DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Relaterede dokumenter
TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017

Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2015

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Sådan benchmarker vi!

Risiko-regneark Planteproduktionen

Produktionsøkonomi. Planteavl

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

Produktionsøkonomi. Planteavl Produktionsøkonomi Planteavl 1

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2018/2019 FORELØBIGE RESULTATER

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

Produktionsøkonomi 2005 Planteavl

LMO Søften, Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

10. Resultatopgørelse

Business Check ÆGPRODUKTION Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Økonomien i planteavlsbedrifter

Foders klimapåvirkning

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

ØKONOMI I PLANTEDYRKNING, HERUNDER SUKKERROER

Vejledning til beregningsskema

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Kend din fremstillingspris d. 27. nov Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

SEGES Software. DLBR Mark Mobile KOM GODT I GANG...

Aftenkongres Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Driftsgrensanalyse med benchmarking


Transkript:

FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på Landbrugsinfo.dk AUG 2016 DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE > > MIKKEL GEJL HANSEN SEGES PLANTER & MILJØ Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som det er vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være opmærksom på, hvor mange bedrifter der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentligt afvigende resultater i forhold til det forventede, når der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget. KATEGORISERING AF ANALYSEGRUNDLAGET Bedrifter over 25 ha indgår i datagrundlaget og kategoriseres i grupper efter den dominerende jordtype. Jordtyperne er opdelt i fire grupper: JB 1 og JB 3 JB 2 og JB 4 Vandet sandjord JB 5,6,7,8 og 9. DEFINITION AF DÆKNINGSBIDRAG MARK Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense- tørrings- og certificeringsomkostninger. Opdeling af bedrifterne følger nedenstående specifikationer og afviger dermed lidt fra den såkaldte G-type opdeling: Kvægbedrifter har bruttoudbytte fra mælk og kvæg på 50.000 kr. eller derover. De er ikke medtaget i denne analyse, da de ikke er sammenlignelige med de øvrige grundet en ofte stor andel af grovfoderproduktion, som overføres internt. Bedrifter med hovedproduktion kartofler har mere end 50.000 kr. i bruttoudbytte fra kartofler og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk

TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG MARK (DB) PÅ UDVALGTE BEDRIFTSTYPER I 2015. GENNEMSNIT, OG PROCENTVIS FORSKEL FRA GENNEMSNITTETS DB TIL S DB ANTAL BEDRIFTER TIL BEREGNING AF DB KR. PR. HA, DB KR. PR. HA, FORSKEL FRA TIL BED- STE S DB PLANTEAVLSBEDRIFTER JB1+3 81 4.774 5.481 15% JB 2+4 176 5.162 6.732 30% Med vanding 116 5.360 6.331 18% JB 5-9 613 6.602 8.044 22% BEDRIFTER MED SVIN JB1+3 126 5.169 6.274 21% JB 2+4 259 5.772 6.884 19% Med vanding 207 5.152 6.116 19% JB 5-9 728 6.850 7.952 16% BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION SUKKERROER Alle jordtyper 261 8.168 9.621 18% BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION KARTOFLER Alle jordtyper 246 8.303 11.477 38% Bedrifter med hovedproduktion fabriksroer har mere end 50.000 kr. i bruttoudbytte fra fabriksroer og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter eller kartoffelbedrifter. Bedrifter med svin har mere end 50.000 kr. i bruttoudbytte fra svin, fjerkræ og mink og er ikke kvægbedrift, kartoffelbedrift eller bedrift med fabriksroer. Planteavlsbedrifter indgår ikke i de ovennævnte kategorier og har et bruttoudbytte fra salg af korn på mere end 50.000 kr. Kategoriseringen har betydning for resultaterne. Såfremt opdelingen i jordbundstyper var anderledes, eller grænserne for bruttoudbytte for bedriftstyperne var anderledes, ville analyserne give tilsvarende anderledes resultater. RESULTATER FOR 2015 Den relative forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel er ikke ændret meget i forhold til 2014 for JB 1+3, 5-9 og med vanding, hvorimod der er sket en stor stigning på forskellen mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel for JB 2+4. Her er der en forskel på 30 pct. - en stigning på 9 pct. point fra 2014. Planteavlsbedrifter har et dækningsbidrag på 6.083 kr. pr. ha på tværs af jordbundstyper. Det dækker over en variation fra 4.774 kr. på JB 1+3 til 6.602 kr. på JB 5-9. Svinebedrifter har et gennemsnitligt dækningsbidrag på 6.218 kr. pr. ha. Det dækker over en variation fra 5.152 kr. på JB med vanding til 6.850 kr. på JB 5-9. Fabriksroeavlerne har et gennemsnitligt dækningsbidrag på 8.168 kr. pr. ha, mens kartoffelavlerne opnår 8.303 kr. pr. ha i gennemsnit. Forskellen i dækningsbidrag, mellem gennemsnittet og gennemsnittet af den tredjedel med de bedste dækningsbidrag, er på niveau med de foregående år med 16 pct. til 21 pct. for bedrifter med svineproduktion, mens det for sukkerroedyrkerne er 18 pct. For kartoffelavlerne er forskellen noget større med 38 pct. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. 2

HØSTUDBYTTE OG DÆKNINGSBIDRAG Som tabel 1 indikerer, er der væsentlige variationer i dækningsbidraget mellem bedrifterne. Figur 1 viser variationerne i udbyttet i vinterhvede for 986 planteavlsbedrifter - alle jordbundstyper. Figur 1 viser blandt andet at: ca. 25 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen avlede 70 hkg eller derunder i vinterhvede i 2015 ca. 50 pct. avlede 80 hkg eller derunder godt 75 pct. avlede 90 hkg eller derunder knap 25 pct. avlede mere end 90 hkg. Afgrødefordelingen og gennemsnitlige udbytter for de 495 planteavlsbedrifter i analysen ses i tabel 2. TABEL 2. UDBYTTER OG AFGRØDEFORDELING FOR PLANTEAVLS- BEDRIFTER I DÆKNINGSBIDRAGSANALYSE, ALLE JB ALLE BEDRIFTER 986 BEDRIFTER 33 PCT. 326 BEDRIFTER AREAL BAG UDBYTTETAL UDBYTTER hkg pr. ha areal hkg pr. ha areal ha Vinterhvede 82 42% 89 39% 48.200 Vinterbyg 66 6% 74 4% 7.231 Vinterrug 64 5% 69 4% 6.320 Triticale 59 1% 63 1% 739 Vårbyg 61 25% 69 19% 28.313 Havre 62 1% 66 1% 1.493 Vinterraps 44 15% 45 15% 17.170 30,0% Udbytte i vinterhvede, alle JB Figur 1. Udbyttefordeling i vinterhvede for 986 planteavlsbedrifter, alle JB. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% < 30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-90 > 90 Udbytte i hkg pr. ha 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, alle JB <3.000 3.000-4.000 4.000-5.000 5.000-6.000 6.000-7.000 7.000-8.000 8.000-9.000 >9.000 Kr. pr. ha Figur 2. Dækningsbidrag pr. ha for 986 planteavlsbedrifter, alle JB. 3

De ret store variationer i udbytter i vinterhvede ses også i andre afgrøder, ligesom de slår igennem på dækningsbidrag. I figur 2 ses variationen i dækningsbidrag mark for planteavlsbrug i analysen, alle jordbundstyper. Det ses blandt andet, at: 13 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på 3.000 kr. pr. ha eller derunder 37 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over 6.000 kr. pr. ha 5 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over 9.000 kr. pr. ha. Det skal erindres, at planteavlsbedrifter primært har korn og andre salgsafgrøder og ikke har større produktion af græsfrø, roer eller kartofler. Til sammenligning viser figur 3 variationen i udbytter i vinterhvede, og figur 4 viser variationen i dækningsbidrag for de af planteavlsbedrifterne, der har JB 5-9 som den dominerende jordbundstype. 35% Udbytter i vinterhvede, JB 5-9 Figur 3. Udbyttefordeling i vinterhvede for planteavlsbedrifter 2015, JB 5-9. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% >30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80 80-90 > 90 Hkg pr. ha 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, JB 5-9 <3.000 3.000-4.000 4.000-5.000 5.000-6.000 6.000-7.000 7.000-8.000 8.000-9.000 >9.000 Kr. pr. ha Figur 4. Dækningsbidrag mark for 986 planteavlsbedrifter 2015, JB 5-9. 4

De opnåede dækningsbidrag for 2015 er en anelse højere end for 2014, men stadig under niveauet i 2013. Udviklingen i udbytter og dækningsbidrag ses i tabel 3 og figur 5. Generelt er udbytteniveauet stigende for alle afgrøder siden 2011 til 2015, men dette er ikke slået igennem dækningsbidraget. Det ekstra udbytte, som er opnået, bliver opvejet af stigende stykomkostninger samt faldende priser på afgrøder, hvilket ses i figur 6. TABEL 3. UDVIKLING I UDBYTTER OG DÆKNINGSBIDRAG MARK, ALLE PLANTEAVLSBEDRIFTER, 2011 TIL 2015 2011 2012 2013 2014 2015 ANTAL Bedrifter 733 242 854 282 977 323 730 241 986 326 KR. PR. HA DÆKNINGSBIDRAG MARK 6.119 8.373 7.943 10.402 6.607 9.266 5.970 7.306 6.083 7.646 UDBYTTE HKG PR. HA Vinterhvede 65 70 73 79 73 79 79 84 82 89 Vinterbyg 54 60 59 69 62 67 66 71 66 74 Vinterrug 54 58 64 68 62 66 66 73 64 69 Triticale 42 51 50 59 55 53 62 69 59 63 Vårbyg 53 61 55 61 58 64 57 64 61 69 Havre 50 55 57 61 53 59 55 56 62 66 Vinterraps 33 36 38 40 39 42 44 45 44 45 Alm rajgræs 14 14 14 14 16 17 16 18 18 18 9.000 8.000 Dækningsbidrag mark - planteavlsbedrifter 7.943 Figur 5. Gennemsnitligt dækningsbidrag mark for planteavlsbedrifter på alle JB, 2011 til 2015. 7.000 6.000 6.119 6.607 5.970 6.083 5.000 Kr. 4.000 3.000 2.000 1.000-2011 2012 2013 2014 2015 Dækningsbidrag mark kr. pr. ha 5

PRISUDVIKLINGEN I 2015 I figur 6 ses den gennemsnitlige fakturerede pris for vinterhvede ab gård gennem 2015. Det kan udledes af figuren, at tidspunktet for handel/afregning er med til at afgøre dækningsbidragets størrelse, idet kornprisen var begrænset stigende frem til juli, hvor den toppede til en pris på 124 kr. pr. hkg ab gård, hvorefter den faldt til samme niveau som ved start 2015, nemlig 113 kr. pr. hkg ab gård. Kornprisen har været støt faldende siden juli 2013. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Prisudvikling foderhvede 2013-2015 2013 April 2013 August 2013 December 2013 Februar 2013 Januar 2013 Juli 2013 Juni 2013 Maj 2013 Marts 2013 November 2013 Oktober 2013 September 2014 April 2014 August 2014 December 2014 Februar 2014 Januar 2014 Juli 2014 Juni 2014 Maj 2014 Marts 2014 November 2014 Oktober 2014 September 2015 April 2015 August 2015 December 2015 Februar 2015 Januar 2015 Juli 2015 Juni 2015 Maj 2015 Marts 2015 November 2015 Oktober 2015 September 2013 2014 2015 Figur 6. Prisudviklingen i vinterhvede ab gård fra 2013 til 2015, gennemsnitligt faktureret. Kilde: farmtal.dk KONTAKT Mikkel Gejl Hansen, konsulent SEGES Planter & Miljø migh@seges.dk +45 8740 5176 / +45 2029 1769