Aktionsforskning samarbejde om vidensudvikling i praksisfeltet Susanne Winther ph.d. stud.

Relaterede dokumenter
Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

9. Sygeplejesymposium 2016

Velkommen til aktionsforsknings-workshop

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

Forebygger deeskalering tvang?

Sygeplejefaglig referenceramme

Didaktik, curriculumsteori og curriculumssociologi

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop.

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Deeskalering på psykiatriske afdelinger en dynamisk og kontinuerlig proces

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Refleksion. i praksis. Onsdag den 26. og torsdag den 27. maj 2010

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Sundhedsuddannelserne

Brug af produktdata til at forberede og fremme genbrug i fremtidens cirkulære samfund

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Dato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Uddannelse mellem skole og praktik

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

FORMIDLINGSKONFERENCE

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Anvendt videnskabsteori

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Skriftlige produktioner

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Studieplan: Etik i sundhedsprofessionernes praksis hold 263

Aktionsforskning og aktionslæring i Barnet i Centrum

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Idealstudieplan for modul 12. Modulbeskrivelse for modul 12 Retningslinjer for klinisk undervisning

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Modulansvarlig og adresse: Kirsten Hyldgaard,

Kommunikativ omsorgsetik

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Forandringsprocesser Læseplan

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Dialektik og politisk praksis

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab

Gitte Duus, Mia Husted, Karin Kildedal, Erik Laursen, Ditte Tofteng (red.) Aktionsforskning. en grundbog

Evaluering sker løbende gennem kurset. Vil både være mundtlig og af skriftlig karakter.

Model for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Forskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen

Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis

Forskning i og udvikling af professionspraksis

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

DEDIKERET UNDERVISNING GIVER LYST TIL AT LÆRE!

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Patienter med KOL kan også have palliative behov

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

Uddannelse under naturlig forandring

Vejlednings veje i en svært forudsigelig tid

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.

Kultur- og kommunikationsteori

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

PATIENTEN I FRONT FORSKNING I CENTRUM

Transkript:

Aktionsforskning samarbejde om vidensudvikling i praksisfeltet Susanne Winther ph.d. stud. Landskonference 7. april 2016 Fagligt Selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling & forskning

Oplægget vil give svar på Aktionsforskningens oprindelse og grundlæggende principper Aktionsforskningens ontologi Epistemologi - skabelse af viden i aktionsforskning Udvikling af samarbejdet mellem forsker og praksisfelt Krav til metoder og validitet i aktionsforskning Etiske udfordringer i aktionsforskning.

Hvis der er for høje bølger sætter vi ikke sejl Et aktionsforskningsprojekt om patientovergange fra

Aktionsforskningens historie John Dewey (1859 1952) Deweys filosofiske arvegods er en grundstamme for hovedparten af aktionsforskning. Deweys tanker om erfaring, læring, dannelse, handling, forandring og forskning har alle rod i hans tanker om demokratiet, som en kontinuerlig, kollektiv proces af sociale forbedringer, som alle i samfundet skulle tage del i (Dewey, 2005; Greenwood & Levin, 2007)

Aktionsforskningens historie Kurt Lewin (1890-1947) uddannet psykolog. Ændrede rollefordelingen mellem forskere og deltagerne i praksis. Fra at være de udforskede blev de medforskere. Som Dewey har Lewin fokus på demokrati gennem deltagelse, læring og forandring gennem refleksion og handling. Research that produces nothing but books will not suffice (1946:202). Aktionsforskning er ikke mindre videnskabelig fordi det kræver social handlen. Jeg er tilbøjelig til at sige, at det modsatte er tilfældet (1946:203).

Efter Lewin USA Managementtilgang England (Europa) The Tavistock Institute (soldater, kulminer) Den skandinaviske (norske og svenske) Fokus på at forbedre vilkårene for arbejderne

I DK overvejende 3 retninger: Kritisk- utopisk - tradition (Adorno og Horkheimer). Orienteret mod ulighed og samfundsmæssig bæredygtighed. Metoder: Fremtidsværksted, frirum og eksperimenter Dialogtradition (Habermas). Skabe rammer for nye typer dialoger, diskurs og lokal forankring. Metoder: Dialogkonferencer, læringscirkler etc. Dansk Aktionsforskningsnetværk etableret 2002. www.aktionsforskning.dk Pragmatisk tilgang (Dewey, Gadamer, Reason, Bradbury, Heron; Greenwood & Levin, Hummelvoll, McCormack). Metoder: Forskellige, overvejende kvalitative. Fokus på flere vidensformer.

Aktionsforskningens ontologi Aktionsforskningens ontologiske afsæt er, at verden er ufærdig og kan forbedres (Duus et al, 2012). Vi må hele tiden stræbe mod at forandre og forbedre forholdene for hinanden og ikke mindst, at denne forandring må ske i fællesskab (McNiff, 2013). I aktionsforskningens ontologi ligger, at alle har lige ret til de samme goder og lige ret til at ytre sig (McNiff, 2013). Aktionsforskning har en flydende ontologi. Vi er optaget af relationers gensidige påvirkning af hinanden og de nye betydninger, som det får (Høyer, 2011).

Ontologi og epistemologi Dewey adskiller ikke ontologi og epistemologi. Det, at udvikle sig, er det samme som at lære og udforske det, som vi undrer os over. Vi lærer, mens vi lever. Læring (udforskning) er et ontologisk begreb. Vi ER førend vi VED. For nogle er aktionsforskning en metode for andre en måde at gå til verden på.

Skabelse af viden i aktionsforskning Viden må have lokal gyldighed. Den skal bidrage til begrebsdannelse af fænomener, som man ikke vidste, at man kendte (resonansbund). Eks. Fælles Følgeskab Viden skal have rejsekapacitet. Den skal kunne genkendes andre steder end der hvor den er skabt. Viden skabes i den situerede og relationelle praksis gennem en bevidst og selvkritisk bevægelse mellem erfaring og refleksion. Deri består almengyldigheden. (Hummelvoll, 2003; Hummelvoll, 2012; Hummelvoll et al, 2015 )

Projektets cyklus og metoder Workshop Dialogmøder Etnografisk studie, Fokusgrupper, individuelle interviews Planlægning Handling og observation Reflektere og revidere plan Handling og observation Workshop Afsluttende workshop Dialogmøder Handleplaner Dialogmøder

Etiske udfordringer i praksisnær, sundhedsfaglig forskning Medforskerrollen Aktionsforskningens grundtanke er, at forskning foregår i et tæt samarbejde med dem, som forskningen vedrører. Alle, der deler deres erfaringer, idéer og forslag er med til at bidrage til projektets gennemførelse. Medforskeren bidrager til: At alle kender formålet med projektet og er opdateret omkring de handlinger, der er besluttet og hvordan de udmøntes. Mulige afvigelser fra projektets idé drøftes med forsker.

Aktionsforskerens rolle Have hukommelse for projektets idé Kunne balancere i dilemmaet mellem at nå målene for forskningsprojektet eller underordne sig den praktiske problemløsning Sikre fokus på sagen det fælles tredje og dermed undgå ulighed i rolle- og magtfordeling Være autentisk, nærværende, vise indlevelse og skarp opmærksomhed > kritisk subjektivitet Ikke-invaderende og efterlade opmærksomhed som en gave (Greenwood & Levin, 2007, Hummelvoll, 2003).

Etiske overvejelser Forskeren skal vise sig troværdig, have en moralsk praksis og ansvarlighed Forskeren skal sikre mest mulig åbenhed om formål, hensigt og konsekvenser af deltagelse Deltagerne skal opleve, at den tid og energi, de investerer har betydning og skaber kvalitet i deres praksis Dialog med deltagerne om, hvordan data skal behandles, præsenteres og anonymiseres. Evt. reforhandle samtykke, hvis fokus ændres i processen (Hummelvoll, 2010:17-31).

Validitet i aktionsforskning Validitet handler om gyldighed, transparens og metodens styrke til netop at give svar på det, vi siger, at vi vil undersøge (Duus, 2012) Gyldighed er funderet i: Forskers kritiske subjektivitet: Selvrefleksiv opmærksomhed, kritisk holdning og bevidsthed om egen indflydelse på data og vurderinger fra medforskerne Kvalitet i samarbejdet med medforskere Opmærksomhed og synlighed omkring fejlkilder (Hummelvoll, 2006).

Validitet i aktionsforskning En ramme for validitet kan stilles gennem spørgsmål som: Ekspliciteres udvikling af praksis i et relationelt samarbejde med praktikere? Er der en bred vifte af ny viden med tydelig refleksiv opmærksomhed på de praktiske resultater og fund? Er der redegjort adækvat for en begrebslig og teoretisk integritet? Er der et bevidst valg af passende forskningsmetoder, som inddrager andre vidensformer end de rent kognitive? Ses der tilløb til en ny varig infrastruktur? Kan forskningen benævnes med termen betydningsfuld? Bradbury & Reason (2001: 454 min oversættelse).

Referencer Lewin, Kurt (1946) Action Research and minority problems. Journal of Social Issues 2 (4): 34-46 Dewey, J (1916) Democracy and education I J.A. Boydston (edit.) The middle works, 1899-1924 Vol 9. (1980). Carbondale and Edwardsville. Southern Illinois University press. 1980 Dewey J (2005) Demokrati og uddannelse., Aarhus. Forlaget Klim Dewey j (2009) Hvordan vi tænker., Aarhus. Forlaget Klim Elkjær B (2005) Når læring går på arbejde. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur. Brinkmann S (2006). John Dewey. En introduktion. København. Hans Reitzels Forlag Duus G, Husted M, Kildedal K, Laursen E, Tofteng D (red.). Aktionsforskning en grundbog. Samfundslitteratur, 2012. Greenwood D, Levin M. Introduction to Action Research. SAGE publications, 2nd edition, London, 2007 Hummelvoll, JK: Kunnskapsdannelse i praksis. Oslo: Universitetsforlaget 2003 Hummelvoll, JK. Praksisnær forskningsetikk I: Hummevoll, JK,. Andvig E, Lyberg A.: Etiske utfordringer I praksisnær forskning. Gyldendal Norsk Forlag, 2010 Hummelvoll, JK, Eriksson BG, Cutcliffe JR. Local experience central knowledge? Nordisk Sygeplejeforskning nr. 3 VOL 5, 2015 Høyer K.L. Hvad er teori og hvordan forholder teori sg til metode? I: Vallgårda S & Koch L (red): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 4. udgave, Munksgaard, Danmark, København, 2007 McNiff J: Action Research. Principles and practice. 3rd edition, Routledge, London, 2013 Reason, P & Bradbury H. Handbook of action Research. Participate Inquiry and practice. SAGE publications, second edition, London, 2008

Vejledere Hanne Dauer Keller, PhD; Lektor, Institute Learning & Philosophy, Aalborg University, DK Erik Elgaard Sørensen; Professor; PhD; cand.cur.; Research manager, Aalborg University Hospital, DK Jan Kåre Hummelvoll; Professor; PhD; Drammen, Norway Tak for ordet Kontakt susanne.winther@rn.dk