Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste



Relaterede dokumenter
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August Geografi 1/23 G5

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Jordens klimazoner og plantebælter

Eksempel på naturfagsprøve Januar Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Klima og klimaforandringer

Geografiolympiade. 1. prøve

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Klimaet er tempereret og regnfuldt i N, og subtropisk ved Middelhavet.

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Geografipensum 9. klasse SKL 2011/ udgave

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Klimaændringer i Arktis

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

Undervisningsbeskrivelse

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Deklarering af el i Danmark

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Norge. Grænser Norge op til Tyskland? Svar: Nej. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Norge. Grænser Norge op til Rusland?

GEOS. 1.1 Libyen og vandet (1) Den blå planet Vand betingelsen for liv. Formål: At placere Libyen på verdenskortet. Materialer: Atlas og internet.

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Mundtlig eksamen i Geografi C

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Energiproduktion og energiforbrug

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

l y s e t p å k l o d e n

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Geografi klimatologi Øvelse i klimaklassifikation og -analyse

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Folkeskolens afgangsprøve December Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

1. Er Jorden blevet varmere?

USA Kina Side 2 af 12

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Island FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

Den vigtigste ressource

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade

Lande omkring Nordpolen

Tal om gartneriet 2013

Folkeskolens afgangsprøve Maj Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Transkript:

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4

Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land med et areal på 450.000 km 2 og en befolkning på 8,9 mio. mennesker. Danmark har et areal på 43.000 km 2 og en befolkning på 5,3 mio. mennesker, mens Islands befolkning kun er på 300.000 mennesker. Gennem mange år har der været et tæt samarbejde mellem de nordiske lande, hvad angår samhandel, kultur og uddannelse. 2/23 G4

Opgave 1 / 20 Danmark, Norge, Sverige og Finland har en udstrækning fra nord til syd på mere end 2000 km. Se på kort 1 side 1 i materialesamlingen, og tag stilling til hvert udsagn. Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Finske Bugt adskiller Finland og Estland Læsø er en del af Sverige Norge strækker sig længere mod nord end Sverige Skagen er den nordligste by i Danmark Torneälven er en del af grænsen mellem Finland og Sverige 3/23 G4

Opgave 2 / 20 De nordiske lande strækker sig fra ca. 54 grader nordlig bredde til ca. 72 grader nordlig bredde og fra ca. 4 grader østlig længde til ca. 32 grader østlig længde. Find Finland på kort 1 side 1 i materialesamlingen, anvend din viden om længde- og breddegrader, og tag stilling til hvert udsagn. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Finland ligger syd for 58 grader nordlig bredde Helsinki ligger længere mod syd end Turku Helsinki ligger vest for 24 grader østlig længde Turku ligger længere mod vest end Helsinki 4/23 G4

Opgave 3 / 20 Man siger, at Solen står i zenit, når dens stråler rammer vinkelret ind på en vandret jordoverflade. På den nordlige halvkugle falder julen næsten sammen med vintersolhverv, og sankthans falder sammen med sommersolhverv. Tag stilling til hvert udsagn, og sæt kryds i Rigtigt og Forkert? Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert I Finland står solen i zenit en gang om året Nord for polarcirklen er der midnatssol i vinterhalvåret Ved polarcirklen er der en dag om året, hvor solen er over horisonten i 24 timer i træk Den korteste dag i Helsinki er den 21. januar Solen står højest på himlen om vinteren 5/23 G4

Opgave 4 / 20 Nedbør er vigtig for såvel den naturlige plantevækst som for dyrkede planter i landbrug, gartneri og skovbrug. Aflæs nedbørskortet, kort 2 på side 2 i materialesamlingen, og sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Turku får mere nedbør end Helsinki Egnene nord for polarcirklen får generelt mere nedbør end egnene syd for polarcirklen I Finland får de sydøstlige egne mest nedbør Den årlige nedbør i Finlands nordligste egne er over 750 mm Den årlige nedbørsmænge i kystegnene syd for Oulu i Finland er over 600 mm 6/23 G4

Opgave 5 / 20 Nedbør er et fælles ord for regn, sne, hagl og slud. Nedbør året rundt er vigtig for planternes vækst og samfundenes vandforsyning. Tag stilling til følgende udsagn. Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Tåge består af vanddamp Slud er en blanding af regn og sne Når luften afkøles, mættes den med vanddamp, og der kan falde regn Der dannes ikke nedbør i forbindelse med et vandrende lavtryks fronter Mange søer inde i landet giver øget fordampning og mere nedbør Der sker en afkøling af luften, når den passerer op ad en bjergside 7/23 G4

Opgave 6 / 20 De mange havstrømme i oceanerne medvirker til at fordele det varme og det kolde havvand. Se på kort 3 side 3 i materialesamlingen, og anvend din viden om havstrømme og deres betydning for klimaet. Tag stilling til, hvilke udsagn der er rigtige og forkerte. Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Golfstrømmen bringer koldt havvand fra Ishavet til Atlanterhavet Havstrømme har ingen betydning for klimaet Fastlandklima betyder, at forskellen på de gennemsnitlige sommer og vintertemperaturer er større end 18 o C Golfstrømmen er årsag til milde vintre i Finland Golfstrømmen bringer varmt havvand fra Stillehavet til Atlanterhavet 8/23 G4

Opgave 7 / 20 Jyväskylä Aflæs hydrotermfiguren for Jyväskylä, og anvend din viden om vejr og klima. Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Middeltemperaturen marts måned er -5 o C I oktober falder der 65 mm nedbør September måned er koldere end marts Forskellen mellem koldeste og varmeste måneds middeltemperaturer er over 18 o C Jyväskylä har kystklima 9/23 G4

Opgave 8 / 20 Jordens hældning i forhold til jordbanen er årsag til, at klimaet bliver varmere, jo tættere man kommer på ækvator. Se på tegningen. Angiv med numre på betegnelserne herunder, hvor de skal placeres på tegningen. De korrekte par 1 : Nordlige polare klimazone 2 : Nordlige subtropiske klimazone 3 : Tropiske klimazone 4 : Sydlige subtropiske klimazone 5 : Sydlige tempererede klimazone 6 : Sydlige polare klimazone 10/23 G4

Opgave 9 / 20 De 4 hydrotermfigurer i materialesamlingen på side 5 og 6 er fra de 4 områder, der er markeret på verdenskortet. Verdenskortet har kort nr. 4 og står på side 4 i materialesamlingen. Hydrotermfigurerne er fra nordligt tempereret klima, nordligt subtropisk klima, tropisk klima, og sydligt tempereret klima. Se på kortet og de 4 hydrotermfigurer, og skriv det rigtige områdenummer fra kortet ud for den korrekte hydrotermfigur. De korrekte par Hydrotermfigur A Område 2 Hydrotermfigur B Område 3 Hydrotermfigur C Område 4 Hydrotermfigur D Område 1 11/23 G4

Opgave 10 / 20 Vandets kredsløb er vigtig for dannelse af nedbør og nyt grundvand. Det er energi fra solen, der driver vandkredsløbet. På tegningen kan du se principperne i vandets kredsløb. Du skal nu angive vandets veje fra det løber ud i havet, til det atter ender i havet. Skriv tallene ud for de korrekte ord, så de passer med figuren. De korrekte par 1 : Fortætning 2 : Nedbør 3 : Afstrømning gennem floder, åer og vandløb 4 : Grundvandsstrøm 12/23 G4

Opgave 11 / 20 Nedbøren i Finland kan falde som dagsregn eller som kraftige regn- eller snebyger. Sæt kryds ved Rigtigt eller Forkert. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Når luft stiger til vejrs, opvarmes den med 2 o C pr. 100 meter, indtil der dannes skyer Når luften fortættes, afgives der varmeenergi Når der er dannet skyer, kan luften fortætte med at stige til vejrs, men afkøles nu kun med ½ o C pr. 100 meter Fortætning betyder, at vanddamp bliver til vanddråber 13/23 G4

Opgave 12 / 20 Finland har mange store og mindre søer. Mange af disse er forbundet med hinanden med et net af elve. Se på kort 5 side 7 i materialesamlingen, brug din viden, og sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Torneälven har sit udløb i Østersøen Saimaasøen har sit udløb i Finske Bugt Det meste af nedbøren i Finland ledes gennem floder ud i Østersøen Store mængder nedbør fra det nordlige Finland ledes gennem Nordnorge ud i Atlanterhavet Ingen floder krydser grænsen mellem Rusland og Finland 14/23 G4

Opgave 13 / 20 Der er stor forskel på, hvordan man i de nordiske lande fremstiller el-energi. Kun Finland og Sverige benytter atomkraft, mens en meget stor del af elektriciteten i Norge, Sverige og Finland kommer fra vandkraft. I Danmark kommer størstedelen af el-energien fra moderne kulkraftværker, samtidig med at man udnytter stadig mere vindkraft. Tal fra 2001 Danmark Norge Sverige Finland Indbyggertal (mio.) 5,3 4,5 8,9 5,2 CO 2 -udslip i alt (mio. ton) 47.600 55.500 51.900 62.700 CO 2 -udslip pr. indbygger ( ton) 8,85 12,2 5,81 12,0 El-forbrug i alt ( mio.kwh) 37.200 121.000 151.000 86.800 El-forbrug pr. indbygger ( Kwh) 7.018 26.888 16.966 16.692 Se i tabellen, brug din viden og sæt kryds ved det rigtige svar. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Sverige har største CO 2 -udslip pr. indbygger i forhold til de tre øvrige lande Norge har det mindste elforbrug pr. indbygger af de fire lande Vindkraft hører ikke til gruppen af vedvarende energikilder Elforbruget pr. indbygger i Finland ligger på samme niveau som i Danmark Når en større del af el-energien kommer fra vind og vandkraft, så mindskes CO 2 -udslippet 15/23 G4

Opgave 14 / 20 Kuldioxid i atmosfæren har betydning for klimaet. Derfor er der lavet regler for mængden af kuldioxid-udslip for de enkelte lande. Tabel 1 side 8 i materialesamlingen viser udviklingen i CO 2 -udslip for grupper og af lande og for enkelte lande i perioden 1980 til 2000. Se i tabellen. Sæt sætningerne sammen, så de danner 3 rigtige udsagn ved at skrive det korrekte nummer på sidste del af sætningen i felterne. Skriv tal i de tomme kasser Polen er det land i tabellen der har haft den største nedgang i udslip af CO 2, 3 Ilandene har haft en vækst i udslippet af CO 2 på mere end 20 %, 2 Latinamerika og Caribien har fra 1980 til 2000 haft en vækst i udslip af CO 2 på 0,4 ton pr. indbygger, 4 1 : mens USA har haft den mindste vækst i udslip af CO 2 pr. indbygger 2 : men i samme periode har væksten i udslip af CO 2 pr. indbygger kun været på 0,5 ton 3 : og udslippet er i 2000 nede på 7,8 ton pr. indbygger 4: men den samlede procentvise vækst i udslippet har været over 60 % 5: det samlede udslip er i samme periode faldet med 200 mio. ton 16/23 G4

Opgave 15 / 20 I Norge og Sverige er der gode muligheder for at udnytte de mange elve til vandkraft, mens især Danmark og Norge har store forekomster af olie i havet. Anvend din viden om energiproduktion, og sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Energi fremstillet ved hjælp af vindkraft, giver et større CO 2 -udslip end energi, fremstillet ved hjælp af naturgas Det har ingen indflydelse på Sveriges energiproduktion fra vandkraft, hvis der falder meget nedbør i Østersøen Energiproduktion ved hjælp af vedvarende energikilder giver ingen ændringer i naturen og er derfor meget miljøvenlig Danmark henter den største del af sin energiproduktion fra vindkraft De største olieforekomster i Norden findes i Finland 17/23 G4

Opgave 16 / 20 I oversigten nedenfor er angivet en række af verdens lande. Sæt kryds ud for den verdensdel, som landet tilhører. Der er 10 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Afrika Asien Europa Sydamerika Venezuela Sverige Filippinerne Tyskland Argentina Marokko Vietnam Thailand Zimbabwe Angola 18/23 G4

Opgave 17 / 20 En vigtig faktor for et lands økonomiske udvikling er en god infrastruktur, som betyder transport og kommunikationslinjer. Hvad betyder det, at et land har god og veludviklet infrastruktur? Tag stilling til hvert udsagn. Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert At landet har mange færgeruter At landet har tæt s-togsnet At landet har udbygget mobilnet At landet har store skovarealer At landet har mange kanaler At landet har høje bjerge 19/23 G4

Opgave 1 / 20 Opgave 18 / 20 Anvend din viden om forhold, der har indflydelse på faldende dødsrate i et lands befolkning. Hvad er nødvendigt, hvis man i et land ønsker, at befolkningens dødsrate falder? Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Sund ernæring Mange biler pr. 1000 indbyggere Få sygehuspladser pr. 1000 indbyggere Rent drikkevand Mange læger pr. 1000 indbyggere 20/23 G4

Opgave 19 / 20 Modellens øverste (blå) kurve viser fødselsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Modellens nederste (grønne) kurve viser dødsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Vælg de ord, der passer med punkterne på figuren, og skriv dem ind i de tomme kasser Punkt 1 Punkt 2 Punkt 3 Punkt 4 Lille befolkningsvækst Stor befolkningstilvækst Lav dødsrate Lav fødselsrate Voksende dødsrate 21/23 G4

Opgave 20 / 20 Modellens øverste (blå) kurve viser fødselsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Modellens nederste (grønne) kurve viser dødsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Tag stilling til, hvilke af nedenstående udsagn der passer på faserne i modellen. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Fase 2: Høj fødselsrate og faldende dødsrate giver faldende befolkningstilvækst Fase 5: Lav fødselsrate og lav dødsrate giver lille befolkningstilvækst Fase 3: Faldende fødselsrate og faldende dødsrate giver stor befolkningstilvækst Fase 1: Høj fødselsrate og høj dødsrate giver stor befolkningstilvækst 22/23 G4

Pointoversigt Opgavens nummer Point i alt Items Point ved antal rigtige 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Opgave 1 5 5 0 0 0 1 3 5 Opgave 2 5 4 0 0 0 2,5 5 Opgave 3 5 5 0 0 0 1 3 5 Opgave 4 5 1 0 5 Opgave 5 5 6 0 0 0 0 1,7 3,3 5 Opgave 6 5 5 0 0 0 1 3 5 Opgave 7 5 5 0 0 0 1 3 5 Opgave 8 5 6 0 0,8 1,7 2,5 3,3 4,2 5 Opgave 9 5 4 0 1,3 2,5 3,8 5 Opgave 10 5 4 0 1,3 2,5 3,8 5 Opgave 11 5 4 0 0 0 2,5 5 Opgave 12 5 1 0 5 Opgave 13 5 1 0 5 Opgave 14 5 3 0 1,7 3,3 5 Opgave 15 5 1 0 5 Opgave 16 5 10 0 0 0 0,3 1 1,7 2,3 3 3,7 4,3 5 Opgave 17 5 6 0 0 0 0 1,7 3,3 5 Opgave 18 5 5 0 0 0 1 3 5 Opgave 19 5 4 0 1,3 2,5 3,8 5 Opgave 20 5 4 0 0 0 2,5 5 I alt 84 23/23 G4