B329000B - JRH UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 6. januar 2016 af Østre Landsrets 12. afdeling (landsdommerne Henrik Gam, Bloch Andersen og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.)). 12. afd. nr. B-3290-14: Fængselsforbundet som mandatar for F (advokat Søren Kjær Jensen) mod Direktoratet for Kriminalforsorgen (Kammeradvokaten ved advokat Anders Strange Schäfer) Københavns Byrets dom af 5. november 2014 (BS 16B-5485/2013) er anket af Fængselsforbundet som mandatar for F med påstand som for byretten om, at indstævnte, Direktoratet for Kriminalforsorgen, tilpligtes at betale appellanten 1.282.540,27 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. december 2013 til betaling sker. Indstævnte, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har påstået stadfæstelse. Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af kravet.
- 2 - Sagsfremstilling I brev af 26. juni 2009 til Statsfængslet Østjylland meddelte Direktoratet for Kriminalforsorgen følgende: Medio februar 2009 indberettede personale- og sikkerhedskonsulent Kaj Rasmussen telefonisk til direktoratet, at havde bedraget med tjenestelisterne i et endnu ukendt omfang. Den 31. marts 2009 afholdtes møde i direktoratet med deltagelse af Kaj Rasmussen, Heine Dupont, Torben Pagel Kristensen, Helle Thiesen og Rikke Ellehauge. På dette møde aftaltes, at Heine Dupont og Torben Pagel Kristensen skulle kortlægge omfanget af bedrageriet herunder hvor mange medarbejdere, der har været involveret. Direktoratet har efterfølgende gennemgået det af Heine Dupont og Torben Pagel Kristensen udarbejdede materiale, hvoraf det fremgår, at i alt 15 medarbejdere ved statsfængslet har draget fordel af det formodede bedrageri. Direktoratet har besluttet, at bagatelgrænsen lægges ved en værdi af bedrageriet på kr. 3.000,-. På den baggrund er det direktoratets vurdering, at der bør foretages politianmeldelse for overtrædelse af straffelovens kapitel 28 (formueforbrydelser) af følgende personer: F Direktoratet skal anmode statsfængslet om snarest at foretage politianmeldelse. Direktoratet har endvidere besluttet, at fritagelse for tjeneste opretholdes, mens de øvrige medarbejdere ikke fritages for tjeneste på nuværende tidspunkt. Direktoratet skal anmode om at modtage en kopi af anmeldelsen til politiet. Statsfængslet Østjylland anmodes om at underrette de pågældende medarbejdere om politianmeldelsen. Statsfængslet Østjylland indgav herefter den 3. juli 2009 følgende politianmeldelse til Politidirektøren for Sydøstjylland: Anmeldelse for overtrædelse af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser. Jeg skal hermed anmode om, at der indledes politimæssig efterforskning i sagen mod Overvagtmester O
- 3 - Fængselsfunktionær på prøve.. Fængselsfunktionær F Medio februar 2009 fik Statsfængslet Østjylland mistanke om, at overvagtmester O havde bedraget med tjenestelisterne i et på daværende tidspunkt ukendt omfang. Omfanget er senere forsøgt kortlagt og andrager i værdi efter omregning til aktuel timesats ca. 200.000 kr. O har som nævnt gennemført bedrageriet, mens de øvrige anmeldte har draget fordel af det formodede bedrageri. O har i sagens anledning været fritaget for tjeneste siden den 15. maj 2009, mens de øvrige ansatte fortsat er tjenestegørende ved Statsfængslet Østjylland bortset fra.. der siden den 1. oktober 2007 været ansat ved politiet. Direktoratet for Kriminalforsorgen har anmodet om, at Statsfængslet Østjyllands foretager ovennævnte politianmeldelse. De pågældende er underrettet om anmeldelsen. Personalechef Kaj Rasmussen har forestået undersøgelsen af sagen og kontakten til Direktoratet for Kriminalforsorgen, og jeg skal derfor bede om, at han kontaktes for nærmere oplysninger. Kaj Rasmussen er først til stede efter ferie mandag den 20. juli 2009 og kan træffes på telefon nr. 76 55 56 40. Ved politianmeldelsen var lagt en oversigt, bilag A, over de personer og beløb, der var tale om. For så vidt angår F fremgik tillæg 17-06: 66 timer til en lønsats på 22,08 kr., i alt 1.457,28 kr., og weekendtillæg: 44 timer til en lønsats på 39,60 kr., i alt 1.738 kr. Det samlede beløb var 3.195,28 kr. ved en omregning til aktuel timesats. I notat af 14. juli 2009 anførte fængselsinspektør Jørgen Bang, at han den 3. juli 2009 kl. ca. 14.15 havde en samtale med F. Jørgen Bang anførte om samtale, at Han [F] var helt uforstående overfor sagen og vidste ikke noget om, at han skulle have haft fordel af ændringer i tjenestelisten, som han i øvrigt ikke kendte til.
- 4 - Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at F af statsfængslet fik udleveret brevet af 26. juni 2009 og politianmeldelsen af 3. juli 2009, men ikke det medfølgende bilag A, heller ikke selv om han senere fremsatte anmodninger om aktindsigt. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af F. Der er endvidere afgivet forklaring af daværende kontorchef Liselotte Bering Liisberg og daværende vicedirektør Ole Hansen. F har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke havde tanke om at søge erstatning over for politiet. Han havde jo ikke mistet noget. Han var stadig ansat. Politiet gjorde bare det, de skulle. Der var ikke noget at bebrejde politiet. Han kunne ikke selv indtaste oplysningerne til brug for lønanvisningen, men han kunne anmode om at få dem rettet. Han skulle gå til sin nærmeste leder, hvilket var overvagtmester O, og ham gik han til. Man kunne godt bytte vagter indbyrdes, men O skulle godkende dette. Han så ikke bilag A under forløbet. Han kunne ikke få at vide, hvad han var anklaget for. Han fik bilag A fra politiet. Han har ikke fået det fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Han har kun fået selve anmeldelsen og direktoratets brev af 26. juni 2009 om politianmeldelse. Hvis han havde fået bilag A, havde han med det samme været klar over, hvad der var galt. Han ringede til Rikke Ellehauge om at få anmeldelsen trukket tilbage, da han blev klar over, hvordan det hang sammen, men det hjalp ikke. Han har gennemgået lægeundersøgelser, jf. psykiatrisk speciallægeerklæring af 5. januar 2010, med henblik på helbredsbedømmelse, og det lå i luften, at han ville blive afskediget, hvis han ikke genoptog arbejdet. Fængselsinspektør Jørgen Bang døde, efter politisagen sluttede. Overvagtmester O døde, efter politisagen blev indstillet mod de almindelige fængselsbetjente, men inden disciplinærsagen mod ham selv var afsluttet.
- 5 - Tillægget var kun for én måned, oktober 2006, udbetalt i marts 2007. Det var kun denne måned, han ikke havde fået tillæg. Det var formentlig den første måned, hvor han var langtidssygemeldt. Liselotte Bering Liisberg har forklaret blandt andet, at hun i 2009 var personalechef i Kriminalforsorgen og havde været det i 10-12 år. Hun var med til at træffe beslutningen om at politianmelde blandt andre F. Bilag A var til stede og var grundlaget for beslutningen. Der udarbejdes ikke generelt en skriftlig fremstilling af sagens faktiske omstændigheder. Såfremt der er mistanke om, at der er tale om straffesager, så bliver der ikke udarbejdet en sådan, men medarbejderen orienteres om de skridt, Kriminalforsorgen tager. F fik også en mundtlig orientering. Det står i politianmeldelsen, hvad den pågældende mistænkes for. Han kan heraf se, hvad han mistænkes for, og han kan forholde sig til det. Han har kopi af sine lønsedler. Vicedirektør Ole Hansen var også med til at træffe beslutningen om politianmeldelse. Hun erindrer ikke, om direktør William Rentzmann var med til at træffe beslutningen. Fremstillingen står i den politianmeldelse, der er udarbejdet. Der har været tidligere politianmeldelser, men hun husker ikke selve processen. Hun mener ikke, at der har været udarbejdet en skriftlig fremstilling i disse tilfælde. Der er et cirkulære, der beskriver processen ved disciplinærsager, og de anvender det samme ved politianmeldelser. Det er cirkulæret fra 1938. Bilag A er resultatet af den interne undersøgelse. F har ifølge indberetningen arbejdet 66 timer på skæve tidspunkter, jf. kode 17-06. Hun ved, at vejledning i notering af særlige ydelser og kompensationstid for personale i turnustjeneste under fravær eksisterer, men det var ikke hendes område. Hun er ikke specialist på dette område. Forespurgt om, hvilken periode F ifølge bilag A har fået uberettiget tillæg, har vidnet forklaret, at der ligger en undersøgelse som underbilag til bilag A. Hun kan ikke huske perio-
- 6 - den. Statsfængslet vidste, hvilken periode der var tale om. Politiet ville kunne se perioden ud af underbilagene. Hun husker samtalen den 30. juni 2009 med Jørgen Bang. Hun husker, at Ole Hansen og vidnet sad på vidnets kontor, da de besluttede at politianmelde. På spørgsmål, om bilag A kunne være vedlagt politianmeldelsen ved fremsendelsen af denne til F, erindrer hun ikke, hvilke overvejelser de havde på daværende tidspunkt. Hun erindrer ikke aktindsigtsanmodninger fra F. Politiet opgav sigtelserne over for alle, og O døde, hvorefter man henlagde sagen også over for ham. Hun erindrer ikke, om der blev gennemført tilbagebetalingskrav over for nogen af de mistænkte. O kunne indberette fejl i tallene Han var den eneste på afdelingen, der kunne foretage indberetninger og korrektioner. F kunne ikke. Ved fejludbetalinger har man overvejet, om der skulle kræves tilbagebetaling. Medarbejderne har, så vidt vidnet husker, i alle tilfælde så betalt pengene tilbage. I vidnets tid har der ikke tidligere været politianmeldt for lønforhold. Hun husker ikke tidligere sager om rygter om lønsvindel i et omfang som den foreliggende. Ole Hansen har forklaret blandt andet, at han er centerdirektør i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dengang var han vicedirektør, hvilket han havde været siden 1999, og medlem af direktionen på 3 medlemmer. Han havde ansvaret for blandt andet HR og resurser. Han var med til at træffe beslutningen om politianmeldelse. Liselotte Bering Liisberg var også med samt forskellige sagsbehandlere. Han nævnte det efterfølgende for direktøren. Direktøren var med til at træffe beslutningen. Bilag A lå til grund for beslutningen, da sagen blev nævnt for ham, og som de tog drøftelsen ud fra. Han kunne ud af det se, at der var en mistanke om et strafbart forhold. De satte en bagatelgrænse og besluttede at politianmelde.
- 7 - Udarbejdelse af sagsfremstilling efter tjenestemandsloven ved politianmeldelse afhænger af den konkrete sag. Nogle gange gør de det, andre gange ikke. Hvis der er tydeligt behov for en politimæssig efterforskning, har de ikke resurser til det. Der er ifølge cirkulæret pligt til at politianmelde, hvis de mener, at der er begået strafbart forhold. Det er også deres generelle politik at politianmelde i en sådan situation. Han erindrer ikke lignende sager af et omfang som det foreliggende. Det var mange personer og et stort beløb. Tjenestemandslovens 20 hørte under vidnets område. Han ved ikke, men går ud fra, at fængselsinspektør Jørgen Bang kendte bilag A. F kan ikke af Kriminalforsorgens brev af 26. juni 2009 og politianmeldelsen se, hvad han har gjort forkert. Vidnet går ud fra, at han har fået det at vide af Jørgen Bang. Det fremgår, at der er mulighed for, at han havde fået for meget i løn, og at han havde været bevidst om det. Det kan godt være, at bilag A burde have været med til F. Det var politiet, der skulle foretage efterforskning. Foreholdt fængselsinspektør Jørgen Bangs udkast til notat om samtale den 21. december 2009 med F, hvorefter Jørgen Bang ikke har været i besiddelse af bilag A, har vidnet forklaret, at det må passe, når Jørgen Bang skriver det. Vidnet har ikke været involveret i en stillingtagen til, hvad F kunne få udleveret. Procedure F har for landsretten ikke gjort gældende, at selve indgivelsen af politianmeldelse er uforsvarlig, men at Kriminalforsorgen har handlet bebrejdelsesværdigt, culpøst, idet Kriminalforsorgen som arbejdsgiver burde have forelagt ham de konkrete forhold, om hvilke Kriminalforsorgen måtte mene, han havde begået noget forkert. Der er således indgivet politianmeldelse uden nogen form for redegørelse for, hvori noget som helst muligt strafbart eller forkert skulle bestå. F var således ikke klar over, hvad han blev bebrejdet, og han fik det ikke oplyst af Kriminalforsorgen, selv om han søgte dette oplyst, herunder ved aktindsigtanmodninger. Kriminalforsorgen har specifikt tilsidesat tjenestemandslovens 20, hvorefter en tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og ha-
- 8 - ve adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. I øvrigt gælder en sådan forpligtelse også efter almindelige retsgrundsætninger og også ud fra almindelige hensyn om arbejdsgiverens omsorgspligt. Det er særlig bebrejdelsesværdigt, når henses til, at der er tale om et overordentligt lille beløb. Det er endvidere en skærpende omstændighed, at Kriminalforsorgen vidste, at F som følge af en tidligere disciplinærsag og kollegernes reaktion i den forbindelse var særligt sårbar. Direktoratet for Kriminalforsorgen har gjort gældende, at Kriminalforsorgen ikke har handlet culpøst i behandlingen af F. Tjenestemandslovens 20 gælder ikke i en situation som den foreliggende, hvor der er indgivet politianmeldelse, og der gælder ikke en almindelig retsgrundsætning herom. Almindelige betragtninger om arbejdsgiverens omsorgspligt fører heller ikke hertil. Landsrettens begrundelse og resultat Tjenestemandslovens 20 finder efter sin ordlyd, placering og formål ikke anvendelse i en situation, hvor arbejdsgiveren indgiver politianmeldelse for et muligt strafbart forhold. Tjenestemandslovens 20 er således en retssikkerhedsgaranti, der tager sigte på sager, der behandles i det tjenesteretlige system. Såfremt der indgives politianmeldelse, finder de almindelige retssikkerhedsgarantier i retsplejeloven, herunder om sigtelse, anvendelse. Almindelige retsgrundsætninger eller betragtninger om arbejdsgiverens omsorgspligt giver heller ikke grundlag for en sådan forpligtelse. Landsretten finder således, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke har handlet ansvarspådragende ved ikke at have forelagt F en skriftlig fremstilling af de forhold, han blev mistænkt for, inden der blev indgivet politianmeldelse. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Fængselsforbundet skal betale sagsomkostninger for landsretten til Direktoratet for Kriminalforsorgen med i alt 68.750 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang, varighed og betydning. T h i k e n d e s f o r r e t:
- 9 - Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Fængselsforbundet betale 68.750 kr. til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den