LANGESKOV KOMMUNE Debatoplæg Strategi for kommuneplan og Agenda 21 Maj 2001 1
Indholdsfortegnelse Debatoplægget er udgivet af Langeskov Kommune Oplag: 3000 stk. Tegninger: Merete Møllegaard, Langeskov Redaktion: Langeskov Kommune Layout: Langeskov Kommune og Grafisk Center Langeskov Velkommen i debatten 3 Infrastruktur 4 Byudvikling Langeskov by 6 Byens rum og pladser 8 Erhvervs- og bosætningskommune 10 Det åbne land rekreative områder og stiforbindelserne 12 Skole- og fritidsaktiviteter 14 Agenda 21 16 Borgergrupper 18 Praktiske oplysninger 19 Produktion: Grafisk Center Langeskov Debatoplægget er husstandsomdelt i Langeskov Kommune. 2
Velkommen til debatten Samfundet forandres løbende og giver nye muligheder samt problemer og udfordringer på en lang række områder i vores hverdag. Langeskov Kommune må derfor løbende tilpasse sin udvikling og målsætning, således at borgerne gives de rette rammer for livets udfoldelse. Kommuneplan 1997 2009 angiver kommunalbestyrelsens målsætninger for udvikling, arealanvendelse og serviceniveau. Derudover er det kommuneplanens opgave at sikre at de fysiske rammer kan etableres for at målsætningerne kan realiseres. Kommuneplanen har et 12-årigt sigte, men hvert 4. år skal kommunalbestyrelsen vedtage en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde en beslutning om hvorvidt kommuneplanen skal revideres helt eller delvis. Det er vigtigt, at borgernes og hermed din mening bliver hørt. Kommunalbestyrelsen har derfor valgt at starte en debat, hvor du gives en mulighed for at påvirke udviklingen af din kommune. Debatten skulle nemlig gerne give kommunalbestyrelsen et bedre udgangspunkt for at udarbejde et forslag til en strategi for kommuneplanlægningen og Agenda 21. Forslaget til strategien forventes udsendt til offentlig høring i februar april 2002. Tidsplanen for udarbejdelsen af strategien ses bagerst i debatoplægget. I debatperioden, som løber frem til udgangen af august, vil der blive nedsat nogle borgergrupper med udgangspunkt i de problemstillinger som fremgår af dette debatoplæg. Vi håber, at mange vil deltage i disse grupper. Med venlig hilsen Ejvind Høyer Nielsen Borgmester 3
Infrastruktur Stationsbyens forandring Langeskov by er i sin opbygning tydelig præget af at have været en stationsby. Jernbanen har været en vigtig faktor, særligt i byens tidlige udvikling. Med nedlæggelsen af stationen og opsætningen af støjskærme har jernbanen næsten skiftet identitet fra at være en væsentlig udviklingsfaktor er den blevet et fremmedlegeme, der mere eller mindre skærer byen over. Tidligere har der kun været en måde at krydse jernbanen på, i dag er der to måder, nemlig via vejtunnelen ved Centervej eller stitunnelen mellem Jernbanegade og Stationsvej. 4
Tunnelerne bliver dog fra flere sider kritiseret som værende ubehagelige at anvende og virker derfor for nogle som barriere mellem bydelene. Vejtunnelen er ikke dimensioneret til at cyklister og fodgængere også anvender denne tunnel, men den bliver benyttet af disse to grupper, hvilket til tider opleves ubehageligt af alle trafikanter. Med udgangspunkt i Trafiksikkerhedsplanen fra 2000 kan det derfor være gavnligt at diskutere trafikstrukturen i Langeskov Kommune. Hvordan kan tunnelerne gøres mere brugervenlige? Hvad kan kommune og borgerne gøre for at mindske den fornemmelse der er af en barriere mellem de to bydele? Hvad med den øvrige trafikafvikling i Langeskov kan/ skal der gøres noget ved den generelle trafikstruktur? Hvilke tiltag mener du kunne forbedre trafikafviklingen? 5
Byudvikling Langeskov by Øst eller nord? Langeskov by har sit udspring omkring Jernbanestationen, den gamle Jernbanegade og landevejen Odensevej/Nyborgvej. I 1950, 1960 og 1970 erne voksede Langeskov kraftigt. Væksten var koncenteret omkring den sydlige del af Langeskov. Dispositionsplan 1958 Dispositionsplan 1967 Skal der satses på en udvikling mod øst hvilket fordrer støjdæmpning? Eller skal der satses på en udvikling mod nord og vil det være realistisk er området mod nord i det hele taget attraktivt? 6
Dispositionsplan 1997 Langeskov by har dog så mange kvaliteter at byen stadig vokser der er mange der gerne vil have mulighed for at bosætte sig, hvilket de også skal have. Spørgsmålet er bare hvor? Udviklingen med stigende trafikmængder på både jernbanen og motorveje sammenholdt med de skærpede støjkrav begrænser mulighederne. I dag ligger Langeskov by»klemt«inde mellem jernbanen og motorvejen. Rønninge har stort set ingen udbygningsmuligheder på grund af den bevarende lokalplan for byen. Lokalplanen har til formål at støtte og fastholde den historiske og hyggelige landsbystruktur. Der er både i Birkende og Marslev gode muligheder for udbygning. I Langeskov by er der lokalplanlagt et større boligområde ved Langeskov øst. Området er godt beliggende i henhold til byens struktur og i særdeleshed til naturen, men motorvejens placering gør, at der skal ske omkostningstunge investeringer før arealet kan udnyttes optimalt. Spørgsmålet er derfor: Skal vi have fundet gode alternative udbygningsmuligheder for Langeskov by? 7
Byens rum og pladser Byens huse, deres facader, gaderne og belysningen giver tilsammen en opfattelse af nogle forskellige rum byrum. Byens rum og pladser har en stor indflydelse på hvordan vi til dagligt opfatter og anvender byen. De kan give et tiltrængt pusterum og en god oplevelse. Langeskov by har på grund af sin alder, struktur og flade bygninger få pladser og reelle byrum. Derfor er det mere vigtigt at værne, forbedre og udnytte de få, der er! Mange har en mening om Langeskov- Centret og Jernbanegade. Flere gange har der været taget initiativ til at forbedre og pynte op på disse pladser, der er med til at danne Langeskov Centrum. Det er dog ikke endeligt besluttet, hvad der skal ske. Måske har du en idé eller et forslag? Der er mange ting som bidrager til at danne byens rum. Den måde du vælger at bygge dit 8
hus, indrette din have osv. er en vigtig faktor. På den måde er du som borger også med til at danne det indtryk som din by giver. Kommunalbestyrelsen har ved to bevarende lokalplaner for Birkende og Rønninge givet beboerne nogle retningslinjer for, hvordan de særlige byrum landsbystrukturen giver, kan opretholdes og forbedres. Hvilke kvaliteter mener du kunne forbedres ved vores byrum? Hvad mener du, der kan ske af ændringer og hvor? Hvordan kan borgerne inddrages mere aktivt? Der kan dog gøres meget mere og det er her, vi gerne vil høre din mening. 9
Erhvervs- og bosætningskommune Langeskov Kommune er en god kommune at bo og arbejde i, men kan den blive bedre? Antallet af indbyggere i Langeskov Kommune har været langsomt stigende de senere år, mens den procentvise fordeling mellem børn, unge, voksne og ældre har været rimelig stabil. Det virker i høj grad til at være børnefamilierne, der finder Langeskov attraktiv. Udviklingen indenfor arbejdspladser i Langeskov har været positiv de seneste år. Samtidig med, at der er blevet en lavere arbejdsløshed, er andelen af borgere, der kører ud af kommunen for at arbejde faldet. Faktisk er det sådan, at antallet af indpendlere er større end udpendlere. Denne udvikling indenfor arbejdspladser skal naturligvis fastholdes og gerne fremmes. 10
Langeskov Kommune prøver derfor altid på at give gode muligheder for erhvervslivet. Her skal vi benytte os af vores beliggenhed tæt på motorvejen. Samtidig med at Langeskov kommune skal udvikle sig som erhvervskommune er det vigtigt at fastholde og udvikle Langeskovs kvaliteter som bosætningskommune. Man kan derfor spørge sig selv, om der skal gøres noget for at en større andel af arbejdstagerne i Langeskov også vælger at bosætte sig i Langeskov Kommune. Samtidigt skal dine behov som bosat i Langeskov Kommune selvfølgelig også medtages. Placeringen tæt på en universitetsby syntes ikke rigtigt at have smittet af på Langeskov, hverken mht. til arbejdspladser eller borgere. Andelen af ufaglærte er vokset, samtidig med at gennemsnitsindkomsten er faldet i forhold til både amts- og landsgennemsnit. I disse elektroniske tider kan det undre, at der ikke er efterspørgsel efter mere højteknologiske arbejdspladser eksempelvis grafiske eller multimedievirksomheder i Langeskov, hverken fra arbejdsgiver eller arbejdstager. Hvordan kan Langeskov opretholde en tiltrækning som bosætningskommune? Hvad vil du lægge vægt på i forbindelse med dit valg af bosætningskommune? Hvordan kan Langeskov forbedre sin tiltrækningskraft som erhvervskommune? Mangler der mulighed for at etablere mere højteknologiske arbejdspladser? 11
Det åbne land rekreative områder og stiforbindelserne Langeskov Kommune har som landkommune rige muligheder for adgang til det åbne land. Det åbne land er dog kendetegnet ved de dyrkede arealer, som kun yder offentligheden begrænset fælles rekreativ nytte. Udbredelse af kendskab til de muligheder der findes og eventuelt forbedringer, eksempelvis flere stier og»pausesteder«, kunne give en bredere og hyppigere anvendelse. Men udover at forbedre adgangen til de områder der allerede findes skylder vi os selv at mulighederne for flere grønne rekreative områder undersøges. Andelen af skov i Langeskov Kommune ligger under amts- og landsgennemsnit. Kommunalbestyrelsen er derfor indstillet på at alle muligheder for etableringsformer og lokaliter til skovrejsning skal undersøges. 12
Selv om der er og bliver gode muligheder for at finde grønt ude i det åbne land kan grønne»pusterum«ikke undværes i byerne uanset byernes størrelse. Grønne pusterum kan og skal helst være af meget varierende størrelser og form. Flere har sikkert lagt mærke til, at Langeskov Kommune i den senere tid har gjort mere i det naturlige»look«, hvilket giver et andet udseende og dermed en anden oplevelse. Samtidig hermed har dyrelivet fået bedre vilkår, hvilket også bidrager til andre oplevelser. Der er mange måder, hvorpå byerne i Langeskov Kommune kan blive mere grønne. Nogle af mulighederne kan være grønne»byporte«, blomster- eller plantekummer. Hvad mener du? Har du et godt bud på, hvor der med fordel kan rejses skov? Hvordan vil du foretrække at de grønne områder er udformet, hvad med pasning og hvor skal de placeres? Skal kommunen eventuelt sammen med erhvervslivet pynte byerne og deres indfaldsveje mere op med grønt? Hvad kan borgerne bidrage med? Hvilke muligheder ser du i Langeskov Kommune? 13
Skole- og fritidsaktiviteter Børn og unge Langeskov Kommune er en god og tryg kommune at være barn og ung i. Kommunen har gennem de sidste år udbygget og tilpasset antallet af institutionspladser så der i dag er det fornødne antal daginstitutionspladser, og gennem flere år har der været pasningsgaranti i såvel dagpleje som børnehaver. Men for gruppen af børn og unge som er interesseret i musik, litteratur og kunst er der få tilbud. Antallet af børn og unge i aldersgruppen 7 10 år er stigende de kommende år. De store børnehaveårgange kommer nu i skole og skal til at bruge kommunens fritidstilbud. Der er samtidig etableret helhedsskole hvor alle børn fra børnehaveklassen til 6. klasse tilbydes en skoledag struktureret omkring såvel leg som læring. Skoledagen går fra kl. 8 14 på kommunens 3 skoler. Det har medført at behovet for skolefritidsordning er faldet og at mange børn nu efterspørger andre og mindre strukturerede aktiviteter som alternativ til det kendte skolefritidsordningstilbud. Der er gode fritidstilbud for de børn og unge der er særligt interesseret i sports- og spejderaktiviteter. 14
Er de tilbud vi har gode nok eller skal der tages initiativ til nye og anderledes tilbud? Skal vi udbygge Juniorklubben i Langeskov by og i givet fald hvor? Skal der etableres et tilsvarende tilbud om juniorklub i Marslev området? Skal der etableres musikskole? Kan biblioteket udbygges og evt. også fungere som et kultur- og aktivitetshus for den gruppe af børn, som ikke er interesseret i sport? Hvordan kan vi sikre at kommunens kollektive trafik tager afsæt i børn og unges konkrete transportbehov? Hvilken rolle spiller forældrene i arbejdet med at etablere fritidstilbud til børn og unge kan de inddrages på en bedre måde? Voksne. Langeskov kommune er en attraktiv bosætningskommune. Men hvordan sikrer vi, at folk bliver boende? Er der fritidstilbud og fritidsaktiviteter nok til gruppen af unge og voksne? Er der behov for en biograf eller en udstillingsbygning for kunst og andre aktiviteter? Er der behov for et udbygget caféog restauranttilbud? Kan Langeskov hallerne gå mere aktivt ind i tiltrækningen af sportsog kulturarrangementer? 15
Agenda 21 Handlingsplan for det 21. århundrede Handlingsplan for det 21. århundrede store ord, men egentlig meget simple. Det handler om ikke kun at tænke på sig selv, men også tage hensyn til de fremtidige generationer. Agenda betyder dagsorden eller handlingsplan. Agenda 21 er den internationale betegnelse for en handlingsplan for det 21. århundrede. På FN s konference for miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 blev der vedtaget en global agenda 21 et dokument med mål og ønsker til den globale udvikling mod et bedre samfund. De enkelte lande har i den forbindelse forpligtet sig til at udarbejde nationale og lokale agenda er. Lokal agenda 21 handler om engagement i og indflydelse på et bedre miljø og bedre levevilkår i lokalsamfundet, dvs. hos dig og mig. Det er ikke kun miljø, der skal tænkes på i forbindelse med Agenda 21. Det er vigtigt at tænke bredt i helheder. Et af nøgleordene er bæredygtig udvikling. Ved bæredygtig udvikling forståes en udvikling, som er social ansvarlig, og som beskytter natur og miljø. Dette kan kun opnås, hvis både borgere, erhvervsliv og myndigheder arbejder sammen! Kommunalbestyrelsen ønsker derfor i forbindelse med denne debat at opfordre borgerne og erhvervslivet til i videst mulig omfang at deltage i processen omkring lokal agenda 21. En lokal agenda 21 skal naturligvis tage udgangspunkt i, hvad borgerne i Langeskov Kommune kan og vil bidrage med. 16
Kommunalbestyrelsen vil gøre sit til, at Langeskov Kommune som myndighed kommer til at fungere, som bindeled mellem de aktiviteter der kommer til at ske. Kommunalbestyrelsen vil i den rolle informere, støtte lokale projekter samt selv bidrage med gode eksempler. Et af de steder, hvor kommunalbestyrelsen forventer at begynde, er ved indførelsen af grønne regnskaber. I et grønt regnskab følges forbruget af el, vand og varme i de kommunale institutioner. På den måde kan kommunen hurtigt finde ud af, om der skal gøres en indsats, og hvor. Der er dog allerede gjort meget for at reducere ressourceforbruget på dette område, men måske er der mere at hente! Langeskov Kommune har også mulighed for at gå foran med mere miljørigtigt byggeri, både når kommunalbestyrelsen selv er bygherre, og som informerende myndighed. Langeskov Kommune har allerede et godt affaldshåndteringssystem, men det kunne måske suppleres med mere hjemmekompostering for dem, der har plads og lyst! Har du gode ideer til hvordan Langeskov kan bidrage til en bæredygtig udvikling? Hvilke lokale projekter har du lyst til at arbejde med? Hvad gør du selv i dag, og hvordan kan du gøre det bedre? 17
Borgergrupper Kommunalbestyrelsen håber, at dette debatoplæg har givet anledning til diskussion i hjemmene og måske lyst til at blande sig i debatten. Du og din familie inviteres derfor til borgermøde torsdag den 31. maj 2001 i byrådssalen på rådhuset kl. 19.30. Kommunalbestyrelsen håber, at rigtigt mange vil finde det interessant at få mulighed for at præge deres egen kommune og ser gerne at borgermødet munder ud i, at mange har lyst til at deltage i en eller flere borgergrupper. Du er selvfølgelig velkommen til borgermødet, selv om du ikke har lyst til at deltage i nogle af borgergrupperne. Såfremt der er andre end de nævnte emner, der interesserer flere borgere, ser kommunalbestyrelsen gerne, at der dannes flere borgergrupper. Som udgangspunkt vil der blive nedsat 7 grupper: Gruppe 1: Infrastruktur Gruppe 2: Byudvikling Langeskov by Gruppe 3: Byens rum og pladser Gruppe 4: Erhvervs- og bosætningskommune Gruppe 5: Det åbne land rekreative områder samt stiforbindelser Gruppe 6: Skole- og fritidsaktiviteter Gruppe 7: Agenda 21 18
Praktiske oplysninger Tilmelding Af praktiske årsager vil kommunalbestyrelsen gerne høre fra dig inden den 18. maj 2001, hvis du allerede nu har besluttet dig for at deltage i borgermødet eller nogle af de nævnte borgergrupper. Vi vil også gerne høre fra dig, hvis du, eventuelt sammen med andre, har forslag til andre borgergrupper. På den måde kan der nemlig til selve borgermødet blive mulighed for også at vende disse forslag. Tilmelding eller meddelelse om forslag kan ske på telefon 63 38 28 00, pr. brev til rådhuset, email til Tekniskf@langeskov.dk eller ved personlig henvendelse på rådhuset, Grønvej 11, 5550 Langeskov I forbindelse med borgergrupperne lægger rådhuset gerne lokaler til eller hjælper med at finde egnede lokaler, ligesom der i opstartsfasen vil være sekretærhjælp til referater, mødeindkaldelser o.l. Der vil ligeledes være mulighed for at debattere på kommunens hjemmeside www.langeskov.dk, hvilket borgergrupperne også kan benytte sig af. Tidsplan: Debatperiode maj august 2001 Borgergrupper nedsættes maj 2001 Indslagene samles september 2001 januar 2002 Bemærkninger indsamles april maj 2002 Forslag til strategi offentliggøres februar april 19
Langeskov Kommune Grønvej 11 5550 Langeskov tlf. 63 38 28 00 fax: 63 38 28 18 www.langeskov.dk 20