Et stærkt og grønt erhvervsliv

Et stærkt og grønt erhvervsliv Erhvervspolitik for Furesø Kommune 2011-2014

1. Forord Vejen til en levende, attraktiv kommune går blandt andet gennem et stærkt erhvervsliv. Virksomheder skaber grundlag for vækst og beskæftigelse. Formålet med denne politik er at styrke erhvervsudviklingen i Furesø Kommune. Politikken er resultatet af et stærkere samarbejde mellem erhvervsliv og kommune et samarbejde, der bygger på en fælles opfattelse af erhvervslivet som en af hjørnestenene i kommunens udviklingsmuligheder. Furesø Kommunes udvikling skal ske på en forsvarlig måde, og den grønne profil er helt central i erhvervspolitikken. Vi skal skabe økonomisk vækst og erhvervsudvikling, samtidig med at vi reducerer CO2-udledning, energiforbrug og miljøbelastning. Derfor har denne politik fået titlen Et stærkt og grønt erhvervsliv. Furesø Kommune vil arbejde for at give erhvervslivet de bedst mulige vilkår for at udvikle sig i en grøn retning, og for at klare sig på det globale arbejdsmarked, og det er min overbevisning, at vi sammen kan gøre en forskel. En forudsætning for at realisere gode ideer og konkrete initiativer til erhvervsfremme er et positivt erhvervsklima. En tæt dialog og et godt samarbejde om fælles mål mellem det lokale erhvervsliv og kommunens forvaltning er et væsentligt udgangspunkt for en vellykket erhvervsudvikling. Det tætte samarbejde mellem kommune og erhvervsliv er afgørende for kommunens langsigtede udvikling og økonomiske fundament, og det danner grundlaget for, at vi også i fremtiden har råd til de velfærdsydelser, som i dag er under pres. Politikken er udarbejdet i et samarbejde mellem Furesø Byråd, Erhvervskontaktudvalget og i dialog med kommunens erhvervsliv, interesseorganisationer og andre interessenter. Den er vedtaget af Furesø Byråd den x oktober 2010. Rigtig god læselyst! Ole Bondo Christensen Borgmester Furesø Kommune ERHVERVSPOLITIK 2010 2

2. Vision En attraktiv kommune for væksterhverv i Nordsjælland Furesø Kommune er den attraktive lokalitet for nye virksomheder, der skal etablere sig, og for virksomheder, der satser på udvikling og dynamik. Furesø Kommune tiltrækker grønne erhverv, dvs. virksomheder, som bidrager til at løse klima,- miljø-, og naturudfordringer. Furesø Kommune er et godt sted at drive virksomhed og skaber de bedst mulige vilkår for fremtidens innovation i såvel eksisterende som kommende virksomheder. Furesø Kommune er et godt sted at arbejde og yder en aktiv indsats for at udvikle et højt antal af arbejdspladser i kommunen. Mange har mulighed for at arbejde tæt på deres bopæl. Derfor har kommunen et levende og bæredygtigt nærmiljø/lokalsamfund. Erhvervskontaktudvalget spiller en vigtig rolle Intentionen er at udvikle og implementere erhvervspolitikken i tæt samarbejde og dialog med erhvervslivet. Erhvervskontaktudvalget blev etableret i 2010 som en platform for denne dialog. Det er sammensat, så det dækker et bredt spektrum af viden om og erfaringer med erhvervsudvikling. Udvalget består af repræsentanter for kommunens fire erhvervsforeninger, for forskellige erhvervsbrancher og virksomhedsstørrelser, arbejdsmarkedsparter samt en erhvervsorganisation i Hovedstadsområdet. Erhvervskontaktudvalget har en stærk rolle som dialogpartner i realiseringen af de fem indsatsområder, der er beskrevet i Erhvervspolitikken. ERHVERVSPOLITIK 2010 3

Grundlæggende erhvervsfremme Furesø Kommune vil først og fremmest prioritere sin erhvervsfremme og målrette den mod grundlæggende erhvervsservice. Grundlæggende erhvervsudvikling er selve fundamentet for erhvervsudvikling og omfatter en række generelle ydelser, der henvender sig til alle brancher indenfor både nye og etablerede virksomheder. Den grundlæggende erhvervsservice hjælper nye virksomheder i gang og omfatter oplysning til alle virksomheder om, hvor virksomhederne kan få sparring, rådgivning, inspiration og samarbejdspartnere. Når Furesø kommune har mere styr på en grundlæggende erhvervsservice, og virksomhederne oplever at de får en god rådgivning og sagsbehandling, vil kommunen udvikle en mere fokuseret erhvervsservice og erhvervsudvikling med bredere projekter og mere snævre målgrupper, der fremmer innovation og løsning af større samfundsudfordringer indenfor klima, miljø og fornyelse af velfærdssamfundet. ERHVERVSPOLITIK 2010 4

3. Fem prioriterede indsatsområder Med afsæt i visionen om Furesø Kommune som både bosætnings- og erhvervskommune, udstikker erhvervspolitikken de overordnede rammer og målsætninger for de næste fire års erhvervspolitiske prioriteringer. Omdrejningspunktet er fem indsatsområder, som vil blive uddybet i senere afsnit: Bedre rammer for vækst Flere grønne erhverv Tiltrækningsstrategi og markedsføring Uddannet arbejdskraft Netværk og samarbejde Politikken gennemføres med en handleplan, som omfatter de konkrete initiativer, der skal til for at nå målsætningerne. Initiativerne baserer sig på de indsatser, som blev formuleret på kommunens Erhvervskonference i maj 2010. Handlingsplanen vil blive opdateret hvert 2. år, mens politikken skal revideres og vedtages på ny i 2014. Uddybende grafer og data om det faktabaserede udgangspunkt findes i et særskilt bilag: Erhvervspolitik i tal. ERHVERVSPOLITIK 2010 5

4. Erhvervspolitiske styrker Furesø Kommune har gode forudsætninger for at gøre det attraktivt at etablere og drive virksomhed i kommunen: God tilgængelighed og tæthed til hovedstaden Med sin beliggenhed og tilgængelighed har Furesø Kommune potentiale til at tiltrække flere virksomheder. Kommunen har motorvej og S-togsstationer, afstanden er kort til såvel København som Kastrup, der er Skandinaviens største lufthavn. Furesø Kommune er en integreret i del af Storkøbenhavn og Øresundsregionens med et stort arbejdskraftopland og en beliggenhed tæt på store erhvervsområder i Ballerup, Gladsaxe og Hillerød. Naturen er med til at gøre kommunen attraktiv som bosætningskommune med mange friluftsaktiviteter og i særlig grad mange sports- og fritidsfaciliteter i høj kvalitet En bred vifte af virksomheder og brancher Erhvervsstrukturen i Furesø Kommune er karakteriseret ved en koncentration af moderne globale erhverv indenfor medicoudstyr, finansiel service, it og forretningsservice. Erhverv, der skaber høj værditilvækst og dermed en høj indkomst pr. ansat. Samtidig har kommunen en koncentration af traditionelle globale erhverv inden for bl.a. maskiner og plast. Plads og arealer til udvikling og vækst Kommunen har fire større udbyggede erhvervsområder med en bred vifte af brancher: Farum Erhvervsområde, erhvervsområdet ved Værløsevej, erhvervsområdet ved Lejrvej i Kirke Værløse og Walgerholm i Jonstrup. To af områderne har en stationsnær placering, der muliggør etablering af større kontorarbejdspladser. Udenfor erhverv i erhvervsområder dominerer de lokale erhverv, der omfatter forretningsservice, detailhandel og kommunens største arbejdsplads Furesø Kommune. Den primære udvikling af arealer til erhvervsformål sker ved at udvikle de eksisterende byområder. Kommunen har planer om en række større byudviklingsprojekter med indflydelse på de fremtidige erhvervsmæssige rammebetingelser, og som vil give nye arealer til bl.a. erhvervsformål. Disse projekter omfatter Farum Erhvervsområde, Farum Bytorv og Bybækgrunden i Farum samt et nyt område på Flyvestationen. I Farum Erhvervsområde planlægger kommunen øgede muligheder for kontorerhverv. På Farum Bytorv vil et udvidet detailhandelsareal betyde flere arbejdspladser, og Bybækgrunden kan muligvis udnyttes til bl.a. liberale erhverv og arbejdspladser indenfor sundhedssektoren. Flyvestation Værløse Sydlejren Flyvestationen rummer ledige erhvervsarealer og bygninger. Området omfatter bygninger til tidligere militære formål, herunder meget store flyhangarer med højt til loftet. Disse bygninger rummer helt særlige erhvervsmuligheder. I dag er der etableret filmstudier i nogle. Arealerne er planlagt som område for filmproduktion og andre erhverv inden for oplevelsesøkonomien. I kommuneplanen er rammerne lagt til en klynge med filmproduktion, teater, tv, computerspil og lignende underholdnings-produktion samt tilknyttet værksteds-, lager-, kontor-, undervisnings- og forretningsvirksomhed mm. ERHVERVSPOLITIK 2010 6

Veluddannede borgere og kvalificeret arbejdskraft Furesø Kommune har en arbejdsstyrke i særklasse. Andelen af erhvervsaktive og andelen af højtuddannede i beskæftigelse, er højere end i hele Østdanmark. Virksomheder i Furesø Kommune har potentielt adgang til en arbejdskraft af både højtuddannede fra lokalområdet og det regionale opland, og af kortuddannede, som hovedsageligt er lokal. Sports- og kulturfaciliteter af meget høj kvalitet Furesø Kommune har særlige faciliteter på sports- og kulturområdet, der bl.a. omfatter stadion, konferencecenter, sportshaller, golfanlæg, kulturhuse og Furesø Marina. Anlæggene giver mulighed for at danne rammerne om større sports- og underholdningsarrangementer, der kan styrke markedsføringen af kommunen, erhvervslivet og detailhandlen. ERHVERVSPOLITIK 2010 7

5. Indsatsområder Indsatsområde 1: Bedre rammer for vækst Furesø Kommune vil: Være en erhvervsvenlig kommune med et højt serviceniveau overfor erhvervslivet. Skabe de bedst mulige vilkår for innovation og iværksætteri. Øge antallet af virksomheder og arbejdspladser. Styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune. Udgangspunkt: Kommunen har arbejdet målrettet på at udvikle sin erhvervsservice, og på at afstemme forventningerne til denne service med virksomhederne. Udviklingen indenfor antallet af arbejdspladser understreger behovet for at fokusere på erhvervspolitikken og skabe vækst i erhvervslivet i kommunen. Antallet af arbejdspladser i kommunen er faldet med over 2000 de sidste 10 år.det største fald i arbejdspladser har været i branchen finansiering og forretningsservice på 377. Den største stigning har været på 671 arbejdspladser i branchen transportvirksomheder, post og tele-kommunikation. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes bl.a. generelle træk som erhvervslivets omstilling fra industrivirksomheder til mere vidensbaserede erhverv og den øgede globale konkurrence om viden, kompetencer og forbrugere. Set i forhold til resten af Region Hovedstaden har Furesø Kommune særlige styrker, specialisering og arbejdspladser indenfor brancherne it service, medicoudstyr og finansiel service. Furesø Kommune klarer sig godt med hensyn til antallet af vækstvirksomheder og iværksættere. I en Ernst & Young-analyse fra 2009 af vækstmiljøet i landets kommuner, er Furesø placeret som den tredjebedste i hele landet. Tallene viser, at væksterhverv har en solid grobund i Furesø Kommune. Hvert år kårer Børsen årets erhvervskommune. I 2010 er Furesø Kommune placeret som nr. 58 ud af de 98 danske kommuner - et markant fremskridt i forhold til 2009, hvor Furesøs lå som nr. 76. Faktabox I 2009 var der 14.535 arbejdspladser i Furesø Kommune. I 1999 var der 16.864 arbejdspladser i det område der i dag er Furesø Kommune. I 2009 var der i Furesø kommune ca. 812 virksomheder med mindst én ansat. I 2008 var der i Furesø kommune ca. 954 virksomheder med mindst én ansat ERHVERVSPOLITIK 2010 8

Høj standard i grundlæggende erhvervsservice Furesø kommune vil styrke erhvervsudviklingen gennem høj standard i sin grundlæggende erhvervsservice. Den grundlæggende erhvervsservice er afgørende for virksomhedernes vækstvilkår. Jo bedre erhvervsservice jo flere nye virksomheder og iværksættere kommer i gang. Den grundlæggende erhvervsservice omfatter en række generelle ydelser i form af sparring, individuel rådgivning, inspiration og samarbejdspartnere. Erhvervsservice handler også om, at disse ydelser er synlige og tilgængelige for erhvervslivet. Kort og smidig sagsbehandling Furesø kommune vil videreudvikle sin erhvervsservice til at blive endnu mere kompetent og synlig. En effektiv erhvervsservice skal bl.a. omfatte en kort sagsbehandlingstid, smidighed i sagsbehandlingen og at myndighedsopgaver bliver udført med høj kvalitet i overensstemmelse med lovgivningen. Erhvervskontaktpunktet - én indgang til kommunen Furesø Kommune har oprettet et Erhvervskontaktpunkt, der fungerer som virksomhedernes indgang til forvaltningen, og som koordinerer mellem de relevante afdelinger. De forskellige afdelinger, der yder erhvervsservice, omfatter især Byudvikling og Erhverv, Natur og Miljø. Derudover yder Jobcenter Furesø serviceydelser. Jobcenteret Furesøs understøtter virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft, arbejdsfastholdelse og efteruddannelse. På en række områder er kommunen både myndighed og serviceleverandør. Bedst mulige vilkår for innovation Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig. Furesø kommune vil medvirke til, at virksomheder har gode rammer for innovationsaktiviteter og have fokus på at tiltrække de innovative, de videnstunge og de vækstorienterede virksomheder, der kan give nye virksomheder og arbejdspladser. Vækstvirksomheder er virksomheder, der har haft vækst i omsætning og ansatte, og de findes typisk inden for brancher sommedicinal-industrien, den bioteknologiske industri, it og multimedieerhverv og avancerede serviceerhverv som finansiering, design, virksomhedsrådgivning og marketing. Vækstvirksomheder er ofte større internationalt orienterede virksomheder. Iværksættere og synlig rådgivning Iværksættere kan i særlig grad bidrage positivt til beskæftigelsen og værditilvæksten i kommunen. De udgør underskoven af nye virksomheder, der potentielt kan udvikle sig til at blive globale vækstvirksomheder. En vigtig erhvervsservice er iværksætterrådgivning, der varetages af Erhverv. net og Væksthus Hovedstadsregionen. Erhverv.net rådgiver om alt det praktiske i forbindelse med etableringen af egen virksomhed. Erhverv.net har i 2009 rådgivet 79 virksomheder i Furesø Kommune, hvilket svarer til 8 % af rådgivningen det år. De fleste af disse iværksættere har etableret sig i Furesø Kommune. Iværksætterraten i Furesø Kommune ligger lidt over landsgennemsnittet, men under gennemsnittet i Regionen. Furesø Kommune vil arbejde for, at Erhverv. net og Væksthus Hovedstadsregionen bliver endnu mere synlige for iværksættere i Furesø Kommune, så iværksættere kan få indblik i, hvor de kan finde sparring, og rådgivning. Furesø Kommune vil understøtte iværksætteres mulighed for at lokalisere sig lokalt i et iværksætterhus/kontorfællesskab/ for iværksættere i kommunen. ERHVERVSPOLITIK 2010 9

Fokuseret erhvervsservice På længere sigt vil kommunen udvikle sin erhvervsservice til en mere fokuseret indsats rettet mod de brancher og klynger, som kommunen ønsker at styrke og som understøtter erhvervspolitikkens vision om at være attraktiv kommune for væksterhverv, og om at tiltrække grønne erhverv. Denne indsats kan omfatte en tæt dialog til identificering af behov hos virksomheder og en efterfølgende henvendelse til relevante virksomheder, der kan understøtte disse klynger. Furesø kommune vil i den forbindelse have et særligt fokus på de internationalt orienterede virksomheder og deres behov. Udvikle erhvervsområderne Kommunen vil udnytte potentialet på Flyvestationen der omfatter ledige erhvervsarealer og bygninger. Erhvervsarealerne på Flyvestation Værløse skal udvikles til et kreativt og levende vækst- og vidensmiljø. Der er plads til at teste og afprøve grøn teknologi med fysisk, håndgribelige modeller og udvikle prototypefremstilling. Her vil iværksættere kunne etablere utraditionelle lokalefællesskaber på økonomisk fordelagtige vilkår. Lokalplaner for de øvrige erhvervsområder skal opdateres og udvikles i samarbejde med erhvervslivet og give klare rammer og investeringssikkerhed for virksomheder. Planerne skal understøtte erhvervspolitikken og udvikling af klyngedannelser og profiler i erhvervsområderne. Grønne offentlige indkøb Som et led i at styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og kommune, vil Furesø Kommune fremme de lokale virksomheders muligheder for at give konkurrencedygtige bud på kommunens indkøb. Kommunen vil udarbejde retningslinjer for udformning af tilbud på indkøb af varer og ydelser i kommunen og kommunikere dem på en gennemsigtig måde til lokale virksomheder. Indkøbspolitikkens regler for udbud, retningslinjer for udformning af tilbud og fastlæggelse af prioriteter ved udvælgelse af kontrakter skal være synlige på kommunens hjemmeside. Sådan måler vi vækst i erhverv Pejlemærke 1: vækst i erhverv Antallet af arbejdspladser i Furesø Kommune skal være forøget med X i 2014. I 2010 er der i alt arbejdspladser 14.250 i Furesø Kommune. Antallet af virksomheder Furesø Kommune med mindst én ansat skal være forøget med X i 2014 Antallet af virksomheder i Furesø Kommune med mindst én ansat er 812 i 2009. ERHVERVSPOLITIK 2010 10

Sammen med erhvervslivet vil vi: -Udvikle den grundlæggende erhvervsservice til at blive endnu mere kompetent, synlig og med kortere sagsbehandlingstid. -Lokalplanlægge erhvervsområdet på Flyvestationen og de øvrige erhvervsområder Farum erhvervsområde og Kirke Værløsevej Erhvervsområde. -Udarbejde materiale til kommunens hjemmeside om kommunens udbuds- og indkøbspolitik og retningslinjer for ansøgningsmateriale. ERHVERVSPOLITIK 2010 11

Indsatsområde 2: Bedre muligheder for grønne erhverv Furesø Kommune vil: Øge antallet af virksomheder og arbejdspladser indenfor grønne erhverv Øge samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv om energibesparelser Have fokus på virksomhedernes muligheder for at søge midler fra offentlige fonde Indtænke grønne erhverv i de større byudviklingsprojekter Udgangspunkt: Der skal i de kommende år findes løsninger, som kan føre til reduktion af CO2 udledning, udnyttelse af alternative energikilder, sundere fødevarer, adgang til rent vand og bæredygtig affaldshåndtering. Der er erhvervsmæssige styrkepositioner og dermed potentialer inden for virksomheder, der producerer og udvikler miljø- og energiteknologier. Klimaudfordringen kan med andre ord skabe vækst i dansk erhvervsliv. Tiltrække flere grønne erhverv til kommunen Furesø Kommune vil tage del i dette potentiale ved at tiltrække grønne erhverv, også kaldet cleantechvirksomheder, som bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer. Med mere end 174 beskæftigede fordelt på ca. 15 virksomheder har Furesø Kommune noget at bygge på. Fysisk og rumligt er der ledige erhvervsarealer og bygninger med plads til udvikling og innovation på Flyvestationen, og inden for de øvrige erhvervs- og byområder. Kommunen vil først og fremmest styrke erhvervslivet og de grønne erhverv gennem en grundlæggende erhvervsservice af høj kvalitet. Dernæst vil kommunen udvikle en fokuseret indsats, der skal rettes mod de grønne erhvervsbrancher og klynger der er i kommunen, og som understøtter erhvervspolitikkens vision om at tiltrække grønne erhverv. Identificere behov hos grønne erhverv Kommunen vil udvikle et overblik over og et kendskab til de grønne erhverv i kommunen. I en tæt dialog med disse virksomheder, skal der ske en identificering af behov og mangler i deres værdikæde. På den baggrund skal der tages kontakt til relevante virksomheder, der kan bidrage til den grønne klynge og til kommunen i form af vækst og beskæftigelse. Udvikle kommunen til grønt laboratorium Furesø Kommune vil tage initiativ til et offentligt-privat samarbejdsprojekt om afprøvning af grønne løsninger på offentlige bygninger og institutioner. Samarbejdet skal bl.a. handle om, hvad der skal til for at reducere energiforbruget og udledningen af CO2, og om f.eks. at afprøve ny teknologi til energibesparelser på kommunens bygninger. Et initiativ der kan skabe efterspørgsel hos lokale håndværkere i forbindelse med energirigtig renovering og nye energirigtige bygninger. ERHVERVSPOLITIK 2010 12

Vidensdele og samarbejde Furesø Kommune er medlem af netværket CCC og vil formidle viden fra netværket CCC til lokale grønne virksomheder. Copenhagen Cleantech Cluster er et netværk for fremtidens grønne løsninger. Netværket samler og koordinerer de mange initiativer, net, forskningsprogrammer, testfaciliteter og internationale afsætningsmuligheder, der er i Danmark. Furesø Kommune vil undersøge muligheden for at etablere et samarbejde om et konkret projekt mellem virksomheder i Furesø Kommune og Copenhagen Cleantech Cluster. Furesø Kommune vil endvidere, i samarbejde med CCC, oparbejde viden om hvilke krav de grønne erhverv i Nordsjælland og Hovedstadsområdet har, når de skal vælge lokalisering. Kommunen vil samarbejde med virksomheder om at formidle viden om energibesparelser og om forskellige redskaber som fx Klimakompasset. Kommunen vil også samarbejde om udvikling af grøn teknologi med andre klimakommuner, med medlemmer af Green Cities og medlemmer af netværket Gate 21, der bl.a. har til formål at skabe markante projekter på energi-, klima- og miljøområdet. Udvikle ny grøn erhvervsklynge på Flyvestationen På flyvestationen skal der udvikles en ny erhvervsklynge for test og afprøvning af grønne teknologier, fx indenfor transportområdet, oprensning af jordforurening på Flyvestationen mfl. I de øvrige større byudviklingsprojekter for Farum Erhvervsområde, og Bybækgrunden i Farum skal grønne erhverv tænkes ind i udvikling af byområderne og i plangrundlagene. Hjælp til at søge offentlige fonde Erhvervs- og byggestyrelsen har er etableret en samlet fond på 760 mio. kroner som skal understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Furesø Kommune vil hjælpe og facilitere virksomheder der vil søge støtte i Fornyelsesfonden og andre fonde der støtter udvikling af bl.a. grønne erhverv. Hvad er grønne erhverv? I Økonomi- og erhvervsministeriets definition af Grønne væksterhverv skelnes der mellem direkte og indirekte grønne væksterhverv. De direkte grønne væksterhverv: Virksomheder, der producerer og udvikler miljø- og energiteknologier, som ved deres anvendelse enten er - miljøforbedrende, fx katalysatorer, partikelfiltre, vandrensning (spildevand) - er mere ressourceeffektive end sammenlignelige produkter, fx A++ køleskabe, energieffektive pumper, vindmøller, isolerede rør -afbøder effekterne af klimaforandringerne og anden miljøbelastning, fx desalination, vandrensning (drikkevand), mv. De indirekte grønne væksterhverv: Det brede erhvervsliv, der øger ressourceudnyttelsen ud fra et bundlinjeperspektiv. Det er virksomheder, der implementerer ressourceeffektiviserende tiltag eller som på anden vis reducerer deres ressourcespild. Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet ERHVERVSPOLITIK 2010 13

Sådan måler vi grønne erhverv Pejlemærke2: Et stærkt grønt erhvervsliv Antallet af virksomheder og arbejdspladser indenfor grønne erhverv i Furesø Kommune skal øges. I 2010 er der ca. 15 virksomheder med 174 med beskæftigede i grønne erhverv i Furesø Kommune. I 2014 skal der være mindst 20 virksomheder med 250 beskæftigede i grønne erhverv i Furesø Kommune. Sammen med erhvervslivet vil vi: - Gennemføre et offentligt/privat samarbejdsprojekt om afprøvning af grønne løsninger på offentlige bygninger og institutioner. - Etablere et samarbejde om et konkret projekt mellem virksomheder i Furesø Kommune og Copenhagen Cleantech Cluster. - Udvikle et overblik over og kendskab til de grønne erhverv i kommunen og identificere hvilke behov de grønne erhverv i kommunen har. ERHVERVSPOLITIK 2010 14

Indsatsområde 3: Tiltrækningsstrategi og markedsføring Furesø Kommune vil: Markedsføre kommunen som en attraktiv kommune at bo, arbejde og drive virksomhed i. Udgangspunkt: Furesø Kommune har gode forudsætninger for at tiltrække, fastholde og udvikle erhvervslivet. Furesø kommune vil udnytte sine styrkepositioner og bruge dem som grundlag for at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til kommunen. Styrkepositionerne omfatter beliggenhed i et unikt landskab præget af de to store søer og skovområder. Naturen er med til at gøre kommunen attraktiv som bosætningskommune med mange friluftsaktiviteter og i særlig grad mange sports- og fritidsfaciliteter i høj kvalitet. Furesø Kommune har en god placering i hovedstadsområdet med muligheder for udvikling og vækst. Især på Flyvestation Værløse er unikke muligheder med bl.a. bygninger af særligt store dimensioner. Det er en styrkeposition at have en bred vifte af erhvervsmæssige brancher og et vækstpotentiale indenfor detailhandelsområdet. Udarbejdelse af en tiltrækningsstrategi Virksomhederne skal vide, hvad kommunen kan tilbyde. Derfor skal der udarbejdes en tiltrækningsstrategi og markedsføringsplan, som baserer sig på kommunens styrker. Der skal i særlig grad ske en sammentænkning af tiltag inden for sport, kultur og byudvikling, hvor indflydelsen på tiltrækning af virksomheder og arbejdskraft er størst. Markedsføring kan eksempelvis knytte an til større arrangementer som fx en WTA-turnering. Samarbejde om markedsføring Kommunen skal have en proaktiv markedsføring der skal udvikles i samarbejde med Væksthus Hovedet. Samarbejdet med Væksthuset skal omfatte klare aftaler om hvordan målgrupper bedst nås og samarbejdet skal sikre en sammenhæng i det opsøgende arbejde. Samarbejdet skal omfatte en afstemning af snitflader mellem Furesø Kommune og Væksthuset. Fælles identitet og brand Et stort antal kommuner konkurrerer om at tiltrække virksomheder inden de samme brancher. Derfor er det ekstra vigtigt, at Furesø Kommune arbejder målrettet på at finde sin profil og styrker. De forhold, som kommunen vil differentiere sig på, skal identificeres og kommunikeres, og markedsføringen skal ske på baggrund af en fælles identitet og et brand. ERHVERVSPOLITIK 2010 15

Markedsføring vil skulle målrettes forskellige grupper, fx 1 Virksomheder, der allerede er lokaliseret i Nordsjælland og/eller hovedstaden, men i mindre velbeliggende kommuner i forhold til arbejdskraft og adgang til København. 2 Internationale virksomheder, der leder efter lokaliseringsmuligheder i Hovedstadsområdet. 3 Specifikke typer eller størrelser af virksomheder, fx grønne virksomheder, vækstvirksomheder m.v. 4 En bredere markedsføring, som også omfatter fx natur og rekreative faciliteter i hareskoven og kommende brugere af Flyvestation Værløses rekreative områder. Sammen med erhvervslivet vil vi: - Udarbejde en markedsføringsstrategi for Furesø Kommune. - Oprette en proaktiv markedsføringsfunktion i kommunen. - Udvikle en velkomstpakke til virksomheder, der etablerer sig i kommunen. ERHVERVSPOLITIK 2010 16

Indsatsområde 4: Uddannet arbejdskraft Furesø Kommune vil: Øge andelen af unge i uddannelse. Øge udbuddet af arbejdskraft. Identificerer virksomhedernes fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Undersøge muligheden for at tiltrække en uddannelsesinstitution. Udgangspunkt Furesø Kommune vil opleve et naturligt fald i arbejdsstyrken på grund af en aldersbetinget tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I 2008 var arbejdsstyrken i Furesø Kommune på 18.953 personer. Frem mod 2030 forventes dette tal at falde til cirka X personer. Arbejdsstyrken i Furesø Kommune er kvalificeret. Der er 19 % af arbejdsstyrken der har en længere videregående uddannelse. I de kommende år vil virksomhederne derfor få sværere ved at besætte stillinger, og det bliver vanskeligere for dem at erstatte de kompetencer, kvalifikationer og erfaringer, der forsvinder i takt med, at de ældre forlader arbejdsmarkedet. Særligt den offentlige sektor i Furesø Kommune vil blive hårdt ramt af den demografiske udvikling. Inden for 5-10 år vil en stor del af de ansatte inden for eksempelvis sundhedsvæsen og undervisning nå en alder, hvor de trækker sig tilbage. Stigningen i ledigheden ses fortrinsvis blandt ufaglærte og akademikere, som i forvejen havde den største ledighed. Mændenes andel af de ledige er stigende. Furesø Kommune står derfor overfor en særlig udfordring i forhold til den stigende mangel på arbejdskraft, da manglen på arbejdskraft er indenfor typiske kvindefag. Det bliver en udfordring at få flere unge i uddannelse eller job Lokalt er der ingen uddannelsestilbud udover Marie Kruse Gymnasium, og de unge flytter fra byen for at uddanne sig og arbejde. Men ligesom i andre omegnskommuner bliver en lille gruppe tilbage. Denne gruppe unge er forholdsmæssigt hårdt ramt af ledighed. I Furesø kommune er ungeledigheden stigende, men det samlede antal ydelsesmodtagere er ikke ændret væsentligt. Det bliver en udfordring at sikre, at unge under 30 uddannes og på kort og lang sigt er i stand til at forsørge sig selv. Det er også en udfordring at sikre, at gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere enten bringes i job eller opkvalificeres tilstrækkeligt til at blive en del af arbejdsstyrken i Furesø. Flere skal ind på arbejdsmarkedet For at sikre virksomhederne arbejdskraft på sigt, vil Furesø Kommune arbejde for at få flere i beskæftigelse, og her skal der bl.a. sættes ind i forhold til: ERHVERVSPOLITIK 2010 17

Unge: I Furesø Kommune er arbejdsstyrken blandt de 25-29-årige forholdsvis hårdt ramt af ledighed. Arbejdsstyrken er faldet med X % inden for de sidste 10 år. Der skal derfor ske en opkvalificering af ledige, især gennem uddannelsespåbud til unge og opkvalificering af unge, der ikke umiddelbart er i stand til at følge en uddannelse på almindelige vilkår. Der gøres en indsats for at sikre, at de unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse enten som erhvervsrettede ungdomsuddannelser eller som studieforberedende ungdomsuddannelser. Der skal etableres netværk for unge, der gerne vil i kontakt med erhvervslivet. Seniorer: Samtidig skal der gøres en indsats for både at fastholde beskæftigede seniorer på arbejdsmarkedet, og for at få de ledige seniorer i arbejde. I Furesø er x % af dagpengemodtagere over 50 år. Ledige med en anden baggrund en dansk: Vi skal også have flere ledige med anden etnisk baggrund i beskæftigelse. Ledige med anden etnisk baggrund end dansk udgør X % af samtlige kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Sygemeldte: Sygefraværet kan bringes ned ved at forebygge sygdom og ved at sikre, at de sygemeldte bliver fastholdt i jobbet under hele sygedomsforløbet. Uddannelsessektoren Furesø Kommune vil styrke arbejdskraftens kvalifikationer gennem bl.a. folkeskoleundervisning og undervisningstilbud til voksne. Der skal skabes flere lærepladser og elevpladser på virksomhederne og i kommunen som virksomhed. Der skal ske et øget samarbejde med virksomheder og forvaltninger i kommunen om jobmuligheder efter endt opkvalificering som led i aktivering m.v. Erhvervslivets fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft Undervisere og uddannelsesvejledere i folkeskolen, gymnasiet og på erhvervsskolerne har et godt kendskab til erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Et stærkt samspil mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommunen er en styrke for erhvervsudviklingen. Undervisningen i Furesø Kommune skal give eleverne motivation og kompetencer til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, og uddannelsesinstitutioner, vejledere og virksomheder skal støttes i at føre en tæt dialog om virksomhedernes tilbud og behov. Furesø kommune vil undersøges om der er mulighed for at tiltrække yderligere en uddannelsesinstitution til kommunen, fx en ungdomsuddannelse, international grundskole, idrætshøjskole, sportsakademi eller en skole for særlige internationale talenter. En uddannelsesinstitution kan omfatte mange forskellige uddannelsestyper afhængig af målgruppe og formål. Det kan fx være en uddannelsesinstitution på grundskoleniveau, en erhvervsuddannelse, erhvervsakademiuddannelser, videregående voksenuddannelser, universitetsuddannelser, sports- eller kunstneriske uddannelser. ERHVERVSPOLITIK 2010 18

Sådan måler vi uddannet arbejdskraft Pejlemærke 4: ddannet arbejdskraft Antallet af unge, der får en kompetencegivende uddannelse skal øges. Antallet af unge, der får en kompetencegivende uddannelse er X i 2010. Målet er, at 95 % af eleverne i Furesø Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Sammen med erhvervslivet vil vi: - Undersøge potentialet for at udvikle flere praktikpladser, elevpladser, praktikpladser for seniorer mm. i private virksomheder og offentlige institutioner i Furesø Kommune. - Etablere et netværk med repræsentanter fra Jobcenter Furesø, lokale uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv. Etablere netværk for unge, der gerne vil vide noget om det lokale erhvervsliv. - Udvide samarbejds- og partnerskabsaftaler med lokale virksomheder med et beskæftigelsespotentiale fra Club 100 til Club 200. - Undersøge mulighederne for at udvide Club 100/200 til også at handle om virksomhedernes fremtidige behov for fx kvalificeret arbejdskraft, behov i forbindelse med lokalisering og andre erhvervspolitiske tiltag. - Undersøge muligheden for at tiltrække en uddannelsesinstitution til kommunen. ERHVERVSPOLITIK 2010 19

Indsatsområde 5: Netværk og samarbejde Furesø Kommune vil: Udvikle samarbejde, vidensdeling og netværkskultur både i og udenfor kommunen. Udgangspunkt: Furesø Kommune ligger i et stort opland for innovation og vækst. Inden for en kort afstand har vi tre regionale og specialiserede innovationsmiljøer som DTU i Lyngby, CAT-Symbion innovation i Roskilde og København og Teknologisk Innovation i Høje Taastrup. Det giver mulighed for synergi og vidensdeling. Dertil kommer at Furesø har syv nabokommuner, som er potentielle samarbejdspartnere om erhvervsfremme. Furesø Kommune er i dag medlem af følgende netværk der arbejder med fremme af innovation og grønne erhverv: Erhverv.net, Væksthus Hovedstadsregionen, Gate 21 samarbejdet og foreningen Copenhagen Cleantech Cluster CCC. Aktiv medspiller i regionale og tværkommunale fora Furesø Kommune vil udvikle og styrke sine samarbejdsrelationer ved at blive en mere aktiv medspiller i de regionale fora, og ved at indgå i regionalt erhvervssamarbejde om mere langsigtede projekter om fx infrastruktur. Samarbejdet med Væksthuset skal omfatte en afstemning af snitflader og arbejdsdeling mellem kommunens og Væksthusets erhvervsservice omkring vejledning og markedsføring. Furesø Kommune vil udvikle netværk med de kommuner der arbejder med grønne erhverv som en del af deres erhvervsstrategier og med relevante nabokommuner om tværkommunale projekter indenfor fx plan-, miljø- og kulturområdet Medlem i flere netværk Furesø Kommune vil melde sig ind i Copenhagen Capacity, der hjælper udenlandske virksomheder med at lokalisere sig i Storkøbenhavn. Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens officielle udenlandske investeringsagentur og har som formål at fremme regionen internationalt ved at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder. Sidste år blev Copenhagen Capacity kåret af Verdensbanken som verdens bedste regionale organisation for investeringsfremme. Lokal erhvervsfremme og vidensdeling Furesø Kommune vil understøtte virksomhedernes videndeling og samarbejde, bl.a. ved at bygge videre på Club 100 projektet. Club 100: Projektet blev etableret i april 2008 med det formål at intensivere samarbejdet og understøtte virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft, arbejdsfastholdelse og efteruddannelse. Der er udpeget 100 lokale virksomheder med et beskæftigelsespotentiale. Med disse lokale virksomheder er der etableret samarbejds- og partnerskabsaftaler, og en tæt kontakt med den enkelte virksomhed skal give en større viden om virksomhedernes aktuelle behov. ERHVERVSPOLITIK 2010 20

Målet er at gøre kommunen til virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner, når det handler om rekruttering, fastholdelse og efteruddannelse af medarbejdere. I forlængelse af Club 100 er Erhvervsnetværk Club 100 blevet etableret. Dette tiltag skal skabe mere netværksdannelse imellem virksomhederne. Netværket kan være med til at hjælpe virksomhederne til at hjælpe hinanden med arbejdsfastholdelse af gode stabile medarbejdere. Furesø Kommune vil afholde gå hjem møder om relevante emner i samarbejde med erhvervsorganisationer og Erhvervskontaktudvalget. Sammen med erhvervslivet vil vi: - Samarbejde i de 5 vigtigste netværk indenfor erhvervsudvikling i Hovedstadsregionen: Copenhagen Cleantech Cluster, Copenhagen Capasity, Gate 21, erhverv.net og Væksthus Hovedstadsregionen. - Styrke samarbejde med virksomheder internt i kommunen, og styrke lokale netværk. - Afholde mindst 4 informationsmøder/ gå hjem møder årligt om relevante emner i samarbejde med erhvervsforeninger. ERHVERVSPOLITIK 2010 21

Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Udgivet: Oktober 2010 Redaktion: By, Erhverv og Natur www.furesoe.dk/erhvervpolitik ERHVERVSPOLITIK 2010 22