Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen giver dig erfaring i og lejlighed til at fordybe dig i rollen som proceskonsulent. Gennem praktiske øvelser og hverdagsnære cases skabes en kobling mellem den introducerede teori og relevant praksis. Du får inspiration, faglige og personlige udfordringer samt netværk, som udvikler dig til at kunne arbejde som proceskonsulent. Vi arbejder med at skabe en refleksiv brug af teknologi, der styrker proceskonsulentens evne til at dokumentere, formidle og skabe kreative metoder i faciliteringen af processer. Fagligt og personligt udviklingsspor Hvad gør processer succesfulde, og hvad gør jeg for at processer bliver succesfulde? Det særlige ved denne proceskonsulentuddannelse er, at den bygger på et bredt teoretisk fundament, såvel et kognitivt, psykodynamisk, systemisk/narrativt som filosofisk. Der arbejdes med en bred palet af teoretiske vinkler i forhold til et personligt og fagligt udviklingsspor, dvs. i forhold til personlige såvel som faglige udfordringer og problemstillinger som proceskonsulent. Sigtet er at fintune dig som redskab i processer gennem skærpet selvindsigt, inputs og feedback. Målet er, at du opnår evne til at facilitere og implementere processer som reflekteret praktiker. Kendetegnende for dette er, at du formår at reflektere i handlingen baseret på såvel erfaring som fornemmelse for den specifikke situation, kendskab til dig selv og typiske reaktionsmønstre, og her igennem evner at stå i og følge processers ebbe og flod. Gennem de to spor får du mulighed for målrettet og succesfuldt at vælge og designe udviklingsforløb for specifikke målgrupper, opgaver og situationer. Udvikling i 3 dimensioner Med henblik på yderligere at underbygge proceskonsulentens reflekterede praksis undervises der ud fra den opfattelse, at udvikling foregår i tre dimensioner: 1) Forandringsdimensionen - evnen til at styre processen. 2) Udfoldelsesdimensionen - evnen til at rumme processen. 3) Forvandlingsdimensionen - evnen til at skabe processen. Undervisningen inden for disse tre udviklingsdimensioner skærper din bevidsthed om eget ståsted, eksempelvis bevæggrundene for dine valg og fravalg af metoder samt perspektiver på og forholdemåder i processer. Samtidig stilles der krav til, at du som proceskonsulent formår at bryde med dine tilvante ståsteder. I den forstand stilles der krav til din personlige integritet og refleksive kapacitet.
Formidling i processer: At lede og formidle processer kræver en stærk kommunikation på alle niveauer. På uddannelsen vil du blive udfordret på din egen personlige formidlingsstil i din rolle som konsulent overfor ledelsen og målgrupper. Målet er en reflekteret, klar og troværdig kommunikation. Med ipad som værktøj, bliver du som konsulent i stand til at tænke strategisk og processuel kommunikation ind i din planlægning, facilitering og dokumentation af processer. Du vil komme til at arbejde med inddragende metoder, hvor deltagere i processer samskaber de kommunikations produkter der giver nye vinkler på processen og formidler udbyttet til andre målgrupper. Derved åbnes et nyt felt for at forlænge livet på forandringsprocesserne og mulighed for at inddrage interessenter, der ikke fysisk er tilstede i samskabelsen. ipaden vil under uddannelsen fungere som din samlede logbog med litteratur, noter og inspiration. Forankring i den virkelige verden Under uddannelsen vil du møde teoretikere og praktikere, der er specialiseret inden for hver deres felt. Med afsæt i dette vil du arbejde med en selvvalgt case hvor fokus er at planlægge, gennemføre og evaluere en proces i din eller en anden deltageres organisation. Udbytte & mål med proceskonsulentuddannelsen - At opnå en konsulentprofil, der er funderet i en personlig afklaring over egne udfordringer og dilemmaer, og der igennem kunne fungere som redskab for nænsom takling af det personlige møde, formå at stå i processen og lade den udfolde sig. - At tilegne sig viden om og værktøjer til at fungere i rollen som forandringsagent, at erhverve metoder og redskaber til at designe og facilitere forskellige processer - alt efter formål, målgruppe, opgave og situation. - At få viden om, hvordan forandringer inddrager og påvirker de organisatoriske rammer samt de dynamikker, der udfolder sig i teams og mellem teams. - At opnå viden om og evne til at bryde mønstre og skabe processuelle begivenheder, der eksempelvis kan være med til at forvandle en uløselig situation til en mulighed.
Praktisk: Målgruppe: Uddannelsen er målrettet interne og eksterne konsulenter, ledere, projektledere og undervisere, der faciliterer eller arbejder med processer og udviklingsopgaver i forbindelse med projekter og forandringer i organisationer. Holdstørrelse: 12 20 kursister Varighed: 10 hele dage. Dagene fordeles over 5 moduler således: 2+2+2+2+2 dage. Uddannelsen afvikles over 5-6 måneder. Pris: Kr. 38.700,- (ekskl. moms) pr. deltager ETCS point: Uddannelsen udfylder kravene DOL og DIL uddannelsen og modsvarer ved tilkøb af eksamen 10 ETCS point. Læs mere om tilkøbsmodulerne nederst efter modulernes indhold. Sted: Copenhagen Coaching Center CCC, Strandvejen 60, 5. Sal, 2900 Hellerup Info og tilmelding: info@copenhagencoaching.dk eller tlf. 3333 0078 ECTS point for uddannelsen - Tilkøbsmodul Fordi vi er certificerede af Undervisningsministeriet til at udbyde uddannelser under Den Offentlige Lederuddannelse, har vi mulighed for at tilbyde vore studerende 10 ECTS point for den samlede proceskonsulentuddannelse, der er bygget op omkring de to LD moduler Det personlige lederskab 1 og 2. Tilkøbsmodulet inkluderer yderligere pensummaterialer, vejledning og eksamensafholdelse med ekstern censur, hvor du vurderes efter 7-trins skalaen. I forbindelse med tilkøbsmodulet har du 2 muligheder: 1) hvor du via Copenhagen Coaching Center tilmeldes 1 eller 2 DOL forløb, (Den Offentlige Lederuddannelse), hhv. "Det Personlige Lederskab" og "Kommunikation"; hertil kan der ikke søges SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Pris pr. modul er kr. 4.800,- (ekskl. moms). Alle spørgsmål vedr. optagelseskrav til DOL rettes til den uddannelsesansvarlige i Copenhagen Coaching Center, Else Iversen på eli@copenhagencoaching.dk eller tlf. 3333 0078.
Modulernes indhold Generelt for alle moduler Deltagernes praksis, personlige forholdemåder og teoretiske udgangspunkter inddrages i alle moduler. Konkret erfaring opbygges i brug af metoder og redskaber gennem øvelser, praksiseksempler og casebaserede situationsspil. Der forudsættes høj grad af deltagerinvolvering. Modul 1: Proceskonsulenten som sit eget redskab Være bevidst om egne forholdemåder, forventninger, holdninger, styrker og svagheder i forhold til at facilitere processer. Evne at lægge forforståelser og konklusioner bag sig i konsulentrollen gennem åbenhed, empati og nærvær. Testredskaber og Big Five - (personlighedstest). Forskellighedens udfordring og styrke i samarbejdsprocesser Positioner og perspektiver i proceskonsulentrollen Takle magt, etik og moral i konsulentrollen. Modul 2: Proceskonsulenten som forandringsagent Design af udviklingsforløb, metodik og evaluering Forandringsmekanismer og deres påvirkning i organisationen. Organisatorisk interaktion og mangfoldighed. Lægge strategi og beskrive kommunikationsplan for forandringsprocesser. Målgruppeanalyse og interessenter. Valg af metode samt design af gruppeprocesser. Evalueringsmodeller og evaluering af design af udviklingsforløb i hverdagen. Synliggøre værdien og effekten af evalueringer af projekter. Målrettet formidling af evalueringsresultater. Deltagerorienteret video dokumentation Modul 3 Proceskonsulenten som procesudfolder Relationer og anerkendelse i processer Systemiske og narrative processer Feedback i reflekterende teams Bevidningsprocesser Kreative metoder og redskaber til at skabe mønstre og påvirke kulturen. Aflæse, forstå og anvende sprog og sprogspil Fortællinger, metaforer og visualiseringer. Anerkendelse. Problem - versus ressourcefokuseret tankegang. Ressourcebaseret udvikling, som dialog tilgang i samtaler og gruppeudvikling.
Modul 4 Proceskonsulenten som processkaber Processens udfoldelse i mødet Samtalen og gruppeprocesser Værdiprocesser Praktisk protreptisk (filosofisk) coachende tilgang til processer i organisationer. - værdier som grundsten og dig selv som redskab. Gruppers udviklingsfaser. Arbejds - versus grundantagelsesgruppe. Gruppedynamikker - projektive mekanismer. Psykodynamiske opmærksomhedspunkter. Modul 5 Evaluering af uddannelsen, det personlige og faglige udviklingsspor Formidling, performance og praktisk procesfacilitering Proceskonsulentens personlige udviklingsspor som konsulent evalueres og formidles via selvfortællingen som evalueringsmetode. Det faglige udviklingsspor evalueres via en afsluttende skriftlig opgave, der har udgangspunkt i en case fra din egen organisation. Casen fremlægges og performes for holdet med efterfølgende feedback og evaluering.