Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 8 For Ambulante teams, Regionspsykiatrien Vest, Herning, Midtjylland Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ambulante teams: er en del af Regionspsykiatrien Vest, Midtjylland og er beliggende på Regionshospitalet Herning, Gammel Landevej 61. Man finder os ved Indgang P4, indkørsel fra Nørgårdsalle eller indkørsel Ø1 fra Skolegade. Samarbejdsrelationer De 3 regionale teams Affektive lidelser, Psykoser og ADHD, samarbejder internt. Øvrige regionale tilbud: Psykiatriske sengeafsnit, Gerontopsykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Mobilteam, Center for Relationsbehandling - Miljø og Mestring, OPUS (opsøgende psykiatri til unge skizofrene), Oligofreniteamet, Team for misbrug og psykiatri, Center for spiseforstyrrelse (U2), Angst klinikken i Viborg, Sygehuspræsten, Somatiske behandlings- og undersøgelses afsnit, billeddiagnostisk afdeling (Rtg/Ct-scan), Regionstandplejen, Livsstils caféen, Center for selvmordsforebyggelse, Team for traumatiserede flygtninge samt Psykiatriskolen. Kommunale tilbud: Socialpsykiatriske opholdssteder, -tilbud og -bosteder, Kommuner ved forskellige sagsbehandlere og Bostøttepersoner, Hjemmeplejen, Plejehjem, Praktiserende læger og speciallæger, Psykologer, Demenskoordinatorer, Misbrugsrådgivningen samt Kriminalforsorgen. Patient/borger kategorier Regionspsykiatrien i Herning`s optage område er Herning, Ikast-Brande og Ringkjøbing- Skjern kommuner og tæller ca. 185.000 mennesker. Når en patient indlægges er der forskellige diagnose- og alderskriterier der bestemmer hvilket afsnit patienten hører til. Vi modtager patienter fra 18 år. Der er 54 sengepladser som er fordelt således: E1 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af affektive lidelser. E2 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af affektive lidelser. Marts 2011 Side 1 af 13
E3 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af psykoser. E4 - har 12 sengepladser og modtager og behandler akutte og intensive patienter samt patienter fra socialpsykiatriske opholdssteder og sociale bosteder - alle psykiatriske lidelser. E6 - har 6 sengepladser og er modtage- og behandlings afsnit for ældre (demens - over 65 år. Nydiagnostiserede - over 75 år. Patineter med en allerede diagnosticeret psykisk lidelse - over 80 år) patienter med alle psykiatriske lidelser (gerontopsykiatri). Gerontopsykiatrisk Ambulatorium modtager patienter efter henvisning fra praktiserende læger, privat praktiserende speciallæger, de psykiatriske afdelinger. Ambulatoriet modtager ca. 350 henvisninger om året. Psykiatrisk Mobilteam modtager patienter med mulighed for behandling i hjemmet, efter henvisning fra de psykiatriske sengeafsnit i Herning, de psykiatriske regionale teams og praktiserende læger i optageområdet. Ambulante teams - modtager patienter efter henvisning fra praktiserende læger, privat praktiserende speciallæger, de psykiatriske afdelinger og ovenstående regionale samarbejdspartnere. De 3 teams modtager tilsammen ca. 1200 henvisninger om året. Centrale kliniske problemstillinger Patienterne som henvises til Ambulante teams, har ofte et komplekst sygdomsforløb, som påvirker deres familie-, hverdags- og arbejdsliv. Patienterne har behov for afklaring af deres symptomer, behandling eller til opfølgning/viderebehandling af allerede diagnosticeret psykiatrisk lidelse. Overordnede problemstillinger for patienter i Ambulante teams: Psykose Team behandler indenfor diagnosegruppen F20 Affektiv Team behandler indenfor diagnosegruppen F30 ADHD Team behandler indenfor diagnosegruppen F90 Der kan forekomme visiterede patienter udenfor de ovenstående diagnoser, som vil blive fordelt i de eksisterende teams. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Regionspsykiatrien Vest i øvrigt: Afdelingsledelsen i Psykiatrien Vest, Herning udgøres af en ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Der er ansat afdelingssygeplejersker, udviklingssygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, funktionsledere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, læger, serviceassistenter og portører. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, ergoterapeut- og fysioterapeut Marts 2011 Side 2 af 13
studerende, socialrådgiverelever, falckredderelever, udover selvfølgelig sygeplejestuderende. Se i øvrigt samarbejdsrelationer. Ambulante teams består af 11 sygeplejersker, som arbejder med flg. fokusområder: Relationsarbejde, Psykoedukation, Mestring, Tilbagefaldsforebyggelse, Afklaring af støtte- og behandlingsbehov, Vejledning ud fra et sygeplejefagligt perspektiv. Forebyggelse af indlæggelse og/eller opfølgning på et indlæggelsesforløb, der tilstræbes tæt samarbejde med pårørende, observationer af den medicinske behandling- virkning/bivirkning. Der er tilknyttet behandlingsansvarlige overlæger i psykiatri og en ledende distriktssygeplejerske, samt psykologer, socialrådgivere og sekretærer. Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, psykologstuderende og sekretærelever Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienterne henvises og visiteres videre til de respektive teams. Patientforløbene foregår primært ved ambulant fremmøde. Der iværksættes psykiatrisk behandling både medikamentelt og af jeg-støttende, indsigtsgivende karakter, så patienten igen kan mestre sin hverdag. Sygeplejefaglige opgaver Grundstenene i sygeplejen i Regionspsykiatrien Herning tager afsæt i teorier om relation og mestring. Vi sætter således relationer, empati, muligheder, håb og mestring i centrum af behandlingstiltagene, ved hjælp af dialog og samspil - kombinerer dette med den nyeste viden om medicinsk behandling. Vi arbejder systematisk med, at anerkende patientens forsøg på at mestre sygdomssymptomer, opbygning af gode relationer og tilbud om individuelt tilpassede behandlingsplaner. Som en del af behandlingen er der fokus på sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Ud over at samarbejde med patienten i behandlingsforløbet vægter vi også et godt samarbejde med pårørende. Af sygeplejefaglige temaer, der er relevant for modul 8, skal nævnes følgende områder: At leve med en psykisk lidelse og komme sig af psykisk lidelse At opbygge kontakt og relationer til mennesker med psykisk sygdom Identifikation og observation af lidelsens udtryk Psykiatriske behandlingsmetoder Det lovmæssige grundlag Sundhedsfremme og forebyggelse i f. m. psykiatrisk lidelse Interprofessionelt samarbejde Målene for modul 8 ift. de kliniske ECTS point Sygepleje 8 ECTS: Marts 2011 Side 3 af 13
Kan tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende og udvalgte komplekse sygeplejefaglige tiltag; f.eks. instrumentelle behandlingsformer, medicinske og psykologiske behandlingsmetoder, terapeutiske samtaler og jeg-styrkende sygepleje. Selvstændig tage initiativ til kontakt og formel/uformel samtale med patienten Observere ift. patientens psykiske, fysiske og åndelige funktioner og symptomer og handle på det. Deltage i ambulante samtaler. Observere ved individuelle samtaler mellem patient og sygeplejerske. Have fokus og viden om sundhedsfremme som behandlingsmetode. Observere behandlingsmetoder i samtaler. Kendskab til og medvirken ved anvendte test - og screningsredskaber. Identificerer problemstillinger for patienten - lave behandlingsplan og justere denne, i samarbejde med sygeplejersken. Kan observere patienter med psykisk lidelse og på grundlag heraf begrunde og tilrettelægge relevante sygeplejefaglige interventioner. Observere patienten og dennes symptomer/vanskeligheder. Deltage aktivt i det mono-/tværfaglige samarbejde og på konferencer med egne observationer og refleksioner. Deltage aktivt i udarbejdelse af studieplan. Kendskab til GAF scoring (Global Assessment of Functioning scale) Dokumentere egen sygepleje i EPJ. Kan identificere etiske og juridiske dilemmaer som følge af den psykiske lidelse og handle i overensstemmelse med den gældende lovgivning. I samarbejdet med de pårørende medtænke etiske dilemmaer ift. tavshedspligt og patientens ønske om pårørendes inddragelse. Konfliktforebyggelse og håndtering med gennemgang af fikseringsbælter. Have kendskab, overvejelser og handlinger ift. tvangsforanstaltninger i overensstemmelse med den gældende lovgivning: Psykiatriloven, Serviceloven og De sygeplejeetiske retningslinjer. F.eks.: Tvangs- indlæggelse/-tilbageholdelse/- behandling, låst dør, skærmning, udgang. Have kendskab og overvejelser ift. mindstemiddelsprincippet Sygdomslære 1 ECTS: Kan redegøre for symptomer og reaktioner, der kan forbindes med psykisk sygdom hos børn, unge, voksne og gamle og relatere disse til anvendt diagnosesystem (ICD-10). Observere og/eller identificere symptomer om de mest kendte psykiatriske lidelser udfra ICD-10 diagnosesystemet, f.eks. depression, psykose, demens og personlighedsforstyrrelser. Tilegner sig viden om og forståelse for de patienter, som du har kontakt med. Kan identificere evt. udløsende faktorer for den psykiske tilstand. Læse patientens historie i EPJ. Deltage aktivt i udarbejdelse af journalnotater for tildelte patienter. Lave patientcases til gruppevejledning, hvor refleksioner over udløsende sygdomsfaktorer er synliggjort og danner grundlag for at forstå udført praksis ift. Teori. Har viden om og indsigt i kendte anvendte kliniske og farmakologiske behandlingsformer, knyttet til psykiatrien. Opsøge viden om gængse kliniske behandlingsformer til den enkelte diagnose. Marts 2011 Side 4 af 13
Være observatør ved patient-behandler samtaler og have fokus på anvendte behandlingsformer. Opsøge viden om den farmakologiske behandling til den enkelte diagnose. Farmakologi 0 ECTS: Kan varetage aspekter af sygeplejerskens opgaver omkring den medicinske behandling. Herunder informere om, observere kendte psykofarmaka udfra medicinens virkning og bivirkning samt administrationsområde. Observere og identificere virkning/bivirkning af medicin til udvalgte patienter. Kende de hygiejniske principper. Kunne anvende de specielle retningslinjer for medicinadministration i psykiatrien. Kendskab til faktorer der har betydning for compliance/concordance. Pædagogik 1 ECTS: Kan udføre sundhedspædagogisk virksomhed med fokus på psykoedukation og støtte til mestring. Deltage aktivt i det faglige samarbejde og på konferencer med egne observationer og refleksioner. Kunne vejlede og informere i delopgaver i psykoedukation, f.eks. medicin, symptomer, kost, motion, søvn. Gå i dialog med patienten og de pårørende omkring patientens og deres viden om sygdom, forløb og kendte mestringsstrategier. Afklare patientens mestringsstrategier og tilbagefaldesymptomer. Psykologi 1 ECTS: Kan forstå og anvende psykologien som en grundlæggende forståelse for de behov, reaktioner og fænomener, der knytter sig til at have en psykisk lidelse. Havde forståelse for livshistoriens betydning for det videre behandlingsforløb. Være observatør ved patient-kontaktpersons samtaler og have fokus på de psykologiske mekanismer, eks. vis: primitive forsvarsmekanismer/højere forsvarsmekanismer, kognitive forstyrrelser, angst, kontrol, jeg-funktion I relationsopbygning have fokus og forståelse for tillid/mistillid i sygeplejerske-patient forholdet. Udarbejdelse af Egoprofil udfra Liv Strand. Kommunikation 1 ECTS: Kan anvende kommunikative færdigheder således at der opnås en bæredygtig kontakt med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre i det sociale netværk. Være observatør ved patient-behandler samtaler. Selvstændig formel/uformel samtale med patienten og pårørende. Øve kommunikation i relation til en eller flere patienter, f.eks. verbal/nonverbal, aktiv lytning. Udarbejde praksisbeskrivelser til vejledning med fokus på den kommunikative del, f.eks. transaktionsanalyse, gensvarsmodeller. Være opmærksom på pårørendes behov. Kunne vejlede og informere i delopgaver Marts 2011 Side 5 af 13
Have viden om og kunne anvende forskellige kommunikationsformer: aktiv lytning, anerkendende -, ikke polariserende -, eksplorativ -, nonverbal -, smalltalk -, terapeutisk-, transaktionsanalyse og gensvarsmodeller. Have fokus på egen rolles betydning i kommunikations sammenhænge, f.eks. patienter/pårørende/samarbejdspartnere/vejledning. Ved afslutningen af 8. modul har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1.At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. 2.At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme. 3.At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme. 4.At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse 5.At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet. 6.At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. 7.At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. 8.At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. 9.At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udarbejdelse af kompetenceprofiler Mestringstankegangen Relationsbehandling Den gode depressionsbehandling Operation-Life-medicinafstemning Reduktion og øget patientoplevet kvalitet af tvang Den danske kvalitets model Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser Konflikt- og voldshåndtering Fysisk aktiviteter for patienter i psykiatrien Udvikling af den elektroniske patientjournal Marts 2011 Side 6 af 13
Kognitiv behandling Arbejde med stemmehøring Fokus på arbejdsmiljø Fusionsprocessen mellem Herning og Holstebro Udarbejdelse af handleplaner i EPJ Kost til den psykiatriske patient Psykoeducation Pårørende politik Hjemmebehandlingstilbud til kvinder med fødselsudløst depression Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem Forløbsansvarlig sygeplejerske Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Fortælling/narrativer Bevar barndommen ADHD rating scale IPDE PSE BDI II Abstinens-scorings-skema Narkoscreening Kognitive metoder Psykoedukation Stemmehøringsinterview Den gode depressionsbehandling. KOV - konflikt og voldsforebyggelse Mono- og tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I psykiatrisk afdeling Herning er der ansat 3 kliniske vejledere til at varetage den kliniske vejledning af sygeplejestuderende, som er fordelt på de forskellige afsnit. Marts 2011 Side 7 af 13
De kliniske vejledere er taget ud af klinisk praksis, når der er studerende i klinikken. De er altid til rådighed på hverdage i dagstiden, dog med mulighed for at tilbyde klinisk vejledning i forbindelse med aftenvagter. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på modulets kompetencer. Der sendes min. 14 dage før første dag i teamet, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Derudover vil der henvises til den generelle studieplan. Første dag er der fælles introduktion ved de kliniske vejledere til psykiatrisk afdeling samt planlægning af tilstedeværelse i teamet. Desuden vil en sygeplejerske introducere sygeplejestuderende til teamet. I løbet af den første uge vil der være studieplansdrøftelse med klinisk vejleder, hvor der vil blive talt om kompetencer, forventninger, forudsætninger, evaluering etc. Samtaler i startfasen er med fokus på personlige og faglige forudsætninger samt læringsstil. I et samarbejde omkring den individuelle studieplan, aftales læringsmetoder og individuelle måder at synliggøre egen udvikling og læring, med henblik på evaluering af de sygeplejefaglige opgaver og færdigheder. Studiet tilrettelægges ud fra forventet opnået læringsudbytte, den studerendes ønsker og behov samt teamets aktuelle muligheder. Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk miljø. Der vil oftest være mulighed for før-, under- og eftervejledning. Der vil være mulighed for såvel formelle som uformelle refleksioner med klinisk vejleder. I samarbejde med den studerende laves ugentlig status. Perioden kan fx forløbe således: I hele perioden følges du med sygeplejerske med stigende aktiv deltagelse. De selvstændige opgaver vil være afgrænsede til de stabile forløb og ALTID i samarbejde med sygeplejersken I 4. studieuge, udarbejdes og gennemgåes den planlagte studieaktivitet; Egoprofil. Ca. midtvejs i forløbet af holdes der midtvejsdrøftelse med med deltageles af sygeplejelæreren. I 5. studieuge, afholdes den fastlagte studieaktivitet organiseret som et seminar med udgangspunkt i et autentisk patientforløb. De sidste uger har du mulighed for at øve dig gentagne gange, opnå nye erfaringer og træne selvstændighed i afgrænsede opgaver. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb Læringsmiljø /Studiemiljø Det vil være målene for modul 8 samt den enkelte studerendes behov, der er bestemmende for hvordan studierne tilrettelægges. Der vil på det enkelte afsnit kunne tilbydes et miljø, hvor det vil være muligt at studere den kliniske sygepleje på flere niveauer i uddannelsen. Marts 2011 Side 8 af 13
Der vil ofte være 2 studerende i 8. modul, evt. studerende på andre modultrin Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) EPJ undervisning. Studie og vejledningsrum til rådighed. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering i kælderen. Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og teamet. Mulighed for relevante studiebesøg. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom teamets konferencer og supervisioner. Undervisning i KOV konflikts- og voldsforebyggelse samt tvangsforanstaltninger. Misbrug og psykiatri Undervisning i mestring, relationsbehandling, miljøterapi og Gaf Studier i Ambulante teams foregår både som konsultation og hjemmebesøg og er observerende, interagerende og i afgrænsede situationer på et mere selvstændigt niveau. De planlægges ud fra individuelle patientforløb og tværfaglige samarbejdsparter. Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der er før- og eftervejledning i forbindelse med patientsamtaler. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden er fastlagt til teamets åbningstid mandag fredag i dagtid og tilrettelægges i samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder. Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Men som studerende kan det dog ind imellem være givende med tid til fordybelse væk fra teamet. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Vejlednings- og evalueringstilbud Der gives løbende feedback til den studerende, herunder før- og eftervejledning. Sygeplejestuderende får desuden vejledning individuelt og i gruppe ved kliniske vejledere. Gruppevejledning foregår en gang ugentlig og giver mulighed for at bl.a. øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Ved individuelle vejledningssamtaler gives evaluering og den studerende støttes i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere blev uddannet i henholdsvis 93, 99 og 01 og har været ansat i psykiatrien siden da, på henholdsvis E4, E2 og E1. De kliniske vejledere har deltaget i mange kurser og temadage vedr. psykiatrisk sygepleje og behandling, samt vejledning. De er ligeledes med i et 3 årigt forskningsprojekt om uudnyttede læringssituationer for sygeplejestuderende i psykiatrien. Uddannelsesmæssigt har de henholdsvis specialuddannelse i psykiatri og klinisk vejlederuddannelse. Marts 2011 Side 9 af 13
Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumliste for klinik i psykiatri. Der må udskiftes 20% af pensum, med relevant selvvalgt litteratur, hvilket svarer til 70-120 sider. Sygepleje: Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 13.udgave 2007. Psykosebegrebet: Side 25-38 + 51-58. Sygepleje til psykotiske: Side 59 62. Miljøterapi og jeg styrkende sygepleje: Side 80-108. Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzel Forlag København, 3.udgave 2006. Angst: Side 137-160. Depression og sorg: Side 186-219. Mani: Side 222-264. Aggression: Side 265-285. Samarbejde med psykotiske: Side 358-407 Psykiatrisk sygepleje. Nils Buus. Dansk Sygepleje Råd/Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København, 1. udgave 2009 Tvang og psykiatriloven: Side 95 120. Miljøterapi: Side 281-308. Psykoedukation: Side 364 381. Grundbog i psykiatri. Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag Psykiatriens organisering: Side 873-886. Relationsbehandling. Lars Thorgård bind 1 Hertervig Forlag, Stavanger 2. udgave 2007 Miljø- behandling: Side 127 157 Selvmordsforebyggelse ( mappe i teamet) Psykologi: Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzels Forlag København 3.udgave 2006. Selvbilledet: Side 113-136 Dynamisk psykiatri. Johan Cullberg, Hans Reitzels Forlag, København, udgave 2005. Den funtionelle og dysfunktionelle familie: Side 88-102. Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 13.udgave 2007. Egopsykologi, egofunktioner og egosvaghed: Side 39-51 Sygdomslære: Psykiatri. Per Vestergaard og Thorkil Sørensen. Fadl s Forlag, København, 2. udgave 2005 Psykiatriens grundbegreber: Kap 1: Side 13 29 Grundbog i psykiatri. Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag ADHD hos voksne, Per Hove Thomsen og Erik Simonsen: Side 399 412 Kommunikation: Samtaletræning. Erno Metze og Jørgen Nystrup, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave 2000 Kommunikationsteori: Side 9 22. Gensvarsmodeller: Side 25 37 Transaktionsanalyse: Side 39-64 Pædagogik: Undervisnings planlægning for faglærer. Hilde Hiim & Else Hippe. Gyldendals Lærerbibliotek, 2. udgave 1. oplag 2003. Pædagogiske grundsyn: Side. 11 26. Marts 2011 Side 10 af 13
Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier: Side 27 32. Elevernes læringsforudsætninger: Side 33-42 Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus 2006. Evaluering i vejledningssammenhæng: Side 310-326 Farmakologi: Psykofarmakologi, Poul Videbech, 2008 http://www.videbech.com/download/psykofarmakologi.pdf http://www.medicin.dk/ Psykiatrifonden: Lægemiddel info (Mappe i afsnittet) Supplerende litteratur: Ministeriet for sundhed og Forebyggelse 2007: Lov om tvang i psykiatrien https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10339 Sundhedsstyrelsen 2004: Rusmidlernes Biologi http://www.sst.dk/publ/publ2004/rusmidlernes_biologi/rusmidlernes_biologi.pdf Sundhedsstyrelsen 2007: Vurdering og visitation af selvmordstruede http://www.sst.dk/publ/publ2007/cff/selvmordstruede/visitation_af_selmordstruede.pdf Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus 2006. Vejledning, kvalitetssikring og udvikling: Side 287 310 Kommunikasjon i relasioner Hilde og Tom Eide. Gyldendal, Norsk Forlag, 1. udgave 8. oplag 2002. Helseprofesjon og praktisk kommunikasjon: Side 17 33. Kommunikasjonsteori: Side 34 64 Svend Aage Madsen: Bånd der brister - Bånd der knyttes. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være til stede i klinikken gennemsnitlig 30 timer pr. uge i uddannelsesforløbet og dertil 12 timers selvstudie pr. uge. Den fastlagte studieaktivitet: Organiseret som et seminar i grupper med reflekterende teams, med udgangspunkt i kommunikation. Afvikles midtvejs i klinisk periode. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Se modulbeskrivelse for 8. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelser ) Planlagt studieaktivitet: Organiseret som skriftlig udarbejdelse af Egoprofil, med udgangspunkt i psykologi. Marts 2011 Side 11 af 13
Formål: At den studerende udvikler sin analytiske, problemløsende og handlemæssige kompetence. At den studerende kan vurdere psykologiske forholds indflydelse på menneskets adfærd og reaktioner og kan handle hensigtsmæssigt i samspillet med patient Den skriftlige del: Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på max. 7200 anslag, indeholdende en kort præsentation af patientens helhedssituation samt en beskrivelse af den pågældendes problemer og ressourcer i relation til forskellige egofunktioner. Der tages udgangspunkt i Liv Strands inddeling af egofunktionerne. Oplægget kan endvidere indeholde korte konkrete situationsbeskrivelser, som den studerende har oplevet, læst eller fået gengivet af personale på uddannelsesstedet, der kan illustrere udvalgte områder indenfor patientens egofunktioner. Den mundtlige del: Der afsættes en time, hvor den studerende sammen med klinisk vejleder drøfter oplægget med udgangspunkt i den studerendes refleksioner, tanker og holdninger. Den studerende har forberedt sig således, at der fremlægges en perspektivering af patientens egofunktioner i relation til relevante jeg-støttende/-styrkende sygeplejeprincipper samt identificering af forsvarsmekanismer. Der fokuseres hermed på, hvilke konsekvenser egoprofilen kan have for planlægning og udførelse af psykiatrisk sygepleje. Mål: At den studerende kan indsamle data og beskrive en udvalgt patients helhedssituation herunder redegøre for sygdomsrelaterede problemstillinger. At den studerende opnår grundig viden om og forståelse for en enkelt patients ressourcer og behov for støtte. At den studerende kan identificere og reflektere over patientens forsvarsmekanismer. At den studerende kan præsentere fagligt begrundede forslag til sygeplejen og evaluere den udførte jeg-støttende/-styrkende sygepleje. At den studerende opnår teoretiske forudsætninger for at observere psykisk syge mennesker og kunne vurdere deres sundhedstilstand, symptomer og vurdere relevante sygeplejehandlinger. Vurdering: Den studerende og klinisk vejleder afslutter i samarbejde den mundtlige del med kort at evaluere den studerendes samlede læringsudbytte af såvel den skriftlige som den mundtlige del. Den studerende indskriver evalueringen i sin individuelle studieplan. Intern klinisk prøve: Formålet er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer, med udgangspunkt i autentiske patientforløb og med fokus på den kommunikative, relationelle og sundhedspædagogiske virksomhed i sygeplejen. Den kliniske del: Afholdes på det kliniske studiested i 8. uge af den kliniske periode og varer ½-1 time med deltagelse af klinisk vejleder. Den mundtlige del: Foregår samme dag som den kliniske del og varer ¾ time med deltagelse af både klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer som eksaminatorer. Marts 2011 Side 12 af 13
Prøven bedømmes samlet Bestået/Ikke bestået. Se modulbeskrivelse for 8. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelse) Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Psykiatrisk Mobilteam Dato: Underskrift ved: Klinisk Vejleder: Mogens Svane, Heidi Schmidt Nielsen eller Helle Steffen Nærmeste overordnede leder: Uddannelsesansvarlig: Annette Raarup Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen Marts 2011 Side 13 af 13