Med legen læner vi os ind i fremtiden.. og kan måske tage hånd om fortiden. 10-års jubilæum 12. okt. 2016

Relaterede dokumenter
Fokus på det der virker

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

ICDP og Mentalisering

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Mentalisering i sundhedsplejerskens praksis

Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Kære forældre til børn i dagtilbud

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Maj-juni serien Episode 4

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Pædagogisk vejledning til institutioner

KOMPETENCESTIGEN DIN UDVIKLINGSVEJ

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Vi kan alle skabe forandring

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Kære forældre. Vi ønsker dig god læsning.

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Velkommen til store og små

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Når mor eller far har en rygmarvsskade

SAMMENBRAGTE FAMILIER

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

SPROG, LÆRING OG TRIVSEL

Fælles Pædagogisk Grundlag

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Beskrivelse af projektet.

Inklusion på Skibet Skole

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

KLOG MED SPROG Vejledning til forældre

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Online spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

Følgere skaber ledere Af Claus Christensen & Christoffer Rude

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Dit barns trivsel, læring og udvikling

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Det er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse

Holbæk Private Realskole

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Det uløste læringsbehov

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Transkript:

Med legen læner vi os ind i fremtiden.. og kan måske tage hånd om fortiden 10-års jubilæum 12. okt. 2016

Tak fordi vi måtte komme Stort til lykke I er Vi er Vi er blevet bedt om I får 2

Legens fantastiske kvaliteter Vi lader som om Vi vover mere Vi forestiller os Vi er intense, men også distancerede Vi er engagerede i et nu Vi er os selv, men også i roller 3

Legen kan forføre os Vi kan give os og kan strække os Vi kan give slip på vores principper for en stund Vi behøver ofte mindre beskyttelse Vi bliver i godt humør og hengiver os Vi bliver for et øjeblik sidestillet, selvom vi har forskellige erfaringer og magt 4

Hvis vi går med på legen får vi sidegevinster Underlægger vi os reglerne - også andres Regulerer vi os selv efter legens regler à socialt kapable Lader vi os guide af opgaven i legen Kan vi opleve os selv, fra en endnu ikke opdaget side Vi kan overgå os selv 5

I legen bliver barnet et hoved højere end sig selv Vygotskys begreb Nærmeste UdviklingsZone: Forskellen på det barnet kan alene, og det, som det kan i selskab med voksne eller mer-kompetente børn. Vi eksperimenterer med noget vi kan lige om lidt. Gradvist gør vi det til vores. Vi rækker ind i det virtuelle og dermed fremtiden 6

Legen bringer os løfter.. Det er nemt, sjovt og fantastisk og grundrart at forandre sig 7

Legen bringer os løfter.. Det er nemt, sjovt og fantastisk og grundrart at forandre sig Men PS.. 8

Så hvad kan leg i behandling? Vi slipper for ord som eneste redskab Vi kan få blik for/på de psykiske processer mellem børn og voksne Legen tilbyder et sted, vi kan holde ud at se på/ arbejde med problemerne fra virkeligheden 9

Vi kan bruge legen med to hensigter Observerende: fordi vi vil se deres relation og organisering Stimulerende: fordi vi vil se, hvad de kan udvikle Begge fører til feedback-loops, hvor vi løbende skal udvikle på konteksten for, at de kan udvikle sig I den og lave transport 10

Salvador Minuchin: Der skal experimenteres ENACTMENT: kroppen skal aktiveres ßà så der kan reflekteres på ny(t) I terapien kan vi metaforisk iscenesætte de temaer, som familien kæmper med Eksperimentet (legen) skal gøre at vi får øje på os selv og vores interaktion og det vi gerne vil ændre 11

Minuchin-style: and now show me : En trygkoger X en trykkoger Joining, anerkendelse og udfordring Stroke, stroke, kick The Famliy Dance: "Dance - and I will watch your steps - and reflect and experiment with you on your dancing Den seriøse leg - skal kobles til virkelighed 12

Legen er i sig selv ikke et behandlings-for-mål Vi kan ikke bare kigge i kataloget over lege og tro de er relevante for vedvarende forandringsprocesser, bare fordi de har legens kvaliteter i sig Legen skal skæres til at kunne se og udvikle familiens/skolens dans med barnet Legen skal have et formuleret formål, der er andet og mere end legens almene kvaliteter à ellers bliver legen blot udnyttet pædagogisk, ikke terapeutisk 13

Det eneste råd Minuchin ikke giver er: At stoppe mens legen er god Det er ikke vigtigt om legen lykkes - det er hvad legen giver os mulighed for at se og arbejde med, der definerer dens brugbarhed Experimentet skal ofte knække lidt for at blive tydeligt dysfunktionel og brugbar à faldgruben bliver guldgruben SKIFT: Save the moment, not the problem à fra løsning til læsning Mentalisér øjeblikket à stimulér Wondering Det er alle blikke og gæt, der er guld værd - flerfamiliesammenhæng 14

Så mentalisering er evnen til (næsten) på samme tid at: Læse sig selv udefra Læse den anden indefra 15 Flerfamilie Faaborg, okt 2016

Legen kræver en skræddersyet kontekst Kontekst-læsning: Hvad kan han ikke à Så hvad trænger til udvikling/modning? Kontekst-skabelse: Hvilken sammenhæng skal vi skabe, som han vil kunne modnes i? Kontekst-håndtering: Hvordan er vi sammen med ham i disse sammenhænge og hvordan justerer vi løbende/griber det mulige? 16

Tag en diskussion med et par sidemænd: Hvilke af Minuchins pointer rammer eller støjer mest, når I kigger på leg og behandling i jeres egen arbejdskontekst?..eller hvad tror I, at Minuchin ville kommentere på, hvis han kom på besøg i jeres praksis? Eksempelvis: Kan legen blive for adfærds- eller opdragelsesorienteret? Kan legen blive for hyggelig?...eller planlagt? Kan legen slå klo i problemet? Bliver i danselærere eller? 17

Hvordan ser flerfamilie ud med barnets øjne? Hvad har de voksne overordnet gang i med det fler-fam? Hvorfor er jeg der? Hvornår skal jeg holde op? Hvem skal lære hvad?.. Hvilken slags hjælp tror børn, at de kan få fra os og deres forældre i flerfam-sammenhæng? 18

Correction or connection? Faren er, som i al slags hjælpekunst, at børn tror vi mest er ude på at adfærdsregulere dem, så de kan passe ind i vore (inkluderende) skoler og vores (travle) familier. Når børn ikke kan indgå i de sociale sammenhænge og følge regler, så kan det være fordi de lige skal have ridset reglerne op (utrænede) Men det kan også være fordi alt for meget uro i deres liv har betydet, at følgeskab med centrale voksne ikke er stærkt nok etableret (umodent eller underudviklet).og så må vi vide noget om tilknytning og tilføre det til det legende element! 19

Adfærd ændres gennem tilknytningens omvej Jeg skal kunne gætte på mit barns følelser og behov Jeg skal kunne se mig selv, gennem hans øjne Jeg skal vise ham, at jeg forstår med ny handling Connection Jeg ønsker en ændret adfærd hos ham Correction Han ændrer adfærd 20

Tilknytning opstår i feltet mellem barn/voksen og i feltet mellem det virkelige og det forestillede Barnet findes to steder i virkeligheden og i vores hoved De to versioner er gensidigt afhængigt af hinanden for at kunne rykke sig Tilpas forskellighed à NUZ eller NIZ Den afstemning og justering af samspil tryg tilknytning Det barnet kan, er afhængig af om han i spejling bliver mødt af andre 21

Psykologisk udvikling kræver sikkerhed God og sikker tilknytning gennem spejling og læsning gør at børn kan håndtere mere og flere udfordringer (MIS) Tilknytning er ikke en personlig kompetence - det er en relations-kompetencer der afspejler om jeg har tillid til DIG En sikker fornemmelsen af : Jeg kan eksperimentere, fordi du passer på mig Jeg kan reagere, og du vil hjælpe mig med at forstå hvorfor Jeg kan blive samlet op og forstået, og lære om mig selv 22

Arbejde på Den korte og den lange bane - Symptombehandling eller mental immunstyrkelse At slå ned på adfærd har ringe effekt på den lange bane. Mistrivsel vil vise sig et andet sted - indtil den er forstået. Når vi fokuserer på følelsesmæssige behov, så fremmer vi barnets mulighed for at læse sig selv og andre Når vi forsøger at forstå de tillids- og tvivlstemaer, der er i barnets liv behøver barnet ikke fejlsignalerer gennem bøvlet adfærd Det er aldrig for sent at blive større, stærkere, kloge og kærlige hænder en proces der kræver at vi har wondering at tilbyde hænderne hvorfor mon du reagerer som du gør? 23

Epistemisk tillid kommer af wondering - Hvornår kan børn lære fra os voksne? Jeg stoler på dig til at guide mig, hvis du læser mig rigtigt eller er villig til at korrigere din læsning, hvis det er forkert Hvis du giver mig en følelse af både at kunne være i sikre hænder hos dig og i frihed til at udforske uden dig, så udvikler jeg mig Hvis du giver mig en fornemmelse af, at du prøver at forstå hvordan jeg har det og hvilken situation jeg står i, så lytter jeg Jeg har brug for, at du er villig til at ændre på billedet af mig i dit hoved og se dig gøre det 24

Årets gode nyhed: Wondering Det vigtigste greb i wondering det er: Hmmm Det er ikke så vigtigt, at vi læser børn rigtigt, som at de får en fornemmelse af, at vi prøver at læse dem Hvis vi fanger, at vi læser dem forkert og bruger deres feedback til at gen-læse dem, så er det faktisk bedre Barnet får øje på sig selv, når andre får øje på det 25

Connection before correction eller no connection no correction To forskellige sæt logikker: Connection: Win win situation Correction: Win loose situation 26

Skær kontekster mentaliserende praktisér Wondering Kontekst-læsning: Hmmm: Hvordan forstår vi hans oplevelse af det her? Hvad mon er i spil for ham i hans følelser, tanker og oplevelse af situationen og af mig? Kontekst-skabelse: Hmmm: Hvordan skal han se at jeg bruger den nye viden og mine gætterier til at følges med ham på nye og kærlige måder? Hvordan skal jeg vise ham, at jeg øver mig? Kontekst-håndtering: Sådan har jeg brug for at blive støttet som forælder, mens jeg øver mig i Wondering. 27

Drej en leg nu med Wondering Tag et eksempel med en familie i en leg fra denne uge. Spol frem til et moment, hvor legen knækker og frys det. Hvilken sammenhæng eller respons skulle I skabe, der vil give mulighed for Wondering i den situation? Læs ind bag barnets adfærd og gæt på, hvilke følelser? Læs ind bag forældrerens adfærd og gæt på følelser? 28

Hvad er perspektiverne i det her? 29

Hvem er kilde til inspiration i dit liv ift Wondering? 30