ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014



Relaterede dokumenter
Energirenoveringsbehov Birgitte Dela Stang

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Årskonference oktober 2018

Renovering af erhvervsbygninger

ØKONOMIFORVALTNINGEN KØBENHAVNS EJENDOMME. Oktober 2014

RENOVERING ER DET NYE SORT bips årskonference, september 2012

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp

Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration. Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre

Levetidsomkostninger. Levetidsomkostninger. Fleksibilitet. Fleksibilitet. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Økonomi. Holdbare byggematerialer.

Københavns Erhvervsakademi. Hvor stort er renoveringsvolumen af vores etageboligbyggeri Torben Kaas, Dansk Byggeri

Det offentlige som foregangsbygherre

Strategisk ejendomsdrift i en ejendomsadministration. Bygherreforeningen Workshop om Ejendomsstrategier og porteføljestyring

ESCO hvordan gribes det bedst an?

B I LAG FORUNDERSØGELSER I RENOVERINGSPROJEKTER BILAG FORUNDERSØGELSER I RENOVERINGSPROJEKTER

Indholdsfortegnelse. Forord... 4 Husstande og boligoverskud... 5 Bygningskategorier... 6 Oversigt og økonomi... 7

Sektor: Offentlige bygninger

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Temadag om farlige stoffer i ældre huse

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8.

Eksempler. DFM Benchmarking

RENOVERING AF RYHAVEN INFORMATIONSMØDE 8. OKTOBER 2013

1-18 Haunstrupgård Renovering. Informationsmøde d. 5. marts

2 Paamiut

Programoplæg for ombygning af Børneinstitutionen Stationsparken

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april Informationsmøde den 27. april

GENNEMGANG AF 6 FOLKESKOLER I ALLERØD KOMMUNE - SAMMENFATTENDE NOTAT

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

2 Qeqertarsuaq

Plan- og Boligudvalgets effektiviseringsforslag 2013

Kommunens ejendomme udfordret

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Hyldespjældet - Helhedsplan Renovering. Beboerinformationsmøde Onsdag den 25. oktober Christian Lind BO-Vest Merete Hjorth Rasmussen COWI A/S

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

2 Nuuk

Bo42 Afdeling 1 Tilstandsrapport 2017

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Vejlesøparken, 2840 Holte Undersøgelser af PCB i indeluft i udvalgte lejligheder Sag nr.: R

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

Værditabsmodel Bygningsvedligeholdelse

Anlægsforslag budget for Økonomiudvalgets budgetområder

Vinduer i gadefacaderne mod Vesterbrogade og Bakkegårds Allé

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

ENGPARKEN. Mere information, tak! Nr.12. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7. Marts

Bilag til Bytoften 29, Anvendelsesmuligheder. Kilder. Luftfoto Bytoften 29, 2650 Hvidovre. Kilde: Hvidovrekortet.dk

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

Plan- og Boligudvalgets effektiviseringsforslag 2013

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

Fra ESCO til bæredygtig renovering

2 Qasigiannguit

Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning.

Resumé af byggeprogram Sygehus Lillebælt Etablering af 1. del af mor-barn-center på Kolding Sygehus.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Hyrdevej 4a 4f 7000 Fredericia

Nedbrydningssektionen Krav til kompetencer ved selektiv nedbrydning

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Vedligeholdelsesplaner sikrer en sund økonomi. Ejer- og Andelsforeninger. OBH-Gruppen rådgiver

Temaaften Albertslund Kommune, 4. april Omdannelse af boliger i BO-VESTs afdelinger Fokus på seniorboliger

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

ASBEST METALLER - PCB

EUDP workshop 31. oktober visioner, vilkår og barrierer

Energirenovering. Videncenter for energibesparelser i bygninger. 27. november NCC præsentation Videncenter for energibesparelser i bygninger

Erfaringer fra Ryesgade 30A-C

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

UNIKT INDBLIK I RENOVERING

PRÆSENTATION AF HELHEDSPLANEN

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Videncentret er sparringspartneren for de professionelle aktører, brugere og bygningsejere

Energimærke. Lavt forbrug

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

Bascons disponering af opgaven er opdelt i henholdsvis en registreringsfase og en analyse-/modelleringsfase.

renovering af almene Boliger bilag 1

Større bygge- og renoveringsprojekter

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. Oktober 2013

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

Ordinær Generalforsamling i E/F Eremitageparken. 12. April 2016

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Agromek 2016 Maskinleverandørernes stand, 29. november 2016, Herning

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

BILAG 1. BOLIGVURDERINGER OG GÆLDSOVERSIGT

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

Transkript:

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 RENOVERING OG VEDLIGEHOLD www.byggeteknik.com 1

BYGGE- OG MILJØTEKNIK A/S Carsten Pietras Direktør Bygge- og Miljøteknik A/S Mobil telefon 0045 3070 0191 E-mail cap@byggeteknik.com Mini CV: 50 år, arkitekt Tidligere ansættelser: Projektdirektør Rambøll Afdelingschef COWI Afdelingschef Nybolig Erhverv Regionschef Lejerbo boligadministration Medlem af DFM Bestyrelse Syn- og skønsmand Lægdommer i boligret Speciale: Analyser, bygningsfysik, totaløkonomi, renovering, bygningsvedligehold og Facilities Management,(drift) nye samarbejdsformer, OPP ESCO Arktisk byggeri Stort kendskab til grønlandske forhold 2

AGENDA 01. Krav til vedligehold af offentlige boliger 02. Vedligehold af boligmassen/efterslæg status 03. Strategi for vedligehold/sanering 04. Behov for politisk stillingtagen til boligstandard 05. Konsekvens ved manglende vedligehold 3

KRAV TIL VEDLIGEHOLD GRØNLAND Bygningsreglement 2006 Bygninger skal vedligeholdes så de er sunde at opholde sig i. Bygninger skal være til at komme til (adgangsforhold) Bygninger skal være tæt (klimaskærm) Teknik skal virke (el, vand & varme) Energimæssigt skal bygninger være veliisoleret. Indeklima skal være sundt Der er krav om, at offentlige økonomisk støttede boliger skal have en plan for vedligehold 4

AGENDA 01. Krav til vedligehold af offentlige boliger 02. Vedligehold af boligmassen/efterslæb status 03. Strategi for vedligehold/sanering 04. Behov for politisk stillingtagen til boligstandard 05. Konsekvens ved manglende vedligehold 5

BOLIGUDVIKLING Antal af boliger i Grønland var i 2010 ca. 25.000 Selvstyreejet ca. 6.600 Etage og rækkehuse 6400 6

EFTERSLÆB PÅ BOLIGOMRÅDET Selvstyret ejer ca. 6.600 boliger og de er primært opført i 60-erne, 70-erne- og 80-erne boligmassen er derfor 40 til 50 år gammel. Ydervægsmateriale Letbeton 40 år Tagmaterialer Tagpap 40 år Betonelementer 40 år Fibercementplader med asbest 60 år Fibercement plader med asbest 50 år Fibercementplader uden asbest 30 år Fibercement plader uden asbest 40 år Metalplader 70 år Træfacader, malet 50 år Glastage 60 år Glasfacader 40 år Kilde: levetider.dk v&s, byggeskadefonden samt Bygge og Miljøteknik 7

STATUS Den grønlandske selvstyret ejet boligmasse har et massivt vedligeholdelsesbehov På baggrund af fakta-rapporten udarbejdet i 2010 vurderes det, at 2/3 af boligmassen har et renoveringsbehov, der er så stort, at det økonomisk ikke kan betale sig at renovere. - Dels på grund af aktuel stand (ikke renoveret i tide ) - Bygnings- materiale og konstruktionsfejl Byggeskader, beton, facader PCB, bly, asbest og miljøfarlige stoffer - Bygningernes energi forbrug 8

VEDLIGEHOLDELSESEFTERSLÆB Efterslæb for de 6400 boliger er opgjort i fakta-rapport til ca. 5 mia. kr. i 2010 for etage og rækkehuse Data er fra PPV planer udarbejdet af INI A/S Vedligeholdelsesbehov : Boliger med lavt 51 Boliger med middel 1845 Boliger med stort 2140 Boliger med meget stort 2364 9

AGENDA 01. Krav til vedligehold af offentlige boliger 02. Vedligehold af boligmassen/efterslæb status 03. Strategi for vedligehold/sanering 04. Behov for politisk stillingtagen til boligstandard 05. Konsekvens ved manglende vedligehold 10

BYGNINGSVEDLIGEHOLD Analyser viser at: Drift og vedligehold udgør 6 gange opførelsesprisen over en 50-årig periode. Kilde: Bygge og Miljøteknik A/S - DFM netværk og DFM nøgletal V& S priskalkulationsbøger Terræn 8-15% Vedligehold udvendig 32 % Vedligehold indvendig 31% Bygningsinstallationer 26 % Vedligehold inventar 3 % Omkostninger I % Terræn Vedigehold udvendigt Vedligehold Indvendig Bygningsins tallationer Vedligehold inventar 11

HVORFOR VEDLIGEHOLDE Primært: At bevare og opretholde bygningsværdier. (samfundsværdier) Undgå unødigt værditab For at opretholde bygningens funktion og indeklima og dermed basis for beboer/ brugernes produktivitet og tilfredshed. At bevare en sund bygning Værditab Ved manglende vedligehold vil bygninger forfalde og tilsidst ikke have værdi, men blot være en udgift for bygningsejeren. BMT og Dansk Byggeri har regnet på, at vedligeholdelsesudgifterne til en bygning, som vedligeholdes løbende er 30 % lavere end en bygning, som kun genoprettes når byggematerialerne er udtjent. 12

VEDLIGEHOLDELSESUDGIFTEN STIGER HVIS DER IKKE VEDLIGEHOLDES I TIDE Eksempel 1 Et vindue koster 4.000 kr. Efter 5 år malerbehandles, udgift 400 kr. Efter 6-7- år uden vedligehold skal der udover maling også ske reparation af glaslister. Udgiften er nu steget til 1200 kr. Efter 8-10 år uden vedligehold skal der nu udover maling også ske reparation af karmtræ. Udgiften er nu steget til 2500 kr. Efter 10 12 år uden vedligehold er der stor sandsynlighed for, at glasset også er skadet og det vil ikke kunne betale sig at reparere vinduet Udgiften på nyt vindue 4000 kr. Samlet udgift uden vedligehold over en 10-12 årig periode 8000 kr. 13

VEDLIGEHOLDELSESUDGIFT STIGER HVIS DER IKKE VEDLIGEHOLDES I TIDE Eksempel 2 Et vindue koster 4000 kr. Efter 5 år malerbehandling udgift 400 kr. Efter 10 år malerbehandling udgift 400 kr. Samlet udgift efter 10 12 år 4.800 kr. Besparelse ved planlagt vedligehold er 3.200 kr. 14

AGENDA 01. Krav til vedligehold af offentlige boliger 02. Vedligehold af boligmassen/efterslæb status 03. Strategi for vedligehold/sanering 04. Behov for politisk stillingtagen til boligstandard 05. Konsekvens ved manglende vedligehold 15

STRATEGI FOR VEDLIGEHOLD. Hvis renovering af de bedste boliger ikke sættes i gang hurtigt - men udskydes i 10 år, vurderes det, at kun 500 boliger der i dag ejes af Selvstyret, vil kunne reddes. Anbefaling : Redde de bedste boliger først, idet her er størst værdiskabelse Disse boligerne har den bedste energimæssige- og funktionelle indretning. Værditab vil begrænses.. 16

VÆRDIFORRINGELSE VED NUVÆRENDE VEDLIGEHOLDELSES STRATEGI Selvstyrets ca. 6.400 boliger: 70 erne: Værdi på ca. 5 mia. (12.000 kr. pr m2) 90 erne: Værdien stort set bevaret (begrænset behov for vedligehold) 2010: Værdien halveret til 2,5 mia. kr. (manglende vedligehold, følgeskader, PCB, skimmelsvamp m.m.) 2030: Værdi 0,5 mia.kr. (negativ) (ca. 3 mia. kr. i efterslæb, fakta-rapport, ikke medregnet evt. følgeskader) 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0-1.000 Mia. kr. 70'erne 90'erne 2010 2020 2030 17

VÆRDITAB Renovering og vedligehold af Selvstyrets boligmasse er siden 1995 varetaget af INI A/S. Selvstyrets boliger havde i 1990 en værdi på ca. 4,5 mia. kr. Selvstyrets boliger har siden 1990 opbygget et efterslæb og havde i 2010 en værdi på ca. 2,5 mia. kr. Ved status Q - vedligeholdelses strategi, vil Selvstyrets boliger have en negativ værdi på min. - 0,5 mia. kr. om 15 år. 18

AGENDA 01. Krav til vedligehold af offentlige boliger 02. Vedligehold af boligmassen/efterslæb status 03. Strategi for vedligehold/sanering 04. Behov for politisk stillingtagen til boligstandard 05. Konsekvens ved manglende vedligehold 19

KONSEKVENS AF MANGLENDE VEDLIGEHOLD Fakta-rapporter angiver, at mindst 4500 af de 6400 boliger skal saneres over de næste 20 år. I bygningens levetid vil de samlede vedligeholdelsesomkostninger være 30% højere end ved planmæssigt vedligehold Fraflytninger er ofte større i bygninger med dårlig vedligeholdelsesstandard 20

ANBEFALINGER RENOVERING Lave en strategi for renovering Begrænse værditab Red den 1/3 bedste del af boligerne inden for næste 5-10 år. Afsæt min. 100 mio. kr. til renovering om året i 10 år. En del af disse penge kan findes i boligafdelingens driftsbudgetter. Planlæg renovering og afsæt midler til vedligehold af bygninger Igangsæt renovering af de bedste boliger og bygninger Lav en handlingsplan og vurder de økonomiske midler og boliger Boliger som skal bevarer Boliger som skal levetidsforlænges Boliger som skal saneres. 21

ANBEFALINGER NYE BOLIGER Lav strategi for nye boliger Afsæt nødvendige midler til renovering og vedligehold - så tidligere fejl ikke gentages Afsæt 200 mio. kr. om året i de næste 20 år til at erstatte de 2/3 af boligerne som skal saneres. 22

KONSEKVENS AF MANGLENDE VEDLIGEHOLD Værditab Faldende boligstandard og flere boliger vil være ubeboelige. Højere udgifter til vedligehold Større energiudgifter Negativ effekt på folkesundheden Højere udgifter til sundhedssektoren 23

SPØRGSMÅL www.byggeteknik.com 24

MULIGE LØSNINGER TIL NYE STRATEGIER, GRØNLAND Igangsætte en undersøgelse om: Alternative og billigere boligformer Mobile boliger/container-byggerier Undersøgelse af andre og nye byggeprincipper Bygge ud fra begrænset levetid F.eks 50 år. Vælge materialer ud fra levetider Fra trægulve til polerede betongulve Undersøge om ESCO/OPP kan anvendes til energi/renoveringsprojekter Undersøge synergier ved at energirenoveringer udføres sammen med almindeligt vedligehold 25