PROJEKTKONKURRENCE ROCK. magneten

PROJEKTKONKURRENCE ROCK magneten

Forundersøgelsen og konkurrenceprogrammet er udarbejdet af: CEBRA a/s, arkitekter maa Vesterbro Torv 1-3, 2. sal 8000 Århus C GASOLIN - Fotograf: Susanne Mertz

INDHOLDSFORTEGNELSE Indbydelse 07 Om Musicon - en anderledes planlægning af en anderledes bydel 08 Om ROCKmagneten - et banebrydende koncept 16 Om aktørerne - en samling af visonære institutioner og firmaer 20 Om konkurrenceopgaven 30 Planmæssige forudsætninger 44 Økonomi og tid 56 Konkurrencetekniske bestemmelser 58 Orange scene. Fotograf: Musicon-sekretariatet PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten

INDBYDELSE Med dette konkurrenceprogram indbyder vi hermed fem prækvalificerede totalrådgivere til at deltage i en projektkonkurrence om et nyskabende, internationalt bydelshus med tilknyttede byggerier på Musicon i Roskilde. Den samlede betegnelse for projektet er ROCKmagneten, som dækker over en række primære aktørers egne private byggerier og en fællesdel - et bydelshus - bestående af funktioner, der opføres af de samme aktører, til fælles og offentlig brug. ROCKmagneten skal opføres af Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen*, og såvel bydelshuset som de private byggerier forventes realiseret etapevis. Det bemærkes at Roskildegruppen dog endnu ikke har afklaret hvem, der skal være bygherre for deres del, hvilket behandles yderligere under afsnittet Konkurrenceopgaven. Herudover forventer initiativtagerne til dette projekt, at der indenfor en kortere årrække vil blive opført andre bygninger på Musicon, som tilsvarende i deres funktion vil udgøre nogle visionære og kreative institutioner og væresteder. PRÆKVALIFICEREDE TOTALRÅDGIVERE Lundgaard & Tranberg (Danmark) i samarbejde med COWI, Steen Høyer Landskab og konsulent i byrum Kristine Samson. Dorte Mandrup Arkitekter (Danmark) i samarbejde med SeARCH, Topotek 1, Arup, Jesper Kongshaug Lysdesign og Dage & Mortensen Akustik. Transform (Danmark) og Wingårdh Arkitektkontor (Sverige) i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter, Okra landscape architects, Grontmij/Carl Bro og konsulent Tom Nielsen. MVRDV Architekten (Holland) i samarbejde med COBE Arkitekter, Arup, Wessberg, Transsolar Energietechnik, LiW Planning samt konsulenterne Patrick Blanc, Alex Nyborg Madsen og Kurt Finsten. Brisac Gonzales Architects (England) i samarbejde med AIgruppen, Algren & Bruun Landskabsarkitekter, VIA trafik, Max Fordham, duchs Sceno, Speirs + Major og økonomisk konsulent Davis Langdon. Konkurrencen udskrives af Danmarks Rockmuseum i samarbejde med Roskilde Festival Højskole. Repræsentanter for Roskildegruppen har medvirket i forbindelse med konkurrencens tilrettelæggelse, og medvirker også under bedømmelsen med henblik på, at føle så stor nærhed til valget af ROCKmagneten som muligt, og dermed sikre den bedst mulige fysiske sammenkobling, når de har fået afklaret bygherreforholdet for deres egen del. Konkurrencen afvikles i to faser. Første fase omhandler en diagrammatisk bydelsplan for det samlede konkurrenceareal samt et konceptuelt forslag til ROCKmagneten. Anden fase, hvori indtil tre af de fem prækvalificerede totalrådgivere deltager, omhandler det konkrete forslag til bygningerne, herunder en kvalificeret arkitektonisk stillingtagen til bydelshuset med de tilknyttede byggerier samt deres relationer til de nære omgivelser. Fotograf: Lars Bech * Roskildegruppen består af Foreningen Roskilde Festival, Fonden Roskilde Festival, Roskilde Events & Consult A/S, Roskilde Kulturservice A/S, Roskilde Grejudlejning A/S og Event 4000 A/S. PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten

O M M U S I C O N EN ANDERLEDES PLANLÆGNING AF EN ANDERLEDES BYDEL En musisk og kreativ bydel et kulturelt hot-spot i Danmark Roskilde Kommune købte i 2003 en nedlagt betonfabrik og de omkringliggende arealer Unicon-grunden med det formål at skabe en kreativ, musisk bydel, der bygger på oplevelsesøkonomiske visioner. Bydelen har fået navnet Musicon, og hovedgaden er døbt Rabalderstræde. Med det navn ligger der en naturlig forventning om en helt speciel gade, som allerede nu er planlagt med indlagte byrum, varierende vejbredder og åbne regnvandskanaler. Fleksibilitet og foranderlighed er nøgleord ikke blot for Rabalderstræde, men for hele Musicon, for der skal være plads til en gadefest, hvis den pludselig opstår! Roskilde Kommune har ambitioner om, at lade Musicon blive en national rugekasse for virksomheder fra den kreative branche med behov for utraditionelle rammer. Udviklingen af bydelen afhænger af de idéer og projekter, som folk byder ind med. Det betyder også, at jo flere der byder ind med forskellige projekter, jo mere interessant og attraktiv bliver Musicon. Med en strategi, der således udfordrer den traditionelle måde at udvikle byer på, har Musicon en enestående mulighed for at blive et nyt spændende kulturelt område i Danmark. Fotograf: Musicon-sekretariatet Kilde: Musicon-sekretariatet PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten

Fotograf: Musicon-sekretariatet Musicons historie Musicon har en broget fortid. Området var oprindeligt en del af Roskildes bymark, og blev brugt som landbrugsjord. Kortstudier foretaget af Roskilde Museum viser, at grusgravning på arealet påbegyndtes i årene lige efter år 1900, og fortsatte under den efterfølgende betonproduktion i 1940 erne. De to største grusgrave i området blev i en periode fra 1959-1965 benyttet som kommunal losseplads til bl.a. husholdningsaffald. Omkring 1940 grundlagde Holbæk-firmaet Hotaco betonvarefabrikken Sjællands Betonvarefabrik på dele af arealet. Omkring 1947 fusionerede Sjællands Betonvarefabrik og De Danske Betonfabrikker A/S, i daglig tale KH Beton. I 1987 fusionerede en række betonfirmaer - alle under FL Schmidts ejerskab - til det vi i dag kender som Unicon, herunder KH Beton og Færdigbeton A/S. Oktober 2003 indgik Unicon A/S en aftale med Roskilde Kommune om salg af den ca. 250.000 m 2 store grund på Køgevej i Roskilde for i alt 57 mio. kr. På daværende tidspunkt husede grunden Unicons produktion af betonrør, fliser og elementer. Roskilde Kommune overtog grunden 31. december 2003, på baggrund af overvejelser om at etablere en musisk bydel i området. Herefter udarbejdede Roskilde Kommune forskellige visioner for bydelen. Som følge af kommunesammenlægningen i 2005-06 blev arbejdet sat i bero, for at lade det nye byråd tage stilling til områdets funktion. Sammenlægningsudvalget tilsluttede sig modellen om Den levende bydel, hvorefter arbejdet med visionerne for området fortsatte. I foråret 2008 flyttede bydelens kommunale kontor, Musicon-sekretariatet, ind i Unicons oprindelige administrationsbygning, der i dag kaldes Musicon-huset. Visionen for Musicon Når Musicon er færdigudviklet om 20-25 år, vil den være en bydel med mere end 2.000 arbejdspladser og flere end 650 familieog ungdomsboliger. Det kreative og musiske er i fokus nu, og vil fortsat være det, hvilket betyder en bydel med f.eks. øvelokaler, åbne værksteder, gallerier, butikker, scener, café, restaurant, rockmuseum, kreative virksomheder, højskole, bydelshus, dansehus, boliger, grønne områder mm. Musicon skal være en bydel, der appellerer til både børn, unge og voksne. Visionen er at aktører og aktiviteter, hvad enten de er permanente eller midlertidige, sammen skaber Musicons puls og liv. Summen af dem alle, og deres indbyrdes vekselvirkning, er Musicon. Løbende bliver området udviklet, og aktører som Foreningen Hal 12 Skate & Event, Roskilde Events & Consult, Roskilde Grejudlejning, Roskilde e-sport, Åben Dans, Roskilde Festival, Danmarks Rockmuseum, foreningen Kunst på Musicon, Bymusen og Råstof Roskilde er blandt pionererne, der er med til at skabe livet før byen. Der blev i 2010 afholdt flere end 50 arrangementer i bydelen. Kulturelle arrangementer gør det dog ikke alene. Der skal bygges meget nyt på Musicon for at nå målet om 2.000 arbejdspladser og 650 boliger. Og der er allerede nu taget hul på byggeriet. Der er opført 196 ungdomsboliger i Rabalderstrædes nordlige ende fordelt på to byggerier, Essex Park Musicon og NODEN. De første lejere flyttede ind i juni 2010 og over 95 % af boligerne er udlejet. Musicon er allerede en bydel, de unge vælger til. Roskilde Tekniske Skole har købt et 23.600 m 2 stort areal, og har i foråret 2010 afholdt en projektkonkurrence om et nyt afsnit af skolen, der skal placeres langs motorvejen. Der er første spadestik på første etape af byggeriet i november 2011. Der er i slutningen af 2009 afholdt en arkitektkonkurrence om Musicons første kreative familieboliger. Der er nu udarbejdet et færdigt program, og jorden udbydes til salg i 2011. Desuden har en række mindre virksomheder, foreninger og organisationer lejet sig ind i allerede eksisterende bygninger på Musicon. I 2008 var der fire aktører på Musicon. Ved udgangen af 2010 var tallet vokset til 20. Udviklingen er i gang! Fotograf: Musicon-sekretariatet Fotograf: Musicon-sekretariatet Collage: Peter Schultz Jørgensen 10 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 11

Musicon-sekretariatet Bydelen har fået sit eget kontor, Musicon-sekretariatet, nedsat og drevet af Roskilde Kommune, som siden marts 2008 har haft det daglige ansvar for at udvikle bydelen. Det sker i tæt samarbejde med andre afdelinger i Roskilde Kommune som f.eks. Natur & Miljø, Park & Vej, Kultur og Plan & Byg. Sekretariatets rolle er at skabe sammenhæng mellem igangværende og kommende projekter, midlertidige aktiviteter og permanente projekter. Denne tilstedeværelse er især vigtig, fordi udviklingen af Musicon foregår uden en færdig masterplan, og derfor i højere grad er baseret på dels dialog med interessenterne, dels en løbende tilpasning af planerne for området. Udviklingen foregår med afsæt i en politisk vedtaget strategi fra 2007 kaldet Musicon Strategi & spilleregler, der vedlægges dette konkurrenceprogram. Tanken er at skabe et bymiljø (som man kender det fra historiske bymidter som f.eks. Roskilde by), som består af mange aktører. Bymiljøet skal have tid til at udvikle sig, og skal ikke underlægges en stram planlægning. Der skal planlægges så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. Sekretariatet har det daglige ansvar for at skabe liv i bydelen fra starten, og står for at leje hallerne ud til events, istandsætte gamle bygninger og haller til kreative erhverv/kulturelle aktiviteter samt at finde de rigtige lejere. Kontoret fungerer som indgang for henvendelse fra projektudviklere, aktører og event-arrangører. Sekretariatet hjælper aktørerne og projekterne på vej, har overblikket over de forskellige tiltag på Musicon, og sikrer, at de er i overensstemmelse med visionen for bydelen. Musicon-området Bydelen er placeret midt i Roskilde sydby mellem Roskilde bymidte og Festivalpladsen, hvor Roskilde Festival bliver afholdt. Fra bydelen er der nem adgang til kollektiv trafik og Holbæk-motorvejen, der er beliggende lige syd for området, hvilket gør området til et stort aktiv for Roskilde Kommune. Området som kan bebygges (hele Musicon) dækker et areal på 250.000 m 2, hvilket svarer til omkring 40 fodboldbaner eller et område som Holmen i København. Området er opdelt i fem temazoner; Frizonen, Kulturzonen, Madzonen, Festivalzonen og Uddannelseszonen. Intentionerne bag denne zoneopdeling er, at tydeliggøre bydelens profil og gøre det lettere at orientere sig, men de grænser, der ses af Musicon Strategi & spilleregler, er flydende og skal kun ses som skitser. Frizonen betragtes som en geografisk afgrænset zone, mens de øvrige zoner udelukkende skal indikere et potentiale i at samle forskellige profiler omkring Rabalderstræde. Den fremtidige udvikling af Musicon vil medvirke til at præge indholdet i zonerne, grænserne og overgangene mellem dem. Projektet for ROCKmagneten, dvs. bydelshuset med tilknyttede byggerier, skal placeres i området kaldet Frizonen. Frizonen er et område, der i særlig grad giver plads til eksperimenter, let støjende aktiviteter og midlertidig anvendelse. Aktuelt er en skulpturpark under udvikling, og Frizonen er også det oplagte sted for bygninger af midlertidig karakter. Frizonen har en markant og synlig placering mod Rabalderstræde og rummer flere industrihaller, der pt. bruges til events og midlertidige aktiviteter, men som med tiden kan tænkes ombygget og udnyttet til erhverv eller lign. Musicons planmæssige forhold gennemgås senere i konkurrenceprogrammet, men der henvises i øvrigt til bilaget Musicon Strategi & spilleregler. Kilde: Musicon-sekretariatet Fotograf: Musicon-sekretariatet 12 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 13

Fotograf: Musicon-sekretariatet Midlertidighed - værksted i nedlagt industrihal, Amsterdam. Fotograf: Musicon-sekretariatet Styringsredskaber for Musicon Fravalget af en egentlig masterplan for Musicon resulterer i, at der ikke er en stram fysisk planlægning af området fra starten. Tanken er at lade kreative iværksættere få mulighed for at vise, hvad de kan gennem eksperimenter og midlertidige aktiviteter, og hvis det kan bære, lade deres tilstedeværelse i bydelen blive permanent. Andre projekter, der fra starten er mere levedygtige, har mulighed for straks at etablere sig permanent gennem et udviklingsarbejde med Musicon-sekretariatet. Denne form for ad-hoc planlægning fordrer et engagement fra planlæggere og kommende brugere, der er frit for indgroede holdninger, fordomme og forventninger til, hvor strømlinet en byudvikling skal være. I stedet for traditionelle planlægningsredskaber udvikles området med et sæt fleksible styringsredskaber, der præger projekterne og området i den ønskede retning. Udover Musicon-sekretariatet drejer det sig f.eks. om: Kreativ projektguide - til virkeliggørelse af projekter på Musicon: Projektguiden, der forventes endelig godkendt i april 2011, skal inspirere og udfordre bygherrer og projektudviklere i udviklingen af deres projekt, så det lever bedst muligt op til Musicons vision og profil som en musisk kreativ bydel baseret på bæredygtige principper. For at kunne arbejde i retning af visionen for Musicon er visionen brudt ned til 5 prioriterede mål for bydelen de 5 Musicon-mål. Målene beskriver de kvaliteter og kendetegn som Musicon skal indeholde. Målene fungerer som helt centrale rettesnore eller vejvisere i sekretariatets løbende samarbejde med aktørerne om at udvikle Musicon. De 5 Musicon-mål er: En musisk og kreativ bydel Musicon skal styrke Roskildes position som en musisk by og være en bydel med udgangspunkt i det legende og skabende menneske, hvor bydelens aktører i samspil danner nye koblinger og lader ideer og viden mødes. Der skal være miljø for at tænke skævt, innovativt og anderledes for at skabe projekter af international klasse. Bydelen skal have gode forhold for kulturerhverv og kreative virksomheder og rumme spændende kulturelle arrangementer og attraktioner, musik og kunst, ildsjæle og iværksættere. Livet før byen - og byen med liv Musicon skal være en levende bydel med aktivitet det meste af døgnet. Folk skal mødes, undres, opleve og inspireres. Der skal være plads til spontanitet, nysgerrighed, leg og bevægelse. Midlertidige aktiviteter skal give bydelen identitet, vise vej for permanente aktiviteter og skabe foranderlighed og dynamik. Forskellige anvendelser skal blandes og tilsammen skabe aktivitet og afveksling. Eksperimenterende byggeri og industrielle spor Bygninger og byrum på Musicon skal være oplevelsesrige, inspirerende og udfordre den besøgende. Nye lag skal føjes til gamle ved at bygge videre på de eksisterende spor i området. Formsprog og stoflighed skal digte videre på - eller spille op til - det rå og industrielle udtryk. Sekratariatet går ikke efter det pæne og ensartede, men ønsker en bydel med forskellighed og små og store fortællinger. På Musicon skal der være højt til loftet med plads til eksperimenterende, opsigtsvækkende, karakterfuld, nyskabende og overraskende arkitektur. Et laboratorium for bæredygtig trafik Musicon skal være et laboratorium for fremme af bæredygtig trafik. Sekratariatet vil undersøge, hvordan busser, cykler og gang kan erstatte bilen som det foretrukne transportmiddel til gavn for både klima, bymiljø, sundhed og trafiksikkerhed. Musicon skal tilbyde de bedste forhold for brugere og besøgende, der kommer til bydelen gående, cyklende eller med kollektiv transport. Parkeringspladser til biler skal begrænses og udformes, så de fylder mindst muligt både fysisk og visuelt i bymiljøet. En miljøvenlig bydel Musicon-bydelen skal være en miljøvenlig bydel ved at være et tæt og grønt byområde med fokus på innovative, bæredygtige løsninger. På Musicon har forsøget og udviklingen en værdi i sig selv, og påvirkningerne af uønskede stoffer og klimagasser fra bydelen skal derfor begrænses ved at benytte ny og eksperimenterende viden i etablering og drift af det fysiske miljø. De enkelte projekter skal forholdes til livscyklusperspektivet ved at tænke i produktion, langtidsholdbarhed og genanvendelighed, og aktører i bydelen skal tilskyndes opmærksomhed på egen adfærd og forbrug. Princippet om midlertidighed: Princippet om midlertidighed er et væsentligt styringsredskab i udviklingen af Musicon. Midlertidighed og foranderlighed skaber dynamik, og giver mulighed for at bruge bydelen som et laboratorium. Midlertidige projekter kan være arrangementer såsom udstillinger, konferencer, danseforestillinger, koncerter, workshops, loppemarkeder. Midlertidige projekter kan også være streetbasket på et areal, som ikke bruges til noget permanent endnu eller en cirkusvogn, der er omdannet til café henover en sommer. Tanken er, at selv når Musicon er fuldt udbygget, vil der være afsat arealer til det midlertidige. Musicon-sekretariatet ser flere fordele ved brugen af midlertidige aktiviteter: De giver mulighed for at udvikle livet i et nyt område - inden byen reelt er der - kaldet livet før byen. De kan give borgerne mulighed for at opdage området og dets muligheder på et tidligt stadie i byudviklingen. De kan påvise nye behov og krav til områdets udvikling og dermed give input til arbejdet med udviklingsplanerne. I forhold til Musicons eksisterende bygninger betyder det f.eks., at man i stedet for at istandsætte bygningerne fra starten, gør det løbende på baggrund af erfaringer. Musicon-sekretariatet og Roskilde Kommune tror med andre ord på midlertidigheden som et bærende planlægningsprincip, fordi det skaber forandring, og tillader en aktivitetens Darwinisme, hvor nyt og endnu bedre afløser det bestående. Kun de bedste aktører/idéer overlever 14 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 15

OM ROCKmagneten E T B A N E B R Y D E N D E K O N C E P T Bag projektet Bag idéen om ROCKmagneten står en gruppe initiativtagere, der med fælles kærlighed til det kreative, til det musiske og til iværksætteri har fundet sammen om, at etablere et nyskabende og internationalt bydelshus samtidig med etableringen af egne byggerier. Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen samt iværksættervirksomheden Incubator ønskede oprindeligt, at etablere sig i et fælles byggeri på Musicon i Hal 10, som samtidig gav titlen 9:30 til initiativet. Hallen er en del af det oprindelige produktionsanlæg for Unicon, og den postindustrielle æstetik og de store rum havde en robusthed, som var umiddelbar tiltrækkende og brugbar for aktørerne. Senere undersøgelser forud for udarbejdelsen af dette konkurrenceprogram, har dog vist, at der er knyttet for mange bindinger, såvel planmæssige, funktionelle og tekniske som økonomiske til at genbruge Hal 10 i forbindelse med dette projekt. Hal 10 er derfor ikke længere tiltænkt en rolle som bydelshus, men vil fortsat spille en væsentlig rolle som ramme for midlertidige aktiviteter på området i tråd med de overordnede intentioner bag Musicon. ROCKmagneten, der er betegnelsen for det samlede projekt, skal i stedet opføres indenfor det område på Musicon, der benævnes Frizonen. Konkurrencearealet beskrives overordnet senere i dette konkurrenceprogram, men Frizonen er yderligere behandlet i bilaget Musicon Strategi & spilleregler. Trods det ændrede valg til placering af det samlede byggeri, er intentionen stadig at etablere et nyskabende og internationalt bydelshus i fysisk forbindelse med en række spændende og markante nybyggerier. Aktørerne bag projektet har ændret sammensætning siden det oprindelige interessefællesskab, og kan i dag opdeles i henholdsvis primære og sekundære aktører: De primære er de aktører, der udover en andel af bydelshuset etablerer deres eget byggeri. De primære aktører tæller i dette konkurrencegrundlag Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen. De sekundære er de aktører, der enten lejer sig ind i det færdige byggeri, hvad enten det er i bydelshuset eller hos en primær aktør, eller deltager i driften af det færdige byggeri. De sekundære aktører tæller Musicon-sekretariatet, Roskilde Bibliotekerne, Incubator, Game House, Åben Dans, Bandakademiet m.fl. Baggrunden for samarbejdet om ROCKmagneten er et ønske blandt aktørerne om, at løfte hinandens behov i fælles løsninger. Hver aktør har derfor forpligtet sig til, at indgå i et samarbejde om at etablere en række væsentlige funktioner, herunder café, scene, auditorium, biograf, møde- og klubfaciliteter, reception/ modtagelse, eksperimenterende værksteder mm., som sammen med de nære udearealer og det urbane rum vil udgøre et nyskabende, internationalt bydelshus på Musicon. Alle disse aktører gennemgås kortfattet efterfølgende, men fælles for dem alle er, at de vil medvirke til at skabe et bydelshus med en evig puls, der ikke er afhængig af tidspunktet på døgnet eller året, men af de aktiviteter, der hele tiden finder sted i bygningen eller de nære omgivelser og det urbane rum. Samarbejdet om ROCKmagneten skaber således en ny form for synergi i fælles rammer mellem kultur, uddannelse og erhverv. Experience Musico Project i Seattle. Fotograf: Danmarks Rockmuseum 16 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 17

Visionen om et Bydelshus Vi ser ikke bydelshusets del af ROCKmagneten som en entydig størrelse, men snarere som en vision eller et organisk begreb, som med denne projektkonkurrence, skal tilføres en åben og fleksibel fysisk form. Visionen skal så at sige udkrystalliseres i rum og uderum, der fleksibelt, imødekommende og markant kan samle aktørerne bag projektet i et nyskabende koncept. Et koncept hvor alle aktører har gensidig glæde af hinandens tilstedeværelse, og netop herigennem tilbyder funktioner og aktiviteter til bydelshuset og et fællesskab, der bredt formuleret rummer aktørerne selv og alle Musicons brugere og besøgende. Idéen er, at hver af de primære aktører opfører sit eget byggeri, som derefter fysisk bliver en del af det samlede byggeri. Hver af aktørernes eget byggeri består af en del, der principielt betragtes som aktørens private og en del, der betragtes som offentlig. Den private del af byggeriet rummer funktioner, der er specifikt til brug for den enkelte aktør, mens den offentlige del rummer funktioner, som benyttes gensidigt af de øvrige aktører (primære og sekundære) og besøgende i bygningen. Summen af aktørernes offentlige dele udgør bydelshuset, der kvalificeres yderligere af, at aktørerne er en nyskabende sammensætning af kultur, uddannelse og erhverv, hvilket forventeligt vil skabe en hidtil uset synergi, til gavn for såvel aktører som besøgende. Bydelshuset vil blandt andet indeholde scene, biograf, café, møde- og klublokaler og lægge op til aktiviteter som dans, teater, koncerter og foredrag. Bydelshuset kan som nævnt bruges af alle aktører til fælles- eller enkeltaktiviteter, men det er vigtigt at understrege, at alle Musicons øvrige aktører og besøgende kan benytte huset, så det derigennem styrker sin egen eksistensberettigelse. Vi forestiller os et bydelshus, som med sine aktiviteter bliver et møde- og samlingssted, der efterstræber at være tilgængeligt i døgnets 24 timer. Selv når huset er lukket ser det åbent og imødekommende ud. Bygningen er som en osmotisk membran, der tillader indkig og udblik til alle tider og sider. Alle aktører deltager i projektet ud fra deres egen, og vores fælles, overbevisning om, at vi har funktioner og aktiviteter at tilbyde bydelshuset, som vil skabe det liv og miljø vi ønsker. Der er med andre ord tale om mere og andet end rum og funktioner der er tale om en indstilling til fællesskabet. I den nuværende konstellation for ROCKmagneten, og som grundlag for denne konkurrence, er der tale om tre primære aktører, som sammen, over flere etaper, opfører egne og sammenbyggede byggerier, og derigennem et bydelshus - en ROCKmagnet. Projektet skal dog have den konceptuelle rumlighed at nye aktører, såvel primære som sekundære, kan komme til, eller at der kan ske udskiftning blandt aktørerne. Dette gælder også selvom det betyder, at en fremtidig aktør opfører et selvstændigt byggeri, som ikke er i fysisk forbindelse med de andre og bydelshuset. Blot de er forbundet af det urbane rum, og idéen om at byde sig til for fællesskabet og åbne sig for besøgende i dele af eller hele sit byggeri. I denne projektkonkurrence skal det derfor anskueliggøres, hvordan familien kan vokse ikke kun i selve ROCKmagneten, men for hele Frizonen. Det er her bydelsplanen skal vise sin duelighed. ROCKmagneten bestående af aktørernes egne byggerier, bydelshuset og de nære omgivelser vil sammen fungere som en generator for den samlede byudvikling af Musicon. Projektet er den første permanente tilstedeværelse i Frizonen, og vil tilbyde en lang række funktioner, som vil nære hele Musicons liv. Som beskrevet tidligere er visionen bag Musicon, at brugere og aktiviteter tilsammen skaber en musisk og kreativ bydel, der fleksibelt udvider sig og trækker sig sammen efter behov og aktørernes engagement. Tilsvarende er visionen for bydelshuset, at det næres af aktørernes tilstedeværelse og engagement. Sammen eller på skift fylder de rammerne ud og skaber et bydelshus med et inciterende miljø, der til enhver tid vil invitere nysgerrige til at benytte bydelshusets mangfoldige palet af tilbud og aktiviteter. Projektet er udviklet som en knopskydning af strategien for Musicon og blandingen af kultur, uddannelse og erhverv i Frizonen. Men det stopper ikke med det. ROCKmagnetens bydelshus er ikke kun en samling funktioner i et markant, visionært, åbent og offentligt sammenhængende byggeri. Det er også interaktionen mellem bygninger og omgivelser. Vores ønske og ambition er, at grænserne mellem ude og inde ved hjælp af arkitekturen og byrummenes udformning og karakter udviskes, så bydelshusets aktiviteter og tilbud trækkes ud i Musicon og Musicon trækkes ind i bydelshuset. Derfor er forholdet mellem det urbane rum og bydelshuset afgørende i fortolkningen af konceptet. Overordnet kan man sige, at hvis Musicon udgør det offentlige rum, så udgør aktørernes egne byggeriers private del det ikke-offentlige rum. Imellem disse befinder bydelshuset sig et uderum i form af en bygning eller en bygning opfattet som et uderum. Det er heri en af konkurrencens store interessante arkitektoniske spændingsfelter ligger. Midlertidighed - værksted i nedlagt industrihal, Amsterdam. Fotograf: Musicon-sekretariatet Visionen rummer også en fleksibel fremtidsstrategi, som er undfanget af den overordnede strategi for udviklingen af Musicon. Denne projektkonkurrence bliver et øjebliksbillede. Den er baseret på det kendskab og de aktører, som vi er på nuværende tidspunkt, og som vi ved vil skabe en spændende og aktiv ROCKmagnet. 18 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 19

O M A K T Ø R E R N E EN SAMLING AF VISIONÆRE INSTITUTIONER OG FIRMAER Fotograf: Roskilde Kommune? PRIMÆRE AKTØRER DEM DER BYGGER ROCKmagneten skal opfylde behov fra markante og meget forskellige aktører, og samtidig skal det være et sted, som offentligheden vil gøre udbredt brug af. Projektet skal kunne honorere ønsker til fleksibilitet og udviklingen af konceptet og projektet over tid i forhold til Musicon-strategien. Det gør det til en udsædvanlig og udfordrende arkitektonisk opgave. De primære aktører er, som beskrevet tidligere, de tre store aktører, som hver især etablerer deres eget byggeri. En del af dette byggeri dedikeres til bydelshus, mens den anden del øremærkes egne funktioner og aktiviteter. Om Danmarks Rockmuseum Danmark skal have et rockmuseum! Det bliver et rockeksperimentarium, hvor man kan se, høre og føle den danske populærmusiks historie fra 1950 ernes rock n roll frem til i dag med et bud på i morgen. I indspilningsstudiet kan du indspille din egen version af dit yndlingshit. På scenen kan man trykke den af foran et jublende 3D-publikum på Roskilde Festival. Og historien bliver fortalt gennem den faste udstilling og de aktuelle tematiske særudstillinger. Det er kultur- og samtidshistorie for fuld udblæsning. Fra beat til street. Siden 1950 erne har tidens lydbillede været domineret af rockog popmusik. Rocken har leveret inspiration til jazzen, og også klassiske musikere er begyndt at overtage nogle af rockens fremtrædelsesformer med solister, der iscenesætter sig med markante virkemidler. Set med nutidens udsyn betragtes rocken som en af de stærkeste kulturelle bevægelser i det tyvende århundrede. Tiden er derfor inde til, at der etableres et nationalt specialmuseum for denne kunstneriske udtryksform, som i så høj grad både har påvirket og afspejlet resten af samfundet. Når Danmarks Rockmuseum slår dørene op, vil de besøgende træde ind i en helt ny type kulturhistorisk museum i Danmark. Her bliver publikum mødt af et brag af oplevelser, der bygger bro mellem musik, teknik, ungdomskultur og samfund, udland og indland samt mellem oprør og accept. Rocken rummer både vildskaben og provokationen, men også kvaliteterne til at blive allemandseje og en slags seismograf over de strømninger, der gennemsyrer samfundet til en given tid. På Danmarks Rockmuseum bliver musikken rammen om en erindringsrejse ind i den enkelte besøgendes individuelle ungdomshistorie. På Danmarks Rockmuseum vil musikken fungere som en pegepind, der belyser en række centrale samfunds- og kulturhistoriske begivenheder, som til forskellige tider har haft betydning for musikkens udtryk. Danmarks Rockmuseum på Musicon bliver et væld af oplevelsesmuligheder. Besøgende vil møde en helt ny form for kulturhistorisk museum. Visionen er at Danmarks Rockmuseum bliver et rummeligt hus med udstillingsfaciliteter, interaktive produktionsrum, scene, lydstudier, bibliotek, arkiv samt undervisnings- og forskningsfaciliteter. Museet skal ikke blot belyse dansk rockmusik som en betydningsfuld kulturarv. Med fremadrettede pædagogiske virkemidler vil museet blive et levende eksperimentarium og byde på udfordrende oplevelser, som de besøgende ikke kan få andre steder. Ny teknologi vil gøre museet interaktivt og formidlingen til noget ganske særligt. Rockmuseet kan transformere de besøgende, skabe identitet og nærvær - på tværs af generationer. Det bliver et sted i grænselandet mellem traditionelt museum og et oplevelsescenter - og med en stærk international, globaliseret appel. Rockmuseet er for alle; fra nørden over skoleklassen til familien, der alle vil prøve drømmene af. Energi, innovation og ungdomskultur er nøgleord for indholdet. Interaktivitet, udforskning og kreativitet er nøgleord for formen. På Danmarks Rockmuseum vil avancerede formidlingsformer komme til at spille sammen med den mere klassiske museumsformidling. Historierne, der fortælles ud fra ægte genstande, konkrete hændelser og personer, vil være forskningsmæssigt forankret. Aktiviteterne i Danmarks Rockmuseum spænder vidt. Der er fokus på rockens kulturhistorie og betydning, ligesom der er mulighed for, at få fingrene i rigtige instrumenter og arbejde med musikken, uanset om man er øvet eller utrænet. Der er indhold til flere timers besøg, og der er oplevelser nok til genbesøg. Ved at lægge forskellige og valgfrie fortællingsruter ind mellem de mange genstande og indtryk, bliver Danmarks Rockmuseum til en slags forvandlingskugle, hvor publikum selv styrer, hvordan deres besøg skal forme sig. Særligt Danmarks Rockmuseum skal være tilgængeligt for Musicons gæster og borgere 24 timer i døgnet. I det omfang der ikke er tale om fysisk tilgængelighed, skal bygningen med sin udformning og udtryk signalere åbenhed. Dette tænkes at kunne ske ved at tilføre dele af museet transparens, f.eks. i form af et butiksvindue, hvor forbipasserende kan få et indblik i udstillingen. Sandsynligvis er der også interaktive installationer udenfor eller som en del af facaderne (som en hæveautomat eller info-stander), hvor man kan prøve udvalgte dele af museets udstilling udenfor åbningstid. Generelt bliver lys og lyd helt centrale begreber på hele rockmuseet. Dels som konkret indhold, da en væsentlig del af de historier, der skal fortælles, handler om udviklingen inden for især lyd, men også lys - altså lys og lyd som genstande. Men også som formidlingsmæssige greb, som kan medvirke til, at iscenesætte det øvrige indhold i form af auditive og visuelle stemninger. Det betyder, at det er et af de punkter, hvor der må påregnes efterfølgende tilpasning af arkitekternes tegninger og ingeniørernes beregninger - først når akustikere, udstillingsdesignerne og lyd/lys-konsulenterne har været med ind over den fysiske planlægning, vil kravene til lys og lyd være helt klare. Danmarks Rockmuseum har i dag etableret sig med sekretariat i Musicon-huset med en sekretariatsleder, to museumsinspektører med ansvar for hhv. indsamling og formidling samt en kommunikationsmedarbejder og sekretær, hvoraf de to sidstnævnte også arbejder for Musiconsekretariatet. Dertil kommer en række praktikanter og frivillige såkaldte Rockpiloter. I forbindelse med åbningen af Danmarks Rockmuseum forventes medarbejderstaben at stige til 15 medarbejdere og et antal frivillige. 20 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 21

L.O.C. og Simon Kvamm ved satellitudstillingen ROCK ME. Fotograf: David Bjørnsten-Lindhard Danmarks Rockmuseum er organisatorisk en del af Roskilde Museum, og er underlagt museumslovens bestemmelser. Danmarks Rockmuseum er gennem denne tilknytning til Roskilde Museum allerede principielt statsanerkendt. Det samlede udstillingsareal i Danmarks Rockmuseum er ca. 2.400 m 2 i den private del. Hertil kommer en række bydelshusfunktioner såsom butik/billetsalg, café, scene/åben biograf på 500 m 2. Danmarks Rockmuseum og den første del af bydelshuset etableres i etape 1. Under udviklingen af konceptet for Danmarks Rockmuseum er der udarbejdet en række Delrapporter, der behandler forskellige aspekter af museet samt Prospekt for Danmarks Rockmuseum. Delrapport 1 og Prospekt vedlægges dette konkurrenceprogram, men det understreges, at de udelukkende er ment som inspiration og orientering, og ikke som en forventning om et arkitektonisk udtryk eller krav til rumligheder. www.danmarksrockmuseum.dk Om Roskilde FESTIVAL Højskole Roskilde Festival Højskole skal være et nyt og nutidigt bud på en urban og innovativ højskole. Højskolen vil tage det bedste fra den danske højskoletradition, kombinere det med Roskilde Festivals mangeårige erfaringer med at lave en af verdens bedste festivaler, og skabe et helt særligt rum for den kreativitet og det vovemod, der i dag er efterspurgte kvalifikationer i samfundet til gavn for hjernen og hjertet. Lysten og modet til at søge nye udfordringer og danne nye fællesskaber tiltrækker hvert år tusindvis af unge mennesker til Roskilde Festival og netop lyst, mod og engagement skal være bærende for Roskilde Festival Højskole. Højskolen vil skabe et sted, hvor den kreative og midlertidige energi kan kanaliseres hen, når festivalpladsen lukker, i nogle rammer der ikke er styret af pensum og eksamener, men derimod drivkraft og engagement. Roskilde Festival Højskoles faglighed centrerer sig omkring verdensborgerskab, innovation og oplevelsesproduktion, og tager med udgangspunkt i Roskilde Festival afsæt i den skabende proces omkring den rytmiske/kunstneriske scene, realisering af kulturelle begivenheder, og engagement i den verden vi lever i gennem humanitært og kulturelt arbejde. Højskolens faglige og fysiske rammer skal afspejle midlertidigheden. Arkitekturen skal være fleksibel og urban, med fokus på bæredygtighed, fysisk aktivitet og individuelt engagement i fællesskabet. Færdiggørelsen af højskolens byggeri har et tidsperspektiv på fire til seks år afhængig af finansieringsprocessen, men Roskilde Festival Højskole er allerede en aktiv medspiller på Roskilde Festival og Musicon. I juni 2010 afholdte højskolen således sit første kursus, med i alt ca. 75 elever og frivillige over en periode på 14 dage. Ved at starte på denne måde, har højskolen opnået en unik og værdifuld indsigt i, hvad de fysiske rammer skal kunne. Erfaringerne fra den midlertidige proces, kan aflejres og afsætte spor i højskolens faste rammer. Bag Roskilde Festival Højskole står i dag, før den fysiske etablering af skolen, en forstander, en arbejdende skolekreds på 70 og en bestyrelse på ni personer. Efter åbning af højskolen forventes en stab på ca. 35 medarbejdere, fordelt på ledelse, lærere, administration, kommunikation og praktisk personel, herunder køkkenpersonale. Det samlede skoleareal for Roskilde Festival Højskole er ca. 5.150 m 2, inkl. 78 boligenheder for elever, der forventes etableret i etape 2 af byggeriet. For Roskilde Festival Højskole er der det særlige forhold, at højskolen iflg. højskoleloven skal eje egne faciliteter på eget matrikel. Disse faciliteter kan udenfor skolens undervisning benyttes indenfor rammerne af højskoleloven af byens borgere, Musicons brugere og områdets øvrige aktører. I denne konkurrence betyder det reelt, at de faciliteter, som for Roskilde Festival Højskoles vedkommende, betragtes som de offentlige, dvs. bydelshusfaciliteter, skal være integreret i højskolens eget byggeri, men have let adgang fra bydelshuset. www.roskilde-hojskole.dk Om Roskildegruppen Roskildegruppen er stedet, hvor frivillige ildsjæle og professionelle projektmagere skaber Roskilde Festival og masser af andre små og store kulturarrangementer i Danmark. Roskildegruppen består af Foreningen Roskilde Festival og Fonden Roskilde Festival samt de fire selskaber Roskilde Events & Consult A/S, Roskilde Kulturservice A/S, Roskilde Grejudlejning A/S og Event 4000 A/S. Trods de forskelligartede projekter, der løses rundt omkring i Roskildegruppens selskaber, er der ét formål, der knytter gruppen sammen: Alle indtægter doneres til velgørende og kulturelle formål. Det var medarbejderne fra Roskildegruppen, der afviklede VM i Fodbold for Hjemløse i sommerferien 2009 på Rådhuspladsen i København. Det var Roskildegruppens folk og frivillige, der stod bag den CO2-neutrale musikscene under FN s klimatopmøde i København i december 2009. Det var Roskildegruppen, der stod for programindhold og afvikling af Roskilde bys vinterfestival Ånd & Viden. Og endeligt er det Roskildegruppens udlejningsforretning, der året rundt udlejer alt fra mobilhegn, festtelte, engangsservice og toiletter til arrangementer og fester i hele landet. Roskildegruppen løser kort sagt et hav af opgaver inden for især eventplanlægning i musik- og kulturlivet, og kompetencerne går hele vejen fra den tidlige idéudvikling til den praktiske afvikling. Roskildegruppen blev skabt, da Foreningen Roskilde Festival som arrangerer Roskilde Festival for nogle år siden blev tilbudt at lave en række arrangementer ude i byen. Derfor blev der oprettet en række nye selskaber med hvert deres virksomhedsområde. 22 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 23

Udover at nyttiggøre Roskilde Festivals know-how og medarbejdere året rundt, er Roskildegruppens fire selskaber og Fonden Roskilde Festival skabt for at fremtidssikre Roskilde Festival økonomisk og tilpasse festivalen de mange krav, som skatte- og momslovgivningen stiller til et skatte- og momsfritaget non-profit-arrangement. Skulle Foreningen Roskilde Festival komme i økonomiske vanskeligheder, kan Fonden Roskilde Festival hjælpe festivalen ved at yde finansiel støtte til Foreningen Roskilde Festival. Foreningen Roskilde Festival er arrangør af Roskilde Festival, som er Nordeuropas største kultur- og musikfestival. Siden den første festival i 1971 har Foreningen Roskilde Festival doneret mere end 120 millioner kroner til velgørenhed. Den omfattende frivillige arbejdskraft er en hjørnesten i hele Roskilde Festivals eksistensgrundlag, og ingen andre festivaler i verden har en så stor tilslutning af frivillig arbejdskraft. Over 30.000 frivillige er årligt med til at skabe den unikke orange feeling, når musikken er i fuld gang. Roskildegruppen har, på tidspunktet for konkurrencens afholdelse, endnu ikke afklaret, hvem der skal være bygherre for deres del af byggeriet. Roskildegruppen har derfor et ønske om, at flere realiseringsmuligheder står åbne, herunder muligheden for, at en privat investor opfører byggeriet og lejer det ud til Roskildegruppen. Uanset realiseringsmodel er det Roskildegruppens intention, at deres byggeri tilpasses det bygningsmæssige koncept, der bliver et resultat af konkurrencen. www.roskildegruppen.dk Fonden Roskilde Festival er moderselskab for Roskildegruppens fire aktieselskaber, og overskud fra selskaberne doneres via denne fond til almennyttige formål. Fonden står også for drikkevaresalg på Roskilde Festival. Roskilde Events & Consult A/S er et eventselskab, som bygger på erfaring oparbejdet i forbindelse med Roskilde Festival og andre arrangementer. Selskabet planlægger, etablerer og afvikler arrangementer for eksterne kunder og for deres regning og risiko. Roskilde Kulturservice A/S er et administrationsselskab, hvis personale løser mange forskellige opgaver i form af arbejde for de projekter og arrangementer, der udføres blandt andet i Roskildegruppen. Alle lønnede medarbejdere, der arbejder for f.eks. Roskilde Festival, er ansatte i Roskilde Kulturservice A/S Event 4000 A/S er et eventselskab, som bygger på erfaring oparbejdet i forbindelse med Roskilde Festival og andre arrangementer. Selskabet planlægger, etablerer og afvikler arrangementer for egen regning og risiko. Roskilde Grejudlejning A/S udlejer grej og materiel året rundt til arrangementer overalt i landet. Selskabet har erfaring i at løse små og store opgaver i forbindelse med udlejning af grej til midlertidige arrangementer, og den primære kundegruppe er således kulturarrangementer, koncerter og events med Roskilde Festival som den største kunde. Roskildegruppen har i dag ca. 50 faste fuldtidsmedarbejder, et stort antal praktikanter og projektansatte, og mere end 30.000 frivillige i forbindelse med afholdelsen af hver festival. Det samlede areal for Roskildegruppen er ca. 2.325 m 2 for den private del og 550 m 2 for den offentlige del. Roskildegruppens private byggeri og andel af bydelshuset forventes etableret i etape 3 af byggeriet, men i forbindelse med etape 2 etableres forventeligt ca. 600 m 2 administration til udlejning for bl.a. Musicon-sekretariatet. Fotograf: Musicon-sekretariatet 24 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 25

Fotograf: Musicon-sekretariatet SEKUNDÆRE AKTØRER DEM DER LEJER ELLER DRIVER FACILITETER De sekundære aktører er alle aktører, som ser en stor værdi i den fysiske tilknytning til bydelshuset eller en af de primære aktører. De sekundære aktører opfører ikke egne byggerier, men kan bidrage til etableringsomkostninger for udvalgte funktioner i bydelshuset. De sekundære aktører lejer sig ind i bydelshuset eller hos en af de primære aktører, eller deltager i driften af funktioner i ROCKmagneten. Det skal understreges at såvel Roskildegruppen som de sekundære aktører ikke skal behandles på samme detaljeringsniveau som Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole i konkurrencens fase 2, men derimod udelukkende som rumligheder og en indikation af arkitektoniske sammenhænge mellem de enkelte aktører og funktioner, jf. afsnit om konkurrenceopgaverne. Om Musicon-sekretariatet Se beskrivelsen af Musicon-sekretariatet tidligere i dette konkurrenceprogram på side 13. Som en koordinerende og udadvendt kommunal aktør er Musicon-sekretariatet en oplagt sekundær aktør i ROCKmagneten. Perspektivet for Musicon-sekretariatet er derfor, at det vil flytte fra de nuværende lokaler, og leje sig ind i nye administrations- og mødefaciliteter, der etableres som en del af Roskildegruppens første byggeri i etape 2. Musiconsekretariatet er ikke vurderet selvstændigt arealmæssigt ift. det kommende byggeri, men indgår i en fleksibel arealpulje (600 m 2 ) for udlejning i Roskildegruppens byggeri. www.musicon.dk Om Roskilde Bibliotekerne Roskilde Bibliotekerne har i dag i Musicon-huset etableret et videnslaboratorium, hvor der eksperimenteres med bibliotekstilbuddene, og hvor ny biblioteksservice afprøves i 1:1. Roskilde Bibliotekerne er dermed allerede en del af livet og udviklingen af bydelen. Byggeriet for Danmarks Rockmuseum indeholder i sit funktionsprogram et fagbibliotek, der særligt henvender sig til forskere. Biblioteket ses som en integreret del af foyeren for rockmuseet og er dermed en aktiv del af bydelshuset. Biblioteket skal således bidrage til Danmarks Rockmuseum, til livet i bydelshuset og til udviklingen af Musicon som helhed. Biblioteket på Danmarks Rockmuseum er på en gang tro mod den musisk-kreative vision for Musicon og mod materialernes fortsatte digitalisering og bibliotekets håndtering af denne. Danmarks Rockmuseum og Roskilde Bibliotekernes ambition er i fællesskab at skabe et 4. sted. Biblioteket på rockmuseet skal tænkes ind som et moderne mødested et anderledes bibliotekstilbud - for både besøgende af museet, de andre aktører på Musicon og borgere i Roskilde generelt. Mellem Danmarks Rockmuseum og Roskilde Bibliotekerne er der indgået en aftale om udvikling og drift af biblioteksfunktionen. Roskilde Bibliotekerne vil have medarbejdere tilknyttet Danmarks Rockmuseum, men funktionen indgår arealmæssigt i rockmuseets rumprogram og arealer, nærmere betegnet i skoletjenesten, samling og læsesal. Rockmuseets biblioteksfunktion etableres således i forbindelse med etape 1. www.roskildebib.dk Om Incubator Incubator skal aktivt medvirke til etablering, udvikling og konsolidering af små og mellemstore virksomheder, hvis forretningsgrundlag retter sig mod anvendelse af kreative ressourcer og kompetencer i en kommerciel sammenhæng. Det er Incubatorens mission at øge overlevelses- og succesraten blandt disse virksomheder. Dette vil ske ved at stille et netværk af spidskompetencer og rådgivning indenfor jura, revision, forsikring, kapital og beskyttelse af intellektuelle rettigheder til rådighed for de virksomheder, der etableres i Incubatorfunktionen. Incubatoren vil kunne huse virksomheder som f.eks NOGAP - Nordic Game Production A/S, et selskab etableret af Forskerparken CAT, der bliver Danmarks kommercielle ramme for udvikling af computerspil. Nordic Game Production vil rumme alle administrative og økonomiske rammer nødvendige for en kommerciel udvikling af den danske computerspil-industri. Virksomheden vil med fordel kunne udnytte den struktur som Incubator-funktionen vil kunne tilbyde. Ydermere vil der være en stærk synergi mellem Nordic Game Production og de teknologisk interaktive faciliteter som Danmarks Rockmuseum planlægger. Incubator lejer sig ind i administrations- og mødefaciliteter, der etableres som en del af Roskildegruppens byggeri. Incubator er ikke vurderet selvstændigt arealmæssigt ift. det kommende byggeri, men indgår i en fleksibel arealpulje (600 m 2 ) for udlejning i Roskildegruppens første byggeri i etape 2. Arrangement på Musicon. Fotograf: Musicon-sekretariatet 26 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 27

Om Åben Dans Åben Dans productions er et egnsteater i Roskilde. Det er et kompagni, der kan skifte stil og udtryk fra forestilling til forestilling. En kendetegnede ting er dog en kunstlet menneskelighed med kroppen i centrum og et forsøg på, at kommunikere direkte til publikum. Kompagniet arbejder tæt sammen med kunstarterne musik, billedkunst og arkitektur, og er ikke bange for at tage chancer og være radikale i afsøgningen af dansens muligheder i nye sammenhænge. Der skabes scenekunst på egne præmisser samtidigt med, at publikum er betaget og provokeret. Kompagniet vil både rykke grænser og underholde. Det vil lave folkelig avantgarde. Åben Dans productions er et af Danmarks flittigst turnerende moderne dansekompagnier. Det henvender sig til publikum i hele landet med en blanding af humor, galskab, alvor og æstetik, og lægger meget arbejde i formidling af forestillingerne, f.eks. i form af workshops, foredrag og publikumsdiskussioner. Åben Dans vil leje sig ind i bydelshusets scene og scenefunktioner samt publikumsfaciliteter i forbindelse med forestillinger. Arealerne er en del af bydelshusets funktioner og fremgår af rumprogrammet. www.aabendans.dk Om Bandakademiet Fotograf: Musicon-sekretariatet Bandakademiet er den eneste institution i Danmark, som arbejder med systematisk talentudvikling af rytmiske orkestre. Bandakademiet har siden 2006 været etableret som et pilotprojekt under Roskilde Kommune. Bandakademiet er et eksperimentarium, hvor bandet og musikken er i centrum. Visionen er at Bandakademiet skal hjælpe det enkelte band med, at udvikle dets talent og potentiale med afsæt i bandets egenart. Bandakademiets mål er at sparke bandet videre i dets udvikling. At klæde det enkelte band optimalt på til at få det bedste ud af sit potentiale og de karrieremuligheder, der er. Det er udvikling på bandets præmisser. Bandakademiet er ikke en skole med formaliserede undervisningsforløb eller en over night stjernefabrik. Det er derimod intense og skræddersyede forløb på et højt niveau, som tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte band. Der er one-to-one sessions, clinics, workshops og møder med forbilleder og erfarne folk fra musikbranchen. Der er tale om et målrettet arbejde med styrker og svagheder, koncerter, indspilninger og mini-tours. Bandakademiet er desuden fra 2009 en del af KarriereKanonen, som udover DR/P3 omfatter Roskilde Festival, KODA og Spillesteder.dk. Bandakademiet er ikke vurderet arealmæssigt ift. det kommende byggeri, men indgår i en fleksibel arealpulje for Roskildegruppens byggeri, hvad angår administrationsfaciliteter, mens scene og øvelokaler lejes fra henholdsvis Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole. Danseforstilling fra Åben dans. Fotograf: Ditte Valente www.bandakademiet.dk 28 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 29

OM KONKURRENCEOPGAVEN Fotograf: Musicon-sekretariatet Konkurrenceopgaven, fase 1 Fase 1 af konkurrencen er en principiel bearbejdning af hele konkurrencearealet, der defineres som den nordlige del af Frizonen, jf. det digitale kortgrundlag, og skal resultere i en diagrammatisk bydelsplan for hele Frizonen og et overordnet koncept for placering af og volumen for ROCKmagneten, dvs. bydelshuset med de tilknyttede byggerier. Med udgangspunkt i intentionerne bag hele Musicon, Strategier og Spilleregler, og kvaliteterne i midlertidighedens tilstedeværelse, skal deltagerne således fremkomme med et konceptuelt forslag til Frizonens kommende urbane karakter og miljø. Forslaget skal udformes som en stemningsmættet bydelsplan, der overordnet behandler byrummenes indbydes forhold, og forholdet til Rabalderstræde og Musicon samt byrummenes forhold til ROCKmagneten. I forbindelse med bydelsplanen skal deltagerne overveje kvaliteten i de eksisterende industrihaller, og hvordan det påvirker det urbane rum, om industrihallerne bevares eller fjernes. Fjernelsen af industrihallerne må ikke være en forudsætning for gennemførelsen af ROCKmagneten. ROCKmagneten placeres i Frizonen, blandt andet fordi denne del af Musicon repræsenterer hele områdets industrikultur gennem de mange historiske spor. I den arkitektoniske tilgang til bygninger, og særligt omgivelser og pladsdannelser, er det vigtigt at fastholde og formidle den rå industrielle stil fra tidligere tiders betonproduktion. Et markant udtryk for en industrikultur og arbejderkultur som et vigtigt element i områdets særegenhed og identitet. Med udgangspunkt i Kommuneplan 2009, skal de bydende tage stilling til, og anbefale, tætheder og bygningshøjder for kommende byggerier i konkurrencearealet/nordlige del af Frizonen. Kommunens forestillinger er som udgangspunkt, at bygninger generelt opføres i op til 5 etager, enkelte bygninger op til 12 etager og at bebyggelsestætheden er på mellem 100 og 150 %. I det omfang de bydende skønner det relevant, vil der argumenteret kunne anbefales andet. Det er væsentligt at bemærke, at bydelsplanen ikke skal ses som et kommende endeligt og styrende planlægningsredskab for den resterende udvikling af Frizonen, men som en belysning af potentialerne ved zonen. Bydelsplanen skal i høj grad illustrere og bevise, at den foreslåede placering af ROCKmagneten fortsat levner udstrakt mulighed for andet byggeri og midlertidige aktiviteter i Frizonen, der fremtidigt skal kunne udvikles med udgangspunkt i Musicon - strategier og spilleregler. Bydelsplanen skal tage højde for at kommende byggerier og midlertidige aktiviteter, skal medvirke til at styrke Musicon som helhed, og ROCKmagneten i særdeleshed. Bydelsplanen skal ligeledes illustrere og definere forhold som forslagsstilleren betragter som vigtige at respektere i den videre bearbejdning af forslaget, såfremt det udvælges til deltagelse i konkurrencens fase 2. Bydelsplanen skal også belyse, hvor der ikke må bygges på Frizonen eller hvilke begrænsninger, der er væsentlige ved kommende byggerier, for at bevare intentionerne bag den foreslåede placering og konceptet for ROCKmagneten. Der vil i forbindelse med bedømmelsen af fase 1 blive lagt vægt på, at de bindinger som byggerier i denne konkurrence lægger på de øvrige arealer i Frizonen, vil være så minimale som mulige. Der skal fortsat være mulighed for, at området kan udvikles gennem eksperimenter og midlertidighed til et tæt og levende område med stor variation og sammensathed. Det vil også blive vurderet i bedømmelsen, i hvor stor grad byggeriets udformning og placering skaber gode muligheder for at lægge mindre, midlertidige og eksperimenterende byggerier og aktiviteter op ad ROCKmagneten. Bydelsplanen skal overordnet illustrere forslag til pladsdannelser i forbindelse med ROCKmagneten, forslag til nærparkering, ankomst til bydelshuset og ankomst til de tilknyttede byggerier, programmering af de nære byrum og mulighed for kommende aktørers engagement i bydelshuset, idet det dog bemærkes, at disse ikke betragtes som sammenbyggede med ROCKmagneten. Endelig skal bydelsplanen illustrere udvidelsesmuligheder for de primære aktører. Der er ikke defineret et fremtidigt udvidelsesareal, hvorfor bydelsplanen blot forventes, at illustrere et mulighedsrum for udvidelser. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at bydelshuset og såvel Danmarks Rockmusem og Roskilde Festival Højskole i høj grad er afhængige af en synlig og markant placering, at de har et ønske om et aktiv placering i byrummene, og at det samlede byggeri visuelt og funktionelt skal invitere Musicon ind - grænserne mellem ude og inde bør udviskes, og funktioner skal kunne opleves 24 timer i døgnet, uanset om bygningerne er lukkede eller ej. Frizonen er et kvarter, der dyrker essensen af Musicon og samtidig skiller sig ud fra det øvrige Musicon. Frizonen er Musicons levende og foranderlige midte, hvor eksperimenter, installationer og midlertidige bygninger sørger for, at hvert besøg bliver en ny oplevelse. I Frizonen er stemningen vildtvoksende, eksperimenterende og støjende. Der er frihed til at skille sig ud, at være sig selv og have medbestemmelse. Her må man råbe, støje og stritte. Rammerne skal indbyde til, at man prøver sig frem, udvikler sig over tid og forandrer sig, og der er frihed til at lege, lytte og lære. Frizonen giver frihed til at bevæge sig af egne veje rundt på udforskning i området, og kan rumligt bindes sammen af et stort sammenhængende underlag uden skel, med en bymæssig karakter og en fleksibel anvendelse. 30 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 31

Konkurrenceopgaven, fase 2 På baggrund af bedømmelsen af konkurrencens fase 1, udpeges der op til tre forslag, der skal viderebearbejdes i konkurrencens fase 2. Grundlaget for gennemførelse af fase 2 vil være dette konkurrenceprogram med tilhørende bilag samt en foreløbig udgave af dommerbetænkningen. Denne vil dels indeholde et generelt afsnit møntet på alle tre forslag, dels nogle individuelle bemærkninger, der udpeger på hvilke punkter, man ønsker en yderligere bearbejdning af bydelsplanen. Herudover vil viderebearbejdningen i konkurrencens fase 2 omfatte en konkretisering af selve byggeopgaven, der er omfattet af konkurrencen, og bringe den et spadestik dybere. Der ønskes i fase 2 en argumenteret viderebearbejdning af konceptet for ROCKmagneten samt en behandling og forslag til programmering af de nære byrum omkring bygningerne. Generelt skal man bemærke, at hvis man billedligt og diagrammatisk betragter bydelshuset som centrum for det samlede byggeri (alle tre etaper), og de tre tilknyttede byggerier er beliggende omkring centrum, så vil offentligheden aftage efterhånden som man bevæger sig ud i de tilknyttede byggerier - som ringe i vand. Med andre ord kan man sige, at de primære aktørers funktioner, i det omfang de ikke direkte er beskrevet som beliggende i bydelshuset, bør organiseres efter deres potentielle aktive indfyldelse på livet i bydelshuset. Jo mere aktiv og åben en funktion kan tænkes, jo tættere bør den placeres på bydelshuset. Tanken er at disse funktioner ikke alene påvirker bydelshusets puls og daglige liv, men også forventeligt vil give større synergi de tre primære aktører i mellem, idet de alle vil kunne drage fordel af hinandens åbne funktioner. Samtidig skal det dog bemærkes, at hver af de primære funktioner forventes at have daglig indgang gennem bydelshuset, men at de ligeledes bør have mulighed for en selvstændig indgang, der ikke er afhængig af arrangementer i bydelshuset. Disse indgange bør tage højde for adgangsforhold, synlighed, nødvendig parkering, evt. varetilkørsel osv. Rumprogrammerne og forventninger til sammenhæng mellem funktioner og aktiviteter fremgår for hver af de primære aktørers byggeri samt for deres andel af bydelshuset af de kommende sider, men en række udvalgte væsentlige funktioner for bydelhuset, Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole, behandles på næste opslag kort for øget indsigt i tankerne bag og forventninger til projektet. I relation til Roskildegruppens situation vedrørende bygherreforholdet skal deres del af ROCKmagneten ikke gennemtegnes som gældende for de to andre bygherrer. Såvel Roskildegruppens andel i bydelshuset som deres eget byggeri skal volumenmæssigt indpasses i et fælles koncept i forhold til de oplysninger, der fremgår af afsnittene om, men skal som sagt ikke detaljeres på samme niveau som de to øvrige. Af samme årsag er der ikke opstillet et detaljeret rumprogram, men derimod en beskrivelse af de hovedfunktioner som Roskildegruppens bygning skal rumme, deres samlede arealbehov og lignende overordnede oplysninger. Detaljeringsgraden af Roskildegruppens byggeri, gør sig ligeledes gældende for de sekundære aktører, idet disse enten benytter funktioner i bydelshuset, og dermed vil være tegnet i konkurrencens fase 2, eller benytte sig af fremtidige funktioner i Roskildegruppen, og dermed være omfattet Roskildegruppens volumen. Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på, at de tre bygninger, der på et tidspunkt tilsammen skal udgøre ROCKmagneten, skal opføres på en måde, så de juridisk kan betragtes som tre selvstændige bygninger. Det betyder ikke, at de fysisk set ikke må være koblet sammen bygningsmæssigt, men at de skal kunne afhændes enkeltvis og til anden side, uden at større bygningsmæssige indgreb måtte blive nødvendige (svarende til ejerlejlighedsprincippet). Det forventes at konkurrenceforslagene i fase 2 belyser kontaktfladen mellem de tre primære aktører og bydelshuset. Hvordan manifesterer de enkelte aktører sig i den samlede ROCKmagnet? Hvor åben/lukket betragtes overgangen til bydelshuset? Er den enkelte primære aktør bygget på bydelshuset eller ind i bydelshuset? Eller er den slet ikke bygget fysisk sammen med bydelshuset, men i stedet tilknyttet mentalt eller blot af overflader, retninger og andre arkitektoniske virkemidler? Det forventes ligeledes, at forslagene tager stilling til konsekvenserne af den ventede etapedeling af byggerierne, og det understreges, at det er overordentlig vigtigt, at byggeriet efter hver etape ikke fremstår amputeret, men tværtimod ser helstøbt og afsluttet ud. I den forbindelse er det ikke kun byggeriernes ydre, der vurderes væsentlig, men også det indre miljø og de funktionelle og oplevelsesmæssige kvaliteter i bydelshuset. L.O.C. ved satellitudstillingen ROCK ME. Fotograf: David Bjørnsten-Lindhard 32 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 33

Bydelshuset Koderne i parantes refererer til rumbenævnelser i de efterfølgende rumprogrammer. Entré/indgangsområde (DR 01 - etape 1) Området forventes at fungere som hovedindgang og fordelingsområde til såvel bydelshuset som til de tilknyttede byggerier. Fra indgangsområdet får den besøgende overblik over bydelshuset samt kontaktfladerne til de primære aktørers byggerier. Billetsalg/butik (DR 02 - etape 1) Funktionen fungerer som bydelshusets informationsskranke, reception, billetsalg og butik for Danmarks Rockmuseum. Den er ikke beliggende i museets billetterede zone, men bør placeres så den naturligt danner start og slutning på det billetterede besøg på museet. Scene/åben biograf (DR 03 - etape 1) Denne funktion er centralt placeret i bydelshuset, og skal kunne benyttes ind mod bydelshuset og ud mod det tilknyttede byrum, således at der kan afholdes udendørs koncerter med Scenen som udgangspunkt. Caféen (DR 05 - etape 1) Caféen er ideelt placeret nær Billetsalg/butik for personaleoptimering. Den er samtidig beliggende, så den kan fungere som udvidet publikumszone for Scenen. Det er afgørende at Caféen placering og rumlighed sammentænkes med Scenen (DR03), således at Caféen lejlighedsvis fleksibelt kan udvide sin kapacitet, og således have plads til op til 200 spisende gæster. roskilde festival højskole Lille auditorium (RH 34 - etape 2) Som alle øvrige funktioner, aktiviteter og rum i højskolen gælder det, at dette auditorium skal placeres indenfor højskolens egen geometri, dvs. indenfor egen bygning, men i optimalt i direkte kontakt med bydelshuset, således at der er mulighed for direkte adgang herfra. Stort auditorium (RH 35 - etape 2) Dette auditorium skal placeres som det lille auditorium. Auditoriet erstatter den klassiske højskoles foredragssal, og vil facilitere størstedelen af skolens offentlige arrangementer. Ideelt set bør det være et fleksibelt rum, der kan rumme mindre koncerter, foredrag, filmfremvisning, mm. Auditoriet bør tillige have mulighed for selvstændig indgang fra det tilknyttede byrum for fleksibel brug. Spisesal (RH 39 - etape 2) I forbindelse med større offentlige arrangementer i bydelshuset kan højskolens spisesal supplere Caféen i bydelshuset, og skal derfor have ubesværet adgang fra bydelshuset, ligesom den ideelt kan åbnes mod bydelshuset og det omgivende byrum. Udeaktiviteter Rumprogrammet for højskolen angiver ikke udendørs funktioner, men deltagerne i konkurrencen bedes programmere Roskilde Festival Højskoles nære omgivelser, således at de fremstår som aktive byrum for såvel højskolens brugere som besøgende i området. Højskolen udbyder bevægelsesfag, der relaterer sig til et urbant miljø; streetbasket, parkour, streetdance, skate, mm. Programmeringen af området bør herudover være af kulturel eller rekreativ karakter. Fotograf: Roskilde Kommune Danmarks rockmuseum Rockens Rødder (DR 07 - etape 1) Rockens Rødder belyser den danske rocks historie set i et kultur- og samfundshistorisk lys. Fra 1950 ernes anderumper, der måtte høre pop og rock fra en skrattende radio Luxemburg, til moderne tiders rappere, der leverer den upolerede rap i buldrende hifi-lyd. I dette centrale område er der samlet effekter og genstande, som er sat ind i en oplevelsesrig og stemningsmættet sammenhæng, der f.eks. belyser forskellige tiders ungdomskulturer, musikgenrer og syn på musikken. Rockens Rødder er indrammet af en kronologisk fortælling, som rent fysisk er placeret yderst i lokalet i en Tidstunnel. Her kommer publikum på en rejse i tiden fra rockens start og frem til i dag. Lyd-Laboratoriet (DR 08 - etape 1) Lyd-Laboratoriet er det særligt interaktive område i Danmarks Rockmuseum. Her skal publikum selv stifte bekendtskab med deres indre musiker uanset om de er rigtig gode i forvejen, eller om de er nybegyndere. Ideen er at give den enkelte en forståelse af musikken som materiale, og en lyst til at arbejde mere med musik efter besøget. Alle aktiviteter i Lyd-Laboratoriet er koblet sammen i et netværk, og det den enkelte besøgende laver, kan gemmes og hentes frem, så man kan bygge videre på sine egne produktioner ved alle øvrige aktiviteter. NOTE VEDR. DANMARKS ROCKMUSEUM For en uddybende præsentation af alle udstillingsfunktionerne og -sammenhænge i Danmarks Rockmuseum henvises til vedlagte Delrapport 1 og Prospekt for Danmarks Rockmuseum, idet det dog bemærkes, at såfremt der er afvigelser fra arealer eller fremgår funktioner af delrapporten, som er i modstrid med arealer og funktioner i dette konkurrenceprogram, er det konkurrenceprogrammets oplysninger, der skal følges. Delrapport 1 er udelukkende vedlagt som inspiration, og det skal understreges at fleksibilitet i en videre bearbejdning af projektet, såvel som i en fremtidig drift, er et nøgleord for Danmarks Rockmuseum. NOTE VEDR. AREALER Rumskemaerne på de efterfølgende sider opererer med bruttoarealer på de enkelte funktioner. Det skal bemærkes at tallene derfor forventes, at indeholde andel af flow, teknik og konstruktioner. Det er op til de bydende, at optimere indenfor program og økonomi, og søge at undgå unødvendige og uprogrammerede arealer. 34 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 35

rumprogram - danmarks rockmuseum (etape 1) Rumnr. Funktion antal privat m 2 offentlig m 2 Samlet m 2 Rumnr. Bemærkninger Bydelshusfunktioner Alle bydelshusfunktioner er som udgangspunkt tænkt som én samlet rumlighed. DR 01 Entre/indgangsområde 1-50 50 DR 01 - DR 02 Museumsbutik/billetsalg 1-100 100 DR 02 Skal placeres så et besøg i butikken er en naturlig del af besøget på Danmarks Rockmuseum. DR 03 Scene/åben biograf 1-175 175 DR 03 Skal placeres i fysisk kontakt med Caféen (DR 05) og samtidig med facadekontakt. Scene skal kunne åbnes mod byrummet. DR 04 Backstage for scene 1 25-25 DR 04 Placeres optimalt i privat zone, men gerne på grænsen til Scenen (DR 03) med adgang hertil. DR 05 Café + køkken 1-100 100 DR 05 Skal placeres i fysisk og åben sammenhæng med Scenen (DR03) for fleksibel og lejlighedsvis udvidelse af Caféen. DR 06 Toiletter/garderobe/rengøring 1-50 50 DR 06 Kan udformes som en samlet gruppe/boks eller på kanten af privat zone. I alt 5 00 udstilling DR 07 Rockens Rødder 1 1.000-1.000 DR 07 - DR 08 Lyd-laboratorium 1 500-500 DR 08 - DR 09 Lyd-øen 1 150-150 DR 09 Placeres på grænsen til bydelshuset. DR 10 Særudstillingområde 1 200-200 DR 10 - DR 11 Lyd-slusen 1 100-100 DR 11 - I alt 1.950 administration DR 12 En-mandskontorer m. mødeplads 2 20-40 DR 12 Kontorfaciliteter for daglig ledelse. DR 13 To-mandskontorer 7 20-140 DR 13 - DR 14 Internt mødelokale 1 20-20 DR 14 - DR 15 Toiletter/forrum m. garderobe 2 7-14 DR 15 - DR 16 Rengøringsrum 1 6-6 DR 16 - DR 17 Print/kopi 1 15-15 DR 17 - DR 18 Depot 1 15-15 DR 18 - DR 19 Arkiv/stolelager 1 50-50 DR 19 Etableres i funktionelt kontakt med Café (DR 05). I alt 300 Skoletjeneste/bibliotek Denne funktionsgruppe skal disponeres samlet. DR 20 Læsesal/biblioteksrum 1 75-75 DR 20 - DR 21 Undervisningslokale 1 50-50 DR 21 - DR 22 Undervisningslokale 1 25-25 DR 22 - I alt 150 Areal i alt 2.900 Heraf Bydelshus (offentlig del) 500 Ikke-billetteret zone Danmarks Rockmuseum (privat del) 2.400 Billetteret zone Note: Note: Benævnelsen privat og offentlig refererer til, hvorvidt funktionen betragtes som bydelshusfunktion eller ej. Alle arealer er bruttoarealer. For DR02 (museumsbutik/billetsalg) henvises til 5 o. i Planlovens bestemmelser for detailhandel. Her gives der mulighed for, at en fritliggende turistattraktion o.lign. (Rockmuseet omfattet) kan have tilknyttet en museumsbutik af underordnet betydning til salg af varer, der udgør et sekundært tilskud til den primære funktion, er direkte knyttet til den primære funktion og er nødvendige i forbindelse med besøget af anlæggets primære funktion. 36 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 37

rumprogram - roskilde FESTIVAL højskole (etape 2) Rumnr. Funktion antal privat m 2 offentlig m 2 Samlet m 2 Rumnr. Bemærkninger Administration RH 01 Forstanderkontor m. møde 1 30-30 RH 01 - RH 02 Sekretariat 1 60-60 RH 02 Storrumskontor med arbejdsplads for 5 medarbejdere. RH 03 Mødelokale m. tekøkken 1 30-30 RH 03 - RH 04 Toiletter 2 7-14 RH 04 - RH 05 Rengøringrum 1 7-7 RH 05 - RH 06 Depot 1 30-30 RH 06 - RH 07 Print/kopi 1 10-10 RH 07 - I alt 181 Elevboliger RH 08 Dobbeltværelser 78 20-1.560 RH 08 Værelser benyttes både som enkelt- og dobbeltværelse. RH 09 Timelærer-/vagtlærerværelser 2 20-40 RH 09 Benyttes af lærere, der ikke bor på højskolen. RH 10 Bad/toilet pr. to værelser 40 7-280 RH 10 Hvert bad/toilet skal placeres og grupperes med to værelser, hvilket også gælder for vagtlærerværelserne. I alt 1.880 Lærerboliger Hver lærerbolig skal indeholde de nævnte funktioner. RH 11 Køkken/alrum 30 - - RH 11 - RH 12 Arbejdsværelse 12 - - RH 12 - RH 13 Værelse 12 - - RH 13 - RH 14 Soveværelse 18 - - RH 14 - RH 15 Stue 24 - - RH 15 - RH 16 Bad/toilet 6 - - RH 16 - I alt 3 102 306 Forstanderbolig RH 17 Køkken/alrum/depot 36 - - RH 17 - RH 18 Arbejdsværelse 14 - - RH 18 - RH 19 Værelse 14 - - RH 19 - RH 20 Værelse 14 - - RH 20 - RH 21 Soveværelse 20 - - RH 21 - RH 22 Stue 24 - - RH 22 - RH 23 Bad/toilet 12 - - RH 23 - I alt 1 134 134 RH 24 RH 25 RH 26 RH 27 RH 28 Undervisning Hovedfagslokale Kulturledelse 1 80-80 RH 24 - Hovedfagslokale Kulturformidling/IT 1 80-80 RH 25 - Hovedfagslokale Audiovis.oplevelsesdesign/Event- og scene 1 160-160 RH 26 - Hovedfagslokale Rum, installation og kunst/kreativt værkst. 1 160-160 RH 27 - Hovedfagslokale Verdensborger 1 80-80 RH 28 - Undervisningsafsnittet fortsættes på næste opslag. 38 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 39