ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994 til 1995. Målt over den seneste 10-års periode er antallet af arbejdspladser steget med godt 4.700, hvilket er en stigning på 3%. I Århus Amt er stigningen på 2%, mens hele landet under ét har haft et fald på 2%. I 10-års perioden er antallet af arbejdspladser også steget mere i Århus end i de øvrige store byer, København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. I Århus er der fra 1994 til 1995 skabt godt 900 nye arbejdspladser indenfor finansiering, forsikring og forretningsservice og godt 600 indenfor bygge- og anlægsvirksomhed, hvorimod man har tabt knap 700 arbejdspladser indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser. Århus havde pr. 1. januar 1995 godt 83.000 funktionær-arbejdspladser, hvilket er en stigning på godt 500 i forhold til året før. I samme periode er der blevet knap 600 flere arbejdspladser til beskæftigede lønmodtagere uden nærmere angivelse. Figur 1. Udviklingen i antallet af arbejdspladser, 1986-95. Indeks 1986=100 110 108 Indeks 1986 = 100 106 104 102 100 98 96 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Århus Århus Amt Hele landet

2 Antal arbejdspladser i Århus Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune var 1. januar 1995 på 154.887, mod 153.568 1. januar 1994 (jvf. tabel 1). I løbet af det seneste år har der altså været en stigning på godt 1.300 arbejdspladser. Målt over den seneste 10-års periode er antallet af arbejdspladser steget med 4.710, hvilket er en stigning på 3%. I Århus Amt har der i samme periode været en stigning på 2% i antallet af arbejdspladser, mens der i hele landet under ét har Tabel 1. Udviklingen i antallet af arbejdspladser 1986-95 været et samlet fald på 2% (jvf. også figur 1). Også i forhold til udviklingen i de øvrige store byer har Århus haft fremgang. Særlig galt er det gået i København, som i 10-års perioden har mistet 18% af kommunens arbejdspladser. Odense har haft et fald på 4%, Aalborg og Randers et fald på 1%, hvorimod Esbjerg har haft en stigning på 2%. For alle de nævnte kommuner samt Århus Amt og hele landet gælder dog, at væksten har været koncentreret på perioden fra 1985 og frem til omkring 1988, hvor antallet af arbejdspladser foreløbig har toppet. Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirksomh. Transport, post og telekommunikation Finansiering, forsikring og forretningsserv. Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst erhverv Århus Kommune Hele landet Figur 2. Arbejdspladser fordelt efter branche, Århus og hele landet 1995. Relativ fordeling 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirksomh. Transport, post og telekommunikation Finansiering, forsikring og forretningsserv. Arbejdsplads efter branche Offentlige og personlige tjenesteydelser I figur 2 sammenlignes fordelingen af Uoplyst erhverv arbejdspladser indenfor diverse brancher i henholdsvis Århus Kommune og hele landet. Det fremgår, at Århus er underrepræsenteret hvad angår fremstillingsvirksomhed samt landbrug, fiskeri og råstofudvinding. Omvendt er Århus i særlig grad overrepræsenteret med hensyn til arbejdspladser indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, samt 1994 til dels indenfor 1995 finansiering, forsikring og forretningsservice samt transport, post og telekommunikation.

3 Figur 3 viser ændringen fra 1994 til 1995 i fordelingen af arbejdspladser på brancher i Århus Kommune. Af tabel 2 kan udviklingen indenfor de enkelte brancher og underbrancher aflæses i nærmere detajler. De væsentligste ændringer er et fald på 675 arbejdspladser indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, samt stigninger på henholdsvis 936 arbejdspladser indenfor finansiering m.v. og 617 indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Af tabel 2 fremgår endvidere fordelingen af mænd og kvinder i 1995 indenfor brancher og underbrancher. Der er en kraftig overrepræsentation af kvinder indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, mens der er flest mænd i samtlige øvrige brancher. Det bør nævnes, at Danmarks Statistik har ændret brancheinddelingen fra og med 1993. Som følge heraf er sammenligninger af de aktuelle tal indenfor enkelte brancher og underbrancher med tal fra før 1993 ikke helt nøjagtige (jvf. tabel 3). Sådanne sammenligninger bør derfor foretages med stor varsomhed Figur 3. Arbejdspladser fordelt efter branche, Århus Kommune 1994 og 1995

4 Tabel 2. Antal arbejdspladser fordelt efter branche og underbranche, Århus 1994 og 1995 1994 1995 Ændring 1994-1995 I alt Mænd Kvinder Århus Århus Hele landet I % I % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding... 2.279 2.184 1.591 593-95 -4,2-3,8 Fremstillingsvirksomhed... 21.369 21.635 15.395 6.240 266 1,2 3,8 Nærings- og nydelsesmiddelindustri... 4.613 4.663 2.848 1.815 50 1,1-0,4 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri... 567 583 244 339 16 2,8-2,8 Træindustri... 207 264 241 23 57 27,5 14,5 Papir og grafisk industri... 5.208 4.990 3.385 1.605-218 -4,2-0,7 Mineralolieindustri mv.... 1 1 1 0 0 0,0 7,0 Kemisk industri... 790 687 348 339-103 -13,0 6,9 Gummi- og plastindustri... 445 366 283 83-79 -17,8 2,4 Sten-, ler- og glasindustri mv.... 472 524 443 81 52 11,0 6,9 Fremstilling og forarbejdning af metal... 1.275 1.121 960 161-154 -12,1 5,3 Maskinindustri... 4.326 4.556 3.725 831 230 5,3 7,3 Elektronikindustri... 2.059 2.208 1.473 735 149 7,2 3,2 Transportmiddelindustri... 796 1.052 1.006 46 256 32,2 14,3 Møbelindustri og anden industri... 610 620 438 182 10 1,6 5,1 Energi- og vandforsyning... 629 643 525 118 14 2,2 3,9 Bygge- og anlægsvirksomhed... 7.648 8.265 7.401 864 617 8,1 8,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed... 27.881 28.465 16.954 11.511 584 2,1 3,1 Handel m. biler, autorep., servicestationer... 2.909 3.087 2.535 552 178 6,1 6,4 Engros- og agenturhandel undt. m. biler... 10.433 10.602 7.715 2.887 169 1,6 1,6 Detailh. med fødevarer mv.... 3.175 3.060 1.432 1.628-115 -3,6 1,3 Varehuse og stormagasiner... 3.129 3.327 1.371 1.956 198 6,3 10,1 Apoteker, parfumerier og materialister mv.... 389 388 58 330-1 -0,3-3,1 Detailh. m. beklædning, fodtøj mv.... 1.100 1.102 276 826 2 0,2 2,5 Detailh. iøvrigt, reparationsvirksomhed... 3.440 3.522 2.143 1.379 82 2,4 2,2 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv.... 3.306 3.377 1.424 1.953 71 2,1 4,2 Transport, post og telekommunikation... 12.437 12.309 8.898 3.411-128 -1,0 1,1 Landtransport, rørtransport... 4.799 4.793 4.131 662-6 -0,1 3,9 Skibsfart... 433 433 376 57 0 0,0 0,1 Lufttransport... 60 23 11 12-37 -61,7-4,9 Godsbehandling, havne mv., rejsebureauer... 1.814 1.894 1.264 630 80 4,4 5,3 Post og telekommunikation... 5.331 5.166 3.116 2.050-165 -3,1-2,8 Finansiering, forsikring og forretningsservice 19.390 20.326 11.574 8.752 936 4,8 3,6 Finansieringsvirksomhed... 2.849 2.618 1.274 1.344-231 -8,1-3,3 Forsikringsvirksomhed... 721 752 380 372 31 4,3-1,7 Servicevirksomhed for finanssektoren mv.... 77 79 52 27 2 2,6-27,5 Ejendomsudlejning og -formidling... 2.431 2.344 1.561 783-87 -3,6-2,5 Udlejning undtagen af fast ejendom... 341 398 294 104 57 16,7 9,0 Databehandlingsvirksomhed... 2.035 2.422 1.719 703 387 19,0 15,9 Forskning og udvikling... 224 260 109 151 36 16,1 6,9 Rådgivningsvirks. mv., rengøringsvirksomhed... 10.712 11.453 6.185 5.268 741 6,9 7,6 Offentlige og personlige tjenesteydelser... 60.827 60.152 19.956 40.196-675 -1,1-1,2 Offentlig administration mv.... 8.886 8.416 3.875 4.541-470 -5,3-6,4 Undervisning... 14.859 14.717 6.464 8.253-142 -1,0-2,0 Sundhedsvæsen mv.... 11.111 11.186 2.276 8.910 75 0,7 0,1 Sociale institutioner mv. for børn og unge... 9.253 9.049 1.801 7.248-204 -2,2 1,6 Sociale institutioner mv. for voksne... 8.472 8.875 1.303 7.572 403 4,8 2,7 Renovationsvæsen... 1.532 1.353 1.245 108-179 -11,7-11,5 Organisationer og foreninger... 2.435 2.523 1.253 1.270 88 3,6 4,4 Forlystelser, kultur og sport... 3.065 2.978 1.506 1.472-87 -2,8 1,9 Anden servicevirksomhed... 1.214 1.055 233 822-159 -13,1-0,7 Uoplyst erhverv... 1.108 908 509 399-200 -18,1-34,0 I alt samtlige brancher... 153.568 154.887 82.803 72.084 1.319 0,9 1,2 Anm.: Danmarks Statistik har skiftet brancheinddeling, hvilket har medført omfattende omplaceringer af underbrancher fra og med tallene fra 1993. Dette betyder, at branchesammenligninger over tid - på tværs af året 1993 - skal foretages med stor varsomhed.

5 Tabel 3. Antal arbejdspladser fordelt efter branche, Århus Kommune 1986-95 Brancheinddeling DSE77 Brancheinddeling DB93 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1993 1994 1995 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding... 2.885 2.727 2.644 2.549 2.098 2.010 2.360 2.461 2.386 2.279 2.184 Fremstillingsvirksomhed... 23.852 23.747 23.919 23.757 23.516 23.534 23.326 21.406 21.511 21.369 21.635 Energi- og vandforsyning... 773 829 843 824 862 851 892 616 623 629 643 Bygge- og anlægsvirksomhed... 10.165 10.679 10.710 9.869 9.695 9.090 8.418 7.912 7.696 7.648 8.265 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed... 24.814 26.488 26.942 26.948 26.517 26.436 26.910 27.577 28.320 27.881 28.465 Transport, post og telekommunikation... 13.177 13.446 14.339 14.037 14.600 14.464 14.273 14.446 13.984 12.437 12.309 Finansiering, forsikring og forretningsservice... 13.610 14.322 15.508 17.112 15.951 16.380 16.279 16.026 19.721 19.390 20.326 Offentlige og personlige tjenesteydelser... 59.532 59.894 61.849 59.868 61.655 61.479 61.408 62.447 58.594 60.827 60.152 Uoplyst erhverv... 1.369 1.186 630 701 801 831 1.529 1.086 1.142 1.108 908 I alt samtlige brancher... 150.177 153.318 157.384 155.665 155.695 155.075 155.395 153.977 153.977 153.568 154.887 Anm.: Danmarks Statistik har skiftet brancheinddeling, hvilket har medført omfattende omplaceringer af underbrancher fra og med tallene fra 1993. Dette betyder, at branchesammenligninger over tid - på tværs af året 1993 - skal foretages med stor varsomhed. Arbejdspladser i relation til arbejdsstilling Figur 4 viser, hvorledes antallet af arbejdspladser fordeler sig på diverse arbejdsstillinger i Århus Kommune og hele landet. Århus har blandt sine arbejdspladser en relativt højere andel af funktionærer, men omvendt en væsentligt lavere andel af selvstændige. Både i Århus og i hele landet er funktionær klart den mest almindelige arbejdsstilling. Af tabel 4 fremgår, at Århus pr. 1. januar 1995 havde godt 83.000 funktionærarbejdspladser, hvilket er en stigning på godt 500 i forhold til året før. I samme periode er der blevet knap 600 flere arbejdspladser til beskæftigede lønmodtagere uden nærmere angivelse. Derimod er antallet af selvstændige faldet. I Århus er faldet på 0,5%, mens det er på 4,3% for hele landet. Der har endvidere været en tilbagegang begge steder blandt medhjælpende ægtefæller på ca. 13% (i antal er der imidlertid tale om en ret lille gruppe). Figur 4. Arbejdspladser fordelt efter arbejdsstilling, Århus Kommune og hele landet 1995. Relativ fordeling Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Selvstændige Medhjælpende ægtefæller Funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Besk. lønmodtagere u.n.a. Århus Kommune Hele landet

6 Tabel 4. Antal arbejdspladser fordelt efter arbejdsstilling, Århus og hele landet 1994-95. Århus Hele landet 1994 1995 Ændring 1994-1995 1994 1995 Ændring 1994-1995 Antal i % Antal i % Selvstændige... 9.070 9.027-43 -0,5 233.975 223.957-10.018-4,3 Medhj. ægtefælle... 571 499-72 -12,6 27.178 23.595-3.583-13,2 Funktionærer... 82.657 83.185 528 0,6 1.230.576 1.238.376 7.800 0,6 Faglærte arbejdere... 16.675 16.795 120 0,7 288.040 290.801 2.761 1,0 Ikke-faglærte arbejdere... 27.810 28.019 209 0,8 509.389 522.264 12.875 2,5 Beskæftigede lønmodt. u.n.a.... 16.785 17.362 577 3,4 295.708 318.103 22.395 7,6 I alt... 153.568 154.887 1.319 0,9 2.584.866 2.617.096 32.230 1,2 Kilde/opgørelsesmetode Data i denne Information fra Statistisk Kontor er hentet fra Danmarks Statistiks Kommunalstatiske Databank (KSDB) og stammer fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). I denne statistik er hele befolkningen fordelt efter den væsentligste tilknytning til arbejdsmarkedet den sidste uge i november året før tællingsåret, enten som beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Som værende udenfor arbejdsstyrken regnes efterlønsmodtagere, uddannelsessøgende og andre med en ringe eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitioner Beskæftigede er alle selvstændige, medhjælpende ægtefæller og lønmodtagere, der ikke er registreret som enten arbejdsløse eller efterlønsmodtagere i den sidste uge af november. Grundlæggende er alle placeret som beskæftigede, hvis de ikke var fuldt ledige i den sidste uge af november eller modtog efterløn ultimo året. Lønmodtagere omfatter som hovedregel personer, der har været beskæftigede som lønmodtagere i den sidste uge af november. Det er dog en betingelse, at personen på årsbasis har haft mindst 80 timers beskæftigelse med garantitimeløn. Selvstændige afgrænses ud fra oplysninger om virksomheders ejer- og momsafregningsfor- hold. Branche og arbejdsstilling. Brancheoplysningen afgøres for såvel privat som offentligt ansatte ud fra oplysninger om arbejdsgiveren. Danmarks Statistik har med den seneste opgørelse skiftet brancheinddling fra Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode 1997 (DSE77) til den mere detaljerede Dansk Branchekode 1993 (DB93). Dette medfører omfattende omplaceringer af underbrancher og dermed et tidsseriebrud. For 1993 er data tilgængelige i begge brancheinddelinger, men før og efter kun i henholdsvis DSE77 og DB93. Det betyder, at branchesammenligninger på tværs af 1993 må foretages med stor forsigtighed. Stillingsbetegnelsen afgøres for privatansatte lønmodtagere hovedsageligt ud fra stillingsbetegnelsen på selvangivelsen. For offentligt ansatte er stillingsgrupperingen primært baseret på stillingsoplysninger i det offentlige lønanvisningssystem.

7 Arbejdssted. Alle beskæftigede er fordelt efter såvel bopæl som arbejdssted. I opgørelserne i denne artikel benyttes udelukkende de beskæftigedes fordeling på arbejdssteder, hvilket er lig antallet af arbejdspladser i det enkelte område, f.eks. Århus Kommune. Arbejdsstedsoplysningen er altid adressen på et permanent arbejdssted. Midlertidige arbejdssteder, som f.eks. byggepladser, er således ikke registreret som arbejdssteder. Personer med beskæftigelse på sådanne ikke-permanente arbejdssteder, hvilket gælder for store grupper inden for bygge- og anlægssektoren, er henført til arbejdsgiverens hovedadresse eller et andet fast arbejdssted oplyst af arbejdsgiveren. Tilsvarende er personer, der har skiftende arbejdssteder gennem dagen eller ugen, f.eks. repræsentanter, hjemmehjælpere eller personalegrupper inden for trafik- og kommunikationssektoren, henført til arbejdsgiverens hovedadresse eller et andet af dennes faste arbejssteder. Henvendelse Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Mogens Wehrs, tlf. 89 40 21 85. En tilsvarende information for 1994 er offentliggjort i indeværende serie 1995 nr. 6.04.