Højsangen af den kinesiske kunstner He Qui. Højsangen en bibelsk tekst?

Højsangen af den kinesiske kunstner He Qui Højsangen en bibelsk tekst?

Indholdsfortegnelse Prolegomena...4 Om oversættelsen...5 Forfatterskab...6 Sangenes sang (Højsangen)...7 Kapitel 1...7 Kapitel 2...9 Kapitel 3...11 Kapitel 4...12 Kapitel 5...14 Kapitel 6...16 Kapitel 7...17 Kapitel 8...19 En bibelsk tekst hermeneutisk forståelse i jødedom og kristendom...21 Den jødiske hermeneutik...22 Den kristne hermeneutik...23 En nutidig fortolkning...25 De bibelske landskabsnavne...29 Litteraturoversigt...30 2

Den bog er en klassiker, som en nation eller gruppe af nationer i århundreder har besluttet at læse, som om alt på dens sider var velovervejet, skæbnesvangert, dybt som verdensrummet og egnet til fortolkning uden ende. - Jorge Luis Borges 3

Canticum Canticorum יר ים) יר ה Šîr HaŠîrîm) Højsangen Prolegomena Den danske autorisede bibeludgave fra 1992 er et forsøg på at gøre en gammel tekst mere moderne i sit sprogbrug og rette fejlfortolkninger, som gennem tiden er blevet åbenbaret i takt med, at forskningen har fremdraget nye vidnesbyrd (arkæologi, tekst-og sprogforskning). Oversættelsen har resulteret i en tekst, der giver mening for en nutidig læser, men man har derved bevæget sig ganske langt bort fra den oprindelige tekst, der er skrevet på hebraisk for GT s vedkommende for mere end 2000 år siden. Den nye oversættelse af Højsangen udmærker sig ved et smukt og stærkt poetisk sprog, snarere end ved at bibeholde nogle af de mere subtile fortolkningsmuligheder, der ligger i en tekstnær oversættelse af den oprindelige tekst. Teksten bør, for at kunne forstås ud fra sin samtid, fortolkes på sine egne præmisser, det vil sige under hensyntagen til den tid og den kultur, den afspejler og ikke ukritisk oversættes til en mere nutidig opfattelse. Som en betragtning her kan nævnes, at den danske autoriserede bibeloversættelse fra 1931 langt hen ad vejen er mere i overensstemmelse med den oprindelige tekst. For at finde frem til en oversættelse der ligger så tæt på den oprindelige hebraiske tekst som mulig og som har været grundlæggende for den tidlige kristne kirke, er følgede oversættelse en tekstnær oversættelse af Hieronymus bearbejdelse af den hebraiske grundtekst (hebraica veritas) i Biblia Sacra Vulgata. 1 Biblia Sacra Vulgata var en tilbagevenden til den oprindelige tekst, primært oversat af Hieronymus i 398 (han oversætter Prædikerens Bog, Ordsprogenes Bog og Højsangen på blot 3 dage!) efter et edikt fra pave Damasus (ca. 305-384 e. Kr.). I Middelalderen indførte man forskellige tekstmæssige ændringer i Vulgata, der gjorde oversættelsen velegnet i forbindelse med kirkelige læsninger, herunder indførte man tegnsætning for at lette oplæsningen. Derved kunne man også lettere udtrykke bestemte meninger, uden egentlig at ændre tekstens bogstav. Men eftersom den latinske tekst i dag ikke længere anvendes i en autoriseret udgave i kirken, er man i den seneste udgave af Vulgata 2, der er anvendt som grundlag for denne oversættelse, vendt tilbage til den oprindelige tekst, som den forelå fra Hieronimus hånd, dvs. uden tegnsætning og i samme sidemæssige opsætning. Formålet med at skrive teskten uden tegnsætning var netop, at forhindre gennem diverse redigeringer at indlægge egne fortolkninger og betoninger i forbindelse med læsning. 1 Hieronymus malet af Peter Paul Rubens 1577-1640 2 Weber-Greyson, Biblia Sacra Vulgata, Edito Quinta, 1969, 2007 Deutsche Bibelgesellschaft 4

Til oversættelsen fra Vulgat er desuden anvendt Kings James Study Bible, 1988 udgave, hvor der har været behov for at undersøge særlige oversættelsesmæssige problemstillinger i relation til den hebraiske tekst. Denne udgave indeholder et omfattende note værk, ligesom der er tale om en tekstnær oversættelse af den hebraiske tekst (dog ikke helt uproblematisk, da man undertiden anvender en meget ortodoks eller højkirkelig fortolkning, som dog generelt kommenteres i note apparatet). Tekstmaterialet hvorfra Hieronymus oversætter Højsangen er oprindelig Septuaginta, men han erkender hurtigt, at han nødvendigvis må anvende den hebraiske tekst (hebraica veritas), hvorefter han oversætter hele GT ud fra den hebraiske tekst 3, hvortil Hieronymus fik kendskab gennem rabbinerne, samt ved inddragelse af Hexapla. Hexapla eller den seksfoldige 4 består 6 parallelle spalter, der opstiller følgende tekster: 1. den hebraiske 2. den samme translittereret til græsk 3. Aquila (ikke-jøde, der lader sig omskære), som omk. 130 e. K. oversatte den hebraiske tekst i GT til græsk, fordi Septuaginta var kommet i vanry 4. Symmakus, der i begyndelsen af det 3. årh. skaber en græsk oversættelse af NT til afløsning af Septuaginta. Denne oversættelse lægger vægt på et godt sprog fremfor en tekstnær oversættelse 5) Septuaginta og 6. Theodotion, en jødisk oversætter (muligvis proselyt), der i det 2. årh. oversatte GT til græsk. Hexapla blev udarbejdet af Origin af Alexandria (184-253), en af Kristendommens største begavelser, der som det så ofte er hændt, blev fordømt som kætter, bl.a. af Hieronymus. Om oversættelsen Den efterfølgende oversættelse er baseret på så tekstnær oversættelse som mulig efter Vulgata, ikke for at skabe et kønt sprog. Grunden hertil er, at netop en tekstnær oversættelse med hensyntagen til grammatiske fænomener giver anledning til nogle spændende fortolkningsmuligheder. Nogle af de oversættelsesmæssige problemer fra den latinske tekst har været dels af sproglig karakter, dels etymologiske, samt at Hieronymus undertiden oversætter fejlagtig fra hebraisk. Eksempelvis skriver Hieronymus i kap. 2, vers 5 fulcite me floribus, dvs. styrk mig med blomster, hvor han oversætter det hebraiske ord ăshıŷshâh, der betyder noget der er presset sammen, en rosinkage eller frugt (King James Study Bible oversætter det iøvrigt Stay me with flagons 5, men i note apparatet anføres det, at en bedre oversættelse er rosinkager ). Der forekommer flere af denne type fejl i Hieronimus oversættelse, hvilket jo ikke er et ukendt fænomen for ham. En af de mere komiske er f. eks. hans oversættelse af 2 Mos 34,29, hvor han fejltolker en artikel i den hebrasiske tekst, hvor Moses kommer ned fra bjerget og hans ansigt stråler. Hieronimus oversætter dette: quod cornuta esset facies, der betyder at hans ansigt var forsynet med horn. Den danske oversættelse lyder: det strålede fra hans ansigt. De fleste fejloversættelser er dog mere uskyldige, men kan alligevel give fortolkningesproblemer. Et tilsvarende problem ses i kap 2,1 ego flos campi, der direkte oversat betyder jeg er markens blomst. I den danske bibeloversættelse hedder det jeg er Sarons rose. I den hebraiske tekst står 3 Ph. D. Bodil Ejernæs - Gads Bibel Leksikon. 2. udg. 3. oplag 2008 4 Gads Bibel Leksikon. 2. udg. 3. oplag 2008 5 i den katolske kirke er flagon den kande, der indeholder vinen i forbindelse med nadveren 5

ḥăḇaṣṣeleṯ 6, en betegnelse for en uspecifik blomst, formentlig en krokus, der blandt andet חבצלת vokser på kyststrækningen mellem Haifa og Tel Aviv og derfor fejlagtig kaldes Saron rose. En mere korrekt oversættelse kunne være krokus. Oversættelsen Rose of Sharon forekommer i øvrigt første gang i King James Bible i 1611. De sproglige problemer består endvidere i, at vulgata på en række områder afviger fra klassisk latin, idet der skrives på kirkelatin, hvortil der kun findes et begrænset antal gode opslagsværker. Dog har både Lewis & Short og Dictionary of Ecclesiastical Latin her været til stor hjælp. Forfatterskab Forfatterskabet til Højsangen (hebr. יר ים יר ה Šîr HaŠîrî, dvs. sangenes sang) er vanskeligt at fastslå, men forfatterskabet tilskrives ofte Salomo, der skulle have levet i det 10. årh. f. Kr. Det anføres i King James Study Bible, at der ikke er nogen grund til at afvise dette. Bl.a. at henvisningen til Faraohs vogne i både i Højsangen og i 1. Kong., giver iflg. King James rimelig grund for at antage hypotesen. Et tidspunkt omk. 900 f. Kr. underbygges ligeledes af andre forskere med, at det anvendte sprog er baseret på en nordlig dialekt af gammel hebraisk 7. Anden forskning anfører dog, at teksten først har fået sin nuværende udformning omk. 200-100 f. Kr., men at dele af teksten meget vel kan stamme fra tiden omkring 900 f.kr., idet man kender lignende ægyptiske og babyloniske kærlighedstekster fra denne periode. 8 Flere forskere antyder mesopotamiske rødder og henviser til Ischtar/Tammuz-kulten. Ligeledes hævder dele af forskningen, at teksten er brudstykker af forskellige folkelige sange. Især kapitel 8 synes at være sammensat af mange små løsrevne vers. Imidlertid imødegås dette ved en mere systematisk litterær analyser, der bl.a. ser på selve vers konstruktionen, jfr. afsnittet om litterær struktur efter oversættelsen. Dette peger på et sammenhængende værk, som dog godt kan være skevet sammen af forskellige tekster, der var kendt på det tidspunkt Højsangen blev skrevet. Helsingør, februar 2013 Bjørn Standhart 6 http://en.wikipedia.org/wiki/rose_of_sharon, januar 2013 7 Noegel and Rendsburg, Solomon's Vineyard: literary and linguistic studies in the Song of Songs 2009, s. 184 8 Gads Bibel Leksikon. 2. udg. 3. oplag 2008 6

Sangenes sang (Højsangen) 9 Kapitel 1 1,2-2,7 Gensidig kærlighed 1,1 Lad ham kysse mig med kyssene fra sin mund, fordi dine bryster er bedre end vin 1,2 behageligere end velduft af salve, dit navn er en udgydt olie, derfor elskede de unge [piger] dig, 1,3 træk mig, vi vil løbe efter dig, kongen fører mig ind i sit forrådskammer 10, lad os juble og glædes over dig, frydes over dine bryster mere end vin, med rette elsker de dig 1,4 jeg er sort, men yndig, døtre af Jerusalem 11 som Kedar s telte, som Salomos forhæng, 1,5 se ikke på mig, fordi jeg er sort, fordi solen har har misfarvet mig. Min moders sønner (gen. plur.) hindrede mig de gjorde mig til vogter af vingårdene, min egen passede jeg ikke. 1,6 Fortæl du mig, hvem min sjæl elsker, hvor du fodrer mine dyr, hvor du hviler ved middagstid, så jeg ikke skal strejfe om ved dine venners flok 1,7 hvis ikke du ved det, o du skønne blandt kvinder, så gå bort og i flokkenes fodspor og vogt dine gedekid nær ved hyrdernes telte 1,8 til mit rytteri jeg har sammenlignet dig min kære, med mit hestespand foran Pharaos vogne 12 1,9 dine kinder er smukke som turtelduens, din hals som en perlekæde 1,10 vi vil lave gyldne halskæder til dig med indlagt (egt. ormeagtig) sølv osculetur me osculo oris sui quia meliora sunt ubera tua vino fraglantia unguentis optimis oleum effusum nomen tuum ideo adulescentulae dilexerunt te trahe me post te curremus introduxit me rex in cellaria sua exultabimus et laetabimur in te memores uberum tuorum super vinum recti diligunt te nigra sum sed formonsa filiae Hierusalem sicut tabernacula Cedar sicut pelles Salomonis nolite me considerare quod fusca sim quia decoloravit me sol filii matris meae pugnaverunt contra me posuerunt me custodem in vineis vineam meam non custodivi indica mihi quem diligit anima mea ubi pascas ubi cubes in meridie ne vagari incipiam per greges sodalium tuorum si ignoras te o pulchra inter mulieres egredere et abi post vestigia gregum et pasce hedos tuos iuxta tabernacula pastorum equitatui meo in curribus Pharaonis adsimilavi te amica mea pulchrae sunt genae tuae sicut turturis collum tuum sicut monilia murenulas aureas faciemus tibi vermiculatas argento 9 En af de fem Megillots eller festruller anvendes i forbindelse med påsken (NPL) 10 Kan betyde et forrådskammer og et rum hvor slaverne opholdt sig. 11 Hofdamerne, Salomos hustruer i forbindelse med politiske alliancer, potentielle fremtidige brude, samt hustruerne til de adelsmænd der gjorde tjeneste ved hoffet. 12 dette billede med Pharaos vogne siges af flere forskere at underbygge, at dele af teksten stammer fra det 900 årh. f.kr. 7

1,11 mens kongen lå til bords, udsendte min nardus olie sin duft 1,12 min elskede er for mig et myrra bundt og han skal hvile mellem mine bryster 1,13 min elskede er for mig et bundt af henna 13 (kopher klase) for mig i Engedis vingårde 1,14 hvor er du smuk min elskede, hvor er du smuk, dine øjne [er] som duernes 1,15 hvor er du smuk min elskede og skøn, vores leje er fuld af blomster dum esset rex in accubitu suo nardus mea dedit odorem suum fasciculus murrae dilectus meus mihi inter ubera mea commorabitur botrus cypri dilectus meus mihi in vineis Engaddi ecce tu pulchra es amica mea ecce tu pulchra oculi tui columbarum ecce tu pulcher es dilecte mi et decorus lectulus noster floridus 1,16 tømret i vort hjem er ceder, loftets bjælker er cypres tigna domorum nostrarum cedrina laquearia nostra cypressina 13 Det middelalderlige navn for henna var alchanna. Navnet kommer fra persisk arabisk al-hinna. Før det kypros, cypros, cypri og oleo cypri (henna olie). Tidligst finder vi denne betegnels hos Plinius. Udtrykket anvendes i Vulgata fra 405 e.k. 8

Kapitel 2 2,1 Jeg er markens blomst (Sarons rose) 14 og dalenes lilje 15 2,2 som en lilje blandt torne således er min kæreste blandt de unge kvinder (egt. døtrene) 2,3 som æbletræet blandt skovens træer, således er min elskede blandt sønnerne, i hvis skygge jeg begærede sidde, og dens frugter er søde for mit gane (svælg) 2,4 Han har ført mig ned i vinkælderen, han indgød hengivenhed i mig. 2,5 styrk mig med blomster (rosinkager) omgiv mig med æbler, for jeg er syg af kærlighed 2,6 hans venste (hånd) er under mit hoved, hans højre skal omfavne mig 2,7 jeg besværger jer døtre af Jerusalem ved de vilde geder og markernes hjorte, I skal ikke opvække, ikke lade den elskede vække, førend hun selv behager 16 ego flos campi et lilium convallium sicut lilium inter spinas sic amica mea inter filias sicut malum inter ligna silvarum sic dilectus meus inter filios sub umbra illius quam desideraveram sedi et fructus eius dulcis gutturi meo introduxit me in cellam vinariam ordinavit in me caritatem fulcite me floribus stipate me malis quia amore langueo leva eius sub capite meo et dextera illius amplexabitur me adiuro vos filiae Hierusalem per capreas cervosque camporum ne suscitetis neque evigilare faciatis dilectam quoadusque ipsa velit 2,8-17 Kommen og gåen 2,8 Min elskedes stemme, se der kommer han dansende henover bjergene, farende henover højene vox dilecti mei ecce iste venit saliens in montibus transiliens colles 2,9 min elskede er som en vildged 17, som en hjortekalv, se, selv står han bag vores mur, ser ind gennem vinduerne, ser ud gennem gitteret 2,10 og min elskede siger til mig, stå op skynd dig min elskede, kom min smukke similis est dilectus meus capreae hinuloque cervorum en ipse stat post parietem nostrum despiciens per fenestras prospiciens per cancellos et dilectus meus loquitur mihi surge propera amica mea formonsa mea et veni 14 Udtrykket Sarons rose forekommer første gang I King James 1611 og er muligvis en fejloversættelse af det hebraiske ord for krokus 15 hun opfatter blot sig selv som en simple markens blomst. Anvendes andetsteds som en metafor for den elskede. Symboliserer skønhed, uskyld og jomfruelighed 16 en advarsel om ikke at rejse et seksuelt begær før det passer sig 17 sammenligningen er symbolsk udtrykker både ynde og maskulinitet 9

2,11 thi nu er vinteren forbi, regnen er slut og har trukket sig tilbage 2,12 blomsterne er kommet tilsyne i jorden, beskæringens 18 tid er kommet, turtelduens stemme er blevet hørt på vores jord 2,13 figentræet har fremrakt sine grønne figner, vingårdene blomstrer og har afgivet sin duft, rejs dig min elskede, kom min smukke 2,14 min due i klippens sprækker, i lervæggens huler, vis mig dit ansigt, lad din stemme klinge i mine ører, for din stemme er sød og dit ansigt yndigt 2,15 tag ræven fra os, den lille ræv, som ødelægger druerne, thi vores vingård blomster 2,16 min elskede er min (egt: er for mig) og jeg er hans (egt: for ham), han som lader dyrerne græsse blandt liljer 2,17 indtil dagene gryer og skyggerne trækker sig tilbage, kom tilbage, vær du min elskede som den vilde ged eller som en hjortekalv over Bethers 19 bjerge. iam enim hiemps transiit imber abiit et recessit flores apparuerunt in terra tempus putationis advenit vox turturis audita est in terra nostra ficus protulit grossos suos vineae florent dederunt odorem surge amica mea speciosa mea et veni columba mea in foraminibus petrae in caverna maceriae ostende mihi faciem tuam sonet vox tua in auribus meis vox enim tua dulcis et facies tua decora capite nobis vulpes vulpes parvulas quae demoliuntur vineas nam vinea nostra floruit dilectus meus mihi et ego illi qui pascitur inter lilia donec adspiret dies et inclinentur umbrae revertere similis esto dilecte mi capreae aut hinulo cervorum super montes Bether 18 af vinstokkene; oversættes I både KJ og DDB med fuglenes sang 19 bjerge antagelig i nærheden af Libanon 10

Kapitel 3 3,1-5 Drøm I: Tabt og genfundet 3,1 Om nætterne på mit leje søgte jeg ham, hvem min sjæl elskede, men fandt ham ikke, 3,2 jeg vil stå op og gå omkring i byen på gader og på pladser, jeg vil søge ham, hvem min sjæl elsker; jeg søgte og fandt ham ikke 3,3 vægterne som vogter byen fandt mig, mon de så ham, min sjæls elskede 3,4 næppe var jeg gået forbi dem, da jeg fandt ham, hvem min sjæl elsker, jeg greb ham og jeg slap ham ikke førend jeg kunne føre ham ind i min moders hus, i det kammer hvor hun fødte mig 20 3,5 jeg besværger jer, Jerusalems døtre, ved de vilde geder og markernes hjorte, I skal ikke opvække, ikke vække den elskede, førend hun selv vil det. in lectulo meo per noctes quaesivi quem diligit anima mea quaesivi illum et non inveni surgam et circuibo civitatem per vicos et plateas quaeram quem diligit anima mea quaesivi illum et non inveni invenerunt me vigiles qui custodiunt civitatem num quem dilexit anima mea vidistis paululum cum pertransissem eos inveni quem diligit anima mea tenui eum nec dimittam donec introducam illum in domum matris meae et in cubiculum genetricis meae adiuro vos filiae Hierusalem per capreas cervosque camporum ne suscitetis neque evigilare faciatis dilectam donec ipsa velit 3,6-11: Lovprisning af brudgommen, I 3,6 hvad er det som kommer ud fra ørkenen ligesom som røg af aromatiske krydderier, myrra og røgelse og alle parfumehandlerens pulvere 3,7 det er jo 60 tapre af Israels tapreste, der omgiver Salomos seng 3,8 alle med sværd i hånd og alle trænet til krige, hver og en med sværdet over sit lår på grund af frygt i nætterne quae est ista quae ascendit per desertum sicut virgula fumi ex aromatibus murrae et turis et universi pulveris pigmentarii en lectulum Salomonis sexaginta fortes ambiunt ex fortissimis Israhel omnes tenentes gladios et ad bella doctissimi uniuscuiusque ensis super femur suum propter timores nocturnos 3,9 Kong Salomo gjorde sig en båre af Libanons træ ferculum fecit sibi rex Salomon de lignis Libani 3,10 dens søjler lavede han af sølv, sædet af guld, rygstødet af purpur, det indvendige dækkede han med hengivenhed for Jerusalems døtre 3,11 gå frem døtre af Sion og se Kong Salomo smykket med diademet, hvormed hans moder kronede ham på hans bryllupsdag og på dagen for hans hjertes glæde columnas eius fecit argenteas reclinatorium aureum ascensum purpureum media caritate constravit propter filias Hierusalem egredimini et videte filiae Sion regem Salomonem in diademate quo coronavit eum mater sua in die disponsionis illius et in die laetitiae cordis eius 20 kan oversættes min skabers 11

Kapitel 4 4,1-7: Lovprisning af bruden, I 4,1 hvor er du smuk, min elskede, hvor er du smuk, dine øjne 21 er duernes, de som er skjult bagved (dvs. tilsøret), dit hår er som en hjord af vilde geder, der nedstiger fra Gileads bjerge 4,2 dine tænder er som den klippede flok, som steg ned fra badet alle med tvillinger og ingen af dem er golde 4,3 dine læber er som et rødt bånd og din tale er sød, som et stykke af et granatæble 22, således er dine kinder, de som er skjult bag sløret 4,4 din hals er som Davids tårn, bygget som et bolværk med tusinde skjolde hængende fra det 23, alle braves værn 4,5 dine to bryster er som to gedekid, vilde tvillinger, der græsser blandt lilier 4,6 indtil dagen bryder frem og skyggerne trækker sig tilbage, vil jeg gå til myrrabjerget og til røgelseshøjen 4,7 du er fuldendt 24 smuk, min elskede, der findes ikke en plet på dig quam pulchra es amica mea quam pulchra es oculi tui columbarum absque eo quod intrinsecus latet capilli tui sicut greges caprarum quae ascenderunt de monte Galaad dentes tui sicut greges tonsarum quae ascenderunt de lavacro omnes gemellis fetibus et sterilis non est inter eas sicut vitta coccinea labia tua et eloquium tuum dulce sicut fragmen mali punici ita genae tuae absque eo quod intrinsecus latet sicut turris David collum tuum quae aedificata est cum propugnaculis mille clypei pendent ex ea omnis armatura fortium duo ubera tua sicut duo hinuli capreae gemelli qui pascuntur in liliis donec adspiret dies et inclinentur umbrae vadam ad montem murrae et ad collem turis tota pulchra es amica mea et macula non est in te 4,8-15 Lovprisning af bruden, II 4,8 kom fra Libanon, (min) brud, kom fra Libanon, kom du skal krones fra toppen af Amana, fra toppen af Sanir og Hermon, fra løvernes leje, fra panternes bjerge veni de Libano sponsa veni de Libano veni coronaberis de capite Amana de vertice Sanir et Hermon de cubilibus leonum de montibus pardorum 21 Salomo beskriver nu 7 dele af kvindens krop fra top til tå, som han finde ubeskrivelig. Syv er tallet for perfektion 22 malum punicum granatum 23 man hængt oft skjoldene fra bygninger, både for udsmykning og for at have dem ved hånden hvis man blev angrebet 24 tota er lokativisk abl. og betyder der på/i det hele; fuldtendt udtrykker meningen 12

4.9 du sårede mit hjerte min søster, min brud, du har såret mit hjerte med et af dine øjne og et hår fra din nakke 4,10 hvor er dine bryster smukke, min søster, min brud, dine bryster er smukkere end vin og dine salvers duft overgår alle andre dufte 4,11 dine læber dryppende af honningkager, min brud, honning og mælk er under din tunge og dine klæders duft er som duft af røgelse 4,12 en lukket have er du min søster, min brud, en lukket have, en forseglet kilde 4,13 dine skud er et paradis med granatæbler, med frugttræers frugt, henna og nardus 4,14 nardus og saffran, kalmus 25 og kanel, med alle Libanons træer, myrra og aloe 26 og alle de fineste parfumer 4,15 havernes kilder er en brønd med rindende vand, der flyder voldsomt fra Libanon 4,16 Vågn op nordenvind og kom søndenvind, blæs henover min have og lad den udsende sine dufte vulnerasti cor meum soror mea sponsa vulnerasti cor meum in uno oculorum tuorum et in uno crine colli tui quam pulchrae sunt mammae tuae soror mea sponsa pulchriora ubera tua vino et odor unguentorum tuorum super omnia aromata favus distillans labia tua sponsa mel et lac sub lingua tua et odor vestimentorum tuorum sicut odor turis hortus conclusus soror mea sponsa hortus conclusus fons signatus emissiones tuae paradisus malorum punicorum cum pomorum fructibus cypri cum nardo nardus et crocus fistula et cinnamomum cum universis lignis Libani murra et aloe cum omnibus primis unguentis fons hortorum puteus aquarum viventium quae fluunt impetu de Libano surge aquilo et veni auster perfla hortum meum et fluant aromata illius 25 Plante med en sød stængel 26 Planteart af aloe-familien (Aloe Vera) 13

Kapitel 5 5.1 lad min elskede komme ind i hans have og lad hende spise hans æblers frugt, jeg er kommet ind i min have, min søster, min brud, jeg har høstet min myrra sammen med mine krydderier, jeg har spist bikage med min honning, jeg har drukket min vin med min mælk, spis venner, drik og lad jer beruse, o (mine) elskede 27 veniat dilectus meus in hortum suum et comedat fructum pomorum suorum veni in hortum meum soror mea sponsa messui murram meam cum aromatibus meis comedi favum cum melle meo bibi vinum meum cum lacte meo comedite amici bibite et inebriamini carissimi 5,2-8: Drøm II: Tabt og genfundet 5,2 jeg sover og mit hjerte våger, idet min elskedes stemme banker, luk op for mig min søster, min kæreste, min due, min uplettede, fordi mit hoved er fuld af dug og mine lokker af nætternes dråber 5,3 jeg har taget min kjortel af, hvordan skal jeg iføre mig den, jeg har vasket mine fødder, hvordan skal jeg tilsmudse dem 5,4 min elskede stak hånden gennem åbningen og mit indre skælvede ved hans berøring 5,5 jeg stod op for at åbne for min elskede, mine hænder dryppede af myrra, mine fingre fulde af den fineste myrra 5,6 jeg åbnede dørens slå for min elskede, men han havde vendt sig og var gået bort, min sjæl smeltede da han talte, jeg søgte ham og jeg fandt ham ikke, jeg kaldte og han svarede mig ikke 5,7 vægterne som går omkring i byen fandt mig, de slog mig, de sårede mig, murernes beskyttere tog mit slør fra mig 5,8 jeg besværger jer Jerusalems døtre, hvis i finder min elskede, da skal I sige ham, hvordan jeg sygner hen af kærlighed 5,9 hvordan er din elskede blandt elskede, oh du smukkeste blandt kvinder, hvordan er din elskede blandt elskede, siden du besværger os således ego dormio et cor meum vigilat vox dilecti mei pulsantis aperi mihi soror mea amica mea columba mea inmaculata mea quia caput meum plenum est rore et cincinni mei guttis noctium expoliavi me tunica mea quomodo induar illa lavi pedes meos quomodo inquinabo illos dilectus meus misit manum suam per foramen et venter meus intremuit ad tactum eius surrexi ut aperirem dilecto meo manus meae stillaverunt murra digiti mei pleni murra probatissima pessulum ostii aperui dilecto meo at ille declinaverat atque transierat anima mea liquefacta est ut locutus est quaesivi et non inveni illum vocavi et non respondit mihi invenerunt me custodes qui circumeunt civitatem percusserunt me vulneraverunt me tulerunt pallium meum mihi custodes murorum adiuro vos filiae Hierusalem si inveneritis dilectum meum ut nuntietis ei quia amore langueo qualis est dilectus tuus ex dilecto o pulcherrima mulierum qualis est dilectus tuus ex dilecto quia sic adiurasti nos 5,10 28 min elskede, hvid og rød, udvalgt blandt tusinde dilectus meus candidus et rubicundus electus ex milibus 5,11 hans hoved er som det reneste guld, hans hovedhår caput eius aurum optimum comae eius sicut elatae som palmernes grene, sort som ravnen palmarum nigrae quasi corvus 27 Brylluppet er nu fuldført 28 5.10-16 svarer til Salomo s beskrivelse af Sulamitten i 4.1-7 14

5,12 hans øjne er som duernes henover strømmende vandløb som er blevet vasket med mælk siddende ved flydende strømme 5,13 hans kinder er som et bed af aromatiske urter, tilplantet med krydderier, hans læber er som liljer dryppende af den fineste myrra 5,14 hans hænder er som drejet i guld fuld af hyacinter, hans mave af elfenben, prydet med safirer 5,15 hans ben er som søjler af marmor, der står på fodstykker af guld, hans udseende som fra Libanon, udvalg blandt cedertræer 5,16 hans svælg er fuld af sødme, og helt igennem ønskværdig, sådan er min elskede og han er min ven, i døtre af Jerusalem 5,17 hvorhen er din elskede gået, oh du skønneste blandt kvinder, hvorhen har din elskede vendt sig? Vi vil søge ham sammen med dig oculi eius sicut columbae super rivulos aquarum quae lacte sunt lotae et resident iuxta fluenta plenissima genae illius sicut areolae aromatum consitae a pigmentariis labia eius lilia distillantia murram primam manus illius tornatiles aureae plenae hyacinthis venter eius eburneus distinctus sapphyris crura illius columnae marmoreae quae fundatae sunt super bases aureas species eius ut Libani electus ut cedri guttur illius suavissimum et totus desiderabilis talis est dilectus meus et iste est amicus meus filiae Hierusalem quo abiit dilectus tuus o pulcherrima mulierum quo declinavit dilectus tuus et quaeremus eum tecum 15

Kapitel 6 6,1 min elskede er gået ned i sin have, til bedet med aromatiske (urter) for at vogte (sin hjord) i haverne og samle liljer 6,2 jeg er min elskedes 29 og min elskede som vogter blandt liljerne er for mig 6,3 du er smuk, oh min kæreste, elskelig og smuk som Jerusalem, frygtindgydende som hærernes ordnede rækker dilectus meus descendit in hortum suum ad areolam aromatis ut pascatur in hortis et lilia colligat ego dilecto meo et dilectus meus mihi qui pascitur inter lilia pulchra es amica mea suavis et decora sicut Hierusalem terribilis ut castrorum acies ordinata 6,4-12:Lovprisning af brude, III 6,4 vend dine øjne bort fra mig fordi de har fået mig til at fly; dine hovedhår er som en flok af vilde geder, der kommer ned fra Gilead 30 6,5 dine tænder er som en fårehjord, der kommer ud fra badet, alle er de drægtige med tvillinger, ingen blandt dem er golde 6,6 som granatæblets bark er dine kinder, de som er skjult bag sløret 6,7 tres er dronningers tal og elskerindernes firs, og de unge pigers er utallige 6,8 min due er den eneste, min perfekte, sin moders eneste, udvalgt af hende som fødte hende, døtrene så hende, kaldte hende den velsignede og dronninger og konkubiner priste hende 6,9 hvem er hun som træder frem, ligesom morgenen bryder igennem, smuk som månen, udsøgt som solen, frygtindgydende som hærernes ordnede rækker 6,10 jeg gik ned i haven med nødderne, for at kunne se dalens frugter, for at kunne se om vinstokken blomstrede og granatæblerne havde sat skud 6,11 jeg kendte ikke, min sjæl forstyrrede mig på grund af Aminadabs 31 firspand 6,12 kom tilbage, kom tilbage, oh Sulamit, kom tilbage for at vi kan beundre dig averte oculos tuos a me quia ipsi me avolare fecerunt capilli tui sicut grex caprarum quae apparuerunt de Galaad dentes tui sicut grex ovium quae ascenderunt de lavacro omnes gemellis fetibus et sterilis non est in eis sicut cortex mali punici genae tuae absque occultis tuis sexaginta sunt reginae et octoginta concubinae et adulescentularum non est numerus una est columba mea perfecta mea una est matris suae electa genetrici suae viderunt illam filiae et beatissimam praedicaverunt reginae et concubinae et laudaverunt eam quae est ista quae progreditur quasi aurora consurgens pulchra ut luna electa ut sol terribilis ut acies ordinata descendi ad hortum nucum ut viderem poma convallis ut inspicerem si floruisset vinea et germinassent mala punica nescivi anima mea conturbavit me propter quadrigas Aminadab revertere revertere Sulamitis revertere revertere ut intueamur te 29 dilecto meo udtrykker her possesiv dativ 30 bibelsk navn for det østjordanske bjergland mellem Arnon og Jarmuk 31 4 Mos. 1,7, men usikkert om navnet refererer hertil 16

Kapitel 7 7,1-10: Lovprisning af bruden, IV 7,1 hvad ser du i Sulamitten 32 andet end lejrenes sangdanse, hvor smukke er dine trin i skoene, oh du den højestes datter, dine hofter er som et halskæder, der er formet af en kunstners hånd 7,2 din navle er en smukt rundet skål, der aldrig mangler bægre, din mave er som en hvededynge omgivet af liljer 7,3 dine to bryster er som to vilde geders kid, tvillingekid 7,4 din hals er som et elfenbenstårn, dine øjne som dammene i Heshbron 33, der er i datteren af manges 34 port, din næse er som Libanons tårn, som skuer mod Damascus 7,5 dit hovede er som Carmel og dit hoveds hår er som purpur, kongen fanget i hårlokkerne 35 7,6 hvor er du smuk, hvor er du yndig, allerkæreste, til velbehag 7,7 din skikkelse er som palmens og dine bryster som drueklaser quid videbis in Sulamiten nisi choros castrorum quam pulchri sunt gressus tui in calciamentis filia principis iunctura feminum tuorum sicut monilia quae fabricata sunt manu artificis umbilicus tuus crater tornatilis numquam indigens poculis venter tuus sicut acervus tritici vallatus liliis duo ubera tua sicut duo hinuli gemelli capreae collum tuum sicut turris eburnea oculi tui sicut piscinae in Esebon quae sunt in porta filiae multitudinis nasus tuus sicut turris Libani quae respicit contra Damascum caput tuum ut Carmelus et comae capitis tui sicut purpura regis vincta canalibus quam pulchra es et quam decora carissima in deliciis statura tua adsimilata est palmae et ubera tua botris 7,8 jeg sagde jeg vil stige op i palmen for at plukke dens frugter og dine bryster skal være som vinstokkens klaser og duften fra din mund som æbler 7,9 dit svælg er ligesom den bedste vin værdig for min elskede at drikke og flyder 36 langsomt nedover hans læber og tænder 7,10 jeg tilhører min elskede og hans (kærlighed) er vendt mod mig dixi ascendam in palmam adprehendam fructus eius et erunt ubera tua sicut botri vineae et odor oris tui sicut malorum guttur tuum sicut vinum optimum dignum dilecto meo ad potandum labiisque et dentibus illius ruminandum ego dilecto meo et ad me conversio eius 32 her får vi for første gang antydningen af, hvorfra pigen kommer navnet er enten Shulam eller Shunem, som vides at have eksisteret nær Jezreel 33 amoritisk by i Østjordan 4 Mos 21,21-31,5 34 Oversættes ofte Bat-Rabbim, men må siges at være en noget tilsnigelse, idet man herved henfører scenen til Salomo s damme. Hieronimus oversætter tekstnært til den græske tekst 35 canalis betyder egt. rør, kanal 36 rumino betyder egt. tygger drøv 17

7,11-8,2: Kommen og gåen 7,11 kom min elskede lad os gå ud i marken, lad os dvæle i landsbyerne 7,12 lad os gå tidlig ud i vingårdene, lad os se om vinen blomstrer, om blomsterne er klar til at sætte frugt, om granatæblerne blomstrer, der vil jeg give dig mine bryster 7,13 alrunerne dufter, i alle vore døre, alle frugter, unge og gamle, har jeg gemt til dig veni dilecte mi egrediamur in agrum commoremur in villis mane surgamus ad vineas videamus si floruit vinea si flores fructus parturiunt si floruerunt mala punica ibi dabo tibi ubera mea mandragorae dederunt odorem in portis nostris omnia poma nova et vetera dilecte mi servavi tibi 18

Kapitel 8 8,1 hvem skal give dig til mig, min broder, der dier ved min moders bryster, for at jeg kan finde dig derude og kysse dig og at ingen vil foragte mig 8,2 jeg griber fat i dig og jeg vil føre dig ind i min moders hus; der skal du lære mig og jeg vil give dig et bæger krydret vin og ny vin af mine granatæbler quis mihi det te fratrem meum sugentem ubera matris meae ut inveniam te foris et deosculer et iam me nemo despiciat adprehendam te et ducam in domum matris meae ibi me docebis et dabo tibi poculum ex vino condito et mustum malorum granatorum meorum 8,3-14: Gensidig kærlighed 8,3 hans venstre hånd under mit hoved og hans højre skal omfavne mig 8,4 jeg besværger jer, o døtre af Jerusalem at I ikke forstyrrer eller vækker min elskede førend han selv ønsker det 8,5 hvem er det som stiger frem fra ørkenen, flydende over af nydelse og lænet til sin elskede; under æbletræet opfostrede jeg dig, der blev din moder krænket, der blev din moder som har født dig skændet 8,6 læg mig som en ring omkring dit hjerte 37 som en ring omkring din arm fordi kærlighed er stærk som døden, jalousi er hård som dødsriget og dens flammer er ildens og flammernes flammer 8,7 mange vande kan ikke slukke kærligheden, ej heller kan floder drukne den, hvis en mand gav al sit hus rigdom bort for kærlighed, skal han foragte det som var det intet 8,8 vores søster er lille og hun har ingen bryster; hvad skal vi gøre med vores søster på dagen, hvor der bliver talt til hende 38 8,9 hvis hun er en mur, lad os bygge et værn af sølv omkring hende; hvis hun er en dør så lad os sammentømre den med planker af ceder 8,10 jeg er en mur og mine bryster er som tårne og i hans nærvær jeg er blevet som en, der finder fred 8,11 Salomo 39 havde en vingård; i den som har mennesker; han gav den til vogtere; for dens frugt bringer hver mand tusind sølvstykker leva eius sub capite meo et dextera illius amplexabitur me adiuro vos filiae Hierusalem ne suscitetis et evigilare faciatis dilectam donec ipsa velit quae est ista quae ascendit de deserto deliciis affluens et nixa super dilectum suum sub arbore malo suscitavi te ibi corrupta est mater tua ibi violata est genetrix tua pone me ut signaculum super cor tuum ut signaculum super brachium tuum quia fortis est ut mors dilectio dura sicut inferus aemulatio lampades eius lampades ignis atque flammarum aquae multae non poterunt extinguere caritatem nec flumina obruent illam si dederit homo omnem substantiam domus suae pro dilectione quasi nihil despicient eum soror nostra parva et ubera non habet quid faciemus sorori nostrae in die quando adloquenda est si murus est aedificemus super eum propugnacula argentea si ostium est conpingamus illud tabulis cedrinis ego murus et ubera mea sicut turris ex quo facta sum coram eo quasi pacem repperiens vinea fuit Pacifico in ea quae habet populos tradidit eam custodibus vir adfert pro fructu eius mille argenteos 37 Muligvis symbolsk, signaculum betyder også et tegn på omskærelse 38 dvs. friet til hende NB! se note 39 på side 20 19

8,12 min vingård er for mig; der er tusind for dig Salomo og to hundrede for dem som passer dens frugter 8,13 du som bor i haverne; venner lytter; lad mig høre din stemme 8,14 fly, min elskede og vær som det vilde gedekid og som hinden henover balsambjergene vinea mea coram me est mille tui Pacifice et ducenti his qui custodiunt fructus eius quae habitas in hortis amici auscultant fac me audire vocem tuam fuge dilecte mi et adsimilare capreae hinuloque cervorum super montes aromatum 39 Pacifico er egt. et verbum der betyder at stifte fred; den græske tekst oversætter dette med σαλωμων: Salomon. I den rabbinske tradition forstås meningen af åbningesverset som sangenes sang om Shelomo, der ikke henviser til Salomo, men til Gud she-ha shalom shelo, til den hvem freden tilhører (Jacobs, Louis, 1995 The Jewish Religion, Oxford University Press) 20

En bibelsk tekst hermeneutisk forståelse i jødedom og kristendom Højsangen indtager en helt særlig plads i historien, idet hverken jødedom, eller kristendom afviser dens optagelse i kanon. End ikke renaisancen eller reformationen afviste det og Højsangen var den mest læste og mest kommenterede bog i Middelalderens klostre 40. Spørgsmål om tekstens plads i kanon har optaget så vel jøder som kristne gennem tiderne. Den kristne urmenighed har som sin skriftlige kilde anvendt Septuaginta, der menes at være udfærdiget af disporajøder i Ægypten omkring 250-130 f.kr. Septuaginta anvendes frem til omkring 398 e. Kr., hvor Pave Damasus udsteder et edikt, der skal sikre en nyoversættelse af skrifterne. Denne opgave tilgår Hieronimus, som er ene oversætter af Højsangen til latin. Der hersker dog fortsat på denne tid diskusssion om, hvorvidt Højsangen er kanon eller ej (diskussionen omfatter Esters Bog, Højsangen og Prædikerens Bog). Imidlertid er der gået mange drøftelser forud, både inden for jødedom og kristendom og forskellige opfattelser har gjort sig gældende. Bogen fremstår set med nutidige briller som et profant, højstemt erotisk digt, som hvis anvendt af en moderne filminstruktør, ville resultere i en absolut forbudt for børn film. Derfor har man gennem tiderne anlagt allegoriske betragninger, både i jødedom og kristendom. I den tidligste periode findes ingen dokumentation for en allegorisk fortolkning af Højsangen. Mange opfattede den som en eulogi over ægteskabet 41.De allegoriske fortolkninger kommer først langt senere. De bedst kendte findes i Midrash 42 og Targum 43. Begge disse har sin oprindelse i 5-6. årh. Sammen med det der betegnes den babyloniske og jødiske Talmud, udgør de nu den Talmud, der har sin oprindelse i 5-6. årh. I jødedom symboliserer Højsangen Guds kærlighed til Israel og i det kristne perspektiv Kristus kærlighed til kirken/mennesket. Den tidlige kristne kirke anlægger en typologisk vinkel, ider den anerkender beskrivelsen af kurtiseren og ægteskab, men tolker dette som en beskrivelse af Kristus og kirken, altså en allegori. Endelig er der en tre karakter opfattelsen, hvor Sulamitten er trolovet med sin hyrde, en lidt fjern og uklar person. Hun møder på sin vej Salomo, der benytter sig af sin magt til at bringe hende til sit 40 Le livre qui fut le plus lu, le plus souvent commenté dans les cloîtres du Moyen Age (Jean Leclerq, L'amour des lettres et le désir de Dieu, Paris, 1957, p.83) 41 faktisk genfinder vi dette i en moderne syrisk bryllupfejring, hvor man i landsbyerne i ugen efter brylluppet rejser en trone, på hvilke det nyelig gifte par tager plads som konge og dronning. Jerusalems døtre er her landsbypigerne, der gør dronningen sin opvartning 42 homilitisk metode for bibelsk eksegese 43 udlægninger af Midrash fortolkninger af TaNak 21

slot, hvor hun dog modstår alle forsøg på at blive indlemmet i haremmet. Hun undslipper tilsidst og får sin hyrdeelsker. Den tidligste udlægning af 3 person fortællingen har vi fra det 12 årh. fra en jødisk lærd, Ibn Ezra. Senere har vi i Europa i 1771 værket Das durch eine leichte Erklärung von seinem Vorwürfen gerettete Hohelied af Johann Friedrich Jacobi 44. Moderne forskere har forskellige indgangsvinkler, bl.a. at der blot er tale om en samling kærlighedssange uden klar struktur eller sammenhæng. En mere grundig litterær analyser vil dog afvise en sådan opfattelse. jfr. afsnittet om litterær struktur. Den jødiske hermeneutik I jødedommen indgår Højsangen eller Sangenes Sang i TaNaK og omtales som værende skrevet af Solomo eller til Salomo. I senere tekster mener man dog undertiden, at teksten skyldes Hizkijas (se Ordsp. 25,1), selvom modere forskning er enig om, at teksten er af lang senere dato 45. Højsangen eller Sangenes Sang indgår som en del af magillots eller festrullerne. Det er tekster, der anvendes ved forskellige lejligheder. Højsangen anvendes til påsken, Ruth til ugefesten (pinse), Klagesangene til sørgefesten for templets ødelæggelse, Prædikerens Bog til løvhyttefesten og Esters Bog til purimsfesten. I Ashkenazi traditionen læses Højsangen på den sabbat der falder umiddelbart før påske, mens den hos sefardiske jøder læses hver fredag aften. Højsangen anvendes i den Evangelisk-Lutherske kirke primært i forbindelse med bryllupper. Som udgangspunkt er det vigtigt at fastslå, at Højsangen er udsprunget af jødisk tradition og ikke uden videre kan bedømmes ud fra en vestlig kultur. At den hermeneutiske udlægning har været allegorisk også i den kristne kirke, kan man måske slutte ud fra LXX, omend denne er oversat til græsk af alexandrinske jøder. LXX daterer sig til omkring midten af det 3. årh. For at forstå hvordan Højsangen indgår i TaNaK må man søge viden hos rabbineren Akiva ben Joseph (40-137 e.kr.). Han var en hovedkraft i fastlæggelsen af kanon i TaNak og fik bl.a. nogle af apokryferne fjernet (som han dog pudsigt nok anvendte uden for kanon ved oplæsninger). Han var desuden medvirkende til at oversætte den hebraiske tekst til græsk. Akiva ben Josephs argumenter finder man i Mishnah, der indeholder nogle spændende udsagn om Højsangen: thi alle tider kan ikke måle sig med den dag, hvorpå Sangenes Sang blev givet til Israel; thi alle Ketuvin (skrifterne) er hellige, men Sangenes Sang er den helligste af de hellige. Baggrundelsen herfor var, at han og senere rabbinere opfatter elskeren som Gud og den elskede som Israel. Dette billede er velkendt fra Es 54,5: For din skaber tager dig til hustru, Hærskarers Herre er hans navn; Israels Hellige løskøber dig, han kaldes hele jordens Gud. Dette indikerer, at man må have opfattet teksten allegorisk. 44 Kauk, Myron C, Professor Liberty University 2010, Song of Solomon, A Defense of the Three Character Interpretation 45 Rabbi Jacobs, Louis, Reprinted from The Jewish Religion 1995: A Companion, Oxford University Press 22

Et par eksempler på hvordan den opfattelse kommer frem, skal gengives her. Teksten i vers 1,4 jeg er sort, men yndig tolkes således: jeg er sort på grund af mine gerninger, men yndig på grund af mine forfædre eller jeg er sort i mine egne øjne, men yndig for Gud eller jeg er sort resten af året, men yndig på Yom Kippur (forsoningens dag). I vers 2,2: som en lilje blandt torne således er min kæreste blandt de unge kvinder tolkes som Israels oprør mod sekulære magter. Men selvom bogen blev udlagt allegorisk, var anvendelsen begrænset, idet det var forbudt at anvende homilier (prædikener), der indikerede en skammelig eller hadefuld udlægning. Konsekvensen er iflg. Akiba. straffen rammer ikke kun den enkelte, men sætter hele menneskehedens velfærd på spil. 46 Den kristne hermeneutik I den tidlige kristne kirke har tilsvarende opfattelser gjort sig gældende, dog således at Højsangen her er en beskrivelse af kærlighedsforholdet mellem Jesus og bruden. Følgende udsagn går igen i den tidlige kirke, bl.a hos Origenes (ca 185 ca 254) og senere Austin (354 430), der fortolker de hellige tekster allegorisk: - Ægtefællen aspirerer til en forening med Kristus, deres gensidige kærlighed til hinanden - Kristus kærtegner sin ægtefælle: han inviterer hende til ham. - Ægtefællen søger Kristus og frydes over herligheden ved hans menneskelighed - Kristus påpeger sin ægtefælles ynder og erklærer sin kærlighed til hende - Kirkens kærlighed til Kristus og hans kærlighed til kirken 47 En af mest omfattende argumentationer for at Højsangen skal forstås allegorisk finder vi hos Bernhard af Clairvaux (1090-1153), der i Sermones Super Cantica Canticorum 48 giver en allegorisk tolkning af Højsangen. I disse prædikener, der er ialt 86 af dem, beskriver Bernhard forholdet mellem det hellige ord og den enkelte sjæl, som et åndeligt ægteskab mellem den himmelske brudgom og den menneskelige brud. Han forbinder desuden Den Hellige Jomfru med Sulamitten. Berhard når dog ikke at fuldføre sine prædikener, idet han dør i 1153. I indledningen til sin første første prædiken siger Bernhard således: 46 Fields, Weston W., Early and Medieval Jewish Interpretaion of the Song of Songs, 1980 Grace Theological Seminary 47 Bernhard of Clairvaux - Initialt B fra et illustreret manuskript fra det 13. årh. 48 Ein Zisterzienserlexikon Über Biographia Cisterciensis 23

der findes et brød hos Salomo, et som er meget strålende og velsmagende, jeg mener bogen, som skriver om Sangenes sange 49 : lad det bringe frem, hvis det behager, og lad det brydes. 50 Bernhard indleder med en henvisning til Salomo og fastslår hermed, hvem der er forfatteren. Dernæst omtaler han brødet; brødet er nødvendigt for den daglige overlevelse og med forståelsen af Højsangen får læseren en del i det nødvendige daglige brød. Han taler i sin prædiken til sine munke og lader symbolsk brødet frembære til fælles måltidet. Derved har han nu sikret sig, at tilhørerne er klar til art modtage den åndelige næring. Man kan med dette billede ikke helt undgå en association til Jesus, der samler sine disciple til måltidet. Om betydningen af kysset siger Bernhard sin anden prædiken således: Den mund der kysser, modtager ordet; kysset som er blevet kød; Sandelig, kødet som på samme måde gives af den kyssende og den der modtager kysset, samme person som er formet af begge; han som går mellem Gud og mennesker, mennesket, Kristus Jesus. 51 Her er Berhard helt inde ved Kristendommens kerne, jfr. Joh. 1,1 I begyndelsen var ordet.... Han fortsætter beretningen om, at Jesus blev menneske. Han præciserer at frelseren er både Gud og mennesker med udtrykket formet af begge. I Høj. 4,10 lyder teksten således: hvor er dine bryster smukke, min søster, min brud, dine bryster er smukkere end vin og dine salvers duft overgår alle andre dufte. 52. Denne tekst udlægger Berhard i sin tiende prædiken i andet afsnit således: Men lad os vende tilbage til brudens bryster og brysternes forskellighed, lad os berette hvordan mælkens art adskiller sig fra det ene til den andet. Hvilken glæde denne opmuntringens mælk giver, trøstens sande medfølelse, og så ofte denne fromme moder modtager kysset, så ofte mærker hun hver art flyde rigeligt fra himlen ind i sit fromme hjerte. Og straks efter kan du se hende nære sine små, idet hun giver dem mælk fra sine fulde bryster, fra det ene trøst og fra det andet opmuntring, alt efter den enkeltes behov. 53 Her betoner Berhard altså at ordet giver både trøst og opmuntring. 49 lidt overraskende at Bernhard anvender pluralis her normalt oversætter vi Sangenes sang, dvs. singularis. 50 Est panis apud Salomonem, is que admodum splendidus sapidus que, librum dico, qui Cantica canticorum inscribitur: proferatur, si placet, et frangatur. 51 Sit os osculans, Verbum assumens; osculatum, caro quae assumitur; osculum vero, quod pariter ab osculante et osculato conficitur, persona ipsa ex utroque compacta, mediator Dei et hominum, homo Christus Iesus 52 quam pulchrae sunt mammae tuae soror mea sponsa pulchriora ubera tua vino et odor unguentorum tuorum super omnia aromata 53 2 Sed redeamus ad ubera sponsae, ac pro diversitate uberum, diversas et lactis species proponamus. Nam congratulatio quidem exhortationis, compassio vero consolationis lac fundit. Porro utramque speciem ubertim caelitus irrorari pio pectori suo spiritualis mater totiens sentit, quotiens osculum sumit. Videas eam mox plenis uberibus parvulis incubare lactandis, et ex uno quidem consolatoria, ex altero vero exhortatoria uberius ministrare, prout singulis convenire videbit. 24

I hver af sine prædikener underbygger Berhard, at vi må læse Højsangen som en hellig tekst som et symbol for betydningen af ordet og den enkeltes sjæl. Han beskriver ægteskabet mellem den himmelske brudgom og den menneskelig brud. En nutidig fortolkning Denne gådefulde tekst er iøjenfaldende derved, at den er fyldt med erotik, luksus, og søde sager. Til gengæld nævnes ordet Gud overhovedet ikke, ligesom andre af de i GT så vigtige personer som Abraham, Jakob og Moses overhovedet ikke medvirker. Måske er det netop dette faktum, der gør det så tankevækkende, at teksten overhovedet indgår i den gammel testamentelige kanon. Men hvorfor ikke bare opfatte værket som det det umiddelbart giver anledning til, nemlig at der er tale om et profant digt, der med erotiske billeder beskriver den menneskelige kærlighed. Digtet priser den menneskelig skønhed, kroppen med dens sårbarheder og skønhed. Opbygningen stemmer iøvrigt godt sammen med tilsvarende parallel digtning i Ægypten 54. Det giver god mening, jfr. efterfølgende afsnit om litterær struktur. Det giver også god mening at opfatte Højsangen som et poetisk skrift, der iøvrigt følger der regler, der er kendt fra anden semitisk litteratur. Teksten er gennemsyret af litterære figurer, som det det ses af det efterfølgende afsnit. Teksten har også være inspiration for adskillige digtere, hvor den ene er vor egen Brorson, der skrev salmen Her vil ties, her vil bies. Salmen er en dialog mellem Frelseren, der taler i vers 1, 3, 5 og 6 og mennesket, der taler i vers 2 og. En anden spændende digter, det tydeligvis har været inspireret af Højsangen er den irske digter James Joyce, der i 1906 udgav en samling digte med titlen Chamber Songs. Et af digtene i Højsangen synes at bære præg af at være inspiret af Højsangen. Digt nr. XIV lyder således: My dove, my beautiful one, Arise, arise! The night-dew lies Upon my lips and eyes. The odorous winds are weaving A music of sighs: Arise, arise, My dove, my beautiful one! I wait by the cedar tree, My sister, my love, White breast of the dove, My breast shall be your bed. The pale dew lies 54 The King James Study Bible 25