Samfundsbeskrivelse A Program: Hovedpointer fra sidste gang Nationalregnskab nøgletal forklaringer 3 Næste gang OPS 1
Figur 3.2. Bidrag til vækst i BNP Produktionen = + indenlandsk efterspørgsel+ nettoeksport Figur 3.3. Bidrag til vækst i BNP Pct. 1 8 6 4 2-2 -4-6 -8 Bidrag fra nettoeksport Bidrag fra indenlandsk efterspørgsel BNP 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: De grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAHL2 og NAH1 (eller NAN1). 2
Indenlandsk efterspørgsel Produktionen = + indenlandsk efterspørgsel+ nettoeksport Indenlandske efterspørgsel = + privat forbrug + investeringer + offentlig forbrug Privat forbrug = husholdningernes forbrug og NPISH forbrug 3
Figur 6.9. Væksten i det offentlige forbrug (i faste priser) Offentlig forbrug (G) Politisk bestemt, dog også adfærdsmæssige/demografiske faktorer OBS! Offentlige forbrug offentlige overførsler Figur 6.9. Det reale offentlige forbrug Pct. 6 Mia. 21-kr. 55 4 5 45 2 4-2 Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAH1 (eller NAN1). 35 3 25 4
Indenlandsk efterspørgsel Produktionen = + indenlandsk efterspørgsel+ nettoeksport Indenlandsk efterspørgsel = + privat forbrug + investeringer + offentlig forbrug Privat forbrug = husholdningernes forbrug (ca. 97 pct.) og NPISH forbrug (ca. 3 pct.) 5
Husholdningernes forbrug Sammenhæng: (Danske) Husholdningernes forbrug i alt + Turistindtægter ( eksport ) udenlandske turister i DK - Turistudgifter ( import ) danske turister i udlandet = Husholdningernes forbrug på dansk område I forhold til tidligere er NPISH udskilt fra det private forbrug. Derfor husholdningernes forbrug. Opdeles på hovedformål (Fødevarer, anskaffelse af køretøjer m.v.) Nogle er konjunkturfølsomme (Anskaffelse af køretøjer) Andre ikke konjunkturfølsomme (Fødevarer) Andre igen er skønnede udgifter (boligbenyttelse) 6
Nationalregnskabets nøgletal 3 Væsentligste forklaringsfaktorer Y + M = C + I + G + X (åben økonomi) Tilgang = Anvendelse Y = C + I + G + (X-M) 7
De benyttede forklaringerne vedr. forsyningsbalancen tager udgangspunkt i SMEC SMEC er vismændenes model 8
Privat forbruget forklares af + indkomsten (primær) og + forbrugskvoten (sekundær) Figur 6.1. Det reale private forbrug (inkl. NPISH) Pct. 8 6 4 2 Mia. 21-kr. 925 85 775 7 625 55-2 -4 Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 475 4 Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAH1 (eller NAN1). 9
Indkomsten forklares af: + Formue-/kapitalstigninger Formue/kapitalstigninger som følge af fx rentefald, der medfører stigning i obligationskurserne, stigning i ejendomspriserne (evt. som følge af rentefald) samt stigning i aktiekurserne. Figur 6.3. Stigningen i de nominelle og reale huspriser Pct. 25 2 15 1 5-5 -1-15 -2 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: De grønne linjer viser konjunkturskift. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel PRIS8 og EJEN6/5 samt ADAMBK. Nominel pris Real pris + Beskæftigelse Stigning i beskæftigelsen giver dels stigende indkomst som følge af flere i beskæftigelse, dels som følge af at indkomst ved ordinær beskæftigelse (normalt) vil være højere end overførelsesindkomst. Figur 3.4. Den samlede beskæftigelse (ekskl. personer på orlov) 1. personer 1 75 5 25-25 -5-75 -1 Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 1. personer 285 Anm.: Den røde linie viser den gennemsnitlige årlige stigning, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NIO5 og ADAMBK. 1 2775 27 2625 255 2475 24
Forbrugskvote =>husholdningernes forbrugskvote (adfærd) 1 98 96 94 92 9 88 Skattelettelserne i 24: Ekspansiv finanspolitik. Finanskrisen 29-215. Skattelettelser, SPudbetaling og udbetaling af efterløn har kun haft mindre effekt. Større Yd har især ført til større opsparing S og kun i mindre grad større forbrug C. 86 84 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 11
Husholdningernes forbrugskvote forklares af: + formue/kapitalstigning Stigning i formue eller kapital betyder, at der ikke er det samme behov for opsparing, fx huset har fordoblet værdien. Figur 6.3. Stigningen i de nominelle og reale huspriser Pct. 25 2 15 1 5-5 -1-15 -2 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: De grønne linjer viser konjunkturskift. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel PRIS8 og EJEN6/5 samt ADAMBK. Nominel pris Real pris - arbejdsløshed Når arbejdsløsheden falder eller er lav vil folk være mere optimistiske med hensyn til den fremtidige indkomst. Figur 4.5. Ledigheden 1. personer 45 4 35 3 25 2 15 1 5 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: De grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Bruttoledige før 27 er beregnede tal fra ADAMBK. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel AULAAR og AUL1. Nettoledige Bruttoledige 12
Husholdningernes forbrugskvote kan også forklares af den forventede realrente efter skat Et fald i den forventede realrente efter skat (nominel rente efter inflation og skat) gør det mere attraktivt at forbruge pengene nu evt. stifte gæld. Når beslutningen om opsparing / gældsætning træffes kendes kun den nominelle rente, hverken inflation eller skatte- forhold kendes. Adfærdsmæssige forklaringer: forbrugeradfærden (C-kvote) den store joker ved prognoser Figur 8.1. Højeste værdi af rentefradrag og højeste marginalbeskatning for lønindkomst (i en gennemsnitskommune) Pct. 75 7 65 6 55 5 45 4 35 3 Marginalskat på lønindkomst Værdi af rentefradrag 25 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: De lilla linjer markerer periodens 4 store skattereformer. Fra 212 er vist værdien af rentefradraget for høje nettorenteudgifter. Kilde: www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter. 13
1996M1 1996M5 1996M9 1997M1 1997M5 1997M9 1998M1 1998M5 1998M9 1999M1 1999M5 1999M9 2M1 2M5 2M9 21M1 21M5 21M9 22M1 22M5 22M9 23M1 23M5 23M9 24M1 24M5 24M9 25M1 25M5 25M9 26M1 26M5 26M9 27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 215M5 215M9 216M1 216M5 216M9 Forbrugerforventningerne 3 2 Familiens økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag 1 Forbrugertillidsindikatoren -1-2 Danmarks økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag -3 Kilde: statistikbanken.dk, FORV1 14
26M1 26M4 26M7 26M1 27M1 27M4 27M7 27M1 28M1 28M4 28M7 28M1 29M1 29M4 29M7 29M1 21M1 21M4 21M7 21M1 211M1 211M4 211M7 211M1 212M1 212M4 212M7 212M1 213M1 213M4 213M7 213M1 214M1 214M4 214M7 214M1 215M1 215M4 215M7 215M1 216M1 216M4 216M7 Forbrugerforventningerne 2 6 5 4 3 Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag 2 1-1 -2-3 Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Kilde: statistikbanken.dk, FORV1 15
Hvad er forbrug/investering? Det er anvendelsen der afgør om en varer er et forbrug (C) eller en investering (I) Bil til persontransport af familien = forbrug (C) Bil til transport af varer fra en virksomhed (fx pizzaer fra et pizzeria) = investering (I) 16
Hvorfor er investeringer vigtige? Eksempel 1 Eksempel 2 17
Hvorfor er investeringer vigtige? Eksempel 3 Konklusion: Et lands investeringer (I) foregår på bekostning af det umiddelbare forbrug. I mindsker Cnu&her, men skaber grundlag for et større C i fremtiden. 18
Indenlandske efterspørgsel = +offentlig forbrug +privat forbrug + investeringer Investering = bruttoinvesteringer = + faste bruttoinvesteringer + lagerforøgelse Investeringer er et led i tilpasningen af en eksisterende beholdning hen imod en ønsket størrelse af den pågældende beholdning fx produktionsapparatet, boligmassen og lagerne (acceleratormekanismen) Faste investeringer bør klart opdeles i boligbyggeri (faste) og erhvervsinvesteringer (faste) 19
Figur 6.6. Væksten i de faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer (i faste priser) Erhvervsinvesteringer = faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer Figur 6.6. De reale faste bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer. Pct. 25 2 15 1 5-5 Mia. 21-kr. 32 29 26 23 2 17 14-1 -15 Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAHI (eller NAN1). 11 8 2
Erhvervsinvesteringer kan forklares af: + produktion (ændringer og niveau) Jo større produktionen er, jo større kapitalapparat er der behov for (acceleratormodellen). Såfremt kapacitetsydelsen i forvejen er som ønsket, og produktionen stiger, er der behov for et større kapitalapparat og dette medfører investeringer. Er kapacitetsudnyttelsen derimod lav i udgangssituationen, vil produktionen kunne stige, uden at dette udløser noget investeringsbehov. + indtjening/forventning til indtjening I en markedsøkonomi producerer virksomhederne for at tjene et overskud, og det er kun hvis det forventede afkast af en investering overstiger omkostningerne, at investeringen bliver gennemført. - rente/kapitalomkostninger Kapitalomkostningerne er relativt vigtige ved erhvervelsen af kapitalapparat, heraf er renten den vigtigste. Alt andet lige gælder, at des lavere rente des større investeringer. Omvendt gælder, at des større forventet indtjening des større investeringer. Figur 9.1. Renten for 1-årige statsobigationer Pct. p.a. 25 2 15 1 5 Danmark Tyskland 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 21 Kilde: OECD, Economic Outlook No 99.
Boliginvesteringer = boligbyggeri (en del af de faste bruttoinvesteringer) Figur 6.4. De reale boliginvesteringer Pct. 3 2 1-1 -2 Årlig vækst, v. akse Niveau, h. akse Mia. 21-kr. 13 115 1 85 7 55 4 Figur 6.5. Påbegyndt boligbyggeri Antal boliger 4 35 3 25 2 15 1 5-3 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: Den røde linje viser den gennemsnitlige årlige vækstrate, og de grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAHI (eller NAN1). 25 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: Tallet for 215 er foreløbigt. Den røde linie viser det gennemsnitlige antal påbegyndte boliger. De grønne linjer viser skift i konjunkturerne. 22 Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel BYGV3/V99 og Statistisk Tiårsoversigt 1984, s. 77.
Boliginvesteringer Investeringer = + erhvervsinvesteringer + boligbyggeri + lagerforøgelse Boligbyggeri (delmængde af faste bruttoinvesteringer) afhænger af forholdet mellem omkostningerne ved nybyggeri og prisen på eksisterende boliger. Tobins formel: Q = pris eksisterende boliger/omkostning nybyggeri For støttet boligbyggeri (fx almennyttige boliger) også 23 af kvoten.
pris eksisterende boliger Q = omkostning nybyggeri Prisen for eksisterende boliger afhænger af: 1. udviklingen i indkomsterne og forventningerne til den fremtidige indkomstudvikling (arbejdsløshed). 2. finansieringsomkostninger (rente, regler for finansiering i forbindelse med ejerskifte, og skatteregler) Omkostningerne ved nyt boligbyggeri afhænger af: 1. opførelsesomkostningerne (løn, pris/byggematerialer og produktivitet) 2. finansieringsomkostninger (rente, regler for lånoptagelse og skatteregler) 24
Hvad påvirker boligpriserne? OBS1. Landet under ét - København for sig. OBS2. Beholdning/udbud er relativt statisk. Konjunktur: Høj konjunktur = stigende indtægter = stigende priser Markedet: Faldende rente = stigende priser Adfærd: Forældrekøb, mange vil bo i København. Øvrige: Spekulation Demografi: Vi bliver flere. Institutionel: Ændrede låneregler (afdragsfrie lån), skattereformer og skattestop (ejendomsvurdering) 25
Indeks 1992 = 1 1. kr. Boligpriserne og forbrugerpriserne Boligpriser og inflation København og hele landet 5 4 45 Enfamilie 35 Enfamilie DK Enfamilie KBH Ejerlejlighed DK Ejerlejlighed KBH 4 35 Ejerlejligheder Forbrugerpriserne 3 3 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Statistikbanken: EJEN11 og EJEN88 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 26
Ca. 285. beboede boliger i København Kollegier 3% Udlejningsboliger 11% Uoplyst 7% Ejerboliger 6% Ejerlejligheder 1% Ejerlejjligheder med lejer 6% Almene boliger 2% Andelslejligheder 37% 27
Ændring af regler for boligfinansiering påvirker boligpriserne 1986: Indførelse mix-lån stramning 199 erne: 3-årige lån (fra 2-årige) + igen annuitetslån + Flexlån (F1 m.v.) lempelse 23: Afdragsfrilån - lempelse Figur 6.3. Stigningen i de nominelle og reale huspriser Pct. 25 2 15 1 5-5 -1-15 -2 Ændring lånefinansiering Nominel pris Real pris 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: De grønne linjer viser konjunkturskift. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel PRIS8 og EJEN6/5 samt ADAMBK. 28
Figur 8.1. Højeste værdi af rentefradrag og højeste marginalbeskatning for lønindkomst (i en gennemsnitskommune) Ændring af skatteregler og skattestoppet påvirker boligpriserne 1987: Paradigmeskift rentefradrag 21: Skattestop Figur 8.1. Højeste værdi af rentefradrag og højeste marginalbeskatning for lønindkomst (i en gennemsnitskommune) Pct. 75 7 65 6 55 5 45 4 35 3 25 Marginalskat på lønindkomst Værdi af rentefradrag 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: De lilla linjer markerer periodens 4 store skattereformer. Fra 212 er vist værdien af rentefradraget for høje nettorenteudgifter. Kilde: www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter. 29
Eksempel på hvorfor afdragsfrie lån og skattestop har betydet højere boligpriser Lån med og uden afdrag Familie råd til 7. kr. i boligydelse pr. måned Lån med afdrag: Ca. 2.. kr. Lån uden afdrag: Ca. 5.. kr. (Kilde: boligregner.dk 3-årigt F1 lån) Ejendomsværdiskat før og efter skattestop Ejendomsværdi pr. 1.1.22: 3.. kr. Ejendomsværdiskat: 1 pct. op til ca. 3.. kr. 3 pct. af beløb over. Pris på bolig stiger til 4.5. kr. Skattestigning pr. år før skattestop: 45. kr. Skattestigning pr. år efter 3 skattestop: kr.
Lagerforøgelse = lagerinvestering Figur 6.8. Lagerinvesteringernes bidrag til væksten i BNP Pct. 2 1 På kort sigt hænger ændringerne i lagrene snævert sammen med ændringerne i produktionen. Ved produktions- /omsætningsforøgelse stiger behovet for lagre (buffer) og omvendt, når produktionen/omsætningen falder. -1-2 -3 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 14 Anm.: De grønne linjer viser skift i konjunkturerne. Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAHL2 og NAH1 (eller NAN1). Omvendt vil lagerne (på endnu kortere sigt f.eks. kvartalvis) begynde at stige, hvis omsætningen falder, men produktionen er uændret - virksomhederne producere til lager (måske i håb om senere afsætning). 31
Næste gang Nationalregnskabet: Eksport og import Nationalregnskabet: Sammenhæng opsparing, investeringer og nettofordringserhvervelsen. Læs kapitel 7 i Danmarks Økonomi siden 198 Læs noter 32