TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde
1
Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har gennem det seneste år indsamlet de bedste erfaringer for hvordan, vi skaber mere trygge boligområder ved at inddrage beboere og lokale ressourcer. Denne folder samler disse erfaringer og er tænkt som inspiration til andre der ønsker at skabe mere tryghed i deres boligområde. Det kan BolivVejle hjælpe med Har du en god ide til en kriminalpræventiv indsats. Vil du gerne arbejde videre med at skabe tryghed, eller har du lyst til at afprøve nogle af ideerne fra kataloget i dit boligområde, kan BolivVejle tilbyde hjælp til: at komme i gang projektudvikling kontakter og netværk til de omtalte initiativer i folderen beboerundersøgelser omkring tryghed økonomisk støtte til aktiviteter via BolivVejle s Udviklingspulje hjælp til pulje ansøgning Læs mere på www.bolivvejle.dk eller kontakt Fællessekretariatet for BolivVejle på tlf. 51 19 62 53 eller bolivvejle@bolivvejle.dk 2
Lokale aktiviteter der skaber tryghed Opgangsambassadørerne byder velkommen til Løget Når man flytter til Løget får man besøg af en opgangsambassadør. Det er frivillige beboere som byder nye naboer velkommen med blomster og en nyttig informationsmappe. Opgangsambassadørerne skal først og fremmest sørge for, at de nye beboere føler sig godt modtaget i boligområdet, men samtidig er de bindeled til en masse information, man som ny beboere har brug for, f.eks. hvilke aktiviteter der foregår i boligområdet, hvor vaskekælderen er, hvordan man får fat i viceværten osv. Derudover har opgangsambassadørerne også nøgle til opgangens opslagstavle, hvor de sørger for at fjerne informationer og sætte nye op. Bankospil giver fællesskab i Give Et ubrugt fællesrum blev for 12 år siden startskuddet til at der hver anden torsdag spilles banko på Enggade i Give. Her tolv år efter er der fortsat bankospil og ligesom dengang er aktiviteten en stor succes. Et sted mellem 15 og 20 beboere tropper trolig op hver anden torsdag med en lille gave, som der skal spilles om. Og skulle de blive forhindret melder de naturligvis afbud, for der skulle jo nødigt være nogen der undre sig over, hvor de blev af. Jeg oplever, at beboerne er blevet mere åbne overfor hinanden, siden vi begyndte med bankospil. Og det er ikke kun overfor de beboer der er med til banko, de er også blevet mere åbner ovenfor de øvrige beboere. Det er som om, at det har brudt isen og skabt et fælleskab der går ud over bankospillet Mange af deltagerne er enlige ældre - for dem bliver bankospillet en indgang til fællesskabet og en ekstra tryghed i hverdagen, fordi de ved at der er nogle som holder øje med dem. De ældre hjælper også gerne hinanden med det de kan, uanset om det drejer sig om indkøb eller madlavning. Til BolivVejles Kriminalpræventive Konference, fortæller initiativtager Laila Nielsen om bankospillet i Give 3
Natteravnene skaber tryghed i Vejle midtby Efter nogle års fravær er Natteravnes gule jakker tilbage i Vejle i første omgang i Vejle midtby. Tina Larsen er formand for Natteravnene - hun sagde i sin tid ja til opgaven fordi hun selv har teenagebørn der færdes i Vejles natteliv. Blandt forældrene til de unge i nattelivet er der stor opbakning, selv når natteravnene må ringe hjem til mor og far, fordi en af de unge har fået for meget at drikke. Forældrene bliver glade for at vi er der, så den unge ikke bare er overladt til sig selv på gaden Tina Larsen håber at de gule jakker kan sprede sig til andre områder i Vejle. Det kræver dog, at der er nogle engagerede mennesker, som har lyst til at lægge energi og kræfter i en opstart. Hvis nogen har lyst til at etablere Natteravnene i et lokalområde er Tina Larsen gerne behjælpelig. Læs mere om Natteravnene i Vejle på: http://vejlemidtby.natteravnene.dk Til den Kriminalpræventive Konference var der stor interesse for at høre Tina Larsen fortælle om mulighederne for at etablerer Natteravne i lokalområder 4
Smedjen Midtown Custom giver Vestbyens unge noget at lave Nogle år tilbage var unge knallertkørere og unge der ordnede cykler og knallerter i opgangene til stor gene for de øvrige beboere i Vestbyen. Der manglede et sted for unge, hvor de kunne dyrke deres interesse. Vestbyens fritidscenter henvendte sig til Afdelingsbestyrelsen, da de havde nogle midler via Velfærdsministeriet til at lave et rollemodelprojekt. Ved at inddrage afdelingsbestyrelsen fra begyndelsen fik de ejerskab overfor projektet og stillede en tom garage til rådighed. Garagen blev med projektmidlerne indrettet efter gældende regler og der blev ansat en klubmedarbejder. Bydelens unge tog hurtigt Smedjen til sig og stedet blev indrettet efter de unges smag med sofaer, playstation og musik. De følte et stort ansvar for stedet og derfor var der ingen problemer med hverken indbrud eller hærværk. I Smedjen kan de unge få hjælp af Karsten til at reparerer på deres knallerter og cykler. Efter tre år slap pengene fra Velfærdsministeriet op og Smedjen stod derfor til at skulle lukke. Man fandt dog en løsning ved at indgå i et samarbejde med Vejle Kommunes Ungdomskole sådan at værkstedet stadig er åbent et par gange om ugen. 5
Erfaringer fra hele landet Generelle anbefalinger Der laves løbende undersøgelser omkring kriminalitetsforebyggelse rundt omkring. Her er nogle af de generelle konklusioner og anbefalinger man kommer med. Etabler et stærkt samarbejde mellem det lokale politi, kommunen og de boligsociale aktører. Få skabt et handlekraftigt beredskab i forhold til den kriminalitetsforebyggende indsats i det udsatte boligområde. Konfrontation og konsekvens virker. Få etableret samarbejdsfora lokalt i boligområdet, der inddrager borgerne. Byg videre på de samarbejder, der allerede eksisterer i boligområdet. Udvis tillid og giv beboerne et medansvar. Skab ejerskab. Har man en opsøgende medarbejder i området, har dette en god effekt. Sæt en proces i gang handling og fokus gør en forskel. Boligen skal sikres mod indbrud Du kan beskytte din bolig mod indbrud på forskellige måder. Sund fornuft kombineret med god sikring af døre og vinduer er den bedste måde at holde tyven ude på. Det er vigtigt, at du finder de svage punkter ved din bolig og sikrer dem først. Det fysiske miljø Det fysiske miljø har stor betydning for kriminalitet og tryghed. Bygninger, udearealer og p-pladser med skjulesteder og blinde vinkler er tit mere udsat for kriminalitet, fordi opdagelsesrisikoen her er lille. Er området mennesketomt og dermed uden nogen, der naturligt holder øje? God belysning kan sammen med attraktive udearealer få flere til at færdes i området, så det bliver levende og trygt. 6
Graffiti og hærværk er en meget synlig form for kriminalitet, og det kan nemt skabe frygt for andre former for kriminalitet. Cykler bør placeres foran bygningerne, så de kan ses fra lejlighederne. En mørk kældertrappe er ikke behagelig Grønne områder skal holdes ved lige Uorden skaber utryghed Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber større tryghed og nedbringer kriminalitet. Hvis vi føler os utrygge i et område, kan det betyde, at vi holder os væk eller bliver inden døre. Metoden tager udgangspunkt i den viden, som beboere og folk, som arbejder i området har, fordi de har det største kendskab til de lokale forhold. TRYGHEDSPAKKEN Lejerbo har udviklet en Tryghedspakke med redskaber til at skabe større tryghed for beboerne. Pakken indeholder: en tjeklisteundersøgelse, en tryghedsvandring, tryghedsseminar og en tryghedsundersøgelse. 7
Nabohjælp Nabohjælp i boligområder er, aftaler om at se efter hinanden og hinandens bolig, bil og andre ejendele. Erfaringerne viser, at sådanne aftaler kan nedbringe indbrud i et område med ca. 25 %. Nabohjælp handler også om at reagere f.eks. ved at ringe til politiet, hvis man ser noget mistænkeligt. Tv-overvågning Boligorganisationer har mulighed for at tv-overvåge områder med almindelig adgang, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det skal der søges tilladelse til hos politiet. Man kan uden politiets tilladelse overvåge steder, hvor der ikke er almindelig adgang, fx kældergange, affaldsrum, vaskekældre mv. Undersøgelser viser, at tv-overvågning har den største effekt, når det benyttes sammen med andre kriminalitetsforebyggende midler, når der er høj kameratæthed og når overvågningen er tilpasset de lokale forhold. Tv-overvågning egner sig bedst til at forhindre tyveri og hærværk frem for personkriminalitet. 8
Lokale kontakter til kriminalpræventive indsatser SSP Teamet i Vejle Børne- og Ungeforvaltningen - Tværsafdelingen Skolegade 1 7100 Vejle Tlf. 29 60 90 02 Mail: hembr@vejle.dk www.ssp.vejle.dk Børne- og Familiecentret Vestre Engvej 10, 2. sal 7100 Vejle Tlf. 76 81 58 00 Mail: 24timer@vejle.dk www.24.vejle.dk Hotspot på Nørremarken Projektleder Mette Dinesen Schmidt Tlf. 20349934 Mail: medsc@vejle.dk www.vejle.dk/hotspot Tjansen Nørremarken og Løget By Tlf. 30 52 68 01 www.tjansen.dk 9
Inspiration til videre arbejde Links Det Kriminalpræventive Råd www.dkr.dk Lejerbo s Tryghedspakke www.tryghedspakke.dk Sikring af boligen www.stopindbrud.dk Center for Boligsocial Udvikling www.cfbu.dk Publikationer Et vågent øje - Tv-overvågning og andre forebyggende metoder i boligområder Det Kriminalpræventive Råd (november 2010) Beskyt dig mod indbrud Det Kriminalpræventive Råd (marts 2010) Trygheds vandringer - vejledning til tryggere boligområder Det Kriminalpræventive Råd (december 2010) Veje til tryghed - Indsatser i boligområder, fra konfrontation til forståelse Det Kriminalpræventive Råd (juni 2003) Mindre kriminalitet i udsatte boligområder - En effektiv strategi fra Gellerup/Toveshøj Center for Boligsocial Udvikling (2010) 10
11