Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion

Relaterede dokumenter
Baggrund og status på Leve/bo miljø

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Dette notat beskriver sammensætningen af de opgaver, som løses af Madservice Viborg, og dettes betydning for konkurrenceudsættelsen.

Socialudvalget. Sammenlægningsudvalget for Viborg Kommune. Referat

Sagsnr.: 2015/ Dato: 19. september Hovedresultater Indledning Nuværende forhold Plejeboliger...

Politisk økonomiopfølgning 2010 Nøgletal Udvalget for Voksne og Sundhed

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn juli 2013

Politisk økonomiopfølgning 2010 Nøgletal Udvalget for Voksne og Sundhed

Politisk økonomiopfølgning 2010 Nøgletal Udvalget for Voksne og Sundhed

Politisk økonomiopfølgning 2010 Nøgletal Udvalget for Voksne og Sundhed

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Politisk økonomiopfølgning 2010 Nøgletal Udvalget for Voksne og Sundhed

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Træning og Omsorg, Visitationsafsnittet. Kvalitetsstandard

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Økonomiske konsekvenser ved genetablering af køkkener på ældrecentre

2 Løsningsmodeller for den kommunale madproduktion

Generelle forudsætninger på tværs af centre:

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

KOSTHÅNDBOG OMSORGSCENTRET :: HJORTESPRING

Døgnkost på plejecentre

Dagsorden. Ny Tønder Kommune Sundhedsudvalget. Ekstraordinært møde. Mødedato: 13. november Rangstrup Rådhus

NOTAT. Besvarelse af spørgsmål. Nr. Henvisning Spørgsmål Besvarelse 1.

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015

SYDDJURS KOMMUNE SCENARIEBEREGNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Notat. Sagsnr.: 2013/ Dato: 5. februar Titel: Årsrapport om magtanvendelse Sagsbehandler: Sune Buch-Sloth Udviklingskonsulent

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Frederiksværk Plejecenter Arresøparken

Genberegning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets takster

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde

Liste over resultatkrav 2011 for Udvalget for Voksne og Sundhed. Resultatkrav for virksomheder på Udvalget for Voksne og Sundheds område

Syddjurs Kommunes værdigrundlag:

Spørgeskema: plejecenter

SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Madservice til. hjemmeboende. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017

Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2017

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

BILAG SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET TAKSTER I Borgerrepræsentationen

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden"

Obligatorisk madordning, revideret forslag. NOTAT. Børn og Kultur

Overblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune

BUDGET Afsnit: SOCIALUDVALG Side: 1 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: FORELØBIGT UDKAST

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Børn og Læring. Januar

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

KOSTHÅNDBOG. Til beboere på Lions Park. I kosthåndbogen kan du læse om kosten som tilbydes i Lions Park plejecenter.

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Nældebjerg Plejecenter. Nældebjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Serviceniveau 2017 for pleje, praktisk hjælp mm.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj Ældreområdet Kostpolitik. Side februar 2008.

Center for Sundhed & Pleje

Socialudvalgets temamøde med arbejdsgrupperne - opsamling. 15. december 2015 Dagmargården

Vordingborg Madservice

Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - beskrivelse af produktionsformer

KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2014 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

BILAG SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET TAKSTER I 2018

Notat - status for udmøntning af budget Velfærdsservice samt. Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent

Serviceniveau 2017 for pleje, praktisk hjælp mm. i Sundhed og Omsorg. Høring

Ældrerådet. Beslutningsprotokol

Norddjurs Kommune Det sociale område

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten.

VIBORG KOMMUNE. Scenarier for madtilbuddet i Sundhed og Omsorg. Præsentation af analysens resultater pr. 3. marts 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Brugerundersøgelse af tilfredsheden med den kommunale madservice blandt hjemmeboende

Ældrerådet. Referat. Møde den 12. juni 2017 kl. 09:00. Paraplyen

Nærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune.

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Styrelseslovens 41a gælder:

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

Ansøgningsskema: Genopslag af pulje til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre

Ældrepolitisk konference 25. april 2017

Til modtagerkøkkener som modtager mad fra Centralkøkkenet på Stenhusbakken

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

1. Overordnede rammer Levering af madservice til borgere i eget hjem 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83,stk. 1 nr. 3

Sagsnr.: 2016/ Dato: 7. november 2016

Til Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Madservice. Kvalitetsstandard 2014

Status Køkken Ballerup november 2015.

Madservice. Kvalitetsstandard 2015

367. Foranalyse af muligheden for etablering af tilbud til borgere med særlige behov

Foreløbige takster 2018

Udvalget for Voksne og Sundhed

file://c:\adlib Express\Work\ T \ T \aab5e17f-8a76-409e-...

Ernæringsassistent. Svendeprøve efteråret 2016 Version 7

BRUGERTILFREDSHEDS- sundhed & omsorg INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2018 UNDERSØGELSE MADSERVICE 2018

Den 10. april Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Fortegården hvem er vi

Rammeaftalebilag B - Kvalitetsstandarder

Breelteparkens madservice

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

nordfyns kommune Forslag til køkkenstruktur fra 1. jan

Kvalitetsstandard f or Madservice 2014

KØB AF EKSTRA. hjemmepleje, måltider og festmenuer. Få mere hjælp, når du ønsker det

SYDDJURS KOMMUNE ØKONOMISK AFDÆKNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript:

Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/03474 Dato: 25-04-2010 Sag: Sagsbehandler: Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion Anne Mette Nielsen Planlægningskonsulent Indledning. Aktuelt producerer Centralkøkkenet mad på to lokaliteter i kommunen: Centralkøkkenet på Plejecentret Løvdalen samt Centralkøkkenet på Plejecenter Halsnæs. Der foreslås, at al madproduktion fremover samles i Centralkøkkenet på Løvdalen i dette notat beskrives 2 modeller, til hvordan produktionen fremover kan organiseres. Notatet er opbygget på følgende måde: indledningsvis motiveres forslaget om sammenlægning, og der gives en beskrivelse af, hvordan produktionen er organiseret i dag. Efterfølgende beskrives de to modeller herunder de driftsøkonomiske konsekvenser, og afslutningsvis gives anbefaling til valg af model. Baggrunden for forslaget er følgende: Antallet af bestilte madportioner har været faldende over lang tid med henblik på at drive Centralkøkkenet optimalt er der grundlag for at samle al produktionen i Centralkøkkenet på Løvdalen. Der har de seneste år været fokus på Centralkøkkenet. Senest i efteråret 2009 hvor udvalget på møde den 21. september besluttede at: Produktion til daghjemmet, aflastningen på Skovbrynet og plejecentret Arresøparken flyttes fra Centralkøkkenet på Plejecentret Halsnæs til Centralkøkkenet i Frederiksværk Centralkøkkenet på Plejecentret Halsnæs producerer til Plejecentret Halsnæs inklusiv Fjordhuset samt TAC. Maden køleproduceres til alle undtaget til Plejecentret Halsnæs, Fjordhuset og TAC her tilbydes varmholdt mad. Cafeen på Plejecentret Halsnæs lukkes. Det er meget få borgere der bruger Cafeen aktuelt er det kun omkring de samme 5 borgere, der dagligt benytter cafeen. Fremadrettet er det besluttet, at Centralkøkkenet skal konkurrenceudsættes. Nuværende organisering af madproduktionen Produktionen af mad er i dag organiseret på følgende måde: Centralkøkkenet på Løvdalen producerer al mad til hjemmeboende, hovedret og biret til plejecentret Løvdalen samt Plejecentret Arresøparken samt frokost til Trænings og aktivitetscentret i Frederiksværk. Al maden produceres som køleproduceret mad og leveres tre gange ugentligt.

Centralkøkkenet på Plejecentret Halsnæs producerer al mad til beboeren på plejecentret undtaget er Fjordhuset Fjordhuset producerer selv morgenmad og frokost. Maden produceres dagligt, hvilket i denne sammenhæng betyder, at beboerne dagligt får varmeproduceret mad. Derudover produceres varm mad til brugerne af Træning og aktivitetscentret. Dette produceres ligeledes dagligt. Plejecentret Arresøparken og Plejecentret Løvdalen producerer selv morgenmad, frokost og mellemmåltider. Plejecentret Humlehaven og Plejecentret Solhjem producerer selv alle måltider. Udover ovenstående skal det bemærkes, at Centralkøkkenet på Løvdalen i mindre omfang producerer mad til møder m.v. Fremtidig organisering af madproduktionen Med henblik på at drive Centralkøkkenet optimalt er det oplagt at samle al produktionen i Centralkøkkenet på Plejecentret Løvdalen. Det får den konsekvens, at beboerne på Plejecentret Halsnæs fremover skal have køleproduceret mad. Nedenfor beskrives 2 modeller for hvad, der skal produceres i henholdsvis Centralkøkkenet Løvdalen og på plejecentret Halsnæs. For begge modeller gælder det, at TAC Hundested fremover får frokost leveret fra Plejecentret Halsnæs. Model 1. Hoved- og biret produceres i Centralkøkkenet morgenmad, smørrebrød og mellemmåltider produceres på Plejecentret Halsnæs. Model 1 svarer til den produktionsfordeling som i dag praktiseres i forhold til Plejecentret Løvdalen og Arresøparken. Model 1 er kendetegnet ved følgende: Produktionskøkkenet på Plejecentret Halsnæs overgår til plejecentret Hovedret og biret produceres i Centralkøkkenet på Løvdalen i forlængelse heraf vil hoved- og biretten til beboerne på plejecentret Halsnæs, jævnfør ovenfor, blive fremstillet som køleproduceret mad Hovedret og biret fragtes 3 gange ugentligt til Plejecentret Halsnæs, der efterfølgende varetager opvarmningen Morgenmad, smørrebrød og mellemmåltider produceres på Plejecentret Halsnæs af personale ansat på plejecentret Brugerne af Træning- og aktivitetscentret Hundested modtager fremover frokost tilberedt af personale fra plejecentret Halsnæs Fjordhuset modtager fortsat mad i kantiner Afslutningsvis skal det bemærkes, at der aktuelt er en mindre cafefunktion på plejecentret. Det er tidligere besluttet at lukke cafetilbuddet dog skulle det være muligt for de daværende brugere at fortsætte, indtil de selv ønskede at stoppe. Som led i ovenstående overtager plejecentret Halsnæs serviceringen af de sidste brugere. Side 2 af 5

Model 1 forudsætter følgende: Døgnkostbudgettet til råvarer og håndterede varer deles imellem Centralkøkkenet og plejecentret Halsnæs. Plejecentret tildeles budget til dækning af råvarer og håndterede varer til frokost til TAC Plejecentret tildeles 78,5 timer ugentligt til dækning af opgaven. Opgørelse af timebehovet fremgår af bilag 1. Plejecentret tildeles budget til øvrig drift svarende 177.000 kroner. Centralkøkkenets budget nedskrives tilsvarende. Sammensætningen af budgettet fremgår af bilag 1. Der afsættes 75.000 kroner til transport af mad fra Centralkøkkenet på Løvdalen til Plejecentret Halsnæs. Model 1 har følgende fordele: Beboerne vil fortsat opleve, at der tilberedes mad i køkkenet Ledelsesmæssigt gives økonomisk indsigt i dele af forbruget af budgettet til råvarer og håndterede varer Arbejdsmiljømæssigt giver det god mening at der er ledelsessammenfald i forhold til personalet i plejen og personalet i køkkenet, ligesom det ledelsesmæssigt kan være en fordel, at køkkenpersonalet indgår i den samlede personalegruppe. Økonomi Samles al produktion i Centralkøkkenet, giver det en bruttobesparelse på 6,18 fuldtidsstillinger svarende til 2.000.000 kroner. Til Plejecentret Halsnæs skal tilføres 78,5 time ugentligt svarende til 2,12 stillinger, svarende til 700.000 kroner. Ligeledes skal der afsættes 75.000 kroner til transport. Nettobesparelsen i model 1 bliver således 1.225.000 kroner. Stillingerne som tilføres Plejecentret Halsnæs dækker følgende: Produktion af morgenmad, fylde op / rette an Produktion af frokost: smørrebrød / lunt, rette an Produktion af mellemmåltider herunder bage Opvarmning af hovedret, fordeling i kantiner, anretning af biret Opvask og rengøring af køkken Administration Side 3 af 5

Derudover skal der i forhold til den øvrige drift samt råvarer og håndterede varer omfordeles mellem Centralkøkkenet og Plejecentret Halsnæs / TAC Hundested. En opgørelse over førstnævnte er vedlagt i bilag. Model 2: Hovedret, biret og smørrebrød tilberedes i Centralkøkkenet. Morgenmad og mellemmåltider tilberedes på Plejecentret Halsnæs. Forskellen mellem model 1 og model 2 er at produktionen af smørrebrød også overgår til Centralkøkkenet. Således vil Centralkøkkenet producere smørrebrød til både Plejecentret Halsnæs og Træning og aktivitetscentret i Hundested. Praktisk produceres smørrebrød 3 gange ugentligt, og det transporteres efterfølgende til Plejecentret Halsnæs, hvor det opbevares på køl indtil servering de følgende dage. I forhold til TAC Hundested vil frokosten blive opbevaret på Plejecentret Halsnæs indtil det skal serveres på TAC - Hundested. Som i model 1 opsplittes budgettet til råvarer og håndterede varer idet smørrebrød skal produceres i Centralkøkkenet ændres fordelingen i forhold til model 1. I forhold til model 1 vil beboeren i model 2 mindre grad opleve, at der tilberedes mad på Plejecentret og set i det lys ligger modellen serviceniveaumæssigt under serviceniveauet i forhold til Plejecentrene Arresøparken og Løvdalen. Økonomi De økonomiske konsekvenser er de samme som i model 1. Timeantallet som skal tilføres plejecentret Halsnæs er det samme som i model 1, selvom man i model 2 ikke skal producere frokost. Baggrunden er, at maden alligevel skal anrettes m.v. ligesom det ikke er muligt at udarbejde en driftssikker vagtplan med færre ressourcer. Konklusion og anbefaling Holdes model 1 og model 2 op imod hinanden vurderes det at model 1 er mest fordelagtig. Særligt skal påpeges: Model 1 giver flere frihedsgrader for plejecentret Halsnæs der kan tænkes alternativt om den kolde mad, fx vil man på skovtur kan der produceres turkurve eller frokosten kan anrettes som buffet med forskellige retter. Smørrebrøddet er frisksmurt Retabiliteten i forhold til maden øges idet rester kan bruges til pålæg. I tillæg hertil skal det bemærkes, at de ældre ofte oplever stor glæde ved at en rest fra det varme måltid genbruges som lidt lunt til frokost. Model 1 er mere rentabel ansættelsesmæssigt: Som nævnt ovenfor skal der ansættes det samme personale til køkkenfunktionen på Plejecentret Halsnæs, uanset om der produceres smørrebrød eller ej således udnyttes personaleressourcerne bedst i model 1 hvor personalet også producerer frokost. Side 4 af 5

Serviceniveaumæssigt svarer model 1 til serviceniveauet for Plejecentret Løvdalen og Plejecentret Arresøparken. På baggrund af ovenstående anbefales det, at model 1 vælges. Side 5 af 5