Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der skal tilvejebringe en bedre sammenhæng mellem folkeskolens udskoling og ungdomsuddannelserne. 1. Resume Det indgår i forliget for Aarhus Kommunes Budget , at folkeskolen skal styrke de unges forudsætninger for at træffe et godt valg af ungdomsuddannelse, og at folkeskolen skal ruste de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse i overensstemmelse med 95 pct. målsætningen. Endvidere har regeringen netop lanceret et udspil, der sigter mod at styrke de unges uddannelsesvalg og fastholde dem i deres uddannelse. Grøndalsvej Viby J Sagsnummer Sagsbehandler Telefon / Direkte telefon E-post E-post direkte Lixtal: 41 For at understøtte disse målsætninger for de unge har Magistratsafdelingen for Børn og Unge udarbejdet forslag til et samarbejdsprojekt om kvalificering af unges valg af ungdomsuddannelse. Af uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 for Aarhus Kommune fremgår følgende: 50,26 pct. af 9. klasserne har tilmeldt sig 10. klasse. 3,92 pct. af 9. klasseeleverne og 15,93 pct. af 10. klasseeleverne har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse. 42,77 pct. af 9. klasseeleverne og 73,53 pct. af 10. klasseeleverne har tilmeldt sig en gymnasial uddannelse

2 2,92 pct. af 9. klasseeleverne og 8,20 pct. af 10. klasseeleverne har ikke tilmeldt sig ungdomsuddannelse. Samtidig kan det konstateres, at mange unges uddannelsesforløb er præget af frafald og nyt valg af ungdomsuddannelse. Derfor er det en udfordring at understøtte, at flere unge vælger rigtigt første gang. Det aktuelle søgemønster til ungdomsuddannelserne har som mulig konsekvens, at behovet for faguddannet arbejdskraft fremadrettet vanskeligt kan opfyldes. Formålet med det beskrevne projekt i denne byrådsindstilling er at: Afprøve forskellige tiltag, der øger elevernes, lærernes og forældrenes viden om, hvilken vej de unge kan tage for at få opfyldt deres ønske om et attraktivt job. Dette skal ske ved at tilrettelægge undervisningsforløb i et direkte samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser. Understøtte implementeringen af folkeskolereformen med henblik på at skabe en udskoling med en mere varieret skoledag og bedre sammenhæng til ungdomsuddannelserne. Succeskriteriet for det foreslåede samarbejdsprojekt er at konstatere et lavere frafald 1-2 år ind i ungdomsuddannelserne. Derudover er det en forventning, at de unge ved at få en mere konkret erfaring med ungdomsuddannelsernes tilbud i højere grad vil vælge en erhvervsuddannelse. Ydermere sigter afprøvningen mod initiativer, der vil kunne implementeres i almindelig drift uden ekstra omkostninger ved omprioritering af den aktuelle indsats til denne mere målrettede indsats. Indholdet af denne byrådsindstilling er drøftet med Aarhus Uddannelsesråd og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, hvor den væsentligste samarbejdspartner er UU Aarhus. Begge parter anbefaler indstillingen. Indstillingen er endvidere en udløber af drøftelser i Kvalitetsløftkredsen, der på et seminar i Silkeborg i august drøftede den kommende folkeskolereform. 2. Beslutningspunkter Side 2 af 7

3 At 1) At der iværksættes en række afprøvningsforløb for 8 klasser over fire år til det fremtidige samarbejde mellem udvalgte folkeskoler og ungdomsuddannelserne for at styrke de unges, lærernes og forældrenes kendskab til og erfaring med erhvervsuddannelsernes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. At 2) At projektet udmøntes i et tværmagistratligt samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse med henblik på at følge op løbende, så eventuelle virkningsfulde indsatser kan prioriteres til almindelig drift efterfølgende. At 3) Projektet finansieres i en fire-årig periode med kr. årligt fra Børn og Unges opsparing. 3. Baggrund Mange unge har i dag ikke et tilstrækkeligt kendskab til de muligheder og perspektiver, som en ungdomsuddannelse og særligt en erhvervsuddannelse giver adgang til i det senere arbejdsliv. De savner attraktive virkelighedsbilleder om kommende jobmuligheder, der vil gøre dem i stand til at vælge ungdomsuddannelse mere præcist i forhold til deres kompetencer. Lærerne indtager sammen med forældrene en meget central position i forbindelse med de unges valg af ungdomsuddannelse. Derfor skal både lærere og forældre i højere grad være klædt på til at udfordre de gængse opfattelser af den rette vej gennem uddannelsessystemet. I Regnskab 2012 for 95 pct. målsætningen fremgår, at andelen af unge som er frafaldet en ungdomsuddannelse én gang udgør 15,7 pct. svarende til hver 6. af en ungdomsårgang. Dette understreger vigtigheden af, at de unge vælger den rigtige indgang til ungdomsuddannelse første gang. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra juli 2013 viser, at hvis efterspørgslen efter arbejdskraft i de enkelte brancher fortsætter, som den har gjort gennem de seneste 10 år, vil der i 2020 mangle omkring faglærte alene inden for jern og metal. Af uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 for Aarhus Kommune fremgår følgende: Side 3 af 7

4 50,26 pct. af 9. klasserne har tilmeldt sig 10. klasse. 3,92 pct. af 9. klasseeleverne og 15,93 pct. af 10. klasseeleverne har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse. 42,77 pct. af 9. klasseeleverne og 73,53 pct. af 10. klasseeleverne har tilmeldt sig en gymnasial uddannelse 2,92 pct. af 9. klasseeleverne og 8,20 pct. af 10. klasseeleverne har ikke tilmeldt sig ungdomsuddannelse. Formålet med projektet er, at de involverede unge ved at indgå i et undervisningssamarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne får et bedre grundlag for afklaring af deres kompetenceprofil og interesser, således at de mere målrettet kan træffe valg af ungdomsuddannelse. Målet er, at de unge vælger rigtigt første gang. Det forventes, at det samtidigt vil medføre et ændret søgemønster, hvor flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Dette samarbejde kan ligeledes udmøntes i de traditionelle skolefag, hvor træning i f.eks. matematik, dansk og sprog implementeres i det praktiske arbejde. Derudover skal forældrene også inddrages med henblik på medvirken i de forskellige afprøvningsforløb, så de i hjemmet kan drøfte valg af ungdomsuddannelse på en mere kvalificeret baggrund. Der tilknyttes ekstern evaluering. På baggrund af evalueringen vil der blive taget stilling til hvorledes metoderne efterfølgende via en ændret tilrettelæggelse af de eksisterende udskolingsforløb kunne overgå til almindelig drift i et samarbejde mellem de involverede aktører. 4. Den forventede effekt De planlagte indsatser retter sig mod de tre centrale aktører i de unges skoleliv: de unge selv, lærerne og forældrene. De unges frafald fra ungdomsuddannelserne minimeres. Det er i den forbindelse helt centralt, at de unge første gang vælger den rigtige indgang til en ungdomsuddannelse. De unges fokus bliver i højere grad rettet mod fremtidens job- og beskæftigelsesmuligheder. Det forventes, at det samtidigt vil medføre Side 4 af 7

5 et ændret søgemønster, hvor flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Der foretages i løbet af projektperioden målinger af effekten af de iværksatte initiativer. I budgetforliget indgår derudover en række målsætninger for skoleområdet i forbindelse med implementering af skolereformen, herunder at udskolingen skal varieres og målrettes yderligere, således at de unge er både motiverede og fagligt parate til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. 5. De planlagte ydelser Det tværgående samarbejde målrettes udskolingselever fra en række udvalgte skoler i en 4-årig periode fra skoleåret august Der udvælges fire 7. klasser og fire 8. klasser, der følges systematisk i forløbet med hensyn til valg af ungdomsuddannelse efter henholdsvis 9. klasse Afgangsprøven eller 10. Klasseprøven. Der vil således i højere grad være fokus på den brede elevgruppe, hvor der også vil være elever, der formodes at vælge en almen gymnasial uddannelse, selvom deres faglige kompetencer mere retter sig mod en erhvervsuddannelse. De af klassernes lærere, der har det bedste kendskab til de unge, vil være gennemgående aktører i processerne og medvirke sammen med klasserne i de forskellige afprøvningsforløb. Det der skal iværksættes og afprøves er: Undervisning på ungdomsuddannelserne Elever fra folkeskolen præsenteres for og medvirker i både praktiske og boglige undervisningsforløb. Forløbene tilrettelægges så elevernes sammen med deres lærere medvirker i undervisningen på forskellige ungdomsuddannelser for at styrke kendskabet til både det faglige indhold, undervisningsmetoder og -kultur, omgangsformer mv. Her vil der være vikarudgifter for skolerne, udgifter til befordring af elever og anvendelse af IT værktøjer. Lærerudveksling og samarbejde Side 5 af 7

6 Lærere fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne indgår og medvirker i hinandens undervisning. Der etableres en fælles platform for faglig og pædagogisk udvikling. Forældreinddragelse Elevernes forældre medvirker med det formål, at styrke deres viden om og kendskab til hele viften af ungdomsuddannelserne. Forældrene kan for eksempel medvirke i den konkrete undervisning på ungdomsuddannelserne samt bidrage hertil med egne erhvervserfaringer. Systematisk opfølgning Den systematiske opfølgning på forløbene sikrer, at de værdifulde data der indsamles, danner grundlag for at de indsatser, der har den ønskede effekt kan overgå til almindelig drift. Der kan foretages kvalitative interview for at afdække effekten af indsatsen ligesom der løbende foretages en monitorering af frafaldstendenser blandt de unge. Der er i forbindelse med Budget afsat 2,2 mio. kr. til udskolingsprojekter, der retter sig mod muligheden for at tilknytte eksterne undervisere som inspirationskilde på alle skoler. Projektet i denne indstilling supplerer disse udskolingsprojekter, og sigter på at indhente erfaringer om, hvorvidt et mere direkte, intensiveret undervisningssamarbejde allerede fra 7. klasse mellem folkeskolernes udskoling og ungdomsuddannelserne kan bidrage til en ændring af de unges motivation, parathed og søgemønster. Et tværgående samarbejde mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne, med udgangspunkt i elevernes undervisning, kan medvirke til at afdække dette forhold. For eksempel kan der etableres undervisningsforløb, hvor de unge fra folkeskolen på klassebasis sammen med deres lærere deltager i byggeprojekter i samarbejde med teknisk skole eller lokale virksomheder, hvor de møder en verden, der typisk er lukket for dem. 6. Organisering af indsatsen Side 6 af 7

7 Udmøntningen af denne byrådsindstilling finder sted i samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse med inddragelse af relevante samarbejdspartnere fra folkeskoler, fritids- og ungdomsskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsliv og organisationer. Konkret forankres opgaven hos Børn og Unge i et samarbejde med Sociale forhold og Beskæftigelse. 7. Konsekvenser for ressourcer Udgiftsoversigt: Elevundervisning på ungdomsuddannelserne Forældreinddragelse Lærerudveksling og -samarbejde Systematisk opfølgning I alt kr kr kr kr kr. De kr. i 4 år (i alt kr.) finansieres af Børn og Unges opsparing jf. beslutning fra Regnskab 2012 om, at Børn og Unge kan bruge 9 mio. kr. af opsparingen til at finansiere kompetenceudvikling og iværksættelse af lokale pilotprojekter. Nærværende indstilling afvikles over en 4-årig periode fra skoleåret med kr. årligt, med 5/12 i 2014 og 7/12 i Kristian Würtz / Nils Petersen Bilag Bilag 1 T Bevillingsskema Side 7 af 7