SådAn GØR VI Marts 2014 Engelsk i 1. klasse Får vækket nysgerrigheden Eleverne i 1. klasse på Gug Skole har mod på det hele og ingen hæmninger, når der står engelsk på skoleskemaet. Er det svært at lære elever engelsk, når de knap nok kender bogstaverne og dårligt kan læse og skrive? Og er det for voldsomt for eleverne at skulle overskue et fremmed - sprog, når de lige er begyndt i skolen? Jane Christiansen og Betina Svenning gaard svarer nej til begge spørgsmål. De to lærere på Gug Skole er blandt pionererne i Gug Skoles forsøg med engelsk i 1. klasse, og deres erfaringer er udelukkende positive. Eleverne synes, det er mægtigt spændende. De har et stort gå-på-mod. De har ingen hæmninger, når de skal udtrykke sig på engelsk. Der er en tydelig forskel på eleverne i 1. og 3. klasse. Når jeg tidligere I have parents. I have a sister. Og så byttes der kort. Cooperative learning er både sjovt og lærerigt. Eleverne i 1. klasse på Ellidshøj Skole synger, spiller og leger sig til det engelske sprog. Side 3 Løvvangskolen har videreudviklet TEACCH-pædagogikken i et spændende inklusionsprojekt, som tilgodeser alle børn i ind - skolingen. Side 5
Engelsk i 1. klasse Eleverne staver, siger og oversætter ord. Hvis de har lyst, må de også skrive ordet på tavlen. Betina Svenninggaard ser til, mens Kasper skriver Brother næsten uden at kigge på sit kort. Caroline må kigge lidt mere på sit kort, hvor der står Grandmother. Der bliver talt engelsk og byttet kort på kryds og tværs, når eleverne arbejder med cooperative learning. I dag handler det om familiemedlemmer. Nogle gange arbejder de med ipads, og Betina Svenninggaard udnytter ofte, at eleverne meget gerne vil arbejde med cooperative learning. Cooperative learning er både sjovt og lærerigt, fordi alle skal forsøge at sætte ord og udsagn til de billedkort, som de har talt om i klassen. Selvom de kun har en lektion om ugen, lærer de rigtig mange ord. Da jeg før sommerferien skulle evaluere det første år for bestyrelsen, begyndte jeg at skrive de ord på tavlen, vi havde arbejdet med i 1. klasse. Til sidst var hele tavlen fyldt, fortæller Jane Christiansen. Hidtil har engelsklærerne selv måttet fremstille alt materiale til 1. årgang eller tilpasse 3. årgangs materialer i den ud - strækning, materialerne er egnede til det. De seneste måneder har Betina Svenning gaard dog haft mulighed for at afprøve et nyt lærerbogsmateriale til 1. årgang, som kollegaen Henriette Hjelm Hansen har udarbejdet sammen med medforfatterne Jane Dürr Jensen og Tanja Lundholm Christensen. Materialet, Thumbs up, er netop ud - kom met på forlaget Meloni, og Betina Sven - ninggaard og Jane Christiansen håber at kunne dele de flotte bøger ud til eleverne, når engelsk fra næste skoleår bliver et obligatorisk fag på 1. årgang. er begyndt med engelsk på 3. årgang, har jeg ofte oplevet, at eleverne føler sig hæmmede af at skulle tale et andet sprog, siger Jane Christiansen. Bliver bedre til engelsk Jane Christiansen havde engelsk på 1. årgang sidste skoleår og nu er på barsel. I dette skoleår er Betina Svenninggaard engelsklærer på 1. årgang. Begge tror, at den tidlige start på engelskundervisningen vil kunne mærkes gennem hele skoleforløbet. Børnene får et godt fundament og kommer tidligt i gang med at tale sproget. Jeg tror, de bliver bedre til engelsk end dem, som er startet med faget i 3. klasse. Forældrene er også glade for undervisningen. De oplever, at børnene lærer noget, der er brugbart og en del af familiens verden, hvad enten de er på ferie i udlandet eller sidder og spiller på deres ipads, siger Betina Svenninggaard. Lærerne morer sig ofte over, at eleverne fører sig frem med svære ord, som de tydeligvis har hørt i diverse spil på computeren. I undervisningen lægger de to lærere dog vægt på, at elever ikke møder svære ord og opgaver. Kravene skal være beskedne, for det vigtigste er at pirre elevernes nysgerrighed, så de får lyst til at forsøge sig på sproget. Arbejder med det nære Emnerne i undervisningen hentes fra det nære. Der arbejdes med tal, med navne på familiemedlemmer og dyr, med farver, ugedage, bogstaver m.v. Eleverne kigger på billeder, synger, spiller og leger. Jane Christiansen var forundret over, hvor meget engelsk hendes 1. klasser lærte sidste år. I år er hun på barsel med lille Oscar. 2
Engelsk i 1. klasse I have a red apple På Ellidshøj Skole synger, spiller og leger eleverne i 1. klasse sig til det engelske sprog. ser med sproget. Vores 2. klasse havde også engelsk sidste år. Da jeg overtog klassen efter sommerferien, blev jeg meget I have an apple. My apple is red. Vibeke Sørensen medbringer mange ting til engelskundervisningen. overrasket. Jeg måtte lave nyt undervisningsmateriale, fordi de havde lært meget Engagementet er stort og koncentrationen mere i 1. klasse, end jeg havde regnet med. i top, når lærer Vibeke Sørensen kommer Jeg tror, det er rigtigt godt for eleverne, at med sin lille ting-kuffert, billeder, spil og det nu bliver obligatorisk med engelsk fra andre sjove sager for at lege engelske ord 1. klasse, siger Vibeke Sørensen. ind i eleverne i 1. klasse på Ellidshøj Skole. Det er spændende at lære engelsk, og det Sang og remser skal det også være, fastslår engelsklæreren, Vibeke Sørensen indleder de fleste der er overrasket over, hvor hurtigt børnene engelsktimer med en sang. Eleverne synger If you are happy and you know it, clap tager det fremmede sprog til sig. De er ikke bange for at sige noget. De your hands. I de næste vers skal de turn husker mange ord og oplever nogle succe- around, stamp your feed osv. De har Børnene lytter og krydser koncentreret af på deres bankoplader. sunget sangen flere gange, for gentagelser er vigtige, når eleverne skal opleve glæden ved at kunne huske ordene og synge med. Et andet populært indslag i timerne er remser. Remser er gode, når der f.eks. skal læres tal og bogstaver. I dag repeterer klassen i kor remsen om Five little monkeys, der bliver til four little monkeys, three little monkeys osv., fordi aberne hopper i sengen, slår sig og må til lægen. Og så er der banko Vibeke Sørensen deler hjemmelavede bankoplader ud til eleverne. Hun har lots of things in the suitcase, og eleverne skal krydse af på deres plade, når de har den figur, hun trækker op af kufferten. Mange ord bliver sagt på både dansk og engelsk et dejligt æble a nice apple I have a nice red apple. Eleverne lytter koncentreret og krydser af, og Kasper råber begejstret, da han har banko. Når en elev får banko, skal han/hun nævne nogle af de ting, der er på banko - pladen I have a car, a pencil, a dog osv. Spillet fortsætter, til alle har haft banko og nævnt nogle ting fra pladen, for Vibeke Sørensen lægger vægt på, at alle elever får sagt noget i alle timer. Da nogle af drengene har myrer i bagdelen, har Vibeke Sørensen som regel en leg, hvor de kan løbe lidt rundt. I dag leger de bytte-plads, og Vibeke Sørensen behøver ikke oversætte, når hun siger små sætninger som I have a sister, We have a dog og I have blue eyes. Elever, der matcher 3
Engelsk i 1. klasse Banko! Eleverne skal nævne nogle af tingene på deres plade, når de har banko. I dag hjælper klasselærer Theresa Nørholm lidt til. hendes udsagn, bytter lynhurtigt plads. Da der kun er to piger i klassen, er det enkelt at bytte stol, da Vibeke Sørensen siger: I am a girl. Til gengæld opstår der en del tumult og grineri, da alle otte drenge skal skifte stol ved I like foot ball. I live in Richtown Vibeke Sørensen udtænker selv alle aktiviteter og materialer, da det hidtil har været stort set umuligt at finde undervisningsmaterialer til engelsk i 1. klasse. Mange emner og småprojekter fra dansk i 1. klasse kan dog fint overføres til engelskundervisningen. Et Peter Plys-projekt har f.eks. været en stor succes. Nogle gange arbejder eleverne med Richtown en stor tegning af en by, som forsynes med dukker, huse, m.v. Eleverne klipper figurer og optager hinanden to og to på ipads, mens de fortæller om deres figurer og sætter dem på tegningen. My name is Ronnie. I live in Richtown. I have a big house. I have black trousers and a blue shirt. Fantasien fejler ikke noget i Richtown, og eleverne lærer meget af at skulle fortælle om byens beboere. Da Ellidshøj Skole forrige år besluttede at udnytte muligheden for at tilbyde engelsk i 1. klasse som forsøg, var det primært for at undersøge, hvordan det er for eleverne at skulle lære at læse og skrive dansk samtidig med, at de har engelsk. Forældrene var meget med på, at vi skulle indlede forsøget. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra forældrene, og eleverne er meget glade for faget. De får taget hul på at tale engelsk på en anden måde og får tidligt en forståelse for sproget. Når eleverne får ipads og går på nettet allerede i 1. klasse, er det også vigtigt, at de tidligt får sprogforståelsen og et godt ordforråd. Derfor ser vi frem til, at faget nu bliver obligatorisk fra 1. klasse, siger viceskoleleder Anders Borkmann. Bytte-plads-legen er populær. Her jagter alle elever en ny stol, fordi Vibeke Sørensen har sagt: I like my ipad. Viceskoleleder Anders Borkmann ser frem til, at engelsk bliver obligatorisk fra 1. klasse. 4
Inklusion i indskolingen Et inkluderende læringsmiljø Løvvangskolen har videreudviklet TEACCH-pædagogikken i et spændende inklusionsprojekt, som tilgodeser alle elever i indskolingen. Inklusionsvejleder Anne Marie Hejgaard: Det er helt fantastisk, hvad ændringerne har betydet for roen og trivslen i klasserne. Der er bemærkelsesværdigt stille i de tre klasseværelser i Løvvangskolens indskolingshus. Eleverne sidder koncentreret ved deres firmandsborde og arbejder. Der er ingen, der skramler med tasker, farer rundt eller kalder på læreren. Alle ved, hvad de skal lave, for dagens program er gennemgået grundigt og kan ses på piktogrammerne på tavlen. Hvis eleverne har problemer med en opgave, vender de rød/grønknappen på deres bord på rød, så læreren kan se, at de har brug for hjælp. Herefter arbejder de videre med en anden opgave, indtil læreren eller pædagogen kommer. Medarbejderne i indskolingshuset er nærmest målløse over, hvor meget det har fremmet roen i klasserne og elevernes evne til at arbejde koncentreret, at Løvvang skolen efter sommerferien 2013 indledte et projekt omkring inklusion i indskolingen. Alle skulle profitere Ønsket med projektet var at optimere den fælles pædagogiske strategi og den fysis ke indretning af lokalerne, så almenmiljøet blev så inkluderende som muligt for elever fra specialområdet. Samtidig var det vigtigt for inklusionsvejlederen og personaleteamet, at alle elever i klasserne ville profitere af ændringerne. Vi vil meget gerne tage imod flere elever med særlige behov, men det fordrer, at vi tænker nyt. Vi kan ikke blive ved med at placere eleverne ved borde på lange rækker og bede dem kigge på tavlen. Vi har haft mange spændende samtaler om, hvordan vi kan hjælpe elever med særlige behov, uden at de bliver udstillet som anderledes, fordi de eksempelvis skal sidde bag en skærm. Vores mål er at skabe forandringer, der tilgodeser alle børn i klassen, siger inklu - sionsvejleder Anne Marie Hejgaard, der er primus motor i projektet. Små rum i de store Projektet bygger på en videreudvikling af TEACCH-pædagogikkens principper om tydelighed og forudsigelighed. Undervis - ningen er organiseret, så de ca. 45 elever på 0.-2. årgang kan samles både klassevis, på tværs af klassetrin og i forskellige typer af grupper, hvor eleverne matches efter køn, fagligt, socialt eller kognitivt. Op til projektstarten blev de tre klasselokaler genstand for en kraftig oprydning. Støj og kaos i form af gamle plakater, tegninger, bogstabler og roderi i skuffer, skabe og reoler blev fjernet. Der kom gardiner for bogreolerne, og hvert lokale blev opdelt i fire små overskuelige rum arbejdsstationer ved hjælp af farvede markeringer i gulvet. Vi foretog identiske nyanskaffelser til de tre lokaler og indrettede dem på samme måde. I garderoberne blev alle tøjkasser sorte. Vores mål var at fremme den visuelle ro, så eleverne ikke forstyrres, men kan koncentrere sig om aktiviteterne og hinanden. Det er virkelig kommet bag på os, hvor meget ændringerne har betydet for koncentrationen og roen hos alle børn i klasserne, siger Anne Marie Hejgaard. Samles hver morgen Hver morgen samles eleverne for at få dagens program gennemgået ved hjælp af piktogrammer. Herefter får hver elev at vide, hvilket lokale han/hun skal være med i, og hvilken lærer der er i lokalet i dag. Eleverne har ingen faste pladser, da det altid er aktiviteten og medarbejdernes planlægning, der bestemmer, hvor eleverne skal sidde. Enkelte elever med særlige behov tildeles altid samme farve og plads, ligesom de har personlige tavler med piktogrammer. 5
Inklusion i indskolingen Lærer Anne Faurschou gennemgår dagens program ved den fælles morgensamling. Eleverne har faste sidde pladser på trapperne. I klasselokalet kan eleverne se, hvor de skal sidde. Der er også piktogrammer over dagens forløb. De små rum arbejdsstationerne er skabt ved hjælp af farvemarkeringer og pile på gulvet. Der er kurve med skriveredskaber og en rød/grøn - knap ved alle arbejdspladser. For at undgå et virvar af tasker og pennalhuse, er alle arbejdspladser forsynet med en kasse med diverse skriveredskaber og en rød/grønknap. Det betyder, at eleverne ikke skal bruge energi på at huske at få tasker og pennalhuse med rundt i lokalerne. Rød/grønknappen er vigtig, fordi eleverne undgår at få uro i krop og sind af at skulle sidde og vifte med armen for at få lærerens opmærksomhed. Man undgår også, at vifteriet forstyrrer andre elever. På tavlen i klasselokalerne er der piktogrammer, som viser, ved hvilken arbejdsstation eleverne skal sidde, og hvem de skal dele bord med. De kan også se lektionens og dagens program på piktogrammer. Der arbejdes typisk med obligatoriske opgaver efterfulgt af små belønninger i form af valgfrihed mellem forskellige øvelser og spil på ipads. Nogle af eleverne foreslog, at vi også skulle have billeder med frikvartersaktiviteter, som de kan vælge sig ind på. Når de møder ind om morgenen, sætter de deres billede under en aktivitet, de gerne vil deltage i, forklarer Anne Marie Hejgaard. Plads til bevægelse og breaks Indskolingsteamet og inklusionsvejlederen har ikke kun kørt rovdrift på servicemedarbejderne ved indretningen af de tre klasselokaler. De har lagt vægt på, at eleverne også har mulighed for at arbejde med forskellige læringsstile og sjove breaks. Et tidligere DUS-lokale er blevet opdelt i tre områder. I det ene område er der en hyggelig læsestue, som bruges til historiefortælling, eventyrforløb og lignende. Et sækkestolsområde bruges bl.a. til læsning og til de forløb med Mindfulness, som Anne Marie Hejgaard jævnligt forestår i indskolingen. Lokalet rummer også en flot købmandsbutik, hvor eleverne flokkes om at sælge og købe, mens de lærer f.eks. 6
Inklusion i indskolingen når hun kan mærke, at de har behov for at få noget uro ud af kroppen. Vi er meget spændte på, hvordan det kommer til at gå eleverne fremadrettet. I år er der seks elever i indskolingen, som ville være visiteret til specialtilbud for få år siden. Vi håber meget, at vores boost af tryghed og struktur kan hjælpe dem fremover. Vi har bl.a. nogle drenge med diagnoser. Deres psykiater har meldt rosende tilbage, fordi han oplever, at drengene er meget motiverede for at gå i skole, siger Anne Marie Hejgaard. En fin købmandsbutik kan både bruges til leg og til undervisning i f.eks. matematik og dansk som andetsprog. matematik eller dansk som andetsprog. hoppe og tumle uden at genere andre. I garderobegangen er der indrettet en Vi har talt rigtigt meget om behovet dejlig hems, hvor man kan få lov til at læse for at skabe ro og struktur. Men der er eller hygge i fred og ro. En anden populær også behov for, at eleverne kan udfolde sig nyanskaffelse er et stort skumbyggesæt i fysisk. Inklusionspædagogen tager ofte en bunden af gangen. Her kan eleverne løbe, gruppe elever med ud til skummøblerne, Skummøblerne er gode, når der er uro, der skal ud af kroppen. Legepladsen uden for bruges også flittigt. Kurser hos CFU Det er ikke gået upåagtet hen, at Løv vang - skolen har indledt et inklusionsprojekt baseret på TEACCH-pædagogikken, og at lærere og pædagoger har lagt kræfter i at opbygge nye pædagogiske systemer og udvikle piktogrammer. Indskolingshuset har haft besøg fra en række interesserede skoler, og Anne Marie Hejgaard har besøgt flere skoler for at fortælle, hvordan man kan starte tilsvarende projekter op. Til efteråret skal Anne Marie Hejgaard forestå undervisningen på et nyudviklet CFU-kursus, Inklusion i indskolingen. Fysiske rammer og pædagogisk struktur, sideløbende med, at hun fortløbende videreudvikler inklusionsprojektet på Løvvangskolen i samarbejde med ind - skolingsteamet. Tanken er bl.a., at DUS en næste år skal arbejde efter samme principper som skolen, så hele hverdagen bliver mere genkendelig og overskuelig for eleverne. SådAn GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Afdelingen for Skoler Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-skole@aalborg.dk Næste blad udkommer april/maj 2014 Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 www.aalborgkommune.dk skoleforvaltningen@aalborg.dk