Notat: Funktionskontrakten og kørebanebelægning Dato: 17. juli 2014 Sagsnr.: 12/74320 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 Skanderborg.kommune@skanderborg.dk www.skanderborg.dk Teknik og Miljø, Vej & Trafik Knudsvej 34 8680 Ry I dette notat er der redegjort for de krav der er stillet i udbudsmaterialet i henhold til vedligeholdelsen af kørebanebelægninger. Notatet er et direkte afskrift af hvilke formuleringer der er anvendt i udbudsmaterialet som ligger til grund for funktionskontrakten, hvorfor der forekommer referencer der ikke er medtaget i dette notat.
1. Kørebanebelægning 1.1 Omfang Arbejdet omfatter vedligeholdelse af kørebanebelægning på veje. De omfattede veje er vist på oversigtskort, bilag 1. Alle omfattede kørebanebelægninger er med asfalt. Der kan dog i asfaltbelægningen være andre belægningstyper, som også er omfattet af kontrakten. Derudover omfatter vedligeholdelsen vandrender, enten profileret i belægningen eller som vandrendesten. Data for kørebanebelægninger tilstand fremgår af skema bilag 2 med resultat af hovedeftersyn i 2011/2012. Af bilaget fremgår endvidere type af toplag og så vidt muligt dato for udlægning af dette. Der er i perioden 2009 2012 udført fulddækkende belægninger på et antal strækninger, der ikke er opdateret i Vejman. Bilag 11 indeholder en oversigt over de omfattende strækninger. 1.2 Generelt Valg af metoder og materialer er entreprenørens ansvar. Entreprenøren skal dels i sit tilbud og dels i kontraktperioden oplyse bygherren om, hvilke metoder og materialer han agter at anvende. Pkt. 1.5 Funktionskrav i AAB-varmblandet asfalt er dog gældende for vedligeholdelse af asfaltkørebaner. I følgende pkt. 2.4 er anført tilstandskrav, som på et vilkårligt tidspunkt i kontraktperioden skal være opfyldt for alle de omfattede kørebanestrækninger. I pkt. 2.5 er anført krav til udførelse af fulddækkende belægninger, der udføres i kontraktperioden. Riste, dæksler, kantsten, vejinventar og lignende må ikke tilsmudses med asfalt, klæbemiddel eller lign. Brønde må ikke tilstoppes med asfalt eller andre materialer. Når udlægning af belægning udføres, skal riste, dæksler og lignende beskyttes mod tilsmudsning og -stopning. Sker der alligevel tilsmudsning og/eller tilstopning, skal entreprenøren vederlagsfrit sørge for den nødvendige afrensning/oprensning.
1.3 Materialer Valg af materialer og ansvaret herfor påhviler alene entreprenøren, dog med følgende bestemmelse: For vejklasse 1 Trafikveje på landet, skal overfladebehandling udføres med sten af lyst materiale som eksempelvis lys svensk granit. Ved reparationer skal der anvendes materialetype, hvis udseende og struktur ligner det eksisterende. Overfladebehandling må ikke anvendes inden for byskilte, ikke på stier og ikke i rundkørsler. Overflade behandling må derudover ikke anvendes på følgende veje: 600543 700403 700511 700606 700607 700619 700630 700639 700641 700644 Bygherren kan beslutte, at delstrækninger af fulddækkende slidlag skal overholde støjklasse C iht. Udbudsforskrifter for støjreducerende slidlag (tillægspris). 1.4 Tilstandskrav Vedligeholdelse af kørebanearealer skal gennemføres således at følgende tilstandskrav til stadighed er opfyldt som minimum for alle kørebanestrækninger. Tilstandskravene omfatter: minimumskrav til skadespoint minimumskrav til jævnhed krav til reparation af akutte skader i form af huller og afskalninger krav til lappeprocenter for belægningen 1.4.1 Skadespoint Alle omfattede kørebanearealer skal til stadighed som minimum opfylde følgende tilstandskrav: Gennemsnit i 2011 for veje i det åbne land 1,16 0,7 1,5
2 Trafikveje på landet, 2,34 1,0 2,0 2,62 2,0 3,0 2,97 2,0 4,0 Veje i byområder indgår i samme vejklasse som veje på landet i ovenstående skema. Det betyder, at lokalveje,, i byområder skal overholde samme krav som lokalveje,, på landet. Tilsvarende skal trafikveje, i byområder overholde samme krav som trafikveje,, på landet. Skemaet angiver krav til serviceniveau udtrykt ved skadespoint. Der er krav til middelværdi for hver vejklasse, samt krav til maksimalt skadespoint som en enkelt strækning må antage. Kravene til middel skadespoint skal være opfyldt fra udgangen af år 5 (december 2017). Krav til max skadespoint for enkeltparcel skal ligeledes være opfyldt fra december 2017. Trinvise krav til skadespoint: Udgangen af år 2013 2 Trafikveje på landet, 1,0 1,5 2,0 2,0 2,5 3,0 2,8 4,0 Udgangen af år 2014 2 Trafikveje på landet, 0,9 1,5 1,7 2,0 2,4 3,0 2,6 4,0
Udgangen af år 2015 2 Trafikveje på landet, 0,8 1,5 1,4 2,0 2,2 3,0 2,4 4,0 Udgangen af år 2016 2 Trafikveje på landet, 0,7 1,5 1,0 2,0 2,0 3,0 2,2 4,0 Skadespoint udregnes på baggrund af skadesregistrering i henhold til vejreglen Vedligehold af færdselsarealet af november 2009 Skadespoint er beregnet i henhold til Vejman.dk s belægningsoptimering. 1.4.2 Jævnhed Følgende krav til jævnhed og sporkøring skal til enhver tid være opfyldt: Der må fra 1. oktober 2014 og i resten af kontraktperioden ikke forekomme sporkøring, lunker eller sætninger over 4 cm. Jævnhed og sporkøring måles med 2 m retskinne. For reparationer, udført i kontraktperioden, må der på den reparerede overflade ikke være niveauforskel større end 10 mm målt med en 5 meter retskinne, dog kun 6 mm ved overgang til eksisterende belægning. 1.4.3 Friktion Ved udførelse af reparation må belægningens friktionskoefficient ikke forringes. 1.4.4 Kørebanebelægningens udseende Udover krav til skadespoint stilles tillige krav til det procentvise omfang af lapper i forhold til vejstrækningens areal for hver vejklasse.
tilladt lappeprocent 1 Trafikveje på landet, 2 Trafikveje på landet, 3 og 4 Alvorlighed tilladt omfang i % 1: pletvis 30 2: sammenhængende < 100 m 2 30 3: sammenhængende > 100 m 2 50 1: pletvis 30 2: sammenhængende < 100 m 2 50 3: sammenhængende > 100 m 2 50 Lokalveje 1: pletvis 30 2: sammenhængende < 100 m 2 50 3: sammenhængende > 100 m 2 80 De anførte tilladelige lappeprocenter opgøres for hver parcel for sig og for hver "alvorlighed" for sig. Der er ikke tale om nogen summation. Kravene skal være opfyldt fra 2015. Kravet er supplerende til det overordnede krav til skadespoint. Sporopretning indgår typisk i skadesregistreringen som "sammenhængende lapper over 100 m 2 ". Fulddækkende reparationer for strækninger under 100 m registreres som lapper. Lapper efter retablering af ledningsgrave, udført i kontraktperioden, bidrager ikke til lappeprocenten. 1.4.5 Akutte skader Af hensyn til trafiksikkerheden skal der foretages udbedring af slaghuller og kantskader af størrelse svarende arealmæssigt til 15 x 15 cm og derover og af afskalninger af størrelse svarende til 50 x 50 cm og derover indenfor nedenstående tidsfrister. Afskalninger defineres som huller af max. 3 cm dybde. Derudover skal der løbende udføres udbedring af svedende OB belægninger, som vurderes at være til ulempe for borgerne. Der gælder følgende tidsfrister for udbedring af skader, anført i arbejdsdage. Tidsfristen regnes fra den dag skaden kommer til entreprenørens kendskab.
1 Trafikveje på landet, 2 Trafikveje på landet, 3 og 4 Slaghuller og afskalninger Svedende OB-belægninger 2 arbejdsdage 5 arbejdsdage 4 arbejdsdage 5 arbejdsdage Lokalveje 10 arbejdsdage 5 arbejdsdage Entreprenøren skal samme dag som han får kendskab til skaden, opsætte fornøden afspærring af skadestedet. Hvis skaden vurderes at være trafikfarlig, skal afspærring opsættes senest 3 timer efter kendskab/besked om skaden. Den reparerede overflade skal fremtræde jævn og tilpasset den tilgrænsende belægning. Reparerede opkørselsramper skal være jævnt afsluttet i niveau med top af kantsten samt være lige og parallelle med kantsten mod vejen og i øvrigt være tilpasset den tilstødende belægning. 1.4.6 Øvrige skader i belægningen Huller i belægningen ved riste og dæksler samt huller opstået ved sætninger skal udbedres som anført i pkt. 2.4.5 for slaghuller og afskalninger. Rendestensriste i faste karme udskiftes til flydende ved reparationer, hvor asfalt opbrydes omkring risten. Til orientering kan oplyses, at der i 2011/2012 kun blev udført meget få reparationer af huller i belægningen ved rendestensbrønde. Hvis skader på belægningen er forårsaget af brud på ledninger, foretager den respektive ledningsejer selv udbedring af skaden, herunder retablering af belægning med GAB. Entreprenøren skal føre tilsyn med retableringen jf. pkt. 1.17. Ved reparation på og ved asfaltbump skal der ved reparationen tilsikres, at disse har et længdeprofil som modificeret cirkelbump. 1.5 Nye belægninger 1.5.1 Generelt Nye fulddækkende belægninger skal fremtræde med ensartet udseende med hensyn til farve og struktur. For varmblandet asfalt ophører mangelsansvaret 5 år efter udlægning, dog med følgende undtagelser: 1 år for belægningers jævnhed 1 år for belægningers profil.
Kravet til friktionskoefficient gælder i 5 år efter udlægningstidspunktet. Belægningerne skal være tætte, uden revner. Krav skal være overholdt i 1 år efter udlægningen. Ved anvendelse af overfladebehandling skal løse sten fjernes senest 5 dage efter udlægning. 1.5.2 Materialer Valg af materialer og ansvaret herfor påhviler alene entreprenøren, dog med følgende bestemmelse: Emulsionsforsegling og tilsvarende betragtes ikke som "fulddækkende belægninger", men som reparationsmetode og som levetidsforlængende behandling. 1.5.3 Tilslutninger Alle blivende tilslutninger til eksisterende belægninger skal udføres ved nedfræsning. Jævnhedskrav i pkt. 2.5.8 er gældende for tilslutninger. Nedfræsning kan udelades, hvor jævnhedskrav i pkt. 2.5.8 vil være opfyldt foruden (max. niveauforskel på 6 mm). 1.5.4 Dæksler og riste Dæksler og rendestensriste i faste karme udskiftes til flydende ved udlægning af fulddækkende belægninger. Alle dæksler og karme skal højdereguleres, således at de efter belægningsarbejdets færdiggørelse er i plan med belægningsoverfladen. Der henvises til pkt. 6 angående rendestensbrønde. Ved udskiftning til flydende karm og hvor der i øvrigt skal ske udskiftning af dæksel/karm leveres materialerne som bygherreleverance (af bygherren eller af anden ledningsejer). Entreprenøren udfører arbejdet med udskiftningen (særskilt afregning). 1.5.5 Kantstenslysning Ved udlægning af fulddækkende asfaltlag er det normale krav til kantstenslysning min. 7 cm. Hvis den nuværende lysning er under 7 cm, kan der accepteres en kantstenslysning på 5 cm efter udlægning af fulddækkende belægning. Entreprenøren skal i dette tilfælde foretage bortfræsning i den eksisterende belægning i nødvendigt omfang. Fræsning må ikke skade eksisterende bæreevne 1.5.6 Opkørselsramper Ved udlægning af fulddækkende belægninger skal belægningen også udføres på alle eksisterende opkørselsramper på parcellen. Det skal påregnes, at alle ramper skal fræses inden udlægning af fulddækkende belægning. Opkørselsramperne skal som udgangspunkt udføres med en hældning 1:3 ved 6-8 cm lysning, hældning 1:4 ved 8-10 cm lysning og 1:5 ved 10-12 cm lysning. Tværfald på tilstødende elementer kan kræve fladere ramper. Såfremt entreprenøren vurderer ovenstående retningslinjer uhensigtsmæssige f.eks. hvis rampen kommer for langt ud i kørebanearealet kontaktes bygherren, og der aftales nærmere om udførelsen.
Opkørselsramperne skal være jævnt afsluttet i niveau med top kantsten samt være lige og parallelle med kantsten mod vejen og i øvrigt være tilpasset den tilstødende belægning. Længden af opkørselsrampen skal ved retablering være den samme som den eksisterende. Markoverkørsler og indkørsler skal retableres med asfalt 1-2m. ind. 1.5.7 Bump Ved reparation af belægning omkring og på eksisterende bump og lign., skal det sikres, at bumpenes principielle udformning og virkning ikke ændres som følge af udlægning af et nyt slidlag. Bump skal efter udlægning af fulddækkende belægning være udformet således at disse har et længdeprofil som modificeret cirkelbump. 1.5.8 Jævnhed For vejklasse 1 Trafikveje på landet, gælder, at for alle fulddækkende belægninger, udført i kontraktperioden, skal længdeprofiler og tværfald overholde jævnhedskravene svarende til dimensioneringshastigheden iht. AAB varmblandet asfalt. For Trafikveje på landet,, Lokalveje på landet, og gælder, at for alle fulddækkende belægninger, udført i kontraktperioden, må der ikke forefindes lunker, der giver anledning til vandansamlinger, og ikke lunker over 1,5 cm dybde målt med 2 m lang retskinne. Der accepteres dog lunker langs kantsten, hvor der lokalt kan samles vand i max 30 cm afstand fra kantsten og max 2 cm dybde. Krav til jævnhed skal være overholdt i 1 år efter udlægningen. Derefter overgår jævnhedskrav generelt til krav jf. pkt. 2.4.2. For udførte belægninger på trafikveje, gælder endvidere med hensyn til kørselskomfort, at ujævnheder i belægningen under de førnævnte krav ikke må medføre dårlig kørselskomfort i form af rystelser i køretøjet og at vejen skal føles jævn at køre på. Kørselskomfort opgøres i IRI (International Roughness Index). Målt på en vilkårlig 100 m-strækning må IRI-værdien maksimalt antage værdien 4,0 m/km for Trafikveje,. Der stilles ikke krav om at entreprenøren skal måle IRIværdier. Skanderborg Kommune vil selv iværksætte IRI-målinger, hvis kommunen finder behov for dette. Ved overgang til eksisterende belægning må der på intet sted være niveauforskel større end 6 mm. 1.5.9 Friktionskoefficient For alle fulddækkende belægninger på veje med vejklasse 1 Trafikveje på landet,, der udføres i kontraktperioden, skal krav til friktion i henhold til AAB for Varmblandet asfalt, pkt. 1.5.1 være opfyldt. Kravet til friktionskoefficient gælder i 5 år efter udlægningstidspunktet.