Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune
|
|
|
- Gabriel Davidsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1
2 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅL... 3 MÅL... 3 TEORETISK FUNDAMENT... 4 UDVIKLINGSDESIGN... 5 BILAG 1:TIDSPLAN FOR UDVIKLINGSARBEJDET INKLUSION I DAGTILBUD... 6 Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 2
3 Baggrund Dagplejen i Tønder Kommune har i 2007/2008 gennemført kompetenceudviklingsforløbet Den nødvendige opmærksomhed. Målene for udviklingsforløbet var følgende: At arbejdet med udsatte børn integreres i daglig pædagogisk praksis. At det pædagogiske personale i dagtilbud arbejder ud fra en fagprofessionel holdning og bevidsthed i relation til udsatte børn. At kompetenceudviklingsforløbet bidrager til en forsat udvikling i arbejdet med udsatte børn. Med henblik på for det første at sikre en fortsat pædagogisk udvikling på området og for det andet at sikre en forankring i dagplejeregi planlægges og gennemføres et opfølgende kompetenceudviklingsforløb. Tønder Kommunen gennemfører i samarbejde med Kommunernes Landsforening et udviklingsarbejde Inklusion i dagtilbud. Dette udviklingsarbejde er målrettet pædagogisk personale i daginstitutioner og er ligeledes båret af et ønske om at sikre en fortsat udvikling og forankring at kvalificeret pædagogisk praksis i dagtilbud til børn. Med det formål at skabe en tydelig sammenhæng mellem pædagogiske indsatser i kommunen tilrettelægges både udviklingsarbejdet for det pædagogiske personale i daginstitutioner og udviklingsforløbet for dagplejere med udgangspunkt i temaet Fællesskab og inklusion. Formål Udviklingsprojektets formål er at opbygge, udvikle og styrke et inkluderende læringsmiljø i dagplejen med henblik på at skabe lige deltagelsesbetingelser for ALLE børn. Mål Målet er, at der i dagplejen skabes og udvikles betingelser, så ALLE børn kan modtage den nødvendige pædagogiske støtte til deres udvikling og læring. Dette praktiseres gennem fremme af inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, med fokus på social relationsdannelse. Dagplejen, Tønder Kommune vil gennem udviklingsprojektet arbejde for: At dagplejerne erhverver viden og bevidsthed om betydningen af social relationsdannelse. At dagplejerne udvikler kompetencer, der sætter dem til at omsætte viden til konkret praksis. At dagplejerne integrerer arbejdet med social relationsdannelse i daglig pædagogisk praksis. At arbejdet med social relationsdannelse tydeliggøres i Dagplejens pædagogiske læreplan. At de udvikles en handleplan for arbejdet med udsatte børn. At der efter end kursusforløb udarbejdes en værktøjskasse indeholdende konkrete redskaber, som dagplejerne kan bruge i daglig praksis. Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 3
4 Teoretisk fundament Udviklingsprojektet bygges op omkring en række teoretiske antagelser herunder psykologiske, sociologiske og læringsteoretiske antagelser. De psykologiske antagelser vedrører det forhold, at identitetsudvikling og udvikling af sociale kompetencer og færdigheder grundlægges tidligt i livet, at en positiv udvikling indebærer en fokusering på børns ressourcer frem for en fokusering fejl og mangler. De sociologiske antagelser tager udgangspunkt i Bourdieus begreb Habitus. Habitus er de kropsliggjorte, generative og samlende principper, der strukturerer barnets dispositioner og frembringer praksisformer. Habitus skabes gennem socialisering, og navnlig den tidlige socialisering spiller en væsentlig rolle for dannelsen af de dispositioner, som barnet vil handle i forhold til. I udviklingsarbejdet anlægges en konstruktivistisk vinkel på læring. Den konstruktivistiske læringsopfattelse er bredt funderet, men gennemgående opfattes læring som en proces, hvori individet aktivt gennem interaktion med den sociale verden konstruerer sin viden, kunnen, forståelser, holdninger, handlemuligheder mv. 1 Læring ses således som [ ] an evolving form of membership, occuring naturally as the individual engages in the practices and activities of the community which becomes the living repository of knowledge. 2 Nedenstående model viser læringens komponenter 3 : Den pædagogiske opgave bliver med ovenstående at sikre, at barnet indgår i meningsfyldte, engagerede og handlende fællesskaber, hvor barnets kompetencer tillægges værdi, og hvor fællesskabet bidrager til positiv identitetsudvikling. Således bliver arbejdet med social inklusion et centralt omdrejningspunkt. 1 Illeris, K. (2007). Læringsteorier: 6 aktuelle forståelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag 2 Wenger, E. (1991). Communities of practice: Where learning happens. I: Benchmark Magazine, Fall Issue. Kent: Pro-Active Publications 3 Wenger, E. (2003). En social teori om læring. I: Lave, J. et al., Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 4
5 Udviklingsdesign Kompetenceudviklingsforløbet har en varighed af 3 dage og tilrettelægges således, at dagplejerne får mulighed for at omsætte den på kurset opnåede viden til konkret praksis. Dette betyder, at der mellem 2. og 3. kursusdag indlægges en implementeringsperiode. Dagplejepædagogerne deltager på kurset. Kompetenceudviklingsforløbets centrale tema er social relationsdannelse. Temaet indeholder 3 genstandsfelter vist ved nedenstående model: Social relationsdannelse Barn Barn Dagplejer Barn Dagplejer Forældre Med udgangspunkt i nævnte genstandsfelter ønskes for det første en teoretisk forståelse for relationelle mekanismer; for det andet en refleksiv opmærksomhed omkring egen praksis; for det tredje en udviklingsorienteret opmærksomhed omkring skabelse af inkluderende sociale fællesskaber og læringsrum. Appreciative Inquiry (AI), på dansk Den værdsættende metode, inddrages som centralt element i udviklingsarbejdet. Endvidere indgår læringshistorier som et dynamisk arbejdsredskab i forhold til følgende områder: Afdækning af barnets interesser, kompetencer, læringsdispositioner og udviklingspotentialer. Identifikation af og refleksion over egne handlinger og dispositioner. Udvikling af meningsfulde og inkluderende sociale læringsrum. Evaluering og dokumentation. Implementeringsperioden har fokus på udviklingsarbejdet beskrevne mål. Således forventes dagplejerne at gør sig erfaringer med følgende: Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 5
6 Iværksættelse af konkrete tiltag med fokus på social relationsdannelse. Synliggørelse af arbejdet med social relationsdannelse. Dokumentering af arbejdet med social relationsdannelse. Udvikling af handleplan for arbejder med udsatte børn. Med henblik på fortsat udvikling efter projektets afslutning udarbejdes en pædagogisk værktøjskasse indeholdende værdifulde pædagogiske principper og metodikker opsamlet løbende gennem projektperioden. Bilag 1:Tidsplan for udviklingsarbejdet Inklusion i dagtilbud Kompetenceudvikling I Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Implementeringsperiode Kompetenceudvikling II Udvikling Af pædagogisk værktøjskasse Udarbejdelse af pædagogisk værktøjskasse Udvikling af evalueringsdesign Evaluering af kompetenceudviklingsforløbet Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 6
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN
Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN 30. oktober 2012 NTS-Centeret Formålet med oplægget 2 At skærpe koordinatorernes indsigt i hvilke
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Socialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune.
Sammenhænge i børns overgange i dagtilbud i Assens kommune. Børn og Kultur vil hermed præsentere Assens modellen for hvordan der arbejdes konkret og pædagogisk med overgange for børn. Modellen indeholder
De pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
UDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Allerød Kommune. Det fælles Grundlag
Allerød Kommune Det fælles Grundlag Marts 2013 2 Det fælles Grundlag Det fælles Grundlag for alle daginstitutioner i Allerød er udarbejdet på baggrund af et forløb om strategisk ledelse, som er gennemført
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN
OPFØLGENDE PÆDAGOGISK TILSYN Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.
Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave
Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: [email protected] bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger
Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Fokus på udsatte børn
Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune
Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen 11/12-2014 Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune Børne- og Familieforvaltningen Jammerbugt Kommune 2014-07-09
Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K
Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud v/ Anne Bust Hvordan arbejde med kvalitet på dagtilbudsområdet? Overordnet forpligtelse hos samtlige voksne omkring barnet til at tage hånd om børnene, så der
I Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Inklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION
KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION Tanja Miller ph.d. Projektchef 08.01. 2013 [email protected] tlf. 72690334 SAMMENHÆNGE Politiske mål - inklusion Forskning
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
PRAKTIKBESKRIVELSE. Daginstitution Drejens. Agerøvej 2. 6000 Kolding. [email protected]. www.didrejens.kolding.dk.
PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Sundhedspædagogik i børnehaven
Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og
læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige
læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret
Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter
Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter 2. juni 2015 Kirsten Vinther-Jensen Ekstern lektor AU og konsulent CFK Satspulje 2010-2014 Styrke trivsel og sundhed blandt
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Pædagogiske AMU-kurser forår 2016
Pædagogiske AMU-kurser forår 2016 WWW.UCC.DK/AMU AMU-kurser med kompetence AMU-kurser giver reel kompetence til videre uddannelse og til at tackle dagligdagens jobmæssige udfordringer. Uanset om du har
Introduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Den socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Frivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Der har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES
PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.
Børns perspektiv på inklusion
Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning
- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
