Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Formand for DCCG Aarhus Universitetshospital Kirurgisk afdeling P
Landsdækkende database for kræft i tyk og endetarm Landsdækkende database for kræft i tyk og endetarm etableret 1. maj 2001 Registrering af alle med 1.gangstilfælde af kolorektal cancer 18 år Dansk personnummer Forløb relateret til kirurgisk afdeling på offentligt dansk sygehus Histologi
Fakta om databasen 2002: Antal registreringer: 3271 Patientkomplethed: 94% 2013: Antal registrering: 4138 Patientkomplethed: 98,6% 2014: Forventet: 5565 Samlet antal registreringer: >50.000
Kende databasens historie Registrering af Kirurgisk komplikationer
Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) Databasens historie 1994: Database for registrering af patienter med endetarmskræft Privat initiativ/forskningsdatabase Kirurgisk registrering 1997: Dansk Kirurgisk Selskab nedsatte Danish Colorecal Cancer Group (DCCG) som permanent udvalg 2000: DCCG etablerede Styregruppe for ny database Maj 2001: Etablering af DCCG databasen Driften finansieret af H:S, Københavns og Fyns Amter Private ildsjæle Rapport for 2001 2002 udgivet 2004
2003: Klinisk Database Finansieret af Sygehusejerne DCCG Databasens historie 2005: Revision af databasen 2006: DCCG blev til multidisciplinær gruppe (DMCG) 2009: Revision af databasen Registrering af patologi og onkologi fra 2010 Ult. 2010: RKKP, ny DCCG bestyrelse og ny Styregruppe 2014: Ny DCCG database
Kirurgiske komplikationer DCCG 2001 2013 DCCG reg.skema II version 4
Medicinske komplikationer DCCG 2001 2013 DCCG reg.skema II version 4
Rapportering af komplikationer DCCG 2001 2013 DCCG årsrapport 2009
Rapportering Kirurgiske komplikationer 2001 2013 DCCG årsrapport 2009
Rapportering Kirurgiske komplikationer 2001 2013 DCCG årsrapport 2011
Indikator Anastomoselæk, rectum 2001 2013 Betydelige variation Er forskellen reel? DCCG årsrapport 2012
Årsager til variation Anastomoselækage Eksempel på registreringsvariation Hvad er anastomoselækage? 56 definitioner i 97 publikation (Bruce J. BJS 2001,88:1157) Skal der foreligge bestemte undersøgelser som bekræfter læk? Hvilke symptomer skal foranledige nærmere undersøgelser? Hvis afdelingerne indgår i projekt, hvor der rutinemæssigt foretages indhældning? Ændret behandlingsregime over tid Endosponge > færre reopereres regelret Anastomoselæk er ikke bare anastomoselæk Etc. Etc.
Baggrund for ændring Måler vi det, vi tror, vi måler? Hvad er det, vi vil måle på? formål? En rate? Performance af enheder? Konsekvensen for patienten?
Baggrund for ændring Krav til data til auditering og kvalitetsarbejdet Det auditerede skal være veldefineret Nemt at registrere Transparent Reproducerbart Kunne måles/vægtes/gradueres Stabil over tid/obs på ændringer Sværhedsgraden skal gradueres Gamle data skal fortsat kunne bruges!
Clavien Dindo klassifikationng Ann Surg 2004; 240:2015 13 Ann Surg 2009; 250:187 96
Clavien Dindo klassifikationng Klassifikation basereret på intensiviteten af den nødvendige behandling af den givne komplikation udtryk for sværhedsgraden af komplikationen Komplikation defineret som Enhver afvigelse fra et normale postoperative forløb Ann Surg 2004; 240:2015 13
Clavien Dindo klassifikationng Ann Surg 2004; 240:2015 13
Clavien Dindo klassifikationng DCCG registrering 2014
Clavien Dindo klassifikationng Vejledning til DCCG registrering DCCG registrering 2014
Clavien Dindo klassifikationng DCCG registrering 2014
Clavien Dindo klassifikationng DCCG har specificeret: 1: Hjerteinsufficiens behandlet udelukkende diuretika 3a: Uden narkose,men incl. rus DCCG registrering 2014
Supplerende vedr. anastomoselæk DCCG registrering 2014 Rahbari NN, Surgery 2010; 147:339
Rapportering Har endnu ikke første års data i hus Med Clavien Dindo klassifikation har DCCG sikret: Kan fortsat anvende gamle data Mulighed for rapportering som hidtil med angivelse af rate af de enkelte komplikationer Monitorere på sværhedsgraden af de enkelte komplikationer Andel fx grad III kirurgiske komplikationer uden skelnen til art af komplikation
Implementering og validering Eksempler drøftes i Kirurgisk arbejdsgruppe repræsentanter fra alle kirurgiske afdelinger Vejledning bør suppleres med eksempler på gradering af komplikationer Efter det første års datahøst, bør data valideres
Svagheder Registrering af fx postoperativ laparoskopi for at fange evt. komplikation hurtigt? DCCG har valgt at registrere separat (modsat Clavien Dindo) Registrering af komplikationer, der følger efter en første komplikation og hvor komplikationerne får stigende sværhedsgrad skal registreres som én Fx anastomoselæk > sepsis > ARDS > nyresvigt > død skal registreres som anastomoselæk (V)
Forventede muligheder Bedre og mere ensartet registrering på tværs af afdelingerne Tillader sammenligning på tværs af afdelinger og lande Større effekt af kvalitetsarbejdet kommer tættere på at måle det vi faktisk ønsker at måle
Fremtid Hvad er problemet? Optimalt: Registrering af Clavien Dindo via LPR? Kræver langt bedre kodepraksis på (kirurgiske) afdelinger Hvorfor kan de kirurger ikke bare registrere? Mange gode tiltag for sikre bedre kvalitet EPJ medicinafstemning (ind, under, ud) FMK Elektroniske henvisninger Kliniske databaser (DCCG, DTS, øvre GI, anal, sarkom etc) Etc
Fremtid Hvad er problemet? REGISTRERING TAGER TID Ikke flere kirurger Flere ældre patienter Mere komplicerede patienter Mere aggressiv cancerbeh. Komorbide Der skal afsættes ressourcer til kvalitetsarbejde og registrering Tarmkræftrapport 2004