17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

Relaterede dokumenter
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

2018 UDDANNELSES POLITIK

Bliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole

Skolestart på BillundSkolen

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Greve Kommunes skolepolitik

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Skolereform din og min skole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Hornbæk Skole Randers Kommune

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne Sammenfatning af interview med 2 voksne i de blå galakser December 2016

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Velkommen til Stavnsholtskolen

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Princip for undervisningens organisering:

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Pilotprojekter i Roskilde Kommune

Skoledagen styres af elevernes læring

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Nordvestskolens værdigrundlag

Et fagligt løft af folkeskolen

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Lær det er din fremtid

Brug af 16b på Kildedamsskolen

FOLKESKOLEREFORMEN.

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Strategi for Folkeskole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Talentudvikling i folkeskolen

Princip for Undervisningens organisering

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Talentstrategi. for folkeskolen

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Lundehusskolens Værdigrundlag

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Folkeskolestrategi

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Nytårshilsen fra UU 2014

Lærende fællesskaber

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript:

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen

PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING

Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden Organisering: Ny struktur Nye samarbejdsparter Nye samarbejdsaftaler interne såvel som eksterne Ny lokalestruktur Målsætning: Styrke faglig og social læring Bryde sociale arv Understøtte overgange -til ungdomsuddannelser -til krav og forventninger i en dynamisk Samfundsudvikling Livsduelige mennesker Arbejdsgrundlag / midler: Nysgerrighed, fællesskab og selvværd Projektarbejdsformen Holddeling 7.-9. årgang blandes i basishold Projekter med eksterne parter Skolen som et lære- og værested De personlige relationer

SKOLENS VÆRDIER Peder Syv Skolen er et sted, hvor alle har venner, er glade for at være, og alle lærer Fællesskab Nysgerrighed Selvværd Under hver af de tre værdier er der en oversigt det betyder at.. Under hver værdi udarbejdes der hvert år en handleplan vi gør i skoleåret 2014-2015

UDSKOLINGSSTRUKTUR 7., 8. og 9. årgang arbejder på årgangshold (ca 90%) og på tværs af årgange (ca 10%) Alle lokaler er faglokaler. Eleverne har et fælles samlingsområde Formål: Engagere og motivere eleverne til faglig og social læring Nøgleord: Fleksibilitet, elevinddragelse, trivsel, nye fællesskaber, undervisningsdifferentiering Udfordre såvel svage som stærke, drenge som piger Skabe rammer for inklusion Udnytte lærernes undervisningskompetencer Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis (bygger bl.a på forskningen af Th Nordahl) Løbende evaluering

ÅRGANGSHOLDDELING Ca 90% af tiden undervises i fagene på årgangene i perioder af 5-7 uger Inden hver periode vælger eleverne mellem de to hold, der udbydes i hvert fag. Faglærere aftaler hvilke typer hold, der skal tilbydes. Kriterierne kunne være: Skr/mdt, evalueringsform, niveau, praktisk/teoretisk, kønsopdelt mm Basislæreren vejleder og støtter eleven i valgene Efter hvert forløb lægger faglæreren en evaluering ud til eleverne og forældrene. Skabelonen indeholder såvel en evaluering som en målfastsættelse i faget (Elevplan x 5)

BASISGRUPPER Alle 120 elever er delt ind i basisgrupper på 10-12 elever Alle 10 lærere er klasselærere Fokus på at styrke den enkeltes vækstpotentialer fagligt såvel som socialt, bl.a. gennem vejledning af den enkelte elev i samtlige fag Fokus på at træffe kvalificerede valg Fokus på at styrke den enkeltes identitetsdannelse Fokus på øget trivsel, nye fællesskaber, god adfærd og inklusion, når kun 1/3 af eleverne skiftes ud hvert år socialisering og mentoreffekt ---- Inddeling i basishold hvert forår i samarbejde med afgivende lærere

PROJEKTARBEJDE Flere projektarbejder skal styrke elevernes evne til at arbejde kreativt og til at se mening og sammenhænge i og mellem fagene Eleverne skal udbygge deres samarbejdsrelationer Hver projektperiode er bygget op efter samme skabelon Hvert projekt har fokus på et delelement i projektarbejdsformen En væsentlig del af fagenes mening er, at de kan anvendes i praksis Eleverne skal træne løsning af opgaver, der ikke er løst før, og som der ikke nødvendigvis er en løsning på Lette overgangen til ungdomsuddannelsen og arbejdsmarkedet, hvor netop den kompetence efterspørges

PILOTPROJEKT - UDVIDET BROBYGNING Samarbejde med RHS RTS UU-vejleder Mål: - tryg overgang - fastholdelse i uddannelse - udvidet samarbejde mellem personalegrupper - opbygge nye fælles og faglige platforme Udsatte unge / bryde den socaile arv Eksemplarisk projekt for kommunens øvrige skoler Udvides til øvrige uddannelsesinstitutioner

ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING I SAMARB. MED ERHVERVSLIVET 3 ugers forløb i udvalgte fag Gensidige besøg fra Danske Bank Mål faglig viden, som kan anvendes uden for skoleregi Matematik i anvendelse Samfundsfag i anvendelse Samspil med virkeligheden motiverende Eksemplarisk projekt for flere skoler i kommunen (5 skoler)

CO-PILOTER En mentorordning i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen Ca. 10 elever får mulighed for at få voksenrelation/lærer tilknyttet det første 1½ år efter folkeskolen. Eleven vælger Det bliver individuelle løsninger, idet behovet vil være forskelligt. Kontrakt udarbejdes Byggende på den gode relation folkeskolen er tovholder Formål: - Skal mindske frafaldet - Skal støtte eleven i det første svære skridt over dørtærsklen til ny institution - Skal styrke den unges selvværd og være med til at overvinde praktiske udfordringer gennem den trygge relation

EVALUERING Foreløbig evaluering efter første år: - Eleverne: 82% føler sig mere motiveret og engageret i egen læring, flere venner og gode samarbejdspartnere, de har selv mere ansvar og indflydelse, klikerne er opløst. Man skal gøre sig umage, det er næsten lige som at starte i 1. klasse. 97% føler sig som en del af fællesskabet, udvikler sig og trives godt - Forældrene: er positive over deres barns øgede ansvarlighed og overblik samt motivation og arbejdsglæde. Tilfredshed med meget informative skriftlige tilbagemeldinger. Bedre elevplaner, der kan bruges. Meget positive tilbagemeldinger fra 9. årgangs forældre ved afslutningen om, hvad der er sket på et år med deres barn - Lærerne: De samme positive oplevelser som fra eleverne. Fantastisk lærersamarbejde gået fra indholdsteam til pædagogiske team. Fremhæver de personlige relationer. Oplever ny kultur både i teamet og med eleverne Co-pilot: Aftaler er udarbejdet i foråret 2014. Sættes først konkret i værk fra 1/8. Stor interesse Danske Bank: succesfuldt projekt, 89% af eleverne fandt det relevant RHS og RTS: større forståelse for vigtigheden af uddannelse, indsigt i sammenhænge, større tryghed, nye faglige platforme på lærerplan - Ledelsen: Ny kultur, skolen er åben (lektiecafe), lærere og elever er meget sammen uden for timerne, lille elev- og lærerfravær, tæt lærersamarbejde, stor skriftlighed. En i forvejen høj trivsel og social kapital på Peder Syv Skolen er øget

Fokusområder for skoleåret 2014/2015: - Forældresamtalerne - Videreudvikle basistimerne - Overgangen fra 6. klasse (skriftlighed, blå bog, to fælles dage før ferien), basisdage efter ferien - Implementere skolereformen, herunder fokus på læring - Implementere nyt valgfagskoncept (med ungdomsskolen og naboskole)

Udfordringer fra skoleåret 2013-2014 Elevplanen i nuværende form er ikke tidssvarende Det endelige projekt har ikke status som prøve Eleverne vælger selv, om karakter og udtalelse skal på afgangsbeviset UU vejlederens rolle og funktion Indskrivning på to uddannelser Forenkling af fælles mål Snitflade mellem offentlig og privat Ny struktur på skolens velfungerende lektiecafe

Peder Syv Skolen Peder Syv Skolen, Ørstedvej 63B, 4130 Viby Sj En af 17 folkeskoler i Roskilde Kommune Frem til kommunesammenlægningen: en af 3 skoler i Ramsø kommune Peder Syv Skolen er en tosporet skole Frem til juni 2013 havde skolen en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 1.-10. årgang Skolen er den 6. mest belastede i kommunen, men med meget store udsving. Skolen har ca. 13% tosprogede elever Skolen har i dag udfordringer med elevgrundlaget Ledelsesteam: SFO leder Dorte Hjøllund, viceskoleleder Gert Rosenberg og skoleleder Lene Hasling

Hvad har vi bl.a. i spil? Ansvar for restgruppen (de angste, de socialt udsatte, elever med diagnoser) Hvad er parathed: 1) kognitivt (en persons forudsætninger), 2) erfaring/læring (noget man kan gøres til), 3) relationer (socialt samspil med andre) (Fokus på alle tre ben i P7 s struktur) Hvordan vægter vi standpunkt og fremskridt? Opbygning af en gruppeidentitet, der støtter det frie valg og som mindsker risikoen for det frie fald? (P7 strukturen har som mål at støtte en sådan kultur) Hvordan ansvarliggør vi de unge allerede i folkeskolen? (Som P7 strukturen bl.a. ved valg og kvalificeret med- og selvbestemmelse) - Indstilling, kompetencer, viden Hvilke områder vurderer og vejer vi, og hvordan gør vi? Klare læringsmål, løbende evaluering, skriftlig feedback, selvvurdering Ros og anerkendelse i læringsprocessen Forældrenes rolle Samfundets forventninger? Ændringer i underskolen 0.-6. årgang? Eller endnu tidligere i barnets liv? Hvad kræver / forventer vi af de unge om 5 år? 10 år? 25 år? Andet: Projektarbejdsformen, innovative kompetencer, personlig udvikling Krav til de voksne omkring den unge? (personlig respekt, kompetencer, nærvær )

BESKRIVELSE AF PROJEKTERNE Uddannelsesmessen i Bellecenteret Undervisningsministeriets hjemmeside EVAS hjemmeside Om valgfagskonceptet: www.rusk.nu/afdsyd

PRÆMISSER Folkeskolen skal bl.a. arbejde med elevernes læring, sociale kompetencer Folkeskolen skal samtidigt have fokus på ungdomsuddannelserne (netværk, konkrete samarbejdsforløb) Folkeskolen skal endvidere have fokus på erhvervslivet og andre samarbejdsparter (netværk, samarbejdsforløb)

Baggrunds overvejelser Uden lyst til at lære lærer man ikke noget Flow / kreativitet / læring ( indre motivation, giver lyst til mere, personens forudsætninger bringes maksimalt i spil, det er tilladt at lave fejl = socialt inkluderende, giver ro og tryghed og minimerer angst Trivsel og læring bygger på vækst-processer (læring og kreativitet) og selvregulerende processer (indflydelse og medbestemmelse = trivsel)