Kursusoplæg 2014 for PLan0,1,2,3



Relaterede dokumenter
Kursusoplæg 2015 for PUF

Kursusoplæg PUF

Kursusoplæg 2015 for PLan 0-3 og SPARK-START

Kursusoplæg puf. PUF maj dds uddannelse. [PUF er et kursus for spejdere mellem 11 og 12 år, udbudt af DDS Uddannelse U10-16.

20 Kursusoplæg 20 PUF

KURSUSOPLÆG 2016 for PLUS. De nye seniorkurser

Kursusoplæg 2018 PUF

Kursusoplæg PUF

Kursusoplæg for PLan 0-3 og PLUS-Start

Kursusoplæg for PLan-start, PLan 1-3 og PLUS-start

Kursusoplæg for PLan 0-3 og PLUS-Start

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 26

SPEJDERLIV. En træning for dig og dine venner fra Roland

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

SPEJDERLIV september En træning for dig og dine venner fra Roland

Spejderidéen i sin helhed

Mål og rammebeskrivelse for Diamant Extrem

SPEJDERLIV september 2006

Deltagerbrev PUF PERM Side 1 af 6

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

UDVIKLINGSPLAN 1.KOKKEDAL

Jeg håber, du har lyst til et PUF i år, for ellers kan det jo være du går glip af noget!

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

20. Udgave. Spejder side 1á4

Pc[rujeliv + Udvikling + FriluFtsliv = PUF, Fem fede kurser for iuniorer.

BROWNSEA. Deltagerantal Min 12 og max 40 deltagere.

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Bestyrelseskursus April Bestyrelsens opgaver og ansvar

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Workshop for unge sejlere

Udvikling UDVIKLINGSPLAN FOR RAVNEHUS SPEJDERNE

Til forældre og spejdere i Palnatoke trop 2017/18-

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Træningsprincipperne

Udvikling af seniorarbejdet i Danmark - udvikling af CONTRA-netværket

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Udviklingsplan for Rolands Gruppe Periode: 01. Januar december 2014

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 32

Sådan oversætter du centrale budskaber

Ressourcen: Projektstyring

KURSUSHÅNDBOGEN 2014

Aalborghus Gruppes udviklingsplan 2015

Erhverve kniv sikkerhedsbevis og lære at vedligeholde egen kniv.

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Kommunikationsstrategi

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

værdier og handlinger for en bedre verden kendte

Arbejdsgrundlag for Afdelingsledere og assistenter (juni. 2013)

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

KURSUS GUIDE TIL KURSUSLEDERE

Sommerlejr i Holstebro

Motivation Factor Job & Education den september 2014

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Thistedspejdernes Udviklingsplan for

KURSUSHÅNDBOG. En hjælp til dig som kursusleder i Det Danske Spejderkorps. dds uddannelse

Deltagerbrev. Kære Roland 2- deltager

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

BARNETS VEN INTRO TIL KOORDINERENDE MEDLEMMER

Referat af bestyrelsesmøde i Bagsværd Gruppe

Formål Hvorfor overhovedet være på sociale medier?

KNUDEN august 2012 KNUDEN 1 August 2012

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

UDDANNELSESDAG RED BARNET UNGDOM

7 faktorer - der fastholder de unge i spejderarbejdet!

Karl af Riises Udviklingsplan (revideret november 2014)

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

Patruljekursus Forlev Spejdercenter

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Vi glæder os til at arbejde sammen med jer! De bedste hilsner. Sebastian Hansen og Bjarke Nielsen HeltSimpelt.dk

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Referat. Netværksmøde for jyske familienetværk

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

Referat fra Grupperådsmøde i Erik den Røde 2014 Tirsdag d. 25. februar, kl i hytten. Tilstede: 38 stk. (forældre og ledere)

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

Find og brug informationer om uddannelser og job

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Motivation Factor Education SPECIAL

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Nyt om Sølandslejren i 2015 Sø 15

Hvad vil det sige at være tropsspejder i Waingunga-Stammen

Periode 1 // lørdag fra

Checklister. Version 1: 30/8-2017

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Kære kursus deltager Dette deltagerbrev skal sendes til alle i patruljen, og fungere samtidig som bekræftelse på jeres tilmelding.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Transkript:

Kursusoplæg 2014 for PLan0,1,2,3

PLAN 0 PLAN 1 PLAN 2 plan 3 Redaktion Anders Rasmussen Magnus Rievers Rasmus Damkjær-Ohlsen Anne Sandbeck Layout Rasmus Damkjær-Ohlsen Billeder Jens Thybo Frederik Andreas Jørgensen Morten Bjerrum Larsen (forsiden) Kontakt U10-16, DDS Uddannelse u10-16@dds.list.dk dds uddannelse Formænd: Anders Rasmussen 51 21 98 51 foto: Jens Thybo 2 Magnus Ruscher Rievers 25 39 57 13

Indholdsfortegnelse De rigtig fede kurser / leder 4 Intro 5 Spejderideen 5 Kursustaksonomi 6 Kursusrammer og -fundament 7 Friluftskursus 7 Patruljeliv 7 Learning by doing 7 Oplevelser 7 Kursusbegreber 8 Patruljens døgn 8 Temarammer 8 PLan 0 10 PLan 1 12 PLan 2 14 PLan 3 16 Praktisk info 23 Varighed 23 Kursussted 23 Vejledende deltagerantal 23 Budget 23 PR 24 Materiel 24 Tilmeldinger 24 Deltagerbrev 25 Tropslederbrev 25 Kursusbevis 26 Beredskab 26 Aflysning 26 Uddannelsesweekend 26 Kursuslederweekend 26 Praktisk kalender 27 Kontaktinfo 27 Planlægning 19 Teamet 19 Ansøgningen 20 Når kurset er i hus 20 Patruljevejledere 21 Teamsparring 21 Kursistfordeling og opdeling i patruljer 21

De rigtig fede kurser For tiden oplever vi en konstant stigende interessere for at komme på PLan i efterårsferien. Hvert år beder vi derfor de mange teams om at tage endnu flere kursister i håb om at alle der kan og vil, kommer på PLan og får verdens bedste oplevelse samt inspiration til spejderarbejdet hjemme i grupperne. Denne udvikling skyldes mange ting, men primært at kurserne er blevet af en sådan kvalitet at de sælger sig selv og teamene leverer et kanon stykke arbejde, så herfra et tusind tak for det! Uden jer, ingen PLan. For at holde udviklingen i gang og have en rød tråd med hvor Plankurserne skal hen ad, har vi lavet dette kursusoplæg. Oplægget er det opslagsværk, den røde tråd, den base ethvert Plankursus skal bygge på og er udarbejdet ud fra mange års erfaringer og lærte lektier. Dog er dette oplæg lidt anderledes end det plejet at være. Vi vil nemlig gerne opnå at det er lettere at komme i gang med at lave kursus, og samtidig gøre det klart for alle hvad den røde tråd i læringen er. Det skal gøre det klart hvor I kan gøre jeres kursus unikt, samtidig med at de fælles krav til indhold er forståelige. Tanken er at teamet kan tage siden med det enkelte kursus taksonomi og lave et kursus ud fra. Hvordan er det så blevet nemmere at lave kursus tænker du. Er der ikke bare blevet mere frie tøjler og mulighed for at lave vidt forskellige kurser indenfor samme kursustrin? Jo netop! Vi vil gerne sikre at der er samme kvalitet i alle kurser og at udviklingsniveauet er jævnt stingende uden at hoppe op og ned, resten lader vi være op til jer. Vi ser nemlig at spejderne søger derhen hvor de bliver tændt. Nogle tager til Nordjylland for at vandre, andre søger mod Fyn for at blive hyllet i fantasi og endnu andre vil helst bruge rafter som læringsramme en hel uge. Der skal være kurser til dem alle og det er her jeres individuelle teams skal skille sig ud! Vi modtager gerne ris, ros eller gode råd under planlægningen af kurserne men også under afvikling. Husk at vi er til for at give jer de bedste betingelser at lave kurser under så vi kan få flest muligt på kursus. Men et højt deltagerantal er altså ikke nok. Der skal også være indhold og ledelse i og såfremt I får brug for sparring undervejs, håber vi I vil bruge udvalget eller hinanden på diverse Facebookgrupper samt diverse weekender. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelig at vi har et klart ønske om ikke at opfinde den dybe tallerken mere end højest nødvendigt. Derfor opfordrer vi fremover til en vidensdeling og erfaringsudveksling der så småt startede op fra kursuslederne sidste år. Denne håber vi fortsætter Mens vi løbende prøver at imødegå alles ønske om at komme på PLan, håber vi at I vil hjælpe med at være så fleksible som muligt. Derfor beder vi jer stadig lave en 2. prioritet i jeres ansøgning samt et så bredt ønske til kursussted og deltageantal, som overhoved muligt. Så lover vi til gengæld at arbejde hårdt for at fjerne det administrative, det tidskrævende og at holde jer motiverede og fokusere på det det hele handler om: udvikling af ledelseskompetencerne for vores store spejdere. Og så gør det jo ikke noget at de (og vi) har det sjovt imens! På vegne af DDS uddannelse Anders Rasmussen og Magnus Rievers Formænd for U10-16

Intro - sammenhængen mellem PLan og spejderideen Spejderideen Alt spejderarbejde bygger på Spejderideen, og derfor er det også naturligt, at vi tager afsæt i Spejderideen, når vi laver kurser. Spejderideen er en sammenskrivning af følende tre punkter: Spejderprincipperne (Spejderen selv, Omverdenen og Det åndelige) Spejderloven og -løftet Spejdermetoden Baseret på Spejderideen har DDS formuleret de Blå Værdier (KAFSU), der er et værktøj til på en enkel måde at formidle, hvad der er godt ved at være spejder. KAFSU bør generelt være en del af jeres overvejelser, når I planlægger kurset, og I skal også overveje hvilken værdiformidling, der ligger i de enkelte aktiviteter, I laver under kurset. De blå værdier - KAFSU Kammeratskab Ansvar Friluftsliv Sjovt Udfordrende Dette oplæg beskæftiger sig primært med spejdermetoderne. Det betyder imidlertid ikke, at I kun skal forholde jer til den del af Spejderideen. Spejderloven og spejderprincipperne skal også være en del af planlægningen, og noget I som team bør forholde jer til, ligesom det bør være noget kursisterne får lov at snuse til på kurset. Hvordan det rent praktisk sker, er op til jer. Oplægget for PLan tager afsæt i de 8 elementer i Spejdermetoden: Patruljeliv Friluftsliv Learning by doing Samfundsliv Værdier (At arbejde med værdier) Aktiviteter og færdigheder Medbestemmelse og ansvarlighed Oplevelser foto: Jens Thybo

Kursustaksonomi Begrebsafklaring: Vi har her kort forsøgt at forklare hvad de enkelte termer dækker over. Listen er ikke udtømmende Oplevet: at have gennemprøvet (måske uden selv at vide det). Har været udsat for. At have set/hørt igennem en oplevelse. 01 2 3 Hørt om: Være blevet fortalt. Have læst om. Have hørt som begreber. Kan have fået materiale med hjem der ikke er gennemgået i dybden. Prøvet: have afprøvet. Have udført. Have testet (også i mindre dele). Have set effekten af. Bruger: kan selv afprøve og genskabe resultater ud fra. Er selvkørende mht ressourcer og fokus. Forstår: kan videreforklare. Kan lære fra sig. Kan reflektere over. Forholder sig kritisk og undersøgende overfor. Udvikler/opsøger: Ændrer i tidligere lært stof mhp optimering. Selvmotiverende. Kommer uopfordret.

Kursusrammer og -fundament Friluftskursus Friluftslivet er rammen for PLan-kurset. Naturen skal bruges som læringsrum, og inddrages i størst mulig grad. Græsset er vores gulv, træerne vores vægge og himlen er vores loft. Der er vidde rammer og plads til store tanker og armbevægelser og det skal vi lære vores kursister at forstå og bruge. Kurset tilrettelægges, så overnatning kan ske udendørs. Om det er i telt, shelter eller noget tredje er op til jer. Kursisterne bør som udgangspunkt også stå for madlavningen udendørs. Det kan være over bål, på trangia, i rygeovn, gammelmandsild, jord-ovn, udendørskøkken etc. Det er igen også op til jer at få det tilpasset, så det stemmer overens med jeres kursus og kursisternes niveau, f.eks. kan det være at kursisterne ikke laver al maden selv, men stadig har oplevelsen af lejrliv og det selv at lave mad. Patruljeliv Kurset arbejder med patruljeliv og giver kursisterne en praktisk forståelse af rollerne i patruljen og den enkeltes ansvar for patruljen. Patruljelivet skal være med til at styrke kursistens kompentecer i samarbejde. Kort sagt skal kursisten få en forståelse af, at sammen kan vi løfte mere, end vi kan hver især. Kursisterne er inddelt i patruljer og arbejder ud fra princippet learning by doing. Under kurset skal alle kursister have praktisk træning i ledelse, f.eks. ved selv at have PL-rolle i kortere eller længere tid eller ved at rollen indgår i en aktivitet. Under kurset tjener de praktiske opgaver og færdigheder som f.eks. madlavning til at give kursisterne mulighed for at snakke med deres patrulje og vejledere om, hvordan de hver især oplever og lærer. Learning by doing Learning by doing-begrebet er en af DDS s grundlæggende lærings-me toder. Kursisten skal være i stand til at lære af og reflektere over egne handlinger, og være i stand til at omsætte det lærte til at kunne ændre egne handlingsmønstre, hvor muligt for kursistens niveau. Oplevelser Kursisten skal begejstres gennem oplevelser og få inspiration og motivation til læring og udvikling. Oplevelsen skal dog ikke være målet i sig selv, men udspringe af kursus-indholdet, så kurset som en samlet helhed huskes, som en læring gennem oplevelser. Kursisten skal opleve at få flyttet grænser, for hvad denne troede var muligt - dette kan være i fællesskabet, individuelt, fysisk eller kompetencemæssigt. Vi vil opfordre jer til at lave noget helt særligt ud af den sidste aften en banket der passer til ideen i jeres tema og som på bedste vis slutter jeres kursus af. Om I inddrager spejderne i processen, eller om banketten skal være en overraskelse, er igen op til jer.

Kursus-begreber Patruljens døgn Patruljens døgn, er kursisternes alenetid. Formålet er at kursisterne oplever at stå på egne ben, og kunne være ansvarlige for tiden og hinanden, samt have en grad af medbestemmelse for hvad der skal ske på Patruljens Døgn. Vi forestiller os, at kursisterne får tid til egen patrulje, hvis resten af kurset er meget fælles, eller at I kan benytte tiden til at kursisterne kan være fælles, hvis kursusprogrammet er meget i egen patrulje. Teamet skal ikke være en aktiv del i Patruljens Døgn, men skal naturligvis være til stede, hvis sikkerheden eller trygheden påkræver det ift. kursusniveau og program for Patruljens Døgn. Begrebet døgn er vejledende, men for PLan1 og frem inkluderer det en overnatning. For PLan0 kan det være en halv dag. Temaramme En temaramme er som en rød tråd for kurset - det binder kurset sammen, og vil for mange i især de yngre aldersgrupper være en lettere måde at forstå og gå til kursuselementerne på. En temaramme kan være en egentlig fortællende fantasiramme for kurset, men kan også være andre gennemgående elementer såsom heik, pioner og lignede metoder, eller gennemgående principper såsom bryde grænser, personlig udvikling eller tilsvarende. Nogle teams føler, at en fantasiramme gør idegenereringen lettere, men om I starter med at skabe fantasirammen eller indholdet, er op til jeres arbejdsproces i teamet.

foto: Jens Thybo 9

PLan 0 PLan 0-kurset er det første PLan-kursus, som vores spejdere møder, når de er rykket op som storspejdere. Spejderne er 12-13 år og de har typisk ikke været storspejdere i mere end nogle få måneder. De nye tropsspejdere er ofte glade for, at være rykket op til de store, og det er derfor vigtigt, at de på lige fod med de øvrige tropsspejdere får tilbud om deltagelse i PLan. Tanken er at dette skaber gejst og styrker fastholdelsen af spejderne i korpset. På PLan 0 skal kursisterne opleve de forskellige elementer i spejdermetoden og aktiviteterne skal underbygge, at spejderne lærer at være at være en god kammerat, tage ansvar for hinanden og naturen - og i det hele taget lære, at være en del af en patrulje. PLan 0 er tænkt som et oplevelsesbaseret kursus, der er bygget op omkring et eller flere forløb, som kursisterne skal tage aktivt del i. Gennem temaet arbejdes der med aktiviteter og færdigheder for, at styrke deres kompentencer til, at kunne bruge det i et samarbejde i patruljen. De praktiske rammer for kurset Med udgangspunkt i aldersgruppen ønskes kursusstørrelsen at være vejledende 50-64 kursister. Kurset afholdes fra mandag til fredag og indeholder således fire overnatninger. foto: Frederik Andreas Jørgensen

Taksonomi Kursisten har oplevet ledelse igennem dagens opgaver, program og aktiviteter Kursisten har hørt om de forskellige faser i forløbstanken Kursisten har prøvet at planlægge og udføre en lille aktivitet Kursisten har hørt om patruljesystemet og en PL s opgaver Ledelse Tema & Redskaber Forløb Kursisten har prøvet og hørt om evalueringsmetoder Kursisten har oplevet ansvaret ved udførelse af aktiviteter Kursisten skal have prøvet, at træffe valg i samarbejde med sin patrulje, ud fra forudbestemte valgmuligheder. Medbestemmelse Tema: tryghed og relationer Kurset skal bruge tema, som et element, der binder kurset sammen, og via fantasi får skabt en tryg ramme for læring og sociale relationer. Redskaber: basic færdighed Kurset skal arbejde med basic færdigheder, som f.eks. lejrliv/ friluftsliv og indeholde tips og tricks.

PLan 1 PLan 1-kurset er introduktionen til et egentligt ledelseskursus for vores spejdere. Spejderne er 13-14 år og har ca. et års erfaring som storspejder, og har derfor erfaringer med hjemmefra, som kan anvendes i kurset. På PLan 1-kurset skal kursisten introduceres til spejdermetoden og den indbyrdes sammenhæng mellem elementerne samt de blå værdier (KAFSU). Kursisten har sikkert allerede stiftet bekendtskab med begreberne, men nu skal de bagvedliggende tanker introduceres, og de skal i højere grad selv kunne forstå og formidle dem. Patruljeledelse skal indgå som et gennemgående element i hele kurset, og skal ses som en sparring og en læring om samarbejde, og ikke nødvendigvis PL/PA-roller. Kursisten skal få en oplevelse og forståelse for patruljesystemet, og en inspiration til ledelse. Indtænk de praktiske rammer og konkrete gøremål, som en del af læringsprocesserne, og som et led i ledelseselemtet og learning by doing. De praktiske rammer for kurset Med udgangspunkt i aldersgruppen forestiller vi os en kursusstørrelse på ca. 64-90 kursister, men hvis I ønsker et større eller mindre antal, vil der blive taget hensyn hertil. Kurset afholdes fra søndag til lørdag og indeholder således seks overnatninger. SøPLan1 starter dog allerede lørdag og har således syv overnatninger. Kursusstørrelsen for SøPLan1 er vejledende 48 grundet kapaciteten af både. Overblik/sammenfatning Kursisten bliver på PLan 1 Styrket i praktiske færdigheder Inspireret til at tage hjem i egen patrulje og prøve nye metoder af Introduceret til spejdermetoden og de blå værdier Styrket i at kunne planlægge et patruljemøde/-forløb Styrket i patruljeledelse og patruljesystemet Forstået og føler sig værdsat Kursisten skal føle teamet, som en aktiv medspiller, snarere end en tropsleder. Der skal være fokus på vejledning, og kursisten skal føle sig værdsat, forstået og på lige fod med de andre kursister og teamet. Kursisten skal tage fra PLan 1-kurset med en gejst og motivation til at tage hjem i egen patrulje og prøve kræfter med det, der er blevet lært på kurset. Samtidigt skal kursisten have fået mod og inspiration til nye spejderudfordringer, og være styrket i sine færdigheder. foto: Jens Thybo

Kursisten skal have prøvet at instruere sin patrulje eller tilsvarende enhed. Kursisten har hørt om redskaber som PL. Kursisten har prøvet at være PL for sin patrulje. Taksonomi Ledelse Tema & Redskaber Forløb Kursisten skal have prøvet at udføre et forløb fra planlægning og udførelse. Kursisten har prøvet forskellige evalueringsmetoder- Kursisten har hørt om idegenerering. Kursisten oplever at patruljen træffer valg, der har afgørende betydning for patruljens rolle, ud fra forudbestemte muligheder. Kursisten har prøvet at træffe valg ud fra forudbestemte muligheder i samarbejde med sin patrulje. Kursisten har sammen med sin patrulje prøvet, at have medindflydelse på dele af programmet. Medbestemmelse Tema: Finde kompetencer Kurset skal bruge fantasi og tema, som læringsværktøj for, at udvikle kursistens kompentencer i legende rammer. Redskaber: spejderfærdighed Kurset skal arbejde med spejder-færdigheder, som f.eks. båltænding, pionering, hejkteknik, rygsæk-pakning m.v.

PLan 2 PLan 2-kurset bygger naturligt videre på PLan 1-kurset. Spejderne er 14-15 år og har ca. to-tre års erfaring som storspejder. Kursisten kan godt deltage på et PLan 2-kursus uden at have været på PLan 1. PLan 2-kursisten skal styrkes i at planlægge, tilrettelægge, lede og instruere et patruljemøde/-forløb, samt udføre og evaluere det. Kursisten skal tage fra PLan 2-kurset med en gejst, motivation og evt. et færdigt forløb til at tage hjem i egen patrulje og prøve kræfter med det, der er blevet lært på kurset. Samtidigt skal kursisten have fået mod og inspiration til nye spejderudfordringer, og fået styrket sit spejdernetværk. De praktiske rammer for kurset Med udgangspunkt i aldersgruppen forestiller vi os en kursusstørrelse på ca. 64-90 kursister, men hvis I ønsker et større eller mindre antal, vil der blive taget hensyn hertil. Kurset afholdes fra søndag til lørdag og indeholder således seks overnatninger. SøPLan2 starter dog allerede lørdag og har således syv overnatninger. Kursusstørrelsen for SøPLan2 er vejledende 48 grundet kapaciteten af både. Overblik/sammenfatning Kursisten får på PLan 2 Redskaber til at planlægge, instruere, lede, udføre og evaluere et patruljemøde/-forløb Inspiration til at tage hjem i egen patrulje og prøve nye metoder af Medbestemmelse og ansvarlighed i dele af kurset og oplever udbyttet heraf En stærk fælles holdånd i patruljen og lærer at patruljen er en tryg enhed Mentale og fysiske udfordringer Oplevet at der er plads til forskellighed - også i patruljen foto: Jens Thybo

Kursisten har prøvet at lede del af forløb/modul. Kursisten bruger redskaber for patruljeledelse. Kursisten bruger instruktørrollen. Kursisten har hørt om ledelsestyper. Taksonomi Ledelse Tema & Redskaber Forløb Kursisten skal have prøvet at udføre et helt forløb. Kursisten bruger planlægning, udførelse og evaluering. Kursisten har prøvet at idegenere. Kursisten bruger forskellige evalueringsmetoder. Kursisten bruger forløbstanken og forstår elementerne. Kursisten forstår medbestemmelse som en normal del af patruljelivet. Kursisten bruger sin PL-rolle som aktiv repræsentant for patruljen. Medbestemmelse Tema: finde værdier Kurset skal bruge tema, til at belyse værdier, og hjælpe kursisterne til at finde egne og blive oplyst om korpsets. Redskaber: Forløbsfærdighed Kurset skal arbejde med at kursisterne får redskaber til, at kunne gennemføre et fuldt forløb.

PLan 3 Formålet med PLan 3 er at støtte kursisterne i deres udvikling som spejder og individ samt leder. Det gælder både i forhold til det at være patruljeleder og i det hele taget det, at være en del af en gruppe. Det er endvidere formålet med PLan 3, at kursisterne får mulighed for, at forholde sig til nogle af de grundlæggende værdier i spejderarbejdet. Målet er, at kursisten tager et stort ryk i forhold til sin personlige relation til spejderbevægelsen, således at kursisten ved hvorfor han/hun er spejder og hvad vedkommende vil med det i fremtiden. Kursisterne skal også på PLan 3 have medbestemmelse og opleve, at de har reel indflydelse i forhold til aktiviteterne, ligesom de selv skal tage et ansvar i den forbindelse. Kursisterne skal i større omfang end de tidligere PLan-niveauer have medbestemmelse over kursets indhold. F.eks. ved at lade et par tidsperioder stå tomme til at kursisterne selv kan udfylde dem. Der kan evt. sættes fokus på medbestemmelse som en motivationsfaktor. Igennem denne medbestemmelse skal kursisterne opfordres til at tage ansvar hjemme i gruppen, samt motiveres til at tage en aktiv del i divisionen og korpsets fremtidige udvikling Kursisten skal tage fra PLan 3-kurset med en gejst og motivation til at tage hjem i egen patrulje, trop, gruppe og division for at prøve kræfter med det, der er blevet lært på kurset. Samtidigt skal kursisten have fået mod og inspiration til nye spejderudfordringer, og fået styrket sit spejdernetværk. De praktiske rammer for kurset Med udgangspunkt i kursets indhold og de deraf følgende større krav til teamets ressourcer forestiller vi os en kursusstørrelse på ca. 40-60 kursister. Kurset afholdes fra søndag til lørdag og indeholder således seks overnatninger samt en opfølgnings-weekend med 1-2 overnatninger. PLan 3-kursisten er på et stadie i sit (spejder)liv, hvor værdier, identitet og tilhørsforhold spiller en væsentlig rolle i tilværelsen. Endvidere er PLan 3-spejderen nu så gammel, at vedkommende kan få reel indflydelse i DDS. PLan 3-kurset skal derfor være med til at styrke kursisterne, og give dem en personlig platform at arbejde ud fra i form af, teamet interagerer med kursisterne, og lader disse udfolde sig, få indflydelse og ansvar for en række elementer i kurset. På den måde skal PLan 3-kurset virke som et springbræt for kursisten, således at denne kan tage aktiv del i DDS udvikling. Derfor er det væsentligt, at kursisterne forholder sig til DDS egne og internationale værdier i spejderarbejdet, og derigennem får mulighed for at reflektere over egne og andres værdier. foto: Jens Thybo

Kursisten bruger instruktion, og videreudvikler sine færdigheder til at kunne lede. Kursisten bruger forskellige ledelsesstile i patruljen efter behov. Kursisten forstår patruljens behov og kompetencer, og kan handle på det. Kursisten analyserer patruljens opgaver og behov, og udvikler ledelseskompetence qua det. Taksonomi Ledelse Tema & Redskaber Forløb Kursisten bruger alle faser i forløbstanken. Kursisten bruger planlægningsværktøjer. Kursisten udvikler selv forløb til egne behov. Kursisten udvikler redskaber indenfor idégenerering Kursisten bruger og udvikler medbestemmelse, så patruljen forbedrer kursusudbyttet. Kursisten opsøger selv medbestemmelse Medbestemmelse Tema: samfundsperspektiv Kurset skal bruge tema, der tager samfundsrelevante emner op, med afsæt i korpsets værdier og skabe rum til at kursisten kan finde egne. Redskaber: personlige samfundsværdier Kurset skal hjælpe kursisten til at finde værdier og se dem i samfundsperspektiv. Der skabes rum til at debattere og argumentere for disse.

PLan-projektet PLan 3-kurset er fra 2011 blevet et tredelt kursus med ugekursus, projektperiode og weekendkursus med opfølgning på projekterne og ugekurset. Under uge 42 skal kursisten finde sit personlige projekt, som kursisten ønsker at undersøge/udforske/blive bedre til/afprøve. Det kan være et individuelt projekt eller et, de er flere om at lave. Vejlederne skal igennem uge 42 vejlede i, at få formet et projekt der svarer overens til kursistens niveau, og til årstiden, hvor projektet tænkes udført. Til opfølgningsweekenden skal projektet enten være nået i mål, eller være nået en milepæl. Vejlederne skal støtte kursisterne i projektet, og informere tropsledelsen om konceptet før uge 42, og følge op efter uge 42 med information om kursistens projekt, og hvad der i øvrigt har været af kursusindhold under ugen, således at tropsledelsen, får bedst muligt grundlag for at støtte op og være den nære vejleder. Er projektet afsluttet ved opfølgningsweekenden, forestiller vi os, at der vejledes i, hvordan kursisten kan tage projektet videre til et nyt niveau, eller hvordan kursisten i øvrigt kan arbejde videre med sit spejderarbejde. Er projektet nået en milepæl på opfølgningsweekenden, forestiller vi os, at der vejledes i, hvilke skridt kursisten skal tage videre, og at der laves en tidsplan, hvor vejlederen aftaler hvor tit og hvornår der følges op (via mail, telefon, skype eller personligt møde). Er projektet kulsejlet ved opfølgningsweekenden, forventer vi, at I får evalueret på projektet, og enten give vejledning til hvordan kursisten kan tage hul på et nyt, eller få rettet det kulsejlet projekt til, så det kan blive en succes. Opfølgningsweekenden afholdes i perioden efter uge 42 og inden årsskifte. Det er kursusteamet, der vælger, hvornår weekenden afholdes, og ønske til tid og sted sendes sammen med kursusansøgningen. Da det er en del af kurset, forventes det, at hele teamet deltager på denne weekend, og for kursisterne er det en forudsætning for at kunne få sit kursusbevis. Tanken er dels, at kursisterne har en opgave/et udviklingsmål med hjem - som de i samarbejde med deres vejleder/hyrde/ teamster har udviklet under PLan - dels at de i høj grad har medbestemmelse i forhold til denne del af kurset og får ansvar for deres egen udvikling. Formålet med at lave et PLan-projekt med en opfølgnings-weekend efter uge 42 er: At øge kursisternes opmærksomhed omkring det de har lært på PLan. At bidrage til vision 2020s pejlemærke omkring børn leder børn. At udvikle kursisterne til fortsat læring efter PLan. At få fulgt op på metoder, gejst og udviklingen imellem PLankurserne At skabe nærvær og motivation til udvikling indenfor korpset Opfølgningsweekenden kan være i samarbejde med et eller flere andre PLan 3-kurser eller selvstændigt. Det kan være i tråd med jeres temaramme, eller mere koncentreret om de enkelte projek ter. Det er op til jer at forme opfølgningsweekenden, så den pas ser til jeres kursus og kursister. Overblik/sammenfatning Kursisten får på PLan 3 Redskaber til at planlægge, instruere, lede, udføre og evaluere Inspiration til personlig udvikling (inden for DDS) Medbestemmelse og ansvar for visse aktiviteter på kurset og oplever udbyttet heraf En stærk fælles holdånd i patruljen og en kæmpe oplevelse Personlige udfordringer Indblik i DDS egne og internationale værdier samt kunne perspektivere dem til egne værdier

Planlægning Teamet Et PLan-kursus kan man heldigvis ikke lave alene, og I skal derfor være et team, der kan løfte opgaven. I skal have minimum en kursusleder, der godkendes af U10-16. Gerne et makkerpar. Kursuslederen har det overordnede ansvar for kursets økonomi og faglige indhold og kontakt til U10-16 og Korpskontoret. Væger I ikke to kursusledere, skal I vælge en Kursusassistent, som træder til, hvis Kursuslederen skulle trække sig eller ikke er til at komme i kontakt med. U10-16 vil kommunikere med begge på lige fod. I skal derudover også vælge en kursuskasserer, som også skal godkendes af U10-16. Kassereren har det praktiske ansvar for kursets budgetter og regnskaber. Størstedelen af teamet skal være vejledere. Vejlederne skal være leder jf. Korpsets love, d.v.s. min. 18 år. Som tommelfingerregel bør I være nok til, at hver patrulje kan have en fast vejleder. Nogle teams foretrækker at have vejlederpar, så man eksempelvis til 6 patruljer er 12 vejleder. Det kan være en god idé at have føl med til nogle af vejlederparrene. Der skal blot sikres balance, så der ikke skabes to hold kursister, på hver sit niveau i kurset. Har man ikke nok vejledere til at være 2 til hver patrulje, kan I lave nabo-patruljer, hvor 2 patruljer går sammen med sine vejledere, og dermed får 2 vejledere. Derudover bør I overveje, om I vil have et fast køkkenhold, eller I vil skiftes i teamet. Madlavning til et større team samt styring af spejdernes mad kræver typisk 2 personer hele kurset. Ved sammensætningen af teamet bør I desuden overveje at sikre en spredning i teamet i forhold til alder, køn og livserfaring. Teammedlemmer under 18 år skal godkendes hos U10-16. Det skal sikres at der er en naturlig balance i teamet, og at de unge under 18 år ikke kommer til at stå alene med ansvaret. Som ung under 18 kan man indgå som praktisk hjælper, køkkenmandskab eller i visse tilfælde som vejlederføl. Vi forventer, at I har tiden til at udvikle et godt kursus, har mod på at udfordre jer selv og søge hjælp og udvikling til det I føler, I mangler. En del af teamet bør have erfaring med aldersgruppen. Minimum én fra teamet skal have et gældende (max 3 år) førstehjælpskursus på mindst 12 timer. Hvis en i teamet ansens for at have tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp, er dette tilstrækkeligt. Derudover forventer vi, at I som team har fokus på at udvikle jer som instruktører, både individuelt og som team, hvilket f.eks. kan ske ved deltagelse i uddannelsesweekenden i marts, at tage på kurser sammen, får instruktører ud eller intern uddannelse i teamet, hvor I lærer af hinanden. Vi forestiller os, at I hvert år fastlægger jer nogle mål for teamets og den enkeltes udvikling. Alle i teamet (ekskl. madhold og evt. praktisk team) skal være medlem af et spejderkorps. Samtlige (inkl. madhold og evt. praktisk team) skal lave en børneattest, der skal være Stine Enevoldsen på Korpskontoret i hænde senest 2. juni 2014. Nogle teams har desuden også nogle arbejdsfolk, der ikke er vejledere for patruljer, men varetager praktiske opgaver, forbereder aktiviteter mv. Hvis I kun er én vejleder pr. patrulje, bør I nok have nogle ekstra, da almindelige praktiske ting som at lægge poster ud mv. kan være svært at nå, hvis man er alene om at vejlede en patrulje.

Ansøgningen Jeres ansøgning om at lave PLan for 2014 skal ske online. På dds.dk/ ksl ligger dette kursusoplæg i pdf til download samt ansøgningsskema fra 16.12.13. I skal i ansøgningen have uddybet og svaret på en række spørgsmål, som fremgår af ansøgningsskemaet. Det er vigtigt at I har alle oplysninger med, da vi skal bruge dem umiddelbart efter kursustildelingen. Deadline for ansøgning til PLan er 1. februar kl 16.00. De skal sendes til u10-16@list.dds.dk Kommer ansøgningen i vejen for, at I får afsluttet 2013-kurset ordentligt, vil vi meget gerne have besked, så vi kan lave en fornuftig aftale. Når kurset er i hus Senest 1. marts 2014 får I svar på ansøgningen om at lave PLan-kursus i 2014. Der lyder startskuddet og et spændende planlægningsforløb venter forude. Det er op til jer at tilrettelægge planlægningsperioden, så den matcher jeres måde at arbejde på. Vi vil dog opfordre til, at hele teamet mødes et par gange i løbet af processen. Undervejs er det vigtigt at bruge tid på diskussioner om generelle forhold, og få afstemt forventninger og ståsteder til de ting, der popper op i løbet af planlægningsprocessen. I er mange forskellige personer, men for kursisterne er I Teamet, så I er rollemodeller, og det er derfor en kraftig anbefaling, at I udstråler en fælles holdning. Forslag til emner I kan tage op: Samværspolitik/omgang på facebook med kursisterne Alkohol og rygning under kurset Traditioner Arbejdsindsats fra de enkelte medlemmer Vejledningsteknik og rolle overfor kursisterne Hvilket udbytte skal kursisterne have med hjem Værdiformidling Vi forventer, at det at planlægge et PLan-kursus tager minimum hvad der svarer til to hele weekender plus et par aftenmøder (evt. over skype) samt en hel dag til evaluering, de fleste bruger dog lidt mere tid. Vi forventer, at hele teamet er med til at evaluere planlægningen og afholdelse af kurset. Vi vil råde jer til at starte med en forventningsafklaring, der bygger videre på den kursusansøgning I har sendt. Hvem er I? Hvad kan I hver især bidrage med? Hvor er I hver især? Hvor vil I hen? Hvad skal I personligt få ud af det, og hvad skal kursisterne? Hvor meget tid forventer I at bruge på planlægningen, og hvor hurtigt skal man kunne svare på et spørgsmål, der dukker op? Hvordan vil I møde og fremstå overfor kursisterne? Etc. På første planlægningsmøde er det udover forventningsafklaringen en god ide at bruge tilstrækkeligt med tid på idegenering, inden I går i gang med detailplanlægningen. Derudover er det endvidere et godt værktøj til det videre forløb, hvis I får lavet en hel fast ugeplan - så kender alle rammerne og konceptet. foto: Morten Bjerrum Larsen

Patruljevejledere Som nævnt under afsnittet Teamet, forudsætter vi som udgangspunkt, at I har mindst én fast vejleder pr. patrulje, der dagligt er i kontakt med patruljen og løbende er med i patruljens liv og de enkelte patruljemedlemmers udvikling. Vejlederens rolle er at være til stede og kunne træde til, når der opstår behov. Ligeledes indebærer vejlederrollen, at alle kursister har en voksen på kurset, de kan føle sig trygge ved. Vi anbefaler, at der dagligt holdes en time med kun vejleder og patrulje, hvor der kan tages temperatur på patruljen og reflekteres over dagens oplevelser. Når I laver patruljerne, bør I overveje, hvordan I sætter dem sammen - ting som: køn, alder, geografi og tidligere kurser kan være relevante ting at tage højde for. Derudover bør I også tage stilling til, hvor mange der skal være i en patrulje i forhold til det niveau kursisterne er på jf. det kursusniveau I har fået, samt jeres måde at vejlede og strukturere kurset på. Teamsparring Hvis team og kursusleder har behov for støtte og vejledning, kan I altid kontakte U10-16. MEN vi opfordrer til at sparre med andre teams/kursusledere, som enten har erfaring med det niveau i arbejder i, eller som som kan hjælpe med generelle ting. Vi har oprettet sparringsbanker på facebook, der skal kunne bruges som platform til fælles vidensdeling, dialoger og spørgsmål - eller finde hinanden. Der er en lukket for kursusledere, og en der er åbne for hele teamet, hvor vi kraftigt opfordrer især materialeansvarlige, kasserer, kursusledere og kursusannonceansvarlige til at hoppe med. Kursistfordeling og opdeling i patruljer Stine Enevoldsen på Korpskontoret fordeler kursisterne efter deres ønsker. Det prioriteres at der max. kommer 3 kursister pr. gruppe til hvert kursus - dog 4 ved SøPLan. Hvis kursisten har skrevet, hvor denne har været tidligere år, tilstræbes det at der ikke kommer en genganger hos jer. I sidste ende er det kursuslederen, der godkender, om I vil have at en tidligere kursist kommer igen. Kursisterne skal inddeles i patruljer, og denne enhed er den primære arbejdsenhed på kurset, jf. beskrivelsen af de enkelte kurser. Det er jer selv, der inddeler patruljerne. foto: Jens Thybo

foto: Jens Thybo

Praktisk info Varighed PLan ligger i uge 42 med start lørdag for SøPLan, søndag for PLan 0,1,2 og 3. PLan 0 slutter over frokost fredag og de resterende slutter lørdag over frokost. Kursussted DDS Uddannelse er forpligtet til at bruge korpsets ejendomme, så disse skal benyttes, så der kan udvikles på dem ift. at være velegnet som kursusejendom. Vi forventer som udgangspunkt at kurserne prioriterer at bruge korpsets hytter og faciliteter. Der kan dog være konkrete begrundelser for at I har et andet behov, og dette vil vi tage med i vores fordeling. Skriv i ansøgningen, hvis jeres kursusindhold medfører nogle særlige behov, der er knyttet til stedet. Uanset er det U10-16 der bestiller kursusstedet og endelig godkender dem. Egne ejendomme tages i brug inden andre. For alle kurser gælder det, at I skal planlægge med en margin på +/- 2 patruljer for PLan1 og 2 og med en margin på +2/-1 patruljer for PLan 3 og PLan 0. Dette skyldes, at vi gerne vil have fleksibilitet til at sikre at alle får mulighed for en plads, samtidig med at vi meget nødig vil være nødt til at lukke kurser ved for lav tilmelding. Økonomi Et kursus har selvstændigt ansvar for budgetlægning, økonomistyring og regnskabsaflevering. På dds.dk/ksl kan du i kursushåndbogen finde de generelle krav til økonomistyring for DDS s kurser. Sammen med ansøgningsskemaet (d. 16/12) fremligger U10-16 et notat om de økonomiske regler der gælder særligt for U10-16 s kurser. Vejledende deltagerantal vejledende alder vejledende samlet antal kursister Kursusniveau Vejledende antal kursister Alder på kursustidspunkt PLan 0 50-64 12-13 320 PLan 1 64-90 13-14 410 PLan 2 64-90 14-15 350 PLan 3 40-60 15-16 220 SøPLan har vejledende 48 kursister. Har I en god grund til at ønske en anden størrelse, vil vi naturligvis tage dette i betragtning. Overordnet skal vi dog prøve at sikre at der er et passende antal kursuspladser fordelt på et passende antal teams.

PR Jeres kursus skal annonceres i MOVE, der kommer ud i juni. U10-16 vil forholde sig til jeres tekst ift. niveau og kvalitet. Layoutet og det samlede magasin, vil Kursusredaktionen og eksterne layoutere tage sig af. Kursusannoncen skal indeholde informationer, der tydeliggør hvad udbyttet er for netop jeres kursus. I skal beskrive, hvor I udskiller jer fra de andre kurser på samme niveau, uden at sætte de andre kurser i dårligt lys. I må gerne bruge jeres fantasiramme til annoncen, sålænge kursusudbyttet fremgår, og der er en klar adskillelse fra en indbydelse til en spejdertur/et spejderarrangement. Der vil være en intro til hvert kursustrin inden kursusannoncerne. På dds.dk/ksl vil der lægge et indmeldingsark til jeres annoncetekst. Illustrationsfiler skal sendes til U10-16@list.dds.dk og navngives med jeres kursusnummer først, efterfulgt af understreg og type (Eks.12000_ illustration01). I kan enten vedhæfte filer, eller sende et link til filerne. I vil modtage kvittering for jeres indsendte annoncer. Illustrationer skal følge MOVEs udstukne retningslinjer. Materiel For at lette arbejdet med den løbende justering i materialefordelingen, skal jeres ønsker skrives ind i det google-ark vi deler med jer nå I har fået tildelt kursus. Her i vil fremgå hvad korpset ligger inde med af genstande, der er mulige at bestille. (kolonnen tilgængeligt ) Dette ark indeholder én side per team (som kun I kan rette i) samt en oversigt kun udvalget kan rette i. Ud fra de tilgængelige materialer, skal I udfylde jeres ønsker (kolonnen behov ). Når alle har udfyldt deres behov, tager udvalget stilling til selve fordelingen ud fra jeres kursussted, størrelse og evt specielle behov og fordeler genstandene (kolonnen tildelt ). Efter kursisttildelingen retter I selv jeres behov til det præcise antal genstande og vi retter og lukker arket for ændringer Herefter bliver det sendt til Holmgaard der så pakker udfra denne bestilling. Ved siden af har vi et ark til at anføre jeres kontaktperson samt leveringsadresse. Levering og afhentning klarer Holmgaard så det skal I ikke tænke på. Det er vigtigt at det er den materialeansvarlige der bruger adgangen og at denne har en google-konto tilknyttet sin mail. Husk dette i ansøgningen Tilmelding Spejdernes tilmelding til kurserne sker igennem Blåt medlem korpsets medlemssystem. Tilmeldingen sker direkte til Korpskontoret, der sørger for at fordele kursisterne ud fra deres ønsker. Kursuslederne holdes løbende opdateret mht. antallet af kursister, der har ønsket netop deres kursus som førsteprioritet. Fordelingen af kursister sker som udgangspunkt ud fra kursisternes prioriterede valg. Ved fordelingen tages der hensyn til kønsfordelingen på det enkelte kursus. Alle annoncer vil blive kigget igennem og evt. tilrettet ift. sprog, kvalitet ift. kursusudbytte og -niveau samt længde ift. fysisk plads. foto: Jens Thybo

Deltagerbrev Kursisten skal have tilsendt brev om deltagelse på jeres PLan-kursus tre uger inden kurset (dvs. uge 39). I kan sende pr. mail eller pr. brev. Kursuslederen kan ved at henvende sig til kursusadministrationen på Korpskontoret få tilsendt kuverter og labels til at udsende brevene. Det er god kotume at deltagerbrevet indeholder: Tid og sted for kursets start og slut. Hvor mødes I? Kursussted inkl. adresse forældre kan sende breve til Nødtelefonnummer til teamet Kontaktinfo til KSL (præcisér hvem man skal kontakte ved evt. afbud) Deltagerliste Indhold/program/intro til fantasi-/temaramme Vigtig information (som f.eks. at de skal starte på hejk) Regler/retningslinjer for f.eks. rygning Skal de medbringe kontanter? Særligt afsnit til forældre Ugle-mærkerne skal først gives til kursisten sammen med kursusbeviset. Mærket skal sidde på højre ærme sammen med duelighedstegnene. Tropslederbrev Som følge af ønsket om at få udbyttet af PLan udbredt og brugt hjemme i grupperne, samt et ganske klart ønske fra tropslederne, om information om hvad der kursisterne lærer, skal der udsendes Tropslederbrev samtidigt med Deltagerbrevet til kursisterne. Dette kan sendes pr. mail, og mail-adresserne til tropslederne bør fremgå i Blåt Medlem. U10-16 vil har udarbejdet en skabelon, som I kan bruge og skrive videre på. I må meget gerne tilrette den så meget som muligt, og få skrevet hvad jeres kursister skal kunne når de kommer hjem, og hvordan de kan arbejde videre med det. Den findes på dds.dk/ksl For PLan3-kurserne, skal der også fremgå at kursisterne kommer hjem med et personligt projekt, og efterfølgende skal tropslederen have en kopi af den aftale I har lavet med kursisten, med informationer om projektet, deadlines, milepæle m.v. foto: Jens Thybo

Kursusbevis Når kursisten har gennemført jeres kursus, giver I dem et kursusbevis hvori I har beskrevet de elementer kursisten har været igennem. Vi vil gerne sparre med jer om indholdet i kursusbeviset og beder jer derfor indsende ordlyden når den er på plads. På den måde sørger vi også for at der er en rød tråd i det man får bevis på fra det ene kursus, til det næste. Send til u10-16@list.dds.dk senest 15/9 2014. Beredskab Der kan opstå situationer, hvor I får brug for at rådføre jer med en udefra. Hvis der opstår problemer i løbet af kurset, der handler om en intern uenighed i teamet eller lignende mindre alvorlige ting, kan I kontakte en person fra U10-16. I alvorlige tilfælde kontakter I korpsets general-sekretær Tlf. nr. 3028 3295. Der er to formål med at ringe hertil. Det ene formål er, at I kan få professionel bistand fra et kriseberedskab eller en psykolog, der kan hjælpe jer, hvis I står med en spejder eller et teammedlem med problemer eller oplevelser, som I ikke kan og skal magte selv. Det andet formål er at sikre, at korpsets presseberedskab er informeret, hvis der skulle opstå episoder, som brand, ulykker eller andet, der kan få pressens opmærksomhed. Det vil være en lettelse for jer, at der er andre, der tager ansvaret herfor. Efter en opringning til korpsets beredskabs-telefon skal I sikre, at formanden for U10-16 er informeret om opkaldet. Hvis I er i tvivl om, hvor vidt det er alvorligt nok eller ikke kan få fat på U10-16, er I altid velkomne til at ringe til generalsekretæren. Uddannelsesweekend og Kursuslederweekend Hvert år i marts afholdes en Uddannelsesweekend for alle instruktører i korpset. Weekenden er gratis og indeholder en række uddannelseselementer for instruktører, samt en god mulighed for at sparre med andre instruktører i korpset, og få ny inspiration. Der lægges fra korpsets side mange kræfter i weekenden, som har høj faglig kvalitet. Alle teams skal deltage da der drøftes en række generelle forhold (som indholdet af kursusoplæg mv.) og gives praktiske oplysninger. Derudover er det et krav at kursuslederen/-lederne for de afsluttede og kommende kurser deltager i Kursuslederweekenden. Aflysning Skulle det ske, at der ikke er tilmeldt nok kursister, så det er økonomisk forsvarligt at gennemføre et kursus, aflyses det. Det er U10-16-udvalget, der i sidste ende træffer beslutningen om eventuelt at aflyse et kursus - selvfølgelig efter samråd med KSL og DDS Uddannelse. Vi håber naturligvis på at kunne gennemføre alle vores kurser. foto: Jens Thybo

Praktisk kalender 2014 Deadline indsendelse af kursusansøgning 1. februar kl. 16.00 Tildeling af kurser af U10-16 februar Senest svar på kursusansøgning 1. marts kl. 23.00 Uddannelsesweekend for hele teamet 14.-16. marts Indsending af kursusannonce dato var ikke klar ved tryk af kursusoplæg Indsending af budget 1. maj kl. 09.00 Forhåndstilmelding materialer 1. maj kl. 09.00 Deadline børneattester 2. juni kl. 09.00 Forventet bestilling materialer 1. august Deadline kursustilmeldinger 3. september kl. 12.00 Redigeret bestilling af materialer 15. september Indsende tekst til kursusbevis 15. september Kursusafholdelse uge 42 Kursuslederweekend 28.-30. november Regnskabsaflevering 1. december Kontakt Formand U10-16 Magnus Rievers u10-16@list.dds.dk 2539 5713 Formand U10-16 Anders Rasmussen u10-16@list.dds.dk 5121 9851 Korpskontoret Stine Enevoldsen se@korpskontoret.dk 3264 0050 Økonomichef Mikkel Rode mro@korpskontoret.dk 2622 0042 Bogholderi Bogholderiet bogholderi@korpskontoret 3264 0050 foto: Morten Bjerrum Larsen

PLAN 2 plan 3 foto: Jens Thybo PLAN 1 PLAN 0