Aon Risk Solutions nr. 9 2014 / 5. årgang Aon Ajour 1. Tab af erhvervsevne - er dækningen tilstrækkelig? 2. Spring køen til rådgivning over! 3. Pensionsmægleren gør en forskel i tvister med pensionsselskabet 4. Bruttolønsordning for sundhedsforsikring er fortsat muligt Tab af erhvervsevne er dækningen tilstrækkelig? Reformen af først fleksjob og førtidspension i 2013 og siden sygedagpenge i 2014/2015 har medført stor usikkerhed omkring en af de centrale dele af pensionsordningen forsikringen ved tab af erhvervsevne (TAE). En hel del skriverier i pressen på det seneste om offentlig modregning i udbetalingerne fra pensionsselskabet, har skabt yderligere usikkerhed om, hvorvidt medarbejderne er tilstrækkelig forsikret. Vi beskriver her kort konsekvenserne af reformerne, og hvad vi vil anbefale vores kunder at gøre. 1. januar 2013 blev den nye fleks- og førtidspension reform indført. Det betød som udgangspunkt, at der blev sat en stopper for helbredsbetinget førtidspensionering af borgere under 40 år. Hensigten var at fastholde syge medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet i form af fleksjob på helt ned til to timer om ugen. Desuden blev udbetalingen af fleksjobydelse flyttet fra virksomheden til kommunen, hvilket betød et lavere niveau for det offentlige tilskud. Et helt nyt element i relation til førtidspensionering er dog indførelsen af det såkaldte ressourceforløb. Her skal kommunerne over en periode vurdere, om den enkelte er rask nok til et fleksjob, eller så syg, at vedkommende skal direkte på førtidspension. Ressourceforløbet kan vare i op til fem år. Den offentlige ydelse i et ressourceforløb er som maksimum på niveau med dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp alt afhængig af, hvad man havde af indtægt før forløbet. Har man stadig løn fra sin arbejdsplads modregnes op til 55 procent i ydelsen. Andre indtægter, som udbetaling fra forsikringen ved tab af erhvervsevne, bliver modregnet krone til krone. Modregningen betyder, at hvor man tidligere kunne opretholde en pæn indtægt med dels den offentlige ydelse dels forsikringen, der alene giver 40-50 procent af en årsløn, så har man nu udsigt til blot at skulle leve af pensionsselskabets udbetaling. 1. juli 2014 trådte så første fase af en ny sygedagpengereform i kraft. Formålet var blandt andet at rette op på fejl fra den forrige reform, og sikre at alle berørte blev tilbudt en tidlig indsats fra det offentlige. Det betyder, at alle på sygedagpenge som udgangspunkt skal tilbydes et jobafklaringsforløb allerede efter 22 uger. Risk. Reinsurance. Human Resources.
Forløbet skal bruges til at finde ud af, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. De fleste medarbejdere med en sygemelding af mere end 22 ugers varighed, vil altså ende i et jobafklaringsforløb. Det kan vare i op til to år og gentages, hvis kommunen finder det relevant. Ydelsen og modregningen er den samme som i ressourceforløbet. For en sygemeldt medarbejder, som ikke længere har fuld løn fra sin arbejdsplads, kan den nye reform betyde en endnu længere periode, hvor vedkommende risikerer at skulle leve af udbetalingen fra forsikringen alene. Disse ulemper kan imødegås ved at hæve dækningen på forsikringen ved tab af erhvervsevne. Modregning i tab af erhvervsevne Modregning i ægtefælles indkomst Ydelse (maks. beløb før eventuel modregning) Sygedagpenge Nej Nej 211.900 kr. Jobafklaringsforløb (1) Udbetaling til arbejdsgiver Nej Nej Udbetaling til medarbejder Fuld modregning Nej Fleksjob (2) Nej Nej 207.660 kr. Ressourceforløb Fuld modregning Nej Førtidspension (3) Op til 30 % Ja Enlig 211.920 kr. Gift/samlevende 180.132 kr. (1) Satser gælder for personer, der er fyldt 25 år. (2) Hvis personen har et fleksjob, så modregnes indkomsten fra jobbet i fleksjobsydelsen, dog ikke krone til krone. Løn og udbetaling fra TAE kan ikke overstige normal løn. (3) Modregning af både TAE og ægtefælle/samlevers indkomst. Disse regler er ikke beskrevet her, men der er ikke fuld modregning. Note Revalidering ej medtaget, da man i et revalideringsforløb sjældent vil være syg nok til at få udbetaling ved tab af erhvervsevne. Aon anbefaler vores kunder, at de på baggrund af reformerne indleder en dialog med de ansatte om størrelsen af dækningen ved tab af erhvervsevne. I de fleste tilfælde vil vi anbefale, at dækningen hæves til 60-70 procent af lønnen. Vi deltager naturligvis gerne i den dialog. I de fleste ordninger er prisen for at hæve dækningen relativt begrænset. Typisk koster det mellem 0,10 og 0,15 procent af lønnen at forhøje dækningen med 10 procentpoint. En medarbejder med en månedsløn på 45.000 kr., der eksempelvis øger dækningen fra 40 til 60 procent, skal således betale mellem 90 og 135 kr. mere om måneden før skat. Hvis pensionsbidraget suppleres op med et tilsvarende beløb, vil nettoudgiften blive noget nær det halve (afhængig af skatteprocent). Vi er dog klar over, at en forøgelse af dækningen for nogle medarbejdere vil betyde, at de kan komme til at betale for eksempelvis 70 procents dækning, selv om de i visse tilfælde "kun" vil få udbetalt et samlet beløb svarende til 50 procent af lønnen. Det skyldes, at pensionsselskaberne enten har ændret eller vil ændre forsikringsbetingelserne, så udbetalingen fra forsikringen og ydelserne fra det offentlige tilsammen ikke kan være højere end ens normale løn. I de tilfælde vil udbetalingen blive reduceret. Problemet er, at man ikke kan vide det på forhånd. Hvis man tager udgangspunkt i worst case scenario og i første omgang ender i et afklaringsforløb med en lav offentlig ydelse og mulig modregning så skal der en højere dækning til for nogenlunde at matche ens normale løn. Men kommer man direkte i fleksjob eller på førtidspension, er ydelsen højere, modregningen er mindre og behovet for dækning er derfor også lavere.
Skemaet nedenfor viser to mulige scenarier, hvor dette problem fremgår tydeligt henholdsvis direkte tilkendelse af fleksjobydelse kontra et ressource- eller jobafklaringsforløb. Årsløn 350.000 kr. 550.000 kr. 750.000 kr. 950.000 kr. Berettiget til fleksjob, men ikke arbejde Løn i fleksjob 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Fleksjobsydelse (ingen modregning) 207.660 kr. 207.660 kr. 207.660 kr. 207.660 kr. Tab af erhvervsevne: 50 % af løn 175.000 kr. 275.000 kr. 375.000 kr. 475.000 kr. Samlet indtægt: 382.660 kr. 482.660 kr. 582.660 kr. 682.660 kr. I ressource- eller afklaringsforløb Ressourceforløbsydelse (fuld modregning) 0 kr. 0 kr. 0 kr. 0 kr. Tab af erhvervsevne: 50 % af løn 175.000 kr. 275.000 kr. 375.000 kr. 475.000 kr. Samlet indtægt: 175.000 kr. 275.000 kr. 375.000 kr. 475.000 kr. OBS! Tallene er eksempler, der ikke tager højde for skat, AM-bidrag, egne bidrag og selskabernes eventuelle modregning. I den seneste tids avisdebat har der også været fokus på, at man i nogle pensionsordninger ikke kan få udbetalt erstatning ved tab af erhvervsevne, hvis der ikke er tildelt offentlig førtidspension. Det er dog kun relevant for arbejdsmarkedets pensionskasser og ikke for de kommercielle pensionsselskaber, som vi arbejder sammen med, da de alle har bedre vilkår for medarbejdere, der rammes af svær sygdom eller invaliditet. Vi følger udviklingen nøje, også i kommunerne, for at vurdere, hvordan forsikringerne fungerer i praksis i forhold til reformerne. I 2015 vil vi i rådgivningen af både virksomheder og medarbejdere have ekstra fokus på dette område. Spring køen til rådgivning over! Aon rådgivningskoncept er bevidst differentieret, så det matcher vores kunders individuelle behov. Den traditionelle rådgivning ansigt til ansigt med en pensionsrådgiver i et mødelokale ude i virksomheden er meget efterspurgt, og i travle perioder kan der være en del ventetid på at komme til. Det er tilfældet i øjeblikket. Som alternativ tilbyder vi også hurtige besvarelser på enkle spørgsmål over telefonen, på mail og snart via en ny chatfunktion. Men er der behov for en egentlig rådgivning på grund af jobskifte, ændringer i økonomiske eller familiære forhold med videre, så er Online Rådgivning en god mulighed for at springe køen over. Bortset fra den fysiske tilstedeværelse inderholder denne rådgivning nøjagtig det samme som en traditionel rådgivning. Medarbejderen får et web-link tilsendt pr. mail, som giver adgang til et overblik over pensionsordningen. Rådgiveren, som man er i telefonisk forbindelse med, ser et tilsvarende skærmbillede og kan gennemgå alle væsentlige emner og løbende tilpasse pension og forsikring til ens ønsker under samtalen. Book Online Rådgivning på www.minpension.dk/booking. Log ind med dit CPR-nummer.
Pensionsmægleren gør en forskel i tvister med pensionsselskabet Hvorfor vælge en pensionsmægler til at tage sig af firmapensionsordningen, når man lige så godt kan være kunde direkte i pensionsselskabet? Det spørgsmål stiller mange virksomheder sig selv, når der skal etableres pensionsordning, eller når de leder efter et bedre selskab til at stå for den eksisterende ordning. Vores svar er typisk, at man som mæglerkunde opnår en uvildighed, der af naturlige årsager er umulig at opnå som direkte betjent af et pensionsselskab. Hvis et pensionsselskab træffer en afgørelse, som er til ulempe for en kundes medarbejder, vil sagen typisk ende der med mindre medarbejderen eller virksomheden selv kan argumentere for det modsatte. Vi har for nylig haft en sag med en kvindelig medarbejder, der blev nægtet al erstatning og frataget alle forsikringer med tilbagevirkende kraft. Forsikringen ved tab af erhvervsevne skulle ellers have sikret hende en vis indtægt og fortsat indbetaling til pension, hvis hun skulle blive syg eller komme ud for en ulykke, der gjorde hende uarbejdsdygtig hvilket var tilfældet. Pensionsselskabets juridiske afdeling, som behandlede sagen, afviste hende med den forklaring, at hun havde afgivet mangelfulde helbredsoplysninger i forbindelse med sin ansættelse. I erklæringen om arbejdsdygtighed, som alle virksomheder skal afgive på vegne af deres medarbejdere, havde hun ved en fejl indsendt en forkert blanket. Og der havde hun ifølge pensionsselskabet ikke oplyst, at hun havde været under revalidering. Årsagen til det var dog, at revalideringen der fandt sted 16 år før skaden, der gjorde hende uarbejdsdygtig ikke var et spørgsmål om at være fuldt arbejdsdygtig eller ej. I stedet var revalideringen et økonomisk redskab, som mange kommuner dengang anvendte for at få unge enlige mødre i gang med en uddannelse, hvis de ikke kunne forsørge familien på en SU. Det mente pensionsselskabet ikke var deres problem. Den juridiske afdeling hæftede sig ved den manglende information om revalideringen uanset at den ikke havde praktisk betydning i forhold til forsikringen og brugte det som argument. Da en forsikring ved tab af erhvervsevne typisk dækker 40-60 procent af ens normale indkomst plus indbetaling til pension og forsikringer, var der mange penge på spil for kvinden. Set fra vores side af skrivebordet var fortolkning og sagsbehandling ikke i overensstemmelse med hverken normal praksis, pensionsselskabets egne regler eller den forsikringsretlige lovgivning. Vores kundes revalidering havde reelt intet med hendes helbred at gøre, og pensionsselskabet forstod ikke, at det var deres opgave at bevise, at det modsatte var tilfældet. Der var dog fra vores side ingen tvivl om, at selskabet tog fuldstændig fejl. Derfor så vi ingen anden løsning end at anbefale vores kunde at indbringe sagen for en domstol eller Ankenævnet for Forsikring. Det var åbenbart det, der skulle til: En kvalificeret modpart med styr på praksis og bevisbyrderegler. I hvert fald besluttede pensionsselskabets juridiske chef, at sagen vist godt kunne tåle en ny behandling. Genbehandlingen af sagen gav vores kunde ret. Selskabet indrømmede sin fejl, og vores kunde fik genetableret samtlige sine forsikringsdækninger. Havde kvindens virksomhed været direkte betjent kunde i pensionsselskabet, var det formentlig ikke sket med mindre hun selv eller hendes virksomhed havde haft de fysiske og faglige kræfter til selv at tage kampen op mod selskabets jurister. Aons juridiske afdeling står til rådighed for alle kunder, hvis der opstår en tvist mellem selskab og en medarbejder.
Bruttolønsordning for sundhedsforsikring fortsat muligt Da den fulde skattefrihed for sundhedsforsikringer blev ophævet 1. januar 2012, betød det i stort omfang også et farvel til de såkaldte bruttolønsordninger, hvor medarbejderen selv betalte forsikringen via et træk i bruttolønnen. Forsikringsselskaberne tolkede de nye regler forskelligt, men de fleste lænede sig op ad brancheforeningen Forsikring & Pensions holdning at man ud fra et forsigtighedsprincip burde afholde sig fra at bakke op om bruttolønsordningerne. Vores holdning har dog hele tiden været, at ordningerne kunne forsætte, hvis virksomheden tilbød en skatteopdelt sundhedsforsikring, hvor en vis procentdel er arbejdsrelateret og en anden del fritidsrelateret. Fordelingen mellem arbejds- og fritidsrelaterede skader fastsættes af de enkelte forsikringsselskaber baseret på registrerede skader og anmeldelser i det forgangne år. Procentsatserne varierer fra selskab til selskab. I 2014 har den fritidsrelatede del der altså skal beskattes været mellem 35 og 70 procent i de selskaber, som tilbyder skatteopdeling. Da den arbejdsrelaterede del af sundhedsforsikringen også efter lovændringen var skattefri, burde der efter vores mening ikke været noget i vejen for at fastholde bruttolønsprincippet for den del. Og så kunne man blot trække udgiften til den fritidsrelaterede del i nettolønnen. Flere virksomheder efterspørger fortsat muligheden for en bruttolønsordning, hvorfor vi har konsulteret nogle af landets førende skatteeksperter fra Deloitte for at få deres vurdering af problematikken. Deloittes konklusion er, at der efter deres opfattelse ikke er noget skatteretligt til hinder for en bruttolønsordning eller lønomlægningsaftale, som det reelt hedder i dag. Ønsker man en sådan aftale, skal der aftales en fremadrettet reduktion i bruttolønnen med medarbejderne. Beløbet skal desuden være fast og gælde for en hel lønperiode, dog mindst 12 måneder. Vi anbefaler desuden, at man altid inddrager firmaets revisor eller advokat for at sikre en korrekt aftale. Interesserede virksomheder kan kontakte deres kundeansvarlige i Aon for yderligere information. Om Aon Aon plc (NYSE: AON) er verdens førende forsikrings- og genforsikringsmægler og leverandør af ydelser inden for Risk Management, HR og Outsourcing. Med over 66.000 medarbejdere verden over arbejder vi i Aon sammen om at skabe bedre resultater for kunder i over 120 lande via innovative og effektive løsninger, de bedste værktøjer samt den største ekspertise i branchen. Aon er flere gange kåret som verdens bedste mægler, bedste forsikrings - og genforsikringsformidler, bedste captives manager og bedste konsulentfirma inden for Health & Benefits. Besøg www.aon.dk for mere information om Aon og www.aon.com/manchesterunited for information om vores globale partnerskab med Manchester United.