter. Fællesskab & fred og ro Moselund byder tilflyttere velkommen og landsbyen har et relativt stort antal børn, der leger godt og trygt på Moselundvej. Byens borgere værdsætter det gode fællesskab og nærvær. Central beliggenhed Moselund har en central belliggenhed i forhold til det overordnede vejnet og jernbanen også for virksomheder. Med Engesvang som umiddelbar nabo er der nærhed til service, handel og kulturhus. Moselunds udvikling afhænger i det hele taget meget af udviklingen i Engesvang. Landsbyen har desuden fordele af den gode beliggenhed i forhold til Silkeborg, Ikast og Herning. Landsbykarakteren Borgerne i byen har en stor renoveringsiver, som betyder at byrummet i Moselund har bevaret meget af sin landsbykarakter. Udsigt over Bøllingsø fra Moselund. Den genetablerede sø blev indviet i maj 2005
Udviklingsplan for Moselund Målsætning og indsatstemaer Borgerne i Moselund har fokus på at bevare landsbyens kulturhistoriske træk selvom der gerne må komme en moderat vækst i antallet af husstande. Samtidig er der ønsker om en øget trafiksikkerhed for både bilister og bløde trafikanter. Endelig mangler borgerne et indendørs samlingssted. Målsætning for udviklingen i Moselund Borgerne prioriterer følgende mål for udviklingen af Moselund i de kommende 12 år: at trafiksikkerheden forbedres for bilister, gående og cyklister at Moselunds historiske karaktertræk fastholdes at der skabes bedre fysiske rammer for det lokale fællesskab at landsbyen åbnes mod den omgivende natur Tema: Moderat vækst, byrummet og kulturhistorien Byens borgere ønsker at Moselund udvikler sig så helhedsindtrykket bevares og de kulturhistoriske træk fremhæves. Derfor skal bygninger og steder, der afspejler byens historie gøres tydelige ved hjælp af skilte og plancher til glæde for turister og andre besøgende. Der er ligeledes et ønske om at landsbyens gadelygter kan udsmykkes med blomster og at der ved juletid bliver ophængt julebelysning. Den tidligere stationsbygning fra 1873 gemmer sig lidt for enden af Moselundvej
Udviklingsplan for Moselund Der må gerne ske en moderat byvækst i Moselund. Det bør undersøges nærmere, hvor der bedst kan etableres en mindre boligudstykning. Husene må af hensyn til genboeres udsigtsmulighed ikke opføres i mere end én etage Samtidig er der et ønske om, at landsbyen får egentlige sø-kig gennem træer og beplantning, så Bølling Sø gøres synlig fra byrummet. Tema: Etablering af et indendørs samlingssted Moselunds borgere ønsker at der etableres et lokalt indendørs samlingssted med tekøkken og legemuligheder, som samtidig kan bruges som et mindre mødelokale. Huset må gerne være i stil med et klubhus eller spejder hytte. Tema: Trafiksikkerhed Der ønskes etableret fartchikaner på Fundervej for at sænke hastigheden for trafikken gennem byen understøttet. Fartbegrænsningen fra Engesvang mod Moselund bør ændres fra 60 km/t til 50 km/t - så der køres 50 km/t hele vejen fra Engesvang til Moselund by afsluttes. Samtidig er der et ønske om en hastighedsregulering fra byskiltet indtil Silkeborg Kommune, begge dele ligeledes på Fundervej. Konsekvensen er at byskiltet mod vest flyttet hen til Siemens-fabrikken. Der må gerne indføres gennemkørsel forbudt for biler over 3½ ton på Fundervej. Det skal desuden undersøges, om der kan opstilles hastighedsmålere ved Moselund. Der er ønsker om opsætning af et skilt, der henviser vildfarede campister til campingpladsen Hesselhus på Moselundsvej 30 i Silkeborg kommune. Mange tager fejl af Moselundvej i Moselund og Moselundsvej. De bløde trafikanter skal tilgodeses med flere foranstaltninger. En cykelsti til Engesvang, en stipassage til stationen v. Fundervej 16, en cykel/gangsti langs banen - fra Moselund til stipassagen til stationen i Engesvang, fortov til Fundervej 102 samt mere gadebelysning i retning mod Silkeborg, Tema: Stier omkring Moselund og Bølling Sø Borgerne ønsker, at de eksisterende stier i nærområdet bliver udbedret, og at gamle stier i skoven bliver genetableret. Desuden skal der arbejdes på at etablere en træbro hen over Bølling Sø mod Kragelund (en strækning på 300-400m). Et Moselundhus bygget i Bedre Byggeskik-stilen med skoven liggende i baghaven
Udviklingsplan for Moselund Status og befolkningsstatistik Moselund har en relativt kort og dramatisk historie med tørveindustri og Bølling Sø som omdrejningspunktet. Søen afvandes, tørveressourcen udnyttes og endelig genetableres søen i et naturgenopretningsprojekt, der har givet landsbyen en betydeligt rekreativt vitaminindsprøjtning. Bølling Sø, station og tørv Moselund er opstået i 1860erne i forbindelse med den substantielle udvinding af tørv som foregik i en periode på omkring 100 år. Produktionen var på sit højeste under de to verdenskrige, hvor der blev afsendt omkring 120 togvogne med tørv fra Engesvang station hver dag. Forarbejdning og læsning af tørvene gav et stort antal lokale arbejdspladser, og det sidste tørveværk lukkede så sent som i 1970, efter at man stort set havde gravet hele det tørvelag væk, som var blevet dannet i Bølling Sø siden bondestenalderen. Jernbanen mellem Silkeborg og Herning åbnede i 1877 med en station i Moselund, hvilket afspejlede den store satsning på tørveproduktion og salg, der fandt sted med udgangspunkt i Moselundgård. I 1913 flyttes stationen til Engesvang tættere på de fleste tørveværker og samtidig tættere på de øvrige fællesfunktioner som kirke, mejeri, mølle og forretninger. Moselund mister derved sin betydning som lokalt transportcentrum, men der produceres i sommersæsonen fortsat store mængder tørv ved byen bl.a. ved hjælp af arbejdskraft fra andre sogne og endog gæstearbejdere fra Polen, der blev indkvarteret i barakker. Bosætning og naturgenopretning Moselund afspejler fortsat historien med stationsbygningen og købmanden, der idag bruges som privatboliger. Byen fungerer idag som bosætningsby og har desuden få butikker. Der har de seneste 4 år været en befolkningsvækst, og landsbyen ligger tæt ved den genetablerede Bølling Sø. Danmarks trediestørste naturgenopretningsprojekt har i 2004 været med til at skabe 360 ha. sø og sammen med 475 ha. marker, enge, overdrev og krat, som gør det til en betydelig rekreativ ressource for borgerne i Moselund. Moselundgården blev bygget som centrum i den lokale tørveindustri og er fortsat en prægnant bygning
Udviklingsplan for Moselund Beskyttet natur og den kommunale planlægning Moselund ligger lige op til Bølling Sø, der efter genetableringen er blevet hjemsted for et voksende antal dyre og plantearter. Søen er sammen med den omgivende hede, plantage, mose og eng fredet område. I Moselundgård Plantage syd for landsbyen ligger et lille stykke hede, der har status som 3-område beskyttet iflg. Naturbekyttelsesloven I Ikast Kommuneplan 2001-2013 har Moselund status som landzone, og der er i regionplanen foretaget en afgrænsning af landsbyen. Dette kort er hentet fra www.miljoeportalen.dk/arealinformation Bindinger_planer_Moselund Målforhold 1:10603 Dato 20/10-2008 Signaturforklaring Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen Landsbyanalyse og registrering Som optakt til planworkshoppen har COWI gennemført en analyse og vurdering af Moselund. Borgere har gennemført en registrering af byens foreningsliv, brugen af naturområder og samarbejde med oplandet mv. Både analyse og registrering er blevet præsenteret på planworkshoppen og har dermed været en del af udgangspunktet for dialogen om identitet, udviklingsmål og indsatstemaer. De kan ses på Ikast-Brande Kommunes website under adressen www.ikast-brande.dk - klik videre til landdistrikter under nyttige links.
Udviklingsplan for Moselund Befolkningsstatistik Første figur viser udviklingen i befolkningstallet fra 2004-8 i landsbyen. Anden figur viser alderssammensætningen i procent fordelt på seks grupper. Procenttallene kan sammenlignes med Ikast & Brande, 4 bystørrelser, landområderne, kommunen samlet samt landsbyen helt ude i højre side. Tredie figur viser udviklingen i gennemsnitsalderen fra 2003 til 2008 - landsbyen igen til højre. 134 Befolkningstal 132 130 128 126 124 122 120 2004 2005 2006 2007 2008 45 40 Snitalder 2003 Snitalder 2008 35 30 25 20 15 10 5 0 Ikast Brande By +1000 Landsby 500-1000 Landsby 200-500 Landsby <200 Landområder Kommunetotal Moselund 35% 30% 0-5 år 6-16 år 17-24 år 25-39 år 40-59 år 60+ år 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ikast Brande By +1000 Landsby 500-1000 Landsby 200-500 Landsby <200 Landområder Kommunetotal Moselund