Referat fra møde i Boligsamarbejdet

Transkript

1 Referat fra møde i Boligsamarbejdet Onsdag den 12. september 2012 fra i Festsalen hos FAB, Vestre Stationsvej 5, 5000 Odense. Mødet indledtes med velkomst ved Flemming. 5. november 2012 Jacob Michaelsen jm@bf-odense.dk Tlf.: Vestre Stationsvej Odense C 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra mødet den 6. juni 2012 Bilag 1: Referat Dagsorden og referat blev godkendt. 2. Oplæg om Tryghedsbarometeret Odense Kommune har gennemført en undersøgelse af trygheden i kommunen. Undersøgelsen viser, at Odense overordnet set er en tryg storby. René Boye, som har været projektleder på undersøgelsen, holder oplæg og derefter ønskes en kort drøftelse af perspektiverne af undersøgelsen for boligorganisationerne. Oplæg ved René Boye: Tryghedsbarometeret er blevet til på initiativ fra Odense Kommune, og der er udfærdiget efter en model fra København. Tryghedsbarometeret er tænkt som et bykort over udfordringer, som kan være med til at fortælle os, hvad tryghed er, hvordan har det indflydelse på måden, vi arrangerer os på, og hvordan skaber vi en endnu mere tryg by? Der er tale om en todelt undersøgelse. o 1:Survey. Folk (3231 personer bosiddende i Odense) er blevet spurgt, om de har været udsat for chikane, indbrud o.a. (oplevet tryghed) o 2: Indberetning af sigtelser. Giver et billede af reel kriminalitet udmøntet i sigtelser. Odense er inddelt i områder efter storskoledistrikter. Herudover er Vollsmose og Bymidten udvalgt som særlige områder. Tryghedsbarometeret skulle danne basis for er en stort anlagt kampagne for Odense Kommune, som bl.a. ville bruge barometeret til at markedsføre Odense på baggrund af fortællingen om, at Odense er en tryg storby. Lanceringsfokus flyttedes dog desværre fra 1

2 tryghedsbarometeret til uroen i Vollsmose. Et af de væsentligste resultater af undersøgelsen er, at 97 procent af borgerne føler sig trygge i dagtimerne. Det er et rigtig flot resultat. Vollsmose og Midtbyen viser sig som værende områder, som opfattes som utrygge. Områderne har ligeledes mange sigtelser. Hvad kan vi bruge tryghedsbarometeret til? Vi skal have fokus på hvordan vi bruger tryghedsbarometeret som Boligorganisationer, som kommune og som politi. Løfter Kommune, boligorganisationer og politi opgaverne sammen, kan Odense blive en tryggere by. BF rundsender tryghedsbarometeret ud med referatet. Spørgsmål/drøftelse: Erling spørger til inddelingen i områder. Vi kunne godt tænke os at tage det ned på afdelingsniveau, eller i hvert fald lave målingen mere område specifik? Kan man det? - Rene: Ja det kan man godt. Som man har udvalgt Vollsmose, kan man også udvælge eksempelvis Bolbro. Jens spørger til, hvor meget af utrygheden, der handler om, at det er mørkt om natten? Og hvor meget handler om, at det er Odense? Kan man udskille det? - René: Det kan man ikke. Den oplevede tryghed i Odense er højere end i København Peter: er det ikke et prioriteringsredskab? Sådan ser jeg det. Jacob: På linje med Erling det er vigtigt for os, at vi får det ned på et niveau, hvor vi kan bruge det til noget. Oplæg fra Edith: Med udspring i Tryghedsbarometeret, og den viden vi i øvrigt har om kriminalitetsniveauet og utryghed i vores boligområder, er det relevant at vi i boligorganisationerne bliver mere skarpe på, hvad tryghed er, hvem der er utrygge og hvorfor. Påstanden er, at tryghed er det vigtigste for, at man trives i sit boligområde. Kriminalitet er utryghedsskabende, men utrygheden i de almene boligområder er højere, end hvad der kan forklares statistisk! Det skyldes, at utryghed hænger sammen med nogle individuelle faktorer som alder, køn, etnicitet og fattigdom, nogle naboskabseffekter: Har man et netværk i nærområdet? Stoler man på, at naboen vil gribe ind, hvis de ser man bliver overfaldet? Er gaderne tomme om aftenen, fordi folk ikke bryder sig om at opholde sig ude? Samlet kan utryghed i et boligområde være en ond spiral. Hvis man ikke får afkræftet sin frygt for at bevæge sig ud, bliver man ved med at være bange, gaderne vedbliver med at være tomme. Man møder ikke sine naboer og får derfor ikke opbygget den gensidige tillid, som er vigtig for, at man føler sig tryg i sit boligområde. Kriminalitet er ikke boligorganisationernes opgave, men tryghed er boligorganisationernes interesse. Nogle vigtige parametre at arbejde med i 2

3 den forbindelse er følelsen af uformel social kontrol og det gode tillidsfulde naboskab. På det konkrete plan er nogle af de indsatser der arbejdes med synliggørelse af fællesområderne, at øge trafikken af mennesker igennem områderne, tryghedsvandringer, nudging - fx at holde områderne i god stand, så normbrud bliver tydelige. Spørgsmål/drøftelse: Peter: Basale nøgleord. Skab trafik der skal være folk. Det er da en måde at tilrettelægge ting på. Edith: Vinduer i gavl f.eks. Synlighed. Flemming: Vollsmose. Aktive unge i området. Aktiviteter som beboerne selv er med til skaber ejerskab og godt naboskab. Skaber tryghed. René: Når man er tryg er man parat til at tage ansvar og være opbyggende i sit område. Tryghedsbarometeret skal bruges som den platform til udpegning af områder, hvor vi skal lægge en indsats. Palle: Flere eksempler fra workshoppen med Cosmo, som kan bruges til at skabe tryghed. Tryghed er noget boligorganisationerne arbejder med i forvejen og er et relevant emne. Fællessekretariatet har til opgave at konkretisere mulige tryghedsskabende tiltag. Den 21. november er tryghedsvandringer således dagsordensat som tema. 3. Fælles kommunikation og markedsføring På baggrund af forløb med Henrik Dresbøll og Mikkel Holm Sørensen, Cosmograhic og KL7, er der udarbejdet forslag til den videre proces herunder prisoverslag. Boligsamarbejdet bedes drøfte og beslutte det videre forløb. Henrik Dresbøll deltager under punktet. Bilag 2: Materiale og opsamling fra sidst Oplæg fra HenrikDressbøll, Cosmograhic: Henrik orienterede kort om DEL (Du Er Lejerne) proces. (Slideshow vedlagt referatet) 1: 1.år handler om mobilisering. Fokus har flyttet sig fra markedsføring til forretningsudvikling. Internt fokus. 2: 2. år. Involvering af lejerne eksempelvis via lejer ambassadører. Kommercielt bundtræk samt hjerte. Og involvering af medarbejderne. 3: 3. år. Eksternt fokus. Eksempelvis markedsføring. I processen finder vi fælles punkter som vi kan kommunikere på og skabe synlighed med. 3

4 Drøftelse/spørgsmål: Der var spørgsmål til den videre involvering og forankring i organisationerne herunder en konkretisering af tiltag og betydninger i organisationerne. Henrik: Vi arbejder bl.a. på den måde, at vi udvælger en ankerperson i organisationen. Direktøren er på den måde den konstruktivt tvivlende som spiller sammen med engageret ankerperson- der har tap til medarbejderne i organisationen. Henrik: Med de her processer, er det sådan, at vi både sejler og bygger båden på samme tid. Nogle processer er fælles nogle er i gang med noget individuelt. Det er naturligvis helt okay. Grunden til vi vil mødes med jer i hver organisation er, at vi har brug for at lære jer ordentligt at kende. I siger noget her noget andet derhjemme. Vi vil ikke konstruere en konsulentvirkelighed, men operere i en samlet kontekst. Der var generelt bred opbakning til DEL-processen. Henrik besøger 3-4 af organisationerne repræsenteret ved direktøren, og der udarbejdes supplerende bilag til budgettet. Følgegruppen udarbejder oplæg til økonomisk fordeling mellem boligorganisationerne, og Jacob inviterer via doodle primo oktober. 4. Orientering om startboliger Der er vedtaget en ny lov, som giver boligorganisationerne mulighed for at oprette startboliger særligt målrettet en bestemt type målgruppe. Vedlagte notat beskriver det nærmere indhold, og der ønskes en drøftelse af boligorganisationernes holdning til oprettelse af startboliger. Bilag 3: Notat Beslutning og overvejelser: Punktet udsættes til næste gang. Kort drøftelse om, at det kan overvejes at der sættes tid på hvert punkt, og at punkterne i det væsentlige ikke er gengangere fra andre administrative fora. 5. Nyt fra Boligorganisatorisk Fællessekretariat Orientering og status. Fremover skrives orienteringer direkte ind i dagsordenen, så mødedeltagerne kan forholde sig til dem inden. 4

5 6. Nyt fra 17, stk. 4 udvalget og Strategigruppen for boligområder og Tryg By samt SSP Orienteringer fra diverse mødefora. 17, stk. 4 udvalget: Erling oplyser, at Tryg By udvalget i teorien skal beskæftige sig med hele Odense. Det har dog handlet en del om Vollsmose, og vi har et ønske om at sprede det ud til hele byen. Derudover oplyser Erling, at han ytret sig kraftigt om, at det ikke er i orden at udsætte behandlingen af helhedsplanen for Vollsmose. Udvalget tager på studietur i oktober. Erling oplyser endvidere, at han sammen med andre kan konstatere, at der det sidste stykke tid, har været en del personaleomrokeringer i kommunens Boligstrategisk Sekretariat, og der dermed er flyttet fra personale fra området. Derudover går Leif Hansen på pension til april Leif er en vigtig drivkraft på området og en god samarbejdspartner. Det man kan frygte er, at kommunen vil nedprioritere det boligstrategiske område. Vi vil meget gerne opretholde det gode samarbejde med kommunen også for, at vi fortsat kan medvirke til i fællesskab at udvikle vores by. Der var enighed om, at der er brug for at sikre og udbygge det gode samarbejde og kontinuiteten. I forlængelse heraf blev det aftalt, at der udarbejdes en formel henvendelse fra boligorganisationerne til kommunen. Se bilag. Strategigruppen: Referat sendt ud, og som det ses, er der også her meget fokus på Vollsmose. Angående iståsættelse af politiudsættelser i Vollsmose på baggrund af urolighederne. Efter henvendelse fra boligorganisationerne satte John Jakobsen og Leif Hansen gang i udsættelsesprocesserne igen. Et rigtig godt eksempel på, at samarbejdet virker. SSP: Intet nyt. Den nye chef for sekretariatet starter først 1/10. Forretningsordenen mangler endnu. Den bliver rundsendt snarest. 7. Kommende møder Der er vedlagt en oversigt over Boligsamarbejdets kommende møder herunder den forventede behandling af de foreslåede temaer. 5

6 Bilag 4: Oversigt over temaer + mødeplan Godkendt 8. Eventuelt Peter orienterede om, at kommunens budgetforhandlinger er i gang og lagt op til drøftelse på Økonomiudvalget. Der er lagt op til, at dispensationen på 8, grundskyld til ungdomsboliger og kollegieboliger ophæves. Det betyder meget for huslejen på ungdomsboliger. BF sender dagsorden samt beslutning fra økonomiudvalgsmødet ud med referatet. Boligorganisatorisk Fællessekretariat 6