Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Relaterede dokumenter
Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Opstandne Herre og frelser mød mig midt i livet og tag mig til dig i evighed. AMEN

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Børnebiblen. præsenterer. Jesu fødsel

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Palmesøndag 20. marts 2016

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

Børnebiblen præsenterer. Historie 36 af Bible for Children, PO Box 3, Winnipeg, MB R3C 2G1 Canada

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Vær ikke bange. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

Pinsedag 4. juni 2017

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Prædiken til 16. s. e. trin. kl i Engesvang

2. påskedag 28. marts 2016

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Alle mine kilder skal være hos dig! Det var Guds-ordet i tidens fylde, da han fødtes, som engle hylde, da Jomfru Marie ham bar hos sig.

Dukketeater til juleprogram.

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx side 1. Prædiken til 3. s. i fasten Tekst: Luk. 11,14-28.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live!

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Prædiken søndag d. 5. febrar Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 7,13-14 & Joh 14,1-14.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Juleevangeliet

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 2, 13-23) Bøn: Vor Gud og far Vis os håbet og frelsen midt i verdens grusomheder.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 7, 7-14.

20.s.e.trin. II. Strellev

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.


Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 20, 20-28)

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

12. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Markus 7, 31-37

udgangspunkt må jeg gå ud i livet. Med den som fundament kan jeg bare bygge løs i livet, for det skal nok holde og bære. For jeg er frelst.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

3. søndag efter påske

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Mariæ Bebudelsesdag d Luk.1,26-38.

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Bruger Side Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx side 1

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

Peters udfrielse af fængslet

Jeg gør Jesus kendt -1

4. søndag efter påske

Transkript:

I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning, ved, at jeg er utroligt dårlig til at huske navne. Jeg prøver virkelig, men jeg roder rundt i dem. For mig at se minder navnene om hinanden. Jeg kan måske godt huske at pigen hedder Josefine eller Nikoline eller Karoline, men om det er det ene eller det andet, er jeg ikke helt på det rene med. Det gælder ikke kun personer, jeg ikke kender så godt. Hvis jeg har besøg af min bror, der hedder Finn, så kalder jeg også min søn og min mand for Finn. Mit hoved kan bare ikke med navne. Det er ikke så godt. For navne er vigtige. Folk lægger meget i det, at man kan huske deres navne. Det er derfor sælgere gør et stort nummer ud af at bruge ens fornavn mindst en gang i hver sætning. Det er fordi vi føler os set, når nogen husker og siger vores navn. De kan godt komme til at overdrive det lidt i 1

salgsøjemed, men jeg kunne nu godt tænke mig bare lidt af deres talent. Navne er ikke ligegyldige. Man identificerer sig nemt med sit navn. Måske man endda kender betydningen af sit navn, eller grunden til, at man har fået netop det navn. Forældre tænker normalt meget over, hvad deres børn skal hedde. Hvad vil man signalere med navnet, er det et specielt barn skal det også have et specielt navn, vil man gerne have et solidt dansk navn eller et romantisk, fransk navn, skal barnet have samme navn som en kendt romanfigur eller en sanger, så det måske kan få nogen af de gode egenskaber man forbinder med de personer, skal barnet have ét fornavn og ét efternavn, eller skal det have tre fornavne og to efternavne. Indtil midten af firserne fik kvinden automatisk mandens efternavn, når de blev gift. Nu beholder man sit oprindelige navn efter vielsen, med mindre man søger om at få det, der hedder navnefællesskab. 2

Fællesskabet omkring navne var før noget man kom i, i og med at man kom i familie med hinanden, men sådan er det ikke længere. Nu søger man om et fællesskab. Nogle vil ikke af med deres efternavn, for også efternavne er vigtige. Man kan føle, at man smider tilhørsforholdet til sin familie og sin historie væk, hvis man dropper sit efternavn. Eller måske har man ikke lyst til alt for tætte forbindelser til svigerfamilien. Som et kompromis er der mange, der vælger at tage kvindens efternavn og mandens efternavn og dermed danne et nyt efternavn, for at markere det nye, der er kommet med deres forhold. Andre igen har det svært med deres navn. De kan slet ikke identificere sig med det, eller ønsker ikke at blive mindet om dem, der gav dem navnet, og udskifter både fornavn og efternavn. Den, der skifter sit navn ud i håbet om at kappe båndene til sin familie, giver afkald på navnefællesskabet, selv om de aldrig kan slippe af med det fællesskab, familien er, uanset hvad man synes om den familie. 3

I dag skal der prædikes over den korteste evangelietekst i året. Ét vers kunne det blive til. Der er ikke meget at arbejde med. Verset handler om et navn; det navn, som Gud valgte til sin søn. Barnets navn var nemlig på ingen måde tilfældigt valgt. Vi hørte juleaften, at den fattige unge kvinde, Maria, en dag fik besøg af en engel, der fortalte hende, at hun skulle blive med barn, at han skulle blive konge, og at hun skulle kalde barnet Jesus. Maria var først meget skeptisk, for der måtte da kunne findes en mere værdig mor til sådan et barn, og hvordan skulle det i øvrigt kunne lade sig gøre for en jomfru at blive gravid? Men englen påpegede, at alt er muligt for Gud, og det måtte Maria bøje sig for. Lad det ske, som du siger det, sagde hun til englen. Da der var gået 8 dage, fra Maria var nedkommet med det lille barn, blev han omskåret præcis som alle andre små drengebørn i den kultur og den religion, hans familie tilhørte. Og ved samme lejlighed fik han sit navn, Jesus. 4

Navnet i sig selv var ikke så usædvanligt. Jesus er en variant af navnet Josva, og det navn bar mange drenge og mænd på den tid og i det område. Det usædvanlige var, at en engel, før ultralydsscanninger og moderkagebiopsier var opfundet, kunne forudsige barnets køn, og at englen oven i købet havde givet barnet et navn. Navnet Jesus betyder Gud frelser. Navnet var som sagt ikke usædvanligt eller nyt. Men med denne lille nye Jesus kom noget helt nyt til, for med ham frelste Gud virkelig. Jesu navn fortæller, at Gud vil gribe og favne og føre enhver af os ind i fremtiden. Jesus er det navn, vi nu skal kende Gud i. Vores forældre har valgt navne til os, og har måske gjort sig mange overvejelser om, hvorfor vi skal have netop det navn, vi har fået. Da vi blev døbt, blev vores navn nævnt sammen med Jesu navn, og vi blev på den måde for evigt koblet sammen med ham. Vi blev døbt i Jesu navn, og fadervor blev bedt over os, så vi altid skal vide, at vi har en himmelsk far, der kender os og kalder os ved navn. 5

På den måde kom vi ind i et andet fællesskab end navnefællesskabet med vores familier. Vi blev døbt ind i et fællesskab med Jesus Kristus, og i et fællesskab med alle andre, der er døbt i Jesu navn. Det navn, Gud gav sin søn, var et meget betydningsfuldt navn. Det siger meget om, hvad Gud vil med ham. Navnet siger os, at Gud vil frelse os. Han vil redde os ind til sig. Hele kirkeåret igennem skal vi høre om Jesus, frelseren. Han er ikke et nemt og ufarligt bekendtskab. For han vil os noget. Han vil befri os fra det, der holder os fanget i passivitet og ligegyldighed over for andre, og det betyder, at vi kan blive rusket i og trukket ud af vores trygge trummerum. Men uanset hvad han gør og siger, så står hans navn som overskriften: Jesus; Gud frelser. Han talte om kærlighed og sandhed, men ikke som noget diffust og svævende, for han var et menneske, der havde et ansigt og et virkeligt navn. De mennesker, han var iblandt, lærte ham at kende, 6

sådan som man kender sin ven, sin bror eller sit barn. De som så, hvad han var, og troede det, de så; de forlod alt, og opgav alt, for at følge ham. Det var dem der blev kaldt disciple og siden apostle. Der fulgte ikke tryghed og succes med deres valg om at følge Jesus. Tværtimod, det gik dem ikke ret godt. Mange af dem døde for deres tro på ham. Men de gav ikke op og de fortvivlede ikke - ikke ret længe ad gangen i hvert fald. Og alt, hvad de gjorde og sagde, gjorde og sagde de i Jesu navn. Når man læser beretningerne om dem, så står der hele tiden, at de forkyndte i Herren Jesu navn, de helbredte i Herren Jesu navn, de bad i Herren Jesu navn og de blev dømt og forfulgt for at handle og tale i Herren Jesu navn. Og de bliver beskrevet som om de altid fandt mod og styrke i deres tro på Jesus. Som om de virkelig fandt frelsen i hans navn. Navne har stor betydning. Også selv om vi er nogen, der har lidt svært ved at huske dem. Gud husker os ved navn og kender os ved navn. Det gør os til en del 7

af en større sammenhæng, et stort fællesskab; vi er en del af Guds historie. For det navn, vi blev givet, er blevet kædet sammen med Jesu navn, og i det navn kan vi altid leve, tale, bede, håbe og dø. I Jesu navn. Amen. 8