SOCIAL OG SUNDHED Dato: 18. maj 2016 Tlf. dir.: 4477 2998 E-mail: jko@balk.dk Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Notat Kapacitetsanalyse af boliger til voksne med udviklingshæmning Indledning Af den politiske aftale om budget 2016 fremgår, at der skal udarbejdes et forslag til at samle bofællesskaberne for voksne med særlige behov (voksne med udviklingshæmning). I dette notat præsenteres resultaterne af den kapacitetsanalyse, der skal danne grundlag for de efterfølgende drøftelser af forslag om at samle bofællesskaberne. Notatet indeholder en beskrivelse af de eksisterende til målgruppen inden for kommunen, en overordnet beskrivelse af brugerne, og en beskrivelse af den aktuelle brug af udenbys inden for målgruppen. Afslutningsvist er der et forsigtigt bud på fremtidens behov for spladser primært baseret på de generelle tendenser, som præger udviklingen. Eksisterende til personer med udviklingshæmning i Ballerup Kommune Ballerup Kommune har aktuelt fire bofællesskaber til voksne udviklingshæmmede med tilsammen 33 boliger. Tre af bofællesskaberne hører under Center for voksne med særlige behov, og det er disse tre, hvortil der skal udarbejdes forslag til sammenlægning. Det sidste bofællesskab hører organisatorisk under Plejecenter Sønderhaven. Tabel 1. Bofællesskaberne Etableringsår Antal boliger/beboere Bofællesskabet Egebjerg Bygade 1989 6 Bofællesskabet Klakkebjerg 1994 7 Bofællesskabet Hold-An Vej 1997 8 Bofællesskabet Sønderhaven 2012 12
Derudover er der under Center for voksne med særlige behov aktuelt ved at blive etableret et såkaldt karré-fællesskab i Eskebjerggård i Måløv. I karré-fællesskabet er der en fælleslejlighed i et boligområde, som kan fungere som samlingssted for diverse netværksskabende aktiviteter for beboere med behov for støtte. Målgruppen for det nye tilbud Eskebjerggård vil fortrinsvis være unge udviklingshæmmede med et moderat nedsat funktionsniveau. Det kan eksempelvis være borgere, som ellers ville være blevet visiteret til et, men hvor det skønnes, at de med en massiv indsats i starten vil kunne lære at klare sig i egen lejlighed. Det er planen, at der skal være 10 borgere tilknyttet karré-fællesskabet over en periode på to år. Beskrivelse af nuværende beboere i de fire bofællesskaber Bortset fra to beboere er alle i de fire bofællesskaber Ballerup-borgere, og dermed er der aktuelt 31 Ballerup-borgere fordelt på de 33 lokale boliger. Gennemsnitsalderen blandt Ballerup-borgerne i de fire er knap 44 år. Der er lidt flere yngre i bofællesskabet i Sønderhaven end de tre under Center for voksne med særlige behov. Tabel 2. Aldersfordeling Bofællesskaber under Center for voksne med særlige behov 18 29 år 0 4 30 39 år 5 2 40 49 år 6 2 50 59 år 10 2 I alt 21 10 Bofællesskabet Sønderhaven (kun Ballerupborgerne) Af de 21 beboere i de tre bofællesskaber under Center for voksne med særlige behov har 15 boet der siden bofællesskabernes etablering, mens én er flyttet ind for 16 år siden, én for 11 år siden, én for 9 år siden, én for 7 år siden, én for 6 år siden og én inden for det sidste år. Generelt er der altså et meget begrænset optag af nye beboere i de tre gamle bofællesskaber. Af de 12 beboere i Bofællesskabet Sønderhaven, der blev etableret i 2012, boede fire før indflytning i et andet, mens otte boede hjemme hos forældrene. De to udenbys borgere i Sønderhaven kom ind, fordi de i forvejen havde en tilknytning til Ballerup, men pladserne finansieres af deres hjemkommuner. Udover de 33, der aktuelt er bosiddende i de lokale, er 13 personer på venteliste til disse, men aktuelt hjemmeboende hos deres forældre. Borgere med udviklingshæmning i udenbys Den samlede målgruppe af borgere med udviklingshæmning og behov for består udover de Ballerup-borgere, der er placeret i kommunens egne tilbud og på venteliste hertil, af borgere i udenbys. Tabel 3. Antal borgere i målgruppen for I lokale botilbuste På venteli- I udenbys I alt Voksne Ballerup-borgere med udviklingshæmning i 31 13 90 134 Side 2
Aktuelt er ca. 90 Ballerup-borgere med udviklingshæmning bosiddende i udenbys tilbud. For 20 af disse er Ballerup dog blot betalingskommune, og de faglige overvejelser og drøftelser med borgeren omkring valg af tilbud ligger hos kommunen med handleforpligtelsen. Af de ca. 70 resterende borgere bosiddende i udenbys tilbud, hvor Ballerup selv har handleforpligtelsen, vurderes det, at ca. 25 af disse er i målgruppen til kommunens egne tilbud, mens de øvrige 45 er i målgruppen til et mere specialiseret tilbud og pt. ikke kan rummes inden for de eksisterende lokale tilbud. Dette skyldes, at de 45 udover udviklingshæmning eksempelvis er døve, blinde, autister eller kraftigt udadreagerende, og at det derfor ikke vil være fagligt forsvarligt med et tilbud inden for de eksisterende rammer i kommunens egne bofællesskaber. Af de 25 udenbys bosiddende borgere, der vurderes at være omfattet af målgruppen til Ballerup Kommunes egne tilbud, vurderes det, at ca. 12 personer pt. vil være interesseret i at flytte til lokale tilbud, hvis der var mulighed for det. De resterende 13 vil formentlig ikke være interesseret i at flytte, fordi de har boet i deres nuværende i mange år og derfor har mere tilknytning til dette bosted og lokalområdet end Ballerup Kommune. Da borgere i 108-tilbud som udgangspunkt kun kan flyttes fra det, hvis de selv accepterer det, vil det ikke umiddelbart være muligt at hjemtage disse borgere. I overblik ser den aktuelle fordeling af de i alt ca. 134 voksne Ballerup-borgere med udviklingshæmning og behov for således ud: Aktuel fordeling af ca. 134 voksne Ballerup-borgere med behov for 13 12 13 31 20 45 Bosat udenbys, men inden for målgruppen af de lokale tilbud og vil formentlig gerne hjemtages Bosat udenbys, men inden for målgruppen af de lokale tilbud, men vil næppe hjemtages Bosat udenbys og uden for målgruppen af de lokale tilbud Bosat udenbys og uden for målgruppen af de lokale tilbud, og Ballerup har ikke handleforpligtelsen (men er betalingskommune) Bosat i de lokale Visiteret til. Aktuelt på venteliste og hjemmeboende. Side 3
Inden for de eksisterende rammer er det ikke muligt at hjemtage de ca. 12 borgere, der ellers selv kunne være interesseret i det, eller tilbyde de 13 på venteliste en plads i de lokale. Det skyldes som sagt, at der ikke er ledige boliger og heller ikke udsigt til, at der kommer det inden for nær fremtid. Der er som nævnt en meget begrænset udskiftning af pladserne i Ballerup Kommunes bofællesskaber, hvor beboerne typisk ikke fraflytter bofællesskaberne igen, når først de er kommet ind. Dette kunne tale for at øge boligkapaciteten på sigt, så der skabes et reelt råderum for i højere grad at kunne undgå brug af de udenbys og få mindsket ventelisten. Dels for at sikre borgerne et lokalt tilbud, og dels for at skabe en lokal volumen, som er fagligt og økonomisk optimal. Generelt er kommunens egne tilbud også billigere end sammenlignelige tilbud i andre kommuner. Gennemsnitsalderen på de 70 udenbys bosiddende borgere, hvor kommunen har handleforpligtelsen, er 35 år. Tabel 4. Aldersfordeling blandt borgere i udenbys (hvor kommunen har handleforpligtelsen) Antal borgere i udenbys 18 29 år 32 30 39 år 17 40 49 år 8 50 59 år 8 60 64 år 5 I alt 70 Ser man alene på de 25 borgere i udenbys tilbud, der er i målgruppen til kommunens egne tilbud, er gennemsnitsalderen knap 30 år. Fremtidige kendte behov for spladser Aktuelt er meldingen fra kommunens Center for Børne- og Ungerådgivning (C- BUR), at de har kendskab til ca. 75 børn og unge (0-18 år) med udviklingshæmning, som forventes at kunne få brug for en splads, når de bliver voksne. Prognosen er dog behæftet med stor usikkerhed, idet en del fortsat kan udvikle sig i en mere selvhjulpen retning, og fordi nogle typisk vil blive boende hjemme hos deres forældre. Af samme grund har det ikke været muligt at vurdere, om de pågældende vil være i målgruppen til de lokale tilbud, eller om de har behov for mere specialiserede tilbud udenbys. Da der ikke er lavet lignende opgørelser tidligere, er det ikke muligt at vurdere, om de aktuelle 75 børn og unge er udtryk for en stigende eller faldende tendens. Generelle tendenser til behovet for spladser fremadrettet Generelt har datagrundlag og registreringspraksis gjort det vanskeligt at analysere til- og afgang inden for målgruppen. Derfor er det også vanskeligt at konkludere noget med stor sikkerhed om forventninger til antallet af borgere inden for målgruppen fremadrettet. Men overordnet er der tendenser, der peger i retning af både flere og færre inden borgere inden for målgruppen. Bl.a. tilsiger en øget gennemsnitsalder for kvinder, når de får børn samt bedre lægekundskab, der kan redde flere for tidligt fødte, at flere børn fødes med udvik- Side 4
lingshæmning. Derudover er tendensen, at forældre ikke længere lader deres voksne udviklingshæmmede børn bo hjemme så lang tid som tidligere. I dag flytter de yngre voksne udviklingshæmmede tidligere i bofællesskab end eksempelvis dengang bofællesskaberne blev etableret. Det vil øge presset på antallet af spladser. Omvendt vil bl.a. bedre fosterdiagnostik formentlig betyde, at der fødes færre børn med udviklingshæmning. Derudover forventes det, at udviklingen går i retning af, at færre borgere fagligt vurderes egnet til permanente. Om 20 år vil borgere med det funktionsniveau, de nuværende beboere i har, ikke nødvendigvis blive visiteret til. Udviklingen går i retning af længst muligt i eget hjem og en prioritering af så høj grad af normalitet/integration/inklusion også for denne målgruppe. Konklusion Der er på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at sige noget præcist om, hvorvidt antallet af borgere med udviklingshæmning stiger eller falder. Derfor tages der udgangspunkt i det antal, som i dag er i målgruppen til et lokalt. Det vil sige de 31 Ballerup-borgere, der allerede er bosiddende i de lokale bofællesskaber, de 13 på venteliste, samt de 12 inden for målgruppen, der er bosiddende udenbys, og som sandsynligvis kan hjemtages. Altså en efterspørgsel på i alt 56 borgere pt. Med tanke på, at ikke alle udenbys borgere kan hjemtages, og at tendensen generelt går i retning af, at færre placeres i, er det forsigtige bud, at den nuværende kapacitet på 33 spladser bør forøges med 5-10 boliger, så kapaciteten fremadrettet bliver ca. 38-43 lokale spladser. Dog skal det undersøges nærmere, hvad der er den optimale størrelse for et fagligt og økonomisk, og dette skal indtænkes i løsningsforslaget for sammenlægningen af bofællesskaberne. Derudover skal der arbejdes på bedre prognoseredskaber via bedre registreringspraksis, så kommunen fremadrettet bedre kan vurdere udviklingen i antallet af borgere inden for målgruppen. I den kommende tid, hvor forskellige løsningsscenarier skal undersøges og beskrives, skal der også ses på, hvordan der eventuelt kan arbejdes med løsninger, som befinder sig et sted mellem det døgndækkede bofællesskab og eget hjem uden støtte. Det kunne være i form af selvstændige boliger, som ligger i fysisk nærhed af det egentlige bofællesskab og derved kan trække på bofællesskabets personale og diverse aktivitetstilbud lidt i stil med karré-fællesskabet, der er undervejs i Eskebjerggård. Den slags mellemløsninger kan også influere på, hvad der skal etableres af pladser i døgndækkede bofællesskaber. Endelig skal det økonomiske aspekt afdækkes nærmere, idet flere spladser vil betyde øgede udgifter, hvis det alene er ventelisten, der mindskes. Side 5