Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når det hele er brændt ud, er der en helt særlig stilhed. En helt særlig stilhed, som må være den samme for de første mennesker der brændte hederne af for 5000 år siden, som den er det for os, der brænder heder af i dag. 160 sider; rigt illustreret i farver ISBN: 87-7674-086-2 Oversat fra norsk: Fem tusen år med flammer En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. af Kenneth Jensen Naturforvalter Mariagerfjord Kommune Ilden som en essentiel faktor for hedernes bevaring, er flot beskrevet i bogen Lyngheden gennem årtusinder som også præger forsiden. Bogen er en hyldest og forklaring på den vesteuropæiske lynghede. Lyngheden som et konglomerat af kultur og natur, hvor begge dele er bydende nødvendige, for at heden forbliver hede, og ikke vokser i skov.
Først i bogen forklares enkelt hvordan heden opstod for 5000 år siden, da stenalderbonden ryddede skoven ved ild, og lyngen spirede. Gode kort og billeder er med til at forklare udviklingen af lyngheden i bl.a. Danmark i de kommende årtusinder. Det er svært fatteligt at se kortet med lynghede i Danmark omkring år 1800. Ca. 2/3 af Jylland er dækket af hede, og det viser jo med al tydelighed, hvor stor en del af Danmarks kultur- og naturhistorie, denne bog handler om. Det må alt andet lige betyde, at rigtig mange af os, har forfædre der har knoklet på heden, men forhåbentlig også nydt skønheden og samspillet ned naturen. Bogen er udgivet på 5 sprog, men historierne fra Norge til Portugal om hedebønderne er nogenlunde ens. I de første kapitler fortælles om hedebøndernes hårde arbejde, men også om samspillet med hederne, der medførte en næsten komplet selvforsyning. Helt overordnet er konceptet at der produceres energi i planterne, som spises af nogle firbenede dyr, som herefter ernærer bondens familie. Men som man også læser i bogen, så blev lyngen også brugt til husbygning og vinterfoder til dyrene. Ofte havde bønderne også bistader, hvor de fik honning fra. Og øl blev der også brygget. En gammel gælisk opskrift på lyngøl Leann Froach brygges nu igen af et skotsk bryggeri (den kan købes enkelte steder i Danmark, i hvert fald i det jyske, og smager fremragende!) Hvor der var lerholdig jord, blev den brugt til pottemageri, der blev lavet koste og reb af revling, mens fårenes uld selvfølgelig blev brugt til at strikke tøj med.
Maleren Johan Frederik Nicolai Vermehrens ikoniske maleri af den strikkende fårehyrde på heden, er et godt billede på hvordan hedebonden var nøjsom og aktiv, men også et billede på en selvforsynethed og bæredygtighed som vi helt sikkert kan lære noget af i dagens verden.
2005 Henk Wallays Foto: David J. Ringer Et kapitel er dedikeret til beskrivelser af de utrolig nøjsomme og hårdføre organismer der hører heden til. Hederne er så meget andet er bare hedelyng. Det er også den flotte natsommerfugl natpåfugleøje, den grønne bille sandspringer og hedelærken. Men først og fremmest jo planter, og bogen remser 36 plantearter op, der er fundet på en engelsk hede. Det er fx de stedsegrønne planter revling, tornblad, engelsk visse og gyvel, som kan spises af dyrene året rundt. Alt andet lige, er det jo disse planters evne til at vokse på nærringsfattig jord, der gav føde og ressourcer til at leve livet for mange millioner hedebønder gennem tusinder af år. Dernæst er det så dyrenes evne til at leve af disse planter, og det er der selvfølgelig også et kapitel om. Der har jo gået mange forskellige dyr på hederne får selvfølgelig, men også heste, geder og kvæg. Men særligt fårene har specialiseret til at kunne overleve, på den sparsomme mængde næring der er i primært lyng.
Alting har sin tid, og den sidste del af bogen forklarer også om udviklingen de sidste 100 år. Der er kun en brøkdel af fortidens hedeareal tilbage, og skal denne arv ikke bare være noget vi læser om, skal vi gøre hedebønderne kunsten efter. Kulturnatur skal holdes ved lige. Der skal brændes og græsses af. Det fortjener dette levende, smukke naturminde om vores fortid, som også rummer en stor værdi for jordens biologiske mangfoldighed i dag. Bogen er flot sat op, med mange flotte billeder. De flotte billeder kunne dog fortjene et større format, end bogens ca. A5 størrelse. Men det er en bog der uddybende og levende får fortalt denne del af vores særlige kulturnaturhistorie. Når man har læst bogen, sidder man og tripper for at komme ud og se noget hede. Ud og dufte lyngen, se nye lyngspirer komme frem, se får og kvæg guffe i sig, og høre hedelærken højt oppe over heden. Bogen har jo nu 10 år på bagen, og man må håbe den følges op en dag, af en bog om de sidste danske heder. Der er trods alt stadig mange fine heder derude, som minder os om fortidens tætte samspil mellem menneske og natur. Kenneth Jensen, Naturforvalter Mariagerfjord Kommune